duende - Antonio Valverde

Transcripción

duende - Antonio Valverde
duende
forord / prólogo // 4
ildefonso aguilar // 6
perry oliver // 20
arne haugen
sørensen // 34
antonio valverde // 48
Galería Krabbe har sat sig som mål at
formidle mødet mellem aktive kunstnere i Danmark og Spanien på udstillingslokalerne i Frigiliana, og på denne måde
understrege den interkulturelle sammenhæng, som findes i den kunst, der
er blevet skabt gennem turisttilstrømningen på Costa del Sol. Fire kunstnere
har udstillet deres værker i lokalerne:
Landskabsmaleren Ildefonso Aguilar,
som med stor ekspertise har malet vulknerne på De Kanariske Øer og på Island;
amerikaneren Oliver Perry, som er bosat
i Nerja; billedhuggeren og biologen Antonio Valverde, som er teknisk og kunstnerisk uddannet i at forme sten fra stenbruddene i Almería, la Sierra de Guadarrama og Pontevedra; samt Arne Haugen
Sørensen, som er dansker og autodidakt,
og bosiddende i Andalusien gennem de
sidste 27 år efter at have boet i Frankrig
og Italien. Med Galería Krabbes hjælp
krydses deres veje nu på en udstilling,
som efter alt at dømme, bliver det store
højdepunkt i 2009 og en milepæl, som vil
være med til at konsolidere den videre
udvikling.
På denne udstilling lever forskellige
kunstretninger side om side: Oliver Perrys næsten abstrakte raderinger med
resonnanser fyldt med symbolik og antydninger fra tyrefægtningens verden,
omgivet af stærke skulpturer, som minder om gravhøje og monumentsten; Ildefonso Aguilars synæsthesiske antydnin-
La Galería Krabbe se ha propuesto encauzar el encuentro entre artistas activos
en España y Dinamarca a través de su
espacio expositivo de Frigiliana, dando
firmeza artística a la rica urdimbre intercultural que ha tejido el flujo turístico en
la Costa del Sol. Cuatro artistas que han
exhibido sus obras en sus salas, el paisajista Ildefonso Aguilar, decantado en la experiencia volcánica de las Islas Canarias
e Islandia; el estadounidense afincado
en Nerja, Perry Oliver; el escultor y biólogo Antonio Valverde, formado técnica
y artísticamente en la talla de la piedra
en canteras de Almería, la Sierra de Guadarrama o Pontevedra; y Arne Haugen
Sørensen, autodidacta danés afincado en
Andalucía hace 27 años después de vivir
en Francia e Italia; cruzan ahora sus caminos por invitación de la Galería Krabbe,
en una muestra que seguro se convertirá en la actuación estelar de la galería en
2009 y un hito que propiciará la consolidación de su joven trayectoria.
Conviven en esta muestra propuestas
muy diversas: los grabados casi abstractos, no exentos de resonancias simbólicas
y sugerencias taurinas, de Perry Oliver,
que acompañan a sus esculturas rotundas, evocadoras de túmulos y estelas; las
sugerencias sinestésicas de los paisaje de
arenas de Ildefonso Aguilar; cargados de
ecos volcánicos; las pinturas briosas y vibrantes de Arne Haugen Sørensen, sensibles a las grandes preocupaciones del ser
ger i sine sandlandskaber, som rummer
vulkanske ekkoer; Arne Haugen Sørensens kraftfulde og vibrerende malerier,
som udviser stor følsomhed over for de
emner, der ligger mennesket på sinde, og
som reflekteres i mytologien og i religionen; og til sidst skulpturerne udført af
Antonio Valverde, hvis interesse for biologi og geologi er med til at præge hans
værker i sten.
Det forbavser, at dette initiativ, som
burde være forudsigeligt inden for
rammerne af de Europæiske Institutioner, er udsprunget spontant fra Dorthe y
Caroline Krabbe og fra de medvirkende
kunstneres entusiasme over for dette
projekt, som starter i Danmark på Olivia
Holm Møller og Jens Nielsens Museum
i Holstebro, for dernæst at fortsætte i
Huset i Asnæs og i Thisted Kunstforening. Vi håber, at udstillingen, efter
endt besøg ved de danske kyster, kan
finde vej over Atlanten til USA, og herefter til Galicien og De Kanariske Øer
– alle disse steder forenede af det samme hav, og af de kunstnere, som medvirker på denne udstilling. Federico Castro Morales
Det Atlantiske Center for Moderne Kunst
De Kanariske Øer
humano reflejadas por la mitología y la religión; y las esculturas biomórficas que la
inquietudes biológicas y geológica de Antonio Valverde arranca a la piedra.
Sorprende que esta iniciativa, previsible dentro de las líneas programáticas
de señeras instituciones europeas, surja
de manera espontánea gracias al aliento
de Dorthe y Caroline Krabbe y al entusiasmo de los artistas integrantes de esta
aventura, que inicia su itinerancia danesa en el museo de Olivia Holm Møller y
Jens Nielsen de Holstebro y luego visitará Huset i Asnœs y Thisted Kunstforening. Esperamos que de las costas de Dinamarca esta muestra dirija su singladura
hacia Estados Unidos, Galicia y Canarias,
territorios unidos por las aguas atlánticas
y por la acción de los creadores participantes en esta exposición.
Federico Castro Morales
Centro Atlántico de Arte Moderno
Las Palmas de Gran Canaria
ildefonso
aguilar
ildefonso aguilar // detalje / detalle
nordisk / nórdica
2008 // sand / arena
150x150 cm
José saramago
billedkunst som filosofi /
la pintura como filosofía
Jeg tror, at fra tidernes morgen, før vi
havde opfundet talens brug, hvilket, som
vi bekendt ved, er usikkerhedens største
skaber, da var vi ikke usikre på hvem vi var,
ej heller var vi usikre på vores forhold til
omverdenen. Verden var naturligvis kun
det, vores øjne formåede at se, og som
tilbehør havde vi vore andre sanser – hørelsen, føleevnen, lugtesansen og smagssansen – til at kunne opfatte verden med.
I disse oprindelige tider var verden kun
dét, den viste os at være – kun overfladisk. Materien var kun ru eller glat, bitter eller sød, syrlig eller helt uden smag,
larmende eller stille. Enten lugtede den,
eller også gjorde den det ikke. Den gang
var alt, som det så ud til at være, af den
simple årsag, at der ikke var nogen grund
til at tro, at det skulle være anderledes.
For tusindvis af år siden kunne vi langt
fra forestille os, at materien var porøs,
men på trods af at vi i dag ved, at fra den
sidste nye virus til selve universet, består
alt blot af en komposition af atomer, og
at inden i disse, bortset fra den masse,
som af naturlige årsager skal være der,
er der stadigvæk plads i overskud til et
tomrum (konceptet totalt kompakt eksisterer ikke, alt er gennemtrængeligt). På
trods af alt dette fortsætter vi, som vores
forfædre i hulerne, med at opfatte, anerkende og identificere verden i henhold
til dens udseende. Jeg tror, at lysten til
at udforske og til at filosofere opstod
den dag, da én eller anden fornemmede,
Supongo que en el principio de los principios, antes de que hubiéramos inventado el habla, que es, como sabemos, la
suprema creadora de incertidumbres,
no tendríamos dudas serias sobre quiénes éramos y sobre nuestra relación con
el lugar en que nos encontrábamos. El
mundo, obviamente, sólo podía ser lo
que nuestros ojos veían, y también, como
información complementaria, lo que los
otros sentidos –el oído, el tacto, el olfato,
el gusto– pudiesen percibir de él. En ese
instante inicial el mundo fue apariencia
pura y pura superficie. La materia era
simplemente áspera o lisa, amarga o dulce, ácida o sin sabor, sonora o silenciosa,
tenía olor o no tenía olor. Entonces, todas las cosas eran lo que parecían ser por
la única razón de que no existía ningún
motivo para que parecieran otra cosa. En
esas antiquísimas épocas estábamos muy
lejos de imaginar que la materia fuera
»porosa«, pero hoy, cuando sabemos que,
desde el último de los virus hasta el universo, todo y todos no somos nada más
que composiciones de átomos y que en
su interior, además de la masa que le es
propia, todavía sobra espacio para el va-
at det, der kunne ses, var en sansernes
ilusion: samtidigt med, at bevidstheden
opfangede det udvendige billede, manipulerede den det.
På trods af, at vi oftest refererer mere til
moralen end til den fysiske verden, er
den populære sætning »skinnet bedrager« et velkendt udtryk.
Ingen kender bedre til dette end kunstmaleren, hvis instinkt eller geni (måske
er instinktet et slags geni...), gør, at han
fravælger tankens simple lethed, hvad
menneskets og tingenes overflade angår, og lader disse forblive tilbage i hel
tilstand. I modsætning til hvad en mere
eller mindre god transposition af linjer
og farver kunne forårsage, er et virkelig godt maleri en personlig »revision«
eller »genoplevelse« af den virkelighed,
som kunstneren opfatter. Det er sandt,
at Van Goghs solsikker, sådan som han
malede dem, ikke eksisterede i virkeligheden, men de eksisterer som en anden
cío (lo compacto absoluto no existe, todo
es penetrable), seguimos, como hacían
nuestros antepasados de las cavernas,
capturando, reconociendo e identificando el mundo de acuerdo con su apariencia. Supongo que el espíritu científico y
el espíritu filosófico se manifestarían el
día en que alguien tuvo la intuición de
que la apariencia, al mismo tiempo que
la imagen exterior capturada por la consciencia y por ella manejada, podía ser,
también, una ilusión de los sentidos.
Aunque habitualmente más referida al
mundo moral que al mundo físico, es conocida la expresión popular en que aquella intuición acabó plasmándose: »Las
apariencias engañan«.
Nadie lo sabe mejor que el pintor cuyo
instinto o cuyo genio (el genio es tal
vez una especie de instinto…) rechaza
la facilidad del simple discurrir sobre la
superficie de los seres y de las cosas, dejándolos, por decirlo de alguna manera,
intactos. Al contrario de lo que una más
o menos hábil transposición de líneas
y de colores sería capaz de producir, la
pintura realmente digna de ese nombre
es siempre una »revisión« o una »relectura« propia, personal, de aquello que lo
real propone al artista. Es cierto que los
girasoles de Van Gogh, tal como él los
pintó, no existieron en la realidad, pero
existen como otra realidad en el cuadro
que los representa, y esa nueva realidad,
antes subyacente, es sólo una entre las in-
// duende
detalje / detalle
nordisk / nórdica
2008 // sand / arena
150x150 cm
virkelighed på det lærred, hvorpå de er
malet. Og denne nye virkelighed, som
før var usynlig, er kun én af de mange,
som det vil være muligt at finde, såfremt
vi stiller os afventende og skuer ud over
grænserne for, hvad vi umiddelbart kan
se. Et billede malet af Rembrandt, tro
mod det fysiske udseende, er, som jeg vil
udtrykke det, også tro på en tidløs facon
– det er, som om kunstneren har overrasket modellen, ikke blot i øjeblikket
men også før og efter at han på lærredet
har udtrykt noget, som var, og som vil
blive, eller endnu enklere: nutid, fortid
og fremtid for den person, hvis portræt
blev malet.
Alt, eller næsten alt, hvad jeg har skrevet
indtil nu, står i direkte relation til Ildefonso Aguilars værker, som de her ses.
Først og fremmest fordi det komplekse
spørgsmål angående det virkelige og det
umiddelbart synlige i hans værker bliver
behandlet med en klarsynethed, som oprindeligt må have startet (måske) som et
resultat af en uimodståelig indre trang
fra kunstneren selv, og som med tiden og
med modningens dybdegåen har udviklet sig til en vedholdende (eller næsten
besættende) reflekteren over malerkunstens gnostiske styrke. Jeg vil forsøge at
udtrykke mig bedre. Umiddelbart, vil de
fleste nok sige, for det er umuligt at forsvare nogen som helst anden teori, ser
det ud til, at Alfonso Aguilars billeder er
landskabsmalerier.
finitas que sería posible ir encontrando,
expectantes, más allá del primer e inmediato plano que es la apariencia. Un retrato pintado por Rembrandt, fiel en lo
que se refiere a semejanza física, es fiel
también de una manera que llamaré intemporal, como si el artista hubiera sorprendido al modelo, no sólo en la instantaneidad del momento, sino también en
un antes y en un después que reúnen, en
la superficie de la tela, algo que es, algo
que fue y algo que será, o más simplemente, el presente, el pasado y el futuro
del personaje retratado.
Todo o casi todo lo que dejo escrito hasta este punto tiene relación directa con
la obra de Ildefonso Aguilar que aquí se
muestra. En primer e importante lugar
porque la compleja cuestión de lo real
y de lo aparente es tratada en su pintura con una clarividencia que, habiendo
comenzado (quizá) como resultado de
un impulso irresistible de la propia naturaleza del artista, se convirtió, según
mi opinión, con el paso del tiempo y la
profundización de la madurez, en lo que
se me presenta como una obstinada (si
no obsesiva) reflexión sobre las virtudes
gnoseológicas del acto de pintar. Intentaré explicarme mejor. A simple vista, cualquiera dirá, porque es difícil, por no decir
imposible, defender otra opinión, que los
cuadros de Ildefonso Aguilar son paisajes.
nordisk / nórdica
2008 // sand / arena
150x150 cm
10 // duende
mellem øer / entre islas
2008 // sand / arena
80x80 cm
nordisk / nórdica
2008 // sand / arena
150x150 cm
Lad os derfor være enige om, at sådan er
det. Ikke desto mindre kan disse landskaber ikke findes i virkeligheden af den
simple grund, at de ikke eksisterer dér,
lige som det er tilfældet med Van Goghs
solsikker, selvom årsagen dertil er en anden. Hvad mere er, Ildefonso Aguilars
landskaber har ikke noget navn, (og hvis
de nogensinde har haft et, blev det forvandlet til anonymt i samme øjeblik som
genstanden radikalt blev transfigureret).
De kan ikke stedbestemmes hverken her
eller der, men efter hvad kunstneren selv
siger, får vi at vide, at udførelsen af disse
malerier er resultatet af nogle forudgående stærke oplevelser og følelsesmæssige indtryk, der er gennemlevet et bestemt udendørs sted.
Jeg tør fastslå, at verdens skin ikke er det,
der betyder noget for Ildefonso Aguilar som kunstmaler. Ikke engang for at
kunne give os et mere eller mindre beroligende billede af vores egne oplevelser. Ildefonso Aguilars enestående radi-
Convengamos por tanto que es así. Esos
paisajes, sin embargo, tal como los girasoles de Van Gogh, aunque por otros
motivos, no podrán ser encontrados en la
realidad por la sencilla razón de que no le
pertenecen. Más aún, los paisajes de Ildefonso Aguilar están desprovistos de nombre (si alguna vez le fue puesto, la transfiguración radical del objeto en el mismo
instante los convirtió en anónimos), no
pueden ser situados aquí o allí, aunque
podamos conocer, por información del
propio artista, que la realización de esas
pinturas habría sido precedida de fuertes
vivencias e intensas impresiones sensoriales de un exterior determinado.
Me atrevo a afirmar que, como pintor, la
apariencia del mundo no es lo que le importa a Ildefonso Aguilar, ni siquiera para
ofrecernos de esa apariencia una imagen
más o menos asociable a nuestras propias
experiencias, y por eso de algún modo
tranquilizadora. Por su singularidad radical, los paisajes de Ildefonso Aguilar no
alle tre værker /
las tres obras
mellem øer / entre islas
2008 // sand / arena
120x120 cm
kalisme gør, at hans landskaber ikke er
skabt til at justere iagttagerens opfattelse. Tværtimod. Hans landskaber er skabt
til at provokere og til at udfordre iagttagelsesevnen – til at få den ud af balance.
Når kunstneren genoplever verden, når
han genskaber den udfra en usædvanlig
proces, hvor han manipulerer sandet og
farverne, da skaber han en anden verden,
som indtager den forrige verdens plads
– som om han prøver at fortælle os, at vi
selv ikke er andet end skin, og dermed
muterende og foranderlige. Selvom Leonardo da Vinci godt nok ville have sagt,
at malerkunst er »et mentalt anliggende«, så er der ikke mange kunstmalere,
som har en filosofisk tilgang til verden.
Ildefonso Aguilar er en af disse undtagelser. Takket være ham går det op for os, at
billeder også kan være vejen til visdom.
Det er han beviset på.
están ahí para confirmar la supuesta justeza de la percepción del observador, al contrario, vienen a provocarla, a desafiarla, a
desequilibrarla. Al releer el mundo, al reelaborarlo a partir de un insólito proceso
de manipulación de la arena y del color,
el pintor lo transforma en otro mundo,
en un mundo donde una apariencia toma
el lugar de otra, como si pretendiera decirnos que nosotros mismos somos mera
apariencia, y por tanto mutables y permutables. Aunque Leonardo da Vinci hubiera dicho que la pintura es »cosa mental« , no son muchos los pintores con una
postura filosófica ante el mundo.
Ildefonso Aguilar es una de esas excepciones. Gracias a él quedamos sabedores
de que la pintura también puede ser un
camino para la sabiduría. Las pruebas ahí
están.
14 // duende
cv / ildefonso aguilar // 15
mellem øer / entre islas
2008 // sand / arena
120x120 cm
Ildefonso Aguilar de la Rúa
1945. Salamanca
1963–1968. Uddannet på Kunstakademiet / Escuela Superior de Bellas Artes / Santa Cruz de Tenerife / E // 1970-76. Lærer på Kunsthåndværkerskolen / Profesor de Dibujo y Pintura en la Escuela de
Artes Aplicadas y Oficios Artísticos / Arrecife de Lanzarote / E //
1968–1985. Direktør for Kulturafdelingen på Lanzarotes Rådhus /
Director del Departamento de Cultura del Cabildo de Lanzarote / E
// 1989. Skaber og Direktør for Lanzarotes Visuelle Musik Festival
/ Creador y Director del Festival de Música Visual de Lanzarote / E
// 1993. Kunstnerisk Leder på projektet for gendannelsen af Ruta
de Janubios landskab / Director artístico en el proyecto de recuperación paisajística Ruta de Janubio / E // Lyd og lys installation i
Golfens krater / Proyecto de una instalación de luz y sonido en el
cráter del Golfo / E // 1999. Færdiggør og afslutter den anden fase
af Centret for Kunst, Kultur og Turisme – Bondens hus / Completa
y finaliza la segunda fase del Centro de Arte, Cultura y Turismo
– Casa del Campesino / E
Udvalgte Separatudstillinger /
Exposiciones individuales selecionadas
1975. Columbus’ Hus / Casa de Colón / Las Palmas de Gran Canaria / E // 1980. Limbach Galerie / Køln. Tyskland / Colonia. Alemania // 1988. Salen / Sala / Conca / La Laguna. Tenerife / E // 1995.
MIAC. Borgen / Castillo de / San José / Arrecife de Lanzarote /
E // 1990. Center for Moderne Kunst / Centro de Arte Moderno
/ Mont de Marsan. Frankrig / Francia // Kunstcirklen / Círculo
de Bellas Artes / Santa Cruz de Tenerife / E // 1992. De Kanariske
Øers Arkitektskole / Colegio de Arquitectos de Canarias / Santa
Cruz de Tenerife / E // 1996. Alten Schloss. Galerie 45 / Wehr.
Tyskland / Alemania // Kunstcentret / Centro de Arte / La Recova
/ Santa Cruz de Tenerife / E // 1998. Arco ‘98. Separat stand / Stand
individual / Sala Conca / Madrid / E // Kraftwerk Augst AG. Galerie 45 / Augst. Sweitz / Suiza // 1999. Art Forum Riehen / Riehen.
16 // duende
nordisk / nórdica
2008 // sand / arena
150x150 cm
mellem øer / entre islas
2008 // sand / arena
80x80 cm
Sweitz / Suiza // Galerie Am Domplatz / Münster. Tyskland / Alemania // 2003. Mácula. Kunstgalleri / Galería de Arte / (sammen
med fotografen / con el fotógrafo / Carlos Schwartz) / Santa Cruz
de Tenerife / E // 2004. Kunstgalleri / Galería de Arte / Ikebukuro
/ Puerto Calero. Yaíza. Lanzarote / E // Galleri / Galería / Argenta
/ Valencia / E // 2005. Galleri / Galería / Vegueta / Las Palmas de
Gran Canaria / E // Galleri / Galería / Edurne / Madrid / E // 2006.
Kunstcenter / Centro de Arte / La Regenta / Las Palmas de Gran
Canaria / E // Galleri / Galería / Murnó / La Laguna. Tenerife / E //
2007. Galleri / Galería / Argenta / Valencia / E // Galleri / Galería
/ Krabbe / Frigiliana. Málaga / E // Galleri / Galería / Aritza / Bilbao / E // 2008. Kulturrelt Rum / Espacio Cultural / Cajacanarias
/ Santa Cruz de Tenerife / E // 2008. Galleri / Galería / Mácula /
Santa Cruz de Tenerife / E // 2008. Galleri / Galería / DAHE / Las
Palmas de Gran Canaria / E
Kollektive udstillinger (Udvalg) /
Exposiciones colectivas (Selección)
1976. 1. Internationale konkurrence for Fine Arts / I Certamen
Internacional de Artes Plásticas de Lanzarote / Arrecife de Lanzarote / E // 1979. Selection Bad / Naumheim. Tyskland / Alemania
// 1981. 1. skulptur og maleri udstilling. Kunstnernes sammenslutning / I Muestra de Escultura y Pintura. Asociación de Artistas
Plásticos / Santa Cruz de Tenerife / E // 1983. Artedert 83. Kunstmesse / Feria de Arte Contemporáneo / Bilbao / E // Nutidskunst
fra Canarias / Canarias Arte Contemporáneo / San Sebastián / E //
1984. En hyldest til / Exposición Homenaje a / Eduardo Westerdahl / Canarias / E // 1985. Nutidskunst fra De Kanariske Øer /
Arte Actual de Canarias / Madeira / Portugal // 1994. Kunstcenter
/ Centro de Arte / La Recova / Santa Cruz de Tenerife / E // 1998.
Et hundred og… breve til / Ciento y… postalicas a / Federico García
Lorca / Møntens Hus Museet / Museo de la Casa de la Moneda
/ Madrid / E // 2000. Åbningsudstilling / Exposición inaugural /
Museet for spansk landskabsnutidskunst / Museo del Paisaje Español Contemporáneo / Priego de Córdoba / E // 2003. 2. Lanzarote
Biennale / II Bienal de Lanzarote / Kunstcenter / Centro de Arte /
Santo Domingo / Teguise. Lanzarote / E // 2004. Slottet / Palacio
de / Santa Cruz / Valladolid / E // 2005. Galleri / Galería / Edurne /
Madrid / E // 2005. Kulturcenter / Centro Cultural / Cajacanarias
/ Santa Cruz de Tenerife / E // La Regenta / Las Palmas de Gran
Canaria / E // 2006. Galleri / Galeria de Arte / Mácula / Santa Cruz
de Tenerife / E // Nutidskunst / Arte Contemporáneo / Sala Conca
/ La Laguna. Tenerife / E // Museet for Moderne Kunst / Museo de
Arte Moderno / Goslar / Tyskland / Alemania
Musik (Udvalg) / Música (Selección)
Variationer om stilhed / Variaciones sobre el silencio // Akustik
/ Acústica // Hørlige Landskaber / Paisajes Audibles // Deltager i
Russell Mills album Pearl + Umbra / Participa en el trabajo discográfico Pearl + Umbra de Russell Mills // Musikalsk atmosfære /
Ambientación musical de la Ruta de los Volcanes / Nationalpark /
Parque Nacional de / Timanfaya. Lanzarote / E // Oversvømmede
landskaber / Paisajes Sumergidos (med / con Alexander + Samuel
Aguilar) // Komposition til Hvalmuseet / Composición para el Museo de Cetáceos de Canaria / Puerto Calero. Lanzarote / E
Udvalg af Audiovisuelle værker / Selección de Audiovisuales
Bjergene, manden og hans hus / Las montañas, el hombre y su vivienda / Lanzarote / E // Spænding. Brian Enos værk: Thursday
afternoon / Tensión. Sobre la obra: Thursday Afternoon de Brian
Eno // Erjos Legetøj. Om José Abads arbejde / Los juguetes de Erjos. Sobre la misma obra de José Abad / Lanzarote / E // Ørkener
/ Desiertos / om / sobre la obra / Darkness and lights de Stephan
Micus // Gestus af landskabet / Gestos del paisaje / Lanzarote / E //
Saramago og / y Lanzarote
Udvalg af utallige installationer / Selección de instalaciones
Et kraters hvisken. Billeder til Blas Sánchez’ koncerten / Murmullos de un cráter. Imágenes para el concierto de Blas Sánchez / Paris
// Audiovisuel installation Fire elementer / Instalación audiovisual
Cuatro Elementos / Wehr. Tyskland / Alemania // Scenografi til
Lanzarotes Visuelle Musikfestival / Escenografías del Festival de
Música Visual de Lanzarote // Multimedia tur / Gira Multimedia
por las Islas Canarias / med den tyske musiker / con el músico alemán / Stephan Micus // Audiovisuel installation / Instalación audiovisual / Deep Blue / omkring Samuel Aguilars musikalske komposition / sobre la composición musical de Samuel Aguilar / Art
Forum Riehen. Schweiz / Suiza // Audiovisuelt akustisk landskab
/ Audiovisual Paisajes audibles / Kulturhuset / Casa de la Cultura /
Agustín de la Hoz / Arrecife de Lanzarote / E // Audiovisuel installation Ikebukuro / Instalación audiovisual Ikebukuro / Galleri /
Galería de Arte / Puerto Calero / Lanzarote / E // Væsentlig landskab / Paisaje esencial / Multimedie installation – Maleri, fotografi
og musik / Instalación multimedia – Pintura, fotografía y música /
Kulturcentret / Centro de Arte / La Regenta / Las Palmas de Gran
Canaria // Vandets lyde med musik af Benito Cabrera / Los sonidos
del Agua con música de Benito Cabrera
Udvalg af utallige projekter i Spanien /
Selección de innumerables obras singulares
Vægmaleri Elementer / Mural pictórico Elementos / Congress
Center / Centro de Congresos / Casino Taoro / Puerto de la Cruz.
Tenerife // Kunstnerisk rådgiver i terminalbygningen i Lanzarotes
lufthavn / Asesoramiento artístico en el edificio terminal del Aeropuerto de Lanzarote // Plads og skulptur til minde om det latinske
sejl / Plaza y escultura. Homenaje a la vela latina (med billedhuggeren / con el escultor José Abad) / Arrecife. Lanzarote // Timanfaya skulptur / Escultura Timanfaya / Symbolet på / Símbolo del /
»Spanish Film Screenings for Europe« // Vægmalerier Lanzarote
/ Pinturas murales Lanzarote / Hotel Princesa Yaíza. Playa Banca.
Lanzarote // Nationernes plads. Keramisk gulvbelægning / Plaza
de las Naciones. Pavimento cerámico / Playa de Los Pocillos. Puerto
del Carmen. Lanzarote // Omkring landskabet. Sandmosaik bestående af 32 dele på 100 x 100 cm / En torno al paisaje. Mosaíco con
arenas. 32 piezas de 100 x100 cm
nordisk / nórdica
2008 // sand / arena
150x150 cm
perry
oliver
perry oliver // 21
det laterale kors III /
la cruz lateral III
2008 // Jern / Hierro
52x40x23 cm
Jeg forsøger at organisere min tid, mit
arbejde og mine følelser, som var det en
teaterforestilling med blot én tilskuer
– nemlig mig selv. Heldigvis lykkes det
ikke. Min mani med at være metodisk
går ud over alt, hvad jeg foretager mig.
Den går ud over alle dem, jeg kender. Når
jeg kigger i bakspejlet, kan jeg ikke desto
mindre se, at der ikke har været organiseret ret meget i mit liv, for at det på længere sigt skulle kunne have gjort nogen
forskel. Men den måde jeg fulgte mine
impulser på, mens jeg var på scenen, ja,
det har bestemt gjort en forskel på, hvordan jeg lever, og på hvad jeg laver.
Et af de spørgsmål, som oftest er blevet
stillet mig (amerikaner, født i Pensylvania 1941), er: »Hvorfor kom du til Spanien«. Det spørgsmål har jeg virkelig
kunnet øve mig på, og det bedste svar,
jeg har formået at kunne finde, har været: »Det var en impuls«. Jeg kendte ikke
nogen i Spanien, ikke nogen fra Spanien,
og heller ingen som ønskede at tage til
Spanien. Der var intet menneskeligt forhold involveret i denne beslutning. Det
var heller ikke nogen kulturelt orienteret beslutning. Det var patetisk, så lidt
jeg rent faktisk vidste om dette fascinerende land, om dets mennesker, kunst og
historie. Så hvorfor appellerede Spanien
til mig? På daværende tidspunkt var jeg
måske ikke engang selv klar over det,
men jeg tror, at impulsen havde noget at
gøre med, at jeg havde en trang til at fin-
Intento organizar mi tiempo, mi trabajo, mis cosas y mis sentimientos como
una representación teatral para un solo
espectador – yo mismo – la cual, afortunadamente, fracasa. Todo lo que hago, la
gente que conozco, están afectados por
mi metódica manía. Sin embargo, retrospectivamente, me doy cuenta de que en
mi vida, muy poco ha sido organizado
para crear una diferencia significativa o
duradera. Entretanto, estando en el escenario, fue mi respuesta a un impulso lo
que sí marcó la diferencia en mi manera
de vivir y hacer lo que hago.
Una de las preguntas más frecuentes
hechas a este americano (nacido en
Pennsylvania, 1941) es: »¿porque viniste
a España?« He practicado mucho con
la respuesta y no he encontrado una
más reveladora que...»fue un impulso«.
No conocía a nadie en España, ni nadie
de España, ni a nadie que quería ir a España. No había implicada relación humana alguna. Tampoco fue una decisión
de orientación cultural. Sabía patéticamente poco de este país fascinante, de
su gente, su arte e historia. ¿Por qué me
atrajo España entonces? Quizás no me
de et hjem og en omverden, hvor mennesket dramatiserer følelserne: Jeg ønskede
selv at lære, hvordan man gør det – først
som menneske, og senere som kunstner.
Dette bringer os til Andalusien og videre
til min kunst.
I Nerja (1971) introducerede en ven mig
i kunsten med at trykke, og han tilbød
også et privat arbejdsværelse. Med hans
forklaringer, arbejdsværelset og materialerne, nogle bøger om teknikker, og nogle billeder, som jeg kunne tilegne mig,
samt adskillige besøg i arbejdsværelset,
lærte jeg mig selv at radere. Jeg forvandlede mig selv til grafisk kunstner i en lille
spansk landsby ved Middelhavet. Arbejdet udviklede sig langsomt og støt, indtil jeg pludselig i Frigiliana (1999) følte
trang til at lave skulpturer. Mine raderinger lagde grunden til billederne i det
nye medie.
di cuenta en aquel momento, pero pensé que el impulso estaba relacionado con
mi necesidad de encontrar un hogar, en
una sociedad donde la gente dramatizaba sus sentimientos. Eso es lo que quería
aprender a hacer, primero como persona
y luego como artista. Es lo que nos lleva a
Andalucía y mi arte.
En Nerja (1971), un íntimo amigo me introdujo en el grabado y me facilitó un estudio privado. Con su explicación, el estudio y los materiales, unos libros sobre
la técnica, ciertas imágenes que asimilar y
las subsiguientes visitas a algunos talleres
de grabado, prácticamente aprendí a grabar por mi cuenta. Así devine en artista
de la imagen gráfica, en un pequeño pueblo español junto al Mar Mediterráneo.
La obra gráfica se desarrolló lenta pero
constantemente hasta que en Frigiliana
(1999), sentí inesperadamente la necesidad de realizar esculturas; fue así como
los cimientos de este nuevo medio fueron fundados por la imaginería de mis
propios grabados.
22 // duende
pause / pausa // 2008
jern / hierro calentado
36x25x14 cm
Når vi ser på mine skulpturer og på,
hvad jeg før har sagt om impulser, ville
et naturligt spørgsmål være: »Hvor er
den henne, denne impuls: Den spontane
handling, det vilde øjeblik, forandringen
og opfindsomheden? Værket virker overvejet og beslutsomt. Og det er sandt, for
det er det. Spontaniteten spiller en vigtig
rolle, men den er mere aktiv og tydelig på
en tegning eller på en collage af forskellige stykker, som er spredt ud over gulvet.
Jeg forsøger at finde ud af, hvad der appellerer til mig i det enkle, følsomme arbejde med linjerne, eller i den spontane
juxtaposition af allerede kendte symbolske elementer. Udfordringen består i at
forandre det hele til et andet materiale
og til at transportere det til en anden tid;
den består i at genopleve en tilstedeværelse og en følelse og se disse i en ny sammenhæng; og i at tilfredsstille ønsket
om at se et billede træde frem. Gennem
denne proces ønsker arbejdet at antage
sin helt egen metaforiske form.
Observando mi escultura, y retomando
el antes mencionado »impulso«, habría
de surgir de forma natural una pregunta:
»¿dónde está, el gesto espontáneo, el momento salvaje, la suerte y el capricho?«.
La obra parece premeditada y definitiva. Y así es en verdad. La espontaneidad
juega un importante papel pero es más
activo y evidente en los sencillos esbozos lineales previos o en el »collage« de
recortes de hierro en el suelo del estudio.
Intento dejarme seducir por lo sencillo,
por lo sensitivo de las líneas o por la espontánea asociación entre mis propios
elementos simbólicos. El reto consiste
en interpretar esto con otro material, en
otro momento –revivir aquella percepción, aquella experiencia emocional, en
un contexto nuevo – y satisfacer el deseo
de ver cómo una imagen toma forma.
Durante todo el proceso la obra debe tener una metafórica vida propia.
hendes samson / su sanson // 2008
corten stål /acero corten
60x42x22 cm
perry oliver // 25
sommerfugl bånd / vínculo mariposa
2008 // jern / hierro
146x53x24 cm
Processen kan være langsom og kompliceret, eller overraskende let at gå til.
Hvorom alting er, ønsker jeg, at resultatet skal være tidløst og enkelt. Dynamikken og opdagelsen af impulsen er en
kreativ kamp mod den metodiske fremgangsmåde, hvori overvejelse og beslutning indgår. Med lidt held (og på en god
dag) er der hverken vinder eller taber. I
stedet fremtoner et billede, som indeholder det hele. Spørgsmålet bliver da subjektivt og er: Hvordan skal det opleves?
Hvad med dramaet, det symbolske teater
i mit værk? Det afspejler den fortryllelse,
som intime menneskelige forhold giver.
For mig repræsenterer formerne, for
det meste, nogle hovedpersoner, som er
forbundne: To identiteter, der deler et
rum eller, nogle gange, en rastløs sjæls
dualitet. Formerne kan skabe et seksuelt
identificerbart par blot ved hjælp af en
kurve eller et hjørne. Eller hovedpersonerne kan blive abstrakte og forvandle
sig til følelsesmæssige kontraster – først
med bløde, dernæst med skarpt afskårne
linjer. Det plejer at dreje sig om en intim involveren, hvis samfundsmæssige
reference er vigtig. Men den er sjældent
tydelig at få øje på.
El proceso puede ser lento y complicado
o sorprendentemente directo. En cualquier caso, para mi, la obra aspira a ser
eterna y sencilla. Las dinámicas del descubrimiento impulsivo libran un combate creativo contra el avance metódico de
la reflexión y la decisión. Con un poco de
suerte (en un buen día) no hay ni ganador ni perdedor. En cambio, una imagen
se manifiesta, la cual incorpora y refleja
todo el acontecimiento; entonces la cuestión se vuelve subjetiva y es: cómo se ha
de ver.
¿Qué ha sido pues, del drama? El teatro
simbólico en mi obra es un reflejo de mi
fascinación por las íntimas relaciones humanas. Para mí, las formas son, normalmente, una representación de la relación
entre los protagonistas: dos identidades
compartiendo un espacio o, a veces, la
dualidad de un alma inquieta. Las formas pueden hacer que la sexualidad de
una pareja sea reconocida por una curva y una esquina. O que los protagonistas puedan ahondar más en lo abstracto,
para convertirse así en seres emocionales,
contrastados bajo formas suaves y agudas.
Frecuentemente se trata de relaciones íntimas en las que es importante el referente social, aunque rara vez explícito.
26 // duende
Dramaet opstår generelt mens jeg forarbejder materialet – i løbet af den
»impulsive time«. Bagefter kigger jeg
på det og kan se, hvad der er sket – hvad
formerne symboliserer, og hvad de antyder: Et møde eller en konfrontation
mellem mennesker, en sammensmeltning eller en konfusion af identiteter, en
ensom tilstedeværelse, der søger udefter,
eller som er på vej indad, eller en hvilken
som helst konstellation af menneskelig
involveren, som jeg føler har en betydning i et givet øjeblik.
Nogle af mine billeder toner frem fra en
eksistentiel dynamik, for eksempel »Hukommelse i et følsomt rum«. Der er en
bevægelse, som viser, at tiden går.
En halv rund skive er flyttet fra kurven,
som er i bevægelse, og den dukker nu op,
stående oprejst og alene, i et lukket rum.
Det flyttede element repræsenterer erindringen om en oplevelse, som jeg har sat
ind i en følelsesmæssig sammenhæng, og
dette er vigtigt for mig.
Skulpturerne er med til at illustrere min
mindre klare og mere impulsive måde
at arbejde på. Jeg fik øje på tre stykker
metal i en bunke metalrester, som skulle have været dele af andre skulpturer.
Men disse tre stykker føltes i sig selv helt
rigtige, ganske som de var. Så jeg satte
dem sammen. Jeg kunne lide det, men
var ikke helt sikker... Indtil senere, da jeg
tilføjede den halve runde skive: Reflektionens medvirken.
ekspansion / expansión
2008 // jern / hierro
60x60x15 cm
Habitualmente el drama se desarrolla
mientras manipulo la materia, durante la
hora impulsiva – luego miro y reconozco
lo ocurrido, lo que las formas simbolizan y sugieren: encuentro o confrontación de individuos –fusión o confusión
de identidades – una presencia solitaria
que se declara abierta o ensimismada – o
cualquier constelación humana implicada con lo que siento, hago y veo en ese
momento.
Algunas de mis imágenes emergen desde
dinámicas existenciales – por ejemplo:
»la memoria en un espacio emocional«.
Hay en esta obra un movimiento hacia
un lado, indicando una progresión en el
tiempo. Medio disco ha sido quitado de
la curva que avanza y ahora se encuentra erguido y solo, dentro de un espacio
abovedado. El elemento transpuesto representa la memoria de una experiencia;
lo pongo según lo veo en un contexto
emocional que me parece importante.
Esta escultura ilustra mi menos obvia aunque más impulsiva manera de trabajar. Encontré tres piezas dentro
de una pila de trozos de hierro, piezas
concebidas por formar parte de varias
esculturas. Pero esas tres estaban hechas
la una para la otra, así que las junté. Me
gustó pero no me llegó a tranquilizar,
hasta que más tarde añadí el medio disco:
la contribución de la reflexión.
28 // duende
perry oliver // 29
bejlen 99 / cortejo 99 // 2008
rusten stål / hierro oxidado
65x43x23 cm
Mit forhold til Arne og hans familie rækker langt ud over den tydelige relevans,
som min tilstedeværelse på denne udstilling har. Vi er meget nære venner. Med
Arne er der skabt et klart og følelesesmæssigt konstruktivt bånd, som er gået
hen og er blevet til en vigtig del af dét,
som jeg mest ønsker mig, og som jeg har
mest behov for i livet. Vi skåler med hinanden på adskillige af hans billeder, og
det siger ikke så lidt – og vi skåler smukkere og mere udtryksfuldt end jeg her
formår at beskrive det.
Takket være mit venskab og mit professionelle forhold til Arne Haugen Sørensen, og til Galería Krabbe, har jeg kunnet
nyde mange rejser til Danmark i løbet af
de sidste 22 år. Jeg har udstillet mine billeder og skulpturer på flere forskellige
kunstgallerier og har arbejdet sammen
med Arne på flere af hans projekter. Jeg
er taknemmelig for denne mulighed for
at være tilbage igen, denne gang sammen
med kollegerne Antonio Valverde og Ildefonso Aguilar.
Mi amistad con Arne y su familia va más
lejos de su evidente relación con mi presencia en esta exposición. Somos íntimos
amigos. Con Arne, nuestro expresivo y
emocionalmente constructivo vínculo
se ha convertido en parte esencial de lo
que es más deseado y necesitado en mi
vida. Levantamos juntos nuestras copas
en algunas de sus pinturas, lo que ya dice
mucho y lo hace más expresiva y hermosamente de lo que yo puedo hacer aquí.
Gracias a la amistad personal y profesional con Arne Haugen Sørensen y Galería
Krabbe, he gozado de muchas visitas a
Dinamarca durante los últimos veintidós
años. He expuesto mis grabados y esculturas en varias galerías y he trabajado con
Arne en varios de sus proyectos. Ahora
me complace esta oportunidad de estar
aquí otra vez, en esta ocasión con nuestros amigos y colegas Antonio Valverde e
Ildefonso Aguilar.
ham, hans kors / él, su cruz // 2008
corten stål / acero corten
48x44x30 cm
30 // duende
cv / perry oliver // 31
det laterale kors V /
la cruz lateral V
2008 // jern / hierro
62x46x23 cm
binding mellem intime rum /
vínculo por espacios intimos
1999 // Jern / Hierro
50x56x20 cm
PERRY OLIVER
1941. Philadelphia // Autodidakt / Autodidacto
bånd i vinden /
vínculo en el viento
2000 // jern / hierro
54x22x20 cm
Udvalgte Separatudstillinger /
Exposiciones individuales seleccionadas
> 1978. International Print Society / Sociedad Internacional del
Grabado / New Hope. PA. EEUU // 1981. Galerie Daberkow /
Frankfurt. Tyskland / Alemania // 1983. EEUU Kulturcenter /
Centro Cultural de EEUU / Madrid / E // 1987. Galleri Torso.
Odense / DK // Galleri Nouvelle (med / con Arne Haugen Sørensen). Horsens / DK // 1995. Kunstsalen. Nerjas Rådhus / La Sala
de Arte. El Ayuntamiento de Nerja / E // 1997. Kern Gallery. Penn
State University. State College. PA. EE UU // Museet for samtidsgrafik / Museo del Grabado Español Contemporáneo / Marbella /
E // 1998. Casa Fuerte de Bezmiliana. Rincón de la Victoria / E //
1999. Fundation museum Pablo Ruiz Picasso. Málaga / E // 2000.
Anya Tish Gallery. Houston. TX. EEUU // 2002. Unicaja Italcable.
Málaga / E // La Casa del Consulado del Mar. Málaga / E // 2003.
El Baluarte de la Candelaria (med/con Fernando de La Rosa).
Cádiz / E // 2004. Galería Krabbe. Frigiliana / E // 2005. Galleri M.
(med / con Arne Haugen Sørensen). Bogense / DK // Galleri Python (med / con Arne Haugen Sørensen) København / DK // 2007.
Galería Krabbe. Frigiliana / E // 2008. Plaza de la Iglesia. Puebla
de la Sierra / E // Vœrksted og Galleri Gravura / Taller Galería
Gravura / Málaga / E
Udvalgte Kollektive udstillinger /
Exposiciones colectivas seleccionadas
1972. Philadelphia Print Club Annual / Club del Grabado Anual
de Philadelphia / PA. EEUU // 1982. Ibizagrafic. Museet for
Nutidskunst / Museo de Arte Contemporáneo / Ibiza / E // 1983.
American Artists in Spain. Institutet for amerikanske studier /
Instituto de Estudios Norteamericanos / Barcelona / E // 1992.
Galleri Utsira. Esbjerg / DK // Galleri Profilen. Århus / DK //
1995. National dybtryk / Calcografía Nacional / Real Academia
værksted /
taller // 2008
jernskulpturer /
esculturas de
hierro
de Bellas Artes de San Fernando. Madrid / E // 1996. Harvard
University. Cambridge. MA. EEUU // 1998. 5. Internationale
Biennale af Gravering / V Bienal Internacional de Grabado / Aula
de la Cultura. Caixa Ourense. Orense / E // 1999. Nutidig grafik /
Obra Gráfica Contemporánea / Museo Municipal de Málaga / E
// 2000. 1. Bienale i Andalusien / I Bienal de Andalucía / Palacio
Episcopal. Málaga / E // 2001. World Ice Sculpture Competition /
Competencia Mundial de Esculturas de Hielo / Asahikawa. Japan
/ Japón // 2004. 11. Iberiske skulptur pris / XI Premio Ibérico de
Escultura / Punta Umbría / E // 2008. De tre kulturer / Las Tres
Culturas / Galería Krabbe. Frigiliana / E
Nylige udmærkelser / Distinciones recientes
2000. Premie fra foreningen Museets venner / Premio de la
Asociación de Amigos del Museo / Spansk Samtidsgrafik Museum
/ Museo del Grabado Español Contemporáneo / Marbella / E //
2001. 1. og 2. præmie. 3. Nationale Grafik konkurrence / 1er y 2º
premio. III Concurso Nacional de Grabado / Alcalá de Guadaíra
/ E // 2003. Erhvervelse / Adquisición. II Certamen Provincial de
Artes Plásticas / Málaga amt / La Diputación Provincial de Málaga
/ E // 2006. 1. præmie. 1. Internationale skulpturbienale / 1er premio. I Bienal Internacional de Escultura / Puebla de la Sierra / E
Museer og offentlige institutioner (udvalg) /
Museos e instituciones públicos (selección)
Lessing J. Rosenwald Collection. PA. EEUU // Macedonian Center for Contemporary Art / Thessaloniki. Grækenland / Grecia //
Fundation Pablo Ruiz Picasso Museet / Fundación Museo Pablo
Ruiz Picasso / Málaga / E // Princeton University Library / NJ.
EEUU // 2000. Museum for Spansk samtidsgrafik / Museo del
Grabado Español Contemporáneo / Marbella / E // Nationalbiblioteket / Biblioteca Nacional / Madrid / E // Museum for dybtryk
/ Museo de Calcografía / Madrid / E // Municipal Art Gallery /
Galería de arte municipal / Lódz. Polen / Polonia
malet bånd /
vínculo pintado
2008 // malet jern /
hierro pintado
15x15x5 cm
arne
haugen
sørensen
kampen med duenden /
la lucha con el duende
Jeg blev født, før Danmark afskaffede
ondskaben, og blev verdens lykkeligste
land. I skyggen af tredivernes krise og
fattigdom voksede jeg op sammen med
krigen, min bror og en enlig mor. Jeg var
13 år, da krigen sluttede og brutalt afslørede menneskets evne til en helt ufattelig ondskab. Da jeg var 14, blev jeg sendt
ud på arbejdsmarkedet, og det er ikke
nogen tilfældighed, at jeg opfattede det,
som var det mit eget liv, der blev rullet
ud for øjnene af mig, da jeg langt senere
overværede min første tyrefægtning i
Spanien.
Med højt hævet hoved galoperer man i arenaen, stolt, smuk og klar til at tage
kampen op. Længe tror man, at man er
lige ved at spidde den provokerende kappe, der vifter en om næsen, uden at vide
at ens egne instinkter i virkeligheden forråder en, og får en til at samarbejde med matadoren. Så følger en række fastlagte
ritualer, der har til hensigt at ydmyge og
gradvist ødelægge det stakkels dyr, indtil
den med et frustreret brøl falder på knæ
og accepterer døden. Yo nací antes de que Dinamarca aboliese
el mal y se convirtiera en el país más feliz del mundo. Crecí con la guerra, con
mi hermano y con mi madre, a la sombra
de la crisis y de la pobreza de los años
treinta. Tenía 13 años cuando la guerra
terminó, y de forma brutal desenmascaró la habilidad humana para la crueldad
más increíble. Al cumplir los 14 años me
mandaron a trabajar, y cuando más tarde
fui testigo de mi primera corrida de toros en España, no fue ninguna casualidad
que yo viviera aquello como si se tratase
de mi propia vida que estuviera pasando
delante de mis ojos.
Con la cabeza bien alta, uno corre en la
plaza, orgulloso y hermoso, preparado
para la lucha. Durante largo rato crees estar a punto de embestir esta capa provocadora que ronda por delante de tu nariz,
sin darte cuenta de que en realidad son
los instintos propios que te están traicionando, y que te incitan a colaborar con
el matador. Después siguen una serie de
rituales cuyo objetivo es humillar y destruir de forma paulatina al pobre animal,
hasta que este se caiga de rodillas con un
rugido frustrado, aceptando la muerte.
Jeg prøvede virkeligt at tilpasse mig min
skæbne. 36 forskellige jobs blev det til,
før jeg helt tilfældigt fandt det oversete
hul i muren, man kalder kunst. (Der er
i virkeligheden to, det andet hedder galskaben, men det er knapt så morsomt).
For mig lå Frankrig lige på den anden
side hullet.
Frankrig var en åbenbaring. Udenfor den
danske hakkeorden og janteloven, lærte
jeg, at hvis man ikke »kunne lide maden«,
var det ikke nødvendigvis ens egen skyld.
Jeg mødte andre selvbestaltede kunstnerspirer fra mange forskellige lande, og
Giacommetti og Picasso sad lyslevende
og talte sammen ved det næste bord.
Jeg lærte, at ondskaben eksisterede, og
at alt var muligt. At ganske almindelig
mad kunne smage himmelsk. For ikke at
tale om rødvin og Calvados. I Frankrig
var der heldigvis ikke så få, der førte sig
frem, som om de troede, at de var noget.
Vi følte os som rigtige kunstnere, der var
med i noget stort. Frankrig gjorde mig til
et frit menneske.
De veras intenté encajar en mi destino.
Fueron nada menos que 36 empleos hasta que di con este agujero olvidado en la
pared llamado arte, y que yo había pasado
por alto. (En realidad son dos los agujeros.
El otro se llama locura, pero no tiene tanta gracia). Delante de mí estaba Francia,
justo por el otro lado del agujero.
Francia fue una revelación. Alejado de
la jerarquía y del sistema del »No te vayas a creer que eres alguien importante«
aprendí, que si no te gustaban las cosas
tal y como estaban, no era necesariamente culpa tuya. Conocí a otros »proyectos
de artista« que forjaron su camino ellos
mismos. De muchos países diferentes.
Giacommetti y Picasso estaban charlando en la mesa de al lado, vividitos y coleando. Aprendí que el mal existe, y que
todo es posible. Que cualquier cosa puede ser válida. Y no estamos hablamos del
vino tinto o del Calvados.
Gracias a Dios, en Francia existían personas que se comportaban como si realmente fueran alguien importante. Nos
sentimos como auténticos artistas, participando en algo grande. Francia hizo de
mí una persona libre.
detalje / detalle
leda og svane / leda y el cisne // 2008
akryl på lærred / acrílico sobre tela
146x97 cm
36 // duende
arne haugen sørensen // 37
udsnit / fragmento
hjemkomst / regreso // 2008
akryl på lærred / acrílico sobre tela
100x100 cm
lille nadver / pequeña cena sagrada
2008 // akryl på lærred / acrílico sobre tela
85x100 cm
Da jeg i 1965 som en af de første modtog
Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, vendte jeg tilbage til Danmark for
at tage del i den kunstneriske opblomstring, som mange mente var skudt igang
med Kunstfondets oprettelse. I de næste
13 år levede vi midt i Odsherreds lyksaligheder med små børn og gode venner.
Arbejdslegatet gav de første tre år en
velsignet arbejdsro, og da det pludselig
og ganske brutalt holdt op igen, havde
jeg heldigvis skabt en ganske overbevisende samling arbejder at stå imod med.
Jeg blev medlem af Grønningens joviale
bande af hårdtarbejdende sybaritter,
hvoraf en del netop boede i Odsherred.
Her blev vi en slags »Hip, Hip, Hurra
– legende. Selvironisk kaldte vi os selv
»Stokrosebanden« og misundelige kolleger døbte hele området »Guldkysten«,
fordi de opfattede os som Danmarks rigeste kunstnere. En 1965, cuando recibí una beca de trabajo de tres años de la Fundación de Arte
estatal, volví a Dinamarca para participar
en el auge floreciente del arte, un suceso
que muchos pensaron era el resultado de
la creación de la Fundación de Arte. Los
13 años siguientes vivimos en Odsherred,
con la felicidad que proporcionaron los
hijos pequeños y las amistades. Los tres
primeros años, la beca me dio una tranquilidad bendita para el trabajo. Y en el
momento en que la beca acabó bruscamente, tenía guardada, gracias a Dios,
una buena colección de obras, para poder
hacer frente a la vida. Me hice miembro
de la banda jovial de sibaritas de Grønningen, que todos tenían una disciplina
de trabajo impresionante. Muchos de
ellos vivían justamente en Odsherred.
Aquí nos convertimos en una especie de
leyenda de tipo Hip, Hip, Hurra. De forma irónica nos llamamos »La Banda de la
Malvarrosa«, y los colegas envidiosos bautizaron a esta zona con el nombre de »La
Costa de Oro«, porque nos vieron como
los artistas más ricos de Dinamarca.
detalje / detalle
såret / herida // 2007
akryl på lærred / acrílico sobre tela
100,5x81 cm
Vi boede i et idyllisk trelænget husmandsted midt i en dejlig æbleplantage, og vi
havde både heste og får. Efter de første
besværlige år lå livets store forudsigelige
landevej lagt ud for næsen af os, helt glat
og uden buler så langt øjet rakte. Det
bekymrede mig, for jeg følte, at mit liv
sivede ud imellem fingrene på mig uden
rigtig substans. De lange mørke vintre
var også ved at tage livet af mig, så da
hele landet sidst i 70erne, i deres politiske korrekthed, begyndte at tænke i takt,
brød vi op igen. Nødigt, men dog gerne. I Spanien fandt jeg, ikke alene lyset, men
også det åndelige klima, jeg havde længtes efter. Franco var lige død og landet
var fyldt med optimisme. Klar til at begynde på en frisk! Undertrykkelsen og
ondskaben var overstået, men eksisterede stadig som en skræmmende mulighed.
Alle havde noget på hinanden fra den
onde tid, det gav plads for en vis klog
generøsitet. Det var som om, verden var
blevet ung igen. Vivíamos en una idílica granja en medio
de una plantación de manzanas, y teníamos caballos y ovejas. Después de los
primeros años duros, se nos abrió el camino hacia la felicidad justo por delante
de nuestras narices, un camino liso y sin
obstáculos hasta el final del horizonte.
Aquello me preocupaba porque sentía,
que la vida se me estaba escapando entre
los dedos, sin sustancia. Los inviernos largos y oscuros también me estaban matando, así que cuando, a finales de los años 70,
el país entero empezó a pensar al unísono,
al compás de lo políticamente correcto,
todos nos mudamos. Muy a nuestro pesar,
pero aun así de buena gana.
En España encontré no sólo la luz, sino
también el clima espiritual que tanto
anhelaba. Franco acababa de morir, y el
país estaba lleno de optimismo. Preparado para empezar de nuevo. La sumisión y
el mal habían acabado, pero seguían existiendo como una posibilidad espantosa.
Todos conocían algún secreto de los demás, y como también las victimas tenían
un sentido de culpabilidad, pasaban la
mano, dejando lugar a cierta sabia generosidad. Fue como si el mundo se hubiera
vuelto joven otra vez.
såret / herida // 2007
akryl på lærred / acrílico sobre tela
100,5x81 cm
arne haugen sørensen // 39
arne haugen sørensen // 41
detalje / detalle
fugle og dyr / pájaros y fieras // 2008
akryl på lærred / acrílico sobre tela
60,5x60 cm
fugle og dyr / pájaros y fieras // 2008
akryl på lærred / acrílico sobre tela
60,5x60 cm
I Andalusien har man et begreb der hedder »Duende«. Det er en sjælden mørk
kunstnerisk inspiration, der stiger op fra
selve jorden man står på. Op igennem
fødderne videre op i kroppen, bemægtiger den sig hele kunstneren der nu udtrykker sig med en så voldsom kraft at
ingen lades uberørt. Det er de døde der
stiger op og taler igennem os. Federico
Garcia Lorca, den store andalusiske digter, har skrevet udførligt om duenden.
Han siger bl.a.: »Hvert menneske og hver
kunstner – klatrer trin for trin op ad
trappen i sin fuldkommenheds tårn ved
at kæmpe med sin duende – ikke med
sin engel, som man har hævdet, eller sin
muse«. Han slutter: »Hvor er duenden?
Gennem den tomme bue kommer der en
vind, en mental vind, som blæser ubarmhjertigt over de dødes hoveder på jagt
efter nye landskaber og ukendte betoninger; en vind med en lugt af barnespyt,
knust græs og et gobleslør, der forkynder alle nyskabte tings bestandige dåb.« En Andalucía existe un concepto llamado »Duende«. Es una inspiración oscura
y poco común que emerge de la misma
tierra que se encuentra debajo de los pies.
Subiendo por los pies y por todo el cuerpo, se adueña por entero del artista, el
cual ahora se expresa con tal fuerza, que
nada queda indemne. Son los muertos
que se levantan y que nos están hablando. Federico García Lorca, el gran poeta
andaluz, ha escrito de manera exhaustiva
sobre el duende. Dice entre otras cosas
que: »Cada ser humano y cada artista
escala peldaño a peldaño la torre de la
perfección en lucha con su duende. No
con su ángel, como se ha dicho, ni con su
musa. Y termina: »¿Dónde está el duende?
A través del arco vacío pasa un viento, un
viento mental, que sopla sin compasión
sobre la cabeza de los muertos, buscando
nuevos paisajes y acentos desconocidos:
un viento con sabor a saliva de niño, césped aplastado y un velo de burbujas, que
anuncia el bautismo constante de la recreación de todas las cosas.«
Citaterne fra Lorca er af Peer Sibasts
»De døde har vinger af mos«
Los pasajes de Federico García Lorca
pertenecen a un compendio de textos
traducidos al danés por Peer Sibast, y
cuyo título es »Los muertos llevan alas
de musgo.«
Arne Haugen Sørensen //
Frigiliana, Oktober 2008
Arne Haugen Sørensen //
En Frigiliana, en Octubre de 2008
arne haugen sørensen // 43
leda og svane / leda y el cisne // 2008
akryl på lærred / acrílico sobre tela
146x97 cm
leda og svane / leda y el cisne // 2008
akryl på lærred / acrílico sobre tela
130x162 cm
leda og svane / leda y el cisne // 2008
akryl på lærred / acrílico sobre tela
100x100 cm
leda og svane /
leda y el cisne
2008 // akryl på
lærred / acrílico
sobre tela
100x81 cm
ARNE HAUGEN SØRENSEN
1932. København / Copenhague // Autodidakt / Autodidacto
leda og svane /
leda y el cisne
2008 // akryl på
lærred / acrílico
sobre tela
162x144 cm
leda og svane /
leda y el cisne
2008 // akryl på
lærred / acrílico
sobre tela
162x144 cm
Udvalgte Separatudstillinger /
Exposiciones individuales seleccionadas
1953. Debut / Debutó en / Kunstnernes efterårsudstilling. Den Frie
/ København / DK // 1965. Galleri / Galeria / Eduard Loeb / Paris //
1971. Det danske Hus / La Casa Danesa / Paris // 1981. Dyr og Damer / Animales y Mujeres / Glyptoteket / København / DK // 1986.
Biennale Venedig / Bienal de Venezia // Retrospektiv / Retrospectiva / Kobberstiksamlingen / København / DK // 1987. Retrospektiv
/ Retrospectiva / Charlottenborg / København / DK // 1988. Kunstmuseet / Museo de Bellas Artes / Córdoba / E // 1990. Konsulatet /
Casa del Consulado del / Mar / Málaga / E // Brandts klædefabrik /
Fábrica de paños Brandt / Odense / DK // 1993. Hjørring Kunstmuseum / Museo de Arte de Hjørring / DK // 1994. Palads / Palacio de
la / Madraza / Universidad de Granada / E // Salen / Sala / Viana /
Caja Provincial de Ahorros de Córdoba / E // Udstillingssale / Salas
Provinciales de Exposición / Diputación Provencial de Jaén / E //
1995. Sophienholm / Kgs. Lyngby / DK // 1998. Bornholms Kunstmuseum / Museo de Arte de Bornholm / DK // Med Indbygget
Katastrofe. Museet for Religiøs Kunst / Con Catástrofe Integrado.
Museo de Arte Religioso / Lemvig / DK // 2005. Olivia Holm Møller Museet / Museo / Holstebro / DK // 2007. Skive Kunstmuseum
/ Museo de Arte de Skive // Kastrupgaardsamlingen / La colección
de Kastrupgaard // Vejle Kunstmuseum / Museo de Arte de Vejle
/ DK // 2008. CAAM Center for Moderne Kunst / CAAM Centro
Atlántico Arte Moderno / Las Palmas. Gran Canaria / E
Repræsenteret museer og offentlige institutioner (udvalg) /
Representado en Museos e instituciones públicos (selección)
Statens Museum for Kunst / Museo de Arte del Estado / København / DK // ARoS Kunstmuseum / Museo de arte ARoS / Århus /
DK // Ny Carlsberg Glyptotek / København / DK // Nordjyllands
Kunstmuseum / Museo de Arte de Nordjylland / Ålborg / DK //
detalje / detalle
vandringsmand /
peregrino // 2008
akryl på lærred /
acrílico sobre tela
100x81 cm
Fyns Kunstmuseum / Museo de Arte de Fyn / Odense / DK //
Trapholt. Kolding / DK // Vejle Kunstmuseum / Museo de Arte de
Vejle / DK // Randers Kunstmuseum / Museo de Arte de Randers
/ DK // Esbjerg Kunstmuseum / Museo de Arte de Esbjerg / DK
// Skive Kunstmuseum / Museo de Arte de Skive / DK // Herning
Kunstmuseum / Museo de Arte de Herning / DK // Sønderjyllands
Kunstmuseum / Museo de Arte de Sønderjylland / Tønder / DK
// Vestsjællands Kunstmuseum / Museo de Arte de Vestsjælland /
Sorø / DK // Kunstmuseet Køge Skitsesamling / Museo Colección
de Bocetos de Køge / DK // CAAM / Las Palmas. De Kanariske Øer
/ Las Palmas de Gran Canaria / E // Córdoba / E // Jaén / E
Udvalgte Udsmykninger / Murales seleccionados
Ringkøbing kirke / Iglesia Ringkøbing / DK // Dalbyneder kirke /
Iglesia Dalbyneder / DK // Fonnesbæk Kirke / Iglesia Fonnesbæk /
Ikast / DK // Hindborg Kirke / Iglesia Hindborg / Skive / DK // Skt
Knud. Domkirke / La catedral San Knud / Odense / DK // Skt. Johannes Kirke / Iglesia San Johannes / Århus / DK // Skelager Kirke
/ Iglesia Skelager / Århus / DK // Vanløse Kirke / Iglesia Vanløse
/ DK // Bederslev Kirke / Iglesia Bederslev / DK // Hjerm østre
Kirke / Iglesia Hjerm del este / DK // Skt. Ansgar Kirke / Iglesia San
Ansgar / Bramming / DK // Skt. Ansgar Kirke / Iglesia San Ansgar
/ København / DK // Hørby Kirke / Iglesia Hørby / DK // Bregnet
Kirke / Iglesia Bregnet / DK // Holstebro Kirke / Iglesia Holstebro
/ DK // Christians Kirke / Iglesia de Christian / Sønderborg / DK
// Keramisk relief på Skolen ved Herredsåsen / Relieve cerámico.
La escuela de Herredsåsen / Kalundborg / DK // Rets og Kulturudvalgssalen. Christiansborg / Sala del comité Jurídico y Cultural.
Sede del Parlamento danés. Christiansborg / København / DK //
Vartov / København / DK // Glasmosaik på Amager Universitet /
Vidriera de mosaico para la Universidad en Amager / København /
DK // Glasmosaik i Immanuelskirken / Vidriera de mosaico para
La Iglesia Immanuel / Kolding / DK // Østre Landsret / Tribunal
Regional del Este / København / DK
Udvalgte Publikationer / Publicaciones seleccionadas
1976. Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Arne Haugen Sørensen.
Profiler i dansk kunst. København / Perfiles en el arte danés. Copenhague // 1983. Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Dansk kunst.
København / Arte Danés. Copenhague / Bind 1. pp. 455-456. Bind
2. pp. 106-107 // 1986. Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Arne Haugen Sørensen. Maleri / Pintura / Den Danske Pavillon. Biennalen
i Venedig / El pavillón danés. La Bienal de Venecia // 1987. Arne
Haugen Sørensen. Redigeret af / Editado por / Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Udstillingsbygningen ved / en el edificio de / Charlottenborg / København / DK // 1988. Arne Haugen Sørensen: Inde
i hovedet / En el interior de la cabeza / Privattryk af / Edición privada de /Anders Nyborg // 1989. Marianne Saabye: Arne Haugen Sørensen. Danske kunstnerportrætter / Retratos de artistas daneses /
København / DK // 1994. Federico Castro Morales: Arne Haugen
Sørensen. En vandringsmands æstetiske myte. Granadas Universitet / E / El mito estética de un peregrino. Universidad de Granada //
1995. Arne Haugen Sørensen: Ord på vejen / Palabras por el camino
/ Sophienholm / DK // 1996. Ny Dansk Kunsthistorie / Nueva Historia del Arte Danés / Bd. 10. S. 24-26. Kunstbogklubben / El club
de libros de arte // 2001. Lisbeth Smedegaard Andersen. Ebbe Kløvedal Reich. Arne Haugen Sørensen: Med Indbygget Katastrofe /
Con Catástrofe Integrada / Museet af Religiøs Kunst / Museo de
Arte religioso / Lemvig / DK // 2002. Ole Lindboe: Skønheden og
udyret / La Bella y la Bestia / Gads Forlag // 2005. Lise Godtfredsen:
Gennem billedernes spejl. Århus Universitetsforlag / A través de
las imágenes del espejo. La editorial de la universidad de Århus /
DK // 2007. Rolf Læssøe: Arne Haugen Sørensen. Malerier / Pinturas / 1962–2006. Thanning og Appel // 2007. Arne Haugen Sørensen: Landskabet Bag Mig / El paisaje detrás de mí. Autobiografia /
Thanning og Appel // 2008. Nilo Palenzuela: Rygte og svimmelhed
/ Rumor y Vertigo / CAAM. De Kanariske øer / Gran Canarias / E
// 2008. Federico Castro Morales: Foran spejlet / Ante el espejo.
CAAM. De Kanariske øer / Gran Canarias / E
kommen og gåen /
??????? // 2008
akryl på lærred /
acrílico sobre tela
100x81 cm
Udvalgte radio og tv udsendelser /
Selección de emisiones de radio y televisión
1995. Adrian Hughes: Sørensens Paradis / El paraíso de Sørensen /
Danmarks radio / Radio Danesa // 2008. September / Septiembre
/ Karen Secher. Thomas Holmby Hansen. Besøgstid / Horario de
visita / Danmarks radio
vandringsmand /
peregrino // 2008
akryl på lærred /
acrílico sobre tela
100x81 cm
Udvalg af priser og legater / Selección de premios y becas
1975. Romerlegatet. Ny Carlsbergfondet / Beca de Roma. La Fundación Ny Carlsberg // 1975. Eckersbergmedaljen / Medalla de Eckersberg // 1980. Finansloven / Beca honorifica de por vida del estado danés // 1984. Thorvaldsenmedaljen / La Medalla Thorvaldsen
antonio
valverde
antonio valverde // 49
tulio h. demicheli
poet og journalist /
poeta y periodista
Antonio Valverde oplever, og viser os,
verden med blandet opmærksomhed.
Eller rettere sagt, han oplever den i sin
poetiske venten, som ikke er et resultat
af intelektuel tænkning men af en helt
anden slags følsomhed, af den slags som
handler om sanser og intuition – bevidsthed og ubevidsthed på samme tid,
beskuelsens hukommelse og hukommelsens afspejling.
Hvilken hukommelse? Den personlige
hukommelse! Valverde har været biolog
og søfarende, fugleobservatør og fiskebeundrer, bueskytte og dykker – altid
globetrotter på jagt efter oplevelser. Og
den anden hukommelse? Den, der nedarves i generne. Og således vender de
former, som kunstneren skaber i sten eller bronce, tilbage til deres oprindelige
følsomhed. Men samtidig kommer og
går de, og de hæver sig op mod en ultrafølsom verden. De er, og samtidigt er
de ikke, det, vi ser – er og er ikke det, vi
fornemmer. De stammer fra verden i naturens form, og vender tilbage til verden
som en repræsentation af denne. Ideen
om materie forvandler sig til mødet mellem kontrasterne, og disses forsoning.
patineret bronze · serie med 7 /
bronce patinado · serie de 7 // 2008
39x28x4 cm
Antonio Valverde se sitúa y nos sitúa
frente al mundo en una tensa atención
dispersa, o más bien dicho: en su espera
poética, actitud que no es fruto de una
reflexión intelectual, sino de otra reflexión, ésta que opera por la mediación
de los sentidos y de la intuición: a la vez
conciencia e inconciencia, memoria de
la contemplación y proyección de la memoria.
¿De cuál memoria? De la memoria personal –Valverde ha sido biólogo y marinero,
avistador de pájaros y peces, cazador de
arco y pescador submarinista, siempre
un aventurero trotamundos. Y de la otra:
la memoria que está impresa en los códigos de la especie. Y así, las formas que
este artista moldea en piedra o vacía en
bronce proceden del mundo sensible y a
él se vuelven. Pero también van, vienen
y se elevan al mundo suprasensible. A la
vez son y no son las cosas que vemos, son
y no son las cosas que presentimos. Derivan del mundo como naturaleza y a él
regresan como representación –tornándose idea en la materia por la reconciliación de los contrarios.
50 // duende
lyserød granit / granito rosa
2008 // 73x53x17 cm //
værksted / taller
Disse sten og bronceskulpturer kan i sig
selv opleves som en erindring eller et
svagt glimt af det, som ideen har skabt.
Men mere end skygger handler det om
figurer, som kaster et svagt lys fra bunden af hulen – solide flydende lysglimt,
som forener cosmos noetos med cosmos
aizetos. Og her er det så, at kunstneren
og poeten er lig med filosoffen, på trods
af at de modsiger Platon, og på trods af
at de selv tilslutter sig det ved en evig tilbagevenden.
Artens nedarvede hukommelse? Med disse bronceskulpturer og sten viser kunstneren os det samme som de forfædre, der
lavede hulemalerierne i Altamira, eller
som den billedhugger, der skabte Venus
fra L´Espugne: For i hulerne malede de
verden på analogisk vis, og dette er i sig
selv en magisk kunst med metaforisk oprindelse. En magisk kunst? Ja, naturligvis. For det første vidste den aller første
landmand, (og det har vi nedarvet i vores
gener), at artens vigtigste gave fra Gud
var frugtbarheden. For at fremkalde og
tilbede frugtbarheden, skabte mennesket den i sten – eller spredte sin sæd
ved, at manden stak sin penis dybt ned
i jorden. For det andet, og ifølge antropologerne, ønskede disse første jagere
at sikre sig byttet, og derfor malede de
det symbolsk med blod på dyreskind i
hulerne. Og alt dette er smittende magi.
Således jager og befrugter også denne
kunstner: smittende, og i drømmenes
Por ello mismo, estas piedras y estos
bronces también pueden entenderse
como reminiscencias o vislumbres de la
idea que las precede. Más que sombras, figuraciones que se alumbran en el fondo
de la caverna –sólidos fulgores líquidos
que comunican el cosmos noetós con el
cosmos aiszetós. Y aquí, el artista y el poeta se igualan al filósofo, por mucho que
contradigan a Platón –y lo reafirmen en
el eterno retorno de lo mismo.
¿Memoria de la especie? Con estos bronces y estas piedras el artista también se
sitúa y nos sitúa como lo hacían el pintor
de Altamira o el escultor de la Venus de
L’Espugne, pues en la caverna conjuraban el mundo mediante la analogía, que
es una intervención mágica cuyo arte
radica en la metáfora. ¿Operación mágica? Claro, en primer lugar, aquel primer
agricultor sabía –así lo llevamos tatuado en los genes– que el mayor don de la
especie es la fecundidad. Para llamarla
y celebrarla, la esculpía –o vertía su semen, cavando la verga en lo hondo de
la tierra. En segundo lugar, aquel primer
cazador quería asegurarse –eso dicen los
antropólogos– la caza, y por eso la representaba, simbólicamente, pintando con
sangre sobre la piel envuelta de la cueva.
Y todo es magia por contagio. Así caza y
preña también este artista: por contagio,
también, con el mundo de los sueños. ¿Y
qué caza? Rinocerontes y ballenas. ¿Y qué
fecunda? La piedra y el bronce. ¿Por qué
52 // duende
værksted / taller
antonio valverde // 53
54 // duende
verden. Hvad jager han? Næsehorn og
hvaler. Og hvad befrugter han? Sten og
bronce. Og hvorfor gør han det? For at
efterlade et spor. Der findes ikke noget
mere definitivt. Stenen og broncen vil
overleve denne mand, som gik på jagt og
som befrugtede denne jord. Det er viljen
til viderebringelse. Det er mangfoldiggørelsen af falken og slangen.
Viderebringelse? Det moderne menneske er ikke, som det primitive, skræmt
af Vorherres uvejr, men det er måske nok
nostalgisk og i besiddelse af en uudholdelig følelse af ubehag. Måske er Antonio Valverde en panteist som Spinoza,
og måske viser han os en Gud sin natura
– for nu at finde en vestlig udtryksform
for zen eller for den shintoistiske animisme. Det handler om det moderne
menneskes nostalgi, (nu uden Gud eller
Guder), som rystes i sin radikale infirmitas, d.v.s. i følelsen af limes, altså grænsen mellem »Hvor bliver jeg stående?«
og »Hvad truer mig?«. Jorden, som er i
stand til at ryste under os, og som gør det,
tydeliggør manglen på fasthed i samtlige
sikkerhedsfølelser. Livet i sig selv er infirmitas – og dette er en sygdom, som
kun døden kan kurere. Men det er også
at drømme – både før og efter.
granit / granito
2008 // 51x32x15
lo hace? Para dejar huella. No hay nada
más rotundo. La piedra y el bronce sobrevivirán a este hombre que por el mundo
un día cazó y fecundó. Pura voluntad de
trascendencia. La multiplicación de las
águilas y las sierpes.
¿Trascendencia? El hombre contemporáneo, si no sacudido por la vertiginosa
aparición del Absoluto que sobrecogía
al primitivo en la tormenta, quizá hoy
sí se vea acometido por su nostalgia –ya
un malestar insostenible. Y es que Antonio Valverde quizá sea un panteísta a
la manera de Spinoza y nos desvela un
Dios sive natura –por buscar una formulación occidental de las intuiciones zen
o del animismo sintoísta. Esa nostalgia
del hombre posmoderno –huérfano de
un dios o de los dioses– que se estremece en su radical infirmitas, es decir: en
la experiencia del limes, del límite entre
esto donde me planto y lo otro, que nos
amenaza. El suelo que puede temblar –y
tiembla– revelará la falta de firmeza de
todas las certidumbres. La vida es infirmitas: enfermedad que sólo la muerte cura.
Pero también es sueño… lo mismo antes
que después.
granit / granito
2008 // 35x28x20 cm
lyserød basalt granit /
granito rosa, basalto
2008 // 40x24x23 cm
antonio valverde // 57
rød granit / granito rojo
2008 // 49x27x9 cm
Drømme? Der er megen abstrakt surrealisme – som kommer af super-realisme
– i disse bronceskulpturer og sten. Når
Antonio Valverde polerer granitten, giver han stenen dens egen natur tilbage.
Engang var den lysende og flydende. Det
tungeste fortaber sig og forsvinder, og
bliver til skyer. Det tykkeste er ikke længere mur, men skind – som skindet fra
Dureros næsehorn. Han polerer og skraber den rosafarvede granit – et fiskeben,
på én gang levende og forstenet. Stenen
bliver til et hult rum af skind, og kernen
forvandles til en klippe.
Ild og følsomhed, tunge, mave, fjer, luft,
klo og flænge. Som sagt, alt går op i en
højere enhed på trods af kontrasternes
umulige modsætninger. Stenen slår gnister, som forvandles til vand – til sand
– eller til tid, som strømmer gennem
årerne. Vandet er aldrig stillestående;
ingen bader to gange i den samme flod;
og havet slår ikke to gange op mod den
samme sten.
Og således ønsker Antonio Valverdes
sten og bronceskulpturer sig at leve under åben himmel, altid udendørs, altid
uden for hulerne. De længes efter solen
og månen, efter at snakke med elementerne. De søger kærtegn, vindens skrift,
regnens kys, uvejrets bebrejdelse, lynets
sår og voldsomhed. Hele deres væsen er
erosion, som forvandles til en have på
denne vibrerende jord.
Sueño? Hay mucho de abstracción surrealista –de super-realismo– en estos
bronces y en estas piedras. Al pulir el
granito, Antonio Valverde le devuelve
su naturaleza vítrea –un día fue magma
incandescente y líquido. Lo más pesado
se adelgaza y evapora –y es nube. Lo más
duro ya no es muralla, sino piel, así sea
la piel del rinoceronte de Durero. Pule el
granito rosa y lo raspa –la raspa de un pez,
a la vez vivido y fósil. De la piedra vuelta
piel hace seno, y del núcleo: matriz. Fuego y ternura, lengua, vientre, pluma, aire,
garra y desgarradura. Lo dicho: todo se
resuelve en la imposible oposición de los
contrarios. La chispa salta del pedernal y
se hace agua –arena o tiempo que fluye
por todos los poros. El agua nunca está
en reposo, nadie se baña dos veces en la
corriente del mismo río ni el mar bate
dos veces la misma roca.
Y así, los bronces y las piedras de Antonio Valverde quisieran verse bajo el cielo
abierto, siempre a la intemperie, ya fuera de la cueva. Ávidas de sol y ávidas de
luna, buscan dialogar con los elementos.
Buscan su caricia, la escritura del viento,
el beso de la lluvia, el reproche de la tormenta, la herida del rayo y su violencia.
Todo su ser es erosión que las hará jardín
sobre el centro palpitante de la tierra.
cv / antonio valverde // 61
ANTONIO VALVERDE
1954. Madrid
Uddannelse / Formación
1970. Uddannet biolog på Complutense Universitet / Facultad de
Ciencias Biológicas de la universidad complutense / Madrid / E
// 1988–93. Teknisk og kunstnerisk uddannelse i billedhuggerens
Raúl Comesaña Covelos værksted / Formación técnica y artística
en el taller del escultor imaginero Raúl Comesaña Covelo / Vigo.
Pontevedra / E // 1994–95. Teknisk uddannelse til udvinding af
sten i stenbruddet Blokdegal / Formación técnica de extracción
de piedra en cantera Blokdegal / Madrid / E // 1996–97. Teknisk
uddannelse af udskærings- og opskæring på fabrik / Formación
técnica de talla y corte en fábrica / Madrid / E
Individuelle udstillinger / Exposiciones individuales
2008. Galleri / Galeria / Krabbe / Frigiliana. Málaga / E // 2008.
Galiciens Hus / Casa de Galicia / Madrid / E // 2007. Værkstedets
udstillingssal / Sala Taller de / Gata / Las Negras. Almería / E //
C.I. Salen. Naturparken ved / Sala del C.I. Parque natural de /
Cabo de Gata / Rodalquilar. Almería / E // 2006. Galleri / Galería
/ Punto de Encuentro / Salobreña. Granada / E // Caja Granadas
Udstillingssal / Sala de exposiciones de Caja Granada / Motril.
Granada / E // 2003. Udstillingssal / Sala / Grafos / Almería / E //
2002. Galleri / Galería / Caramba / Nijar. Almería / E // Kulturhuset / Casa cultura / Salobreña. Granada / E // Udstillingssal / Sala /
Grafos / Almería / E
sort granit /
granito negro
2008
52x30x8 cm
sort granit /
granito negro
2008
50x31x10 cm
sort granit /
granito negro
2008
68x38x16 cm
Kollektive udstillinger / Exposiciones colectivas:
2007. Galleri / Galería / Krabbe / Frigiliana. Málaga / E // 2006.
Permanent galleri i støberiet / Galería permanente en la fundición
/ Artebronce / Goian. Pontevedra / E // Sten messe / Feria de la
piedra / IFEMA / Madrid / E // Galleri / Galería / Nexo / Granada
/E
Premier / Premios
2006. 1. finalist i skulptur konkurrence. Andalusiens teknologiske
stencenter / I finalista concurso de escultura. Centro Tecnológico Andaluz de la piedra / CTAP. Almería / E // 1999. 4. Premie
– Skulptur Symposium / IV Premio Simposio de escultura / El
Grove. Pontevedra / E // 1996. 2. Premie – Stenarbejde konkurrence / II Premio Concurso cantería / Parga .Lugo / E

Documentos relacionados

cafe latinoamericano - Casa Latinoamericana

cafe latinoamericano - Casa Latinoamericana Få en unik oplevelse med din stemme og oplev, hvor livsbekræftende og sjovt det er at synge sammen med andre på spansk. Det kræver blot, at du har lysten til at synge, også selvom du aldrig før har...

Más detalles