duende - Antonio Valverde
Transcripción
duende - Antonio Valverde
duende forord / prólogo // 4 ildefonso aguilar // 6 perry oliver // 20 arne haugen sørensen // 34 antonio valverde // 48 Galería Krabbe har sat sig som mål at formidle mødet mellem aktive kunstnere i Danmark og Spanien på udstillingslokalerne i Frigiliana, og på denne måde understrege den interkulturelle sammenhæng, som findes i den kunst, der er blevet skabt gennem turisttilstrømningen på Costa del Sol. Fire kunstnere har udstillet deres værker i lokalerne: Landskabsmaleren Ildefonso Aguilar, som med stor ekspertise har malet vulknerne på De Kanariske Øer og på Island; amerikaneren Oliver Perry, som er bosat i Nerja; billedhuggeren og biologen Antonio Valverde, som er teknisk og kunstnerisk uddannet i at forme sten fra stenbruddene i Almería, la Sierra de Guadarrama og Pontevedra; samt Arne Haugen Sørensen, som er dansker og autodidakt, og bosiddende i Andalusien gennem de sidste 27 år efter at have boet i Frankrig og Italien. Med Galería Krabbes hjælp krydses deres veje nu på en udstilling, som efter alt at dømme, bliver det store højdepunkt i 2009 og en milepæl, som vil være med til at konsolidere den videre udvikling. På denne udstilling lever forskellige kunstretninger side om side: Oliver Perrys næsten abstrakte raderinger med resonnanser fyldt med symbolik og antydninger fra tyrefægtningens verden, omgivet af stærke skulpturer, som minder om gravhøje og monumentsten; Ildefonso Aguilars synæsthesiske antydnin- La Galería Krabbe se ha propuesto encauzar el encuentro entre artistas activos en España y Dinamarca a través de su espacio expositivo de Frigiliana, dando firmeza artística a la rica urdimbre intercultural que ha tejido el flujo turístico en la Costa del Sol. Cuatro artistas que han exhibido sus obras en sus salas, el paisajista Ildefonso Aguilar, decantado en la experiencia volcánica de las Islas Canarias e Islandia; el estadounidense afincado en Nerja, Perry Oliver; el escultor y biólogo Antonio Valverde, formado técnica y artísticamente en la talla de la piedra en canteras de Almería, la Sierra de Guadarrama o Pontevedra; y Arne Haugen Sørensen, autodidacta danés afincado en Andalucía hace 27 años después de vivir en Francia e Italia; cruzan ahora sus caminos por invitación de la Galería Krabbe, en una muestra que seguro se convertirá en la actuación estelar de la galería en 2009 y un hito que propiciará la consolidación de su joven trayectoria. Conviven en esta muestra propuestas muy diversas: los grabados casi abstractos, no exentos de resonancias simbólicas y sugerencias taurinas, de Perry Oliver, que acompañan a sus esculturas rotundas, evocadoras de túmulos y estelas; las sugerencias sinestésicas de los paisaje de arenas de Ildefonso Aguilar; cargados de ecos volcánicos; las pinturas briosas y vibrantes de Arne Haugen Sørensen, sensibles a las grandes preocupaciones del ser ger i sine sandlandskaber, som rummer vulkanske ekkoer; Arne Haugen Sørensens kraftfulde og vibrerende malerier, som udviser stor følsomhed over for de emner, der ligger mennesket på sinde, og som reflekteres i mytologien og i religionen; og til sidst skulpturerne udført af Antonio Valverde, hvis interesse for biologi og geologi er med til at præge hans værker i sten. Det forbavser, at dette initiativ, som burde være forudsigeligt inden for rammerne af de Europæiske Institutioner, er udsprunget spontant fra Dorthe y Caroline Krabbe og fra de medvirkende kunstneres entusiasme over for dette projekt, som starter i Danmark på Olivia Holm Møller og Jens Nielsens Museum i Holstebro, for dernæst at fortsætte i Huset i Asnæs og i Thisted Kunstforening. Vi håber, at udstillingen, efter endt besøg ved de danske kyster, kan finde vej over Atlanten til USA, og herefter til Galicien og De Kanariske Øer – alle disse steder forenede af det samme hav, og af de kunstnere, som medvirker på denne udstilling. Federico Castro Morales Det Atlantiske Center for Moderne Kunst De Kanariske Øer humano reflejadas por la mitología y la religión; y las esculturas biomórficas que la inquietudes biológicas y geológica de Antonio Valverde arranca a la piedra. Sorprende que esta iniciativa, previsible dentro de las líneas programáticas de señeras instituciones europeas, surja de manera espontánea gracias al aliento de Dorthe y Caroline Krabbe y al entusiasmo de los artistas integrantes de esta aventura, que inicia su itinerancia danesa en el museo de Olivia Holm Møller y Jens Nielsen de Holstebro y luego visitará Huset i Asnœs y Thisted Kunstforening. Esperamos que de las costas de Dinamarca esta muestra dirija su singladura hacia Estados Unidos, Galicia y Canarias, territorios unidos por las aguas atlánticas y por la acción de los creadores participantes en esta exposición. Federico Castro Morales Centro Atlántico de Arte Moderno Las Palmas de Gran Canaria ildefonso aguilar ildefonso aguilar // detalje / detalle nordisk / nórdica 2008 // sand / arena 150x150 cm José saramago billedkunst som filosofi / la pintura como filosofía Jeg tror, at fra tidernes morgen, før vi havde opfundet talens brug, hvilket, som vi bekendt ved, er usikkerhedens største skaber, da var vi ikke usikre på hvem vi var, ej heller var vi usikre på vores forhold til omverdenen. Verden var naturligvis kun det, vores øjne formåede at se, og som tilbehør havde vi vore andre sanser – hørelsen, føleevnen, lugtesansen og smagssansen – til at kunne opfatte verden med. I disse oprindelige tider var verden kun dét, den viste os at være – kun overfladisk. Materien var kun ru eller glat, bitter eller sød, syrlig eller helt uden smag, larmende eller stille. Enten lugtede den, eller også gjorde den det ikke. Den gang var alt, som det så ud til at være, af den simple årsag, at der ikke var nogen grund til at tro, at det skulle være anderledes. For tusindvis af år siden kunne vi langt fra forestille os, at materien var porøs, men på trods af at vi i dag ved, at fra den sidste nye virus til selve universet, består alt blot af en komposition af atomer, og at inden i disse, bortset fra den masse, som af naturlige årsager skal være der, er der stadigvæk plads i overskud til et tomrum (konceptet totalt kompakt eksisterer ikke, alt er gennemtrængeligt). På trods af alt dette fortsætter vi, som vores forfædre i hulerne, med at opfatte, anerkende og identificere verden i henhold til dens udseende. Jeg tror, at lysten til at udforske og til at filosofere opstod den dag, da én eller anden fornemmede, Supongo que en el principio de los principios, antes de que hubiéramos inventado el habla, que es, como sabemos, la suprema creadora de incertidumbres, no tendríamos dudas serias sobre quiénes éramos y sobre nuestra relación con el lugar en que nos encontrábamos. El mundo, obviamente, sólo podía ser lo que nuestros ojos veían, y también, como información complementaria, lo que los otros sentidos –el oído, el tacto, el olfato, el gusto– pudiesen percibir de él. En ese instante inicial el mundo fue apariencia pura y pura superficie. La materia era simplemente áspera o lisa, amarga o dulce, ácida o sin sabor, sonora o silenciosa, tenía olor o no tenía olor. Entonces, todas las cosas eran lo que parecían ser por la única razón de que no existía ningún motivo para que parecieran otra cosa. En esas antiquísimas épocas estábamos muy lejos de imaginar que la materia fuera »porosa«, pero hoy, cuando sabemos que, desde el último de los virus hasta el universo, todo y todos no somos nada más que composiciones de átomos y que en su interior, además de la masa que le es propia, todavía sobra espacio para el va- at det, der kunne ses, var en sansernes ilusion: samtidigt med, at bevidstheden opfangede det udvendige billede, manipulerede den det. På trods af, at vi oftest refererer mere til moralen end til den fysiske verden, er den populære sætning »skinnet bedrager« et velkendt udtryk. Ingen kender bedre til dette end kunstmaleren, hvis instinkt eller geni (måske er instinktet et slags geni...), gør, at han fravælger tankens simple lethed, hvad menneskets og tingenes overflade angår, og lader disse forblive tilbage i hel tilstand. I modsætning til hvad en mere eller mindre god transposition af linjer og farver kunne forårsage, er et virkelig godt maleri en personlig »revision« eller »genoplevelse« af den virkelighed, som kunstneren opfatter. Det er sandt, at Van Goghs solsikker, sådan som han malede dem, ikke eksisterede i virkeligheden, men de eksisterer som en anden cío (lo compacto absoluto no existe, todo es penetrable), seguimos, como hacían nuestros antepasados de las cavernas, capturando, reconociendo e identificando el mundo de acuerdo con su apariencia. Supongo que el espíritu científico y el espíritu filosófico se manifestarían el día en que alguien tuvo la intuición de que la apariencia, al mismo tiempo que la imagen exterior capturada por la consciencia y por ella manejada, podía ser, también, una ilusión de los sentidos. Aunque habitualmente más referida al mundo moral que al mundo físico, es conocida la expresión popular en que aquella intuición acabó plasmándose: »Las apariencias engañan«. Nadie lo sabe mejor que el pintor cuyo instinto o cuyo genio (el genio es tal vez una especie de instinto…) rechaza la facilidad del simple discurrir sobre la superficie de los seres y de las cosas, dejándolos, por decirlo de alguna manera, intactos. Al contrario de lo que una más o menos hábil transposición de líneas y de colores sería capaz de producir, la pintura realmente digna de ese nombre es siempre una »revisión« o una »relectura« propia, personal, de aquello que lo real propone al artista. Es cierto que los girasoles de Van Gogh, tal como él los pintó, no existieron en la realidad, pero existen como otra realidad en el cuadro que los representa, y esa nueva realidad, antes subyacente, es sólo una entre las in- // duende detalje / detalle nordisk / nórdica 2008 // sand / arena 150x150 cm virkelighed på det lærred, hvorpå de er malet. Og denne nye virkelighed, som før var usynlig, er kun én af de mange, som det vil være muligt at finde, såfremt vi stiller os afventende og skuer ud over grænserne for, hvad vi umiddelbart kan se. Et billede malet af Rembrandt, tro mod det fysiske udseende, er, som jeg vil udtrykke det, også tro på en tidløs facon – det er, som om kunstneren har overrasket modellen, ikke blot i øjeblikket men også før og efter at han på lærredet har udtrykt noget, som var, og som vil blive, eller endnu enklere: nutid, fortid og fremtid for den person, hvis portræt blev malet. Alt, eller næsten alt, hvad jeg har skrevet indtil nu, står i direkte relation til Ildefonso Aguilars værker, som de her ses. Først og fremmest fordi det komplekse spørgsmål angående det virkelige og det umiddelbart synlige i hans værker bliver behandlet med en klarsynethed, som oprindeligt må have startet (måske) som et resultat af en uimodståelig indre trang fra kunstneren selv, og som med tiden og med modningens dybdegåen har udviklet sig til en vedholdende (eller næsten besættende) reflekteren over malerkunstens gnostiske styrke. Jeg vil forsøge at udtrykke mig bedre. Umiddelbart, vil de fleste nok sige, for det er umuligt at forsvare nogen som helst anden teori, ser det ud til, at Alfonso Aguilars billeder er landskabsmalerier. finitas que sería posible ir encontrando, expectantes, más allá del primer e inmediato plano que es la apariencia. Un retrato pintado por Rembrandt, fiel en lo que se refiere a semejanza física, es fiel también de una manera que llamaré intemporal, como si el artista hubiera sorprendido al modelo, no sólo en la instantaneidad del momento, sino también en un antes y en un después que reúnen, en la superficie de la tela, algo que es, algo que fue y algo que será, o más simplemente, el presente, el pasado y el futuro del personaje retratado. Todo o casi todo lo que dejo escrito hasta este punto tiene relación directa con la obra de Ildefonso Aguilar que aquí se muestra. En primer e importante lugar porque la compleja cuestión de lo real y de lo aparente es tratada en su pintura con una clarividencia que, habiendo comenzado (quizá) como resultado de un impulso irresistible de la propia naturaleza del artista, se convirtió, según mi opinión, con el paso del tiempo y la profundización de la madurez, en lo que se me presenta como una obstinada (si no obsesiva) reflexión sobre las virtudes gnoseológicas del acto de pintar. Intentaré explicarme mejor. A simple vista, cualquiera dirá, porque es difícil, por no decir imposible, defender otra opinión, que los cuadros de Ildefonso Aguilar son paisajes. nordisk / nórdica 2008 // sand / arena 150x150 cm 10 // duende mellem øer / entre islas 2008 // sand / arena 80x80 cm nordisk / nórdica 2008 // sand / arena 150x150 cm Lad os derfor være enige om, at sådan er det. Ikke desto mindre kan disse landskaber ikke findes i virkeligheden af den simple grund, at de ikke eksisterer dér, lige som det er tilfældet med Van Goghs solsikker, selvom årsagen dertil er en anden. Hvad mere er, Ildefonso Aguilars landskaber har ikke noget navn, (og hvis de nogensinde har haft et, blev det forvandlet til anonymt i samme øjeblik som genstanden radikalt blev transfigureret). De kan ikke stedbestemmes hverken her eller der, men efter hvad kunstneren selv siger, får vi at vide, at udførelsen af disse malerier er resultatet af nogle forudgående stærke oplevelser og følelsesmæssige indtryk, der er gennemlevet et bestemt udendørs sted. Jeg tør fastslå, at verdens skin ikke er det, der betyder noget for Ildefonso Aguilar som kunstmaler. Ikke engang for at kunne give os et mere eller mindre beroligende billede af vores egne oplevelser. Ildefonso Aguilars enestående radi- Convengamos por tanto que es así. Esos paisajes, sin embargo, tal como los girasoles de Van Gogh, aunque por otros motivos, no podrán ser encontrados en la realidad por la sencilla razón de que no le pertenecen. Más aún, los paisajes de Ildefonso Aguilar están desprovistos de nombre (si alguna vez le fue puesto, la transfiguración radical del objeto en el mismo instante los convirtió en anónimos), no pueden ser situados aquí o allí, aunque podamos conocer, por información del propio artista, que la realización de esas pinturas habría sido precedida de fuertes vivencias e intensas impresiones sensoriales de un exterior determinado. Me atrevo a afirmar que, como pintor, la apariencia del mundo no es lo que le importa a Ildefonso Aguilar, ni siquiera para ofrecernos de esa apariencia una imagen más o menos asociable a nuestras propias experiencias, y por eso de algún modo tranquilizadora. Por su singularidad radical, los paisajes de Ildefonso Aguilar no alle tre værker / las tres obras mellem øer / entre islas 2008 // sand / arena 120x120 cm kalisme gør, at hans landskaber ikke er skabt til at justere iagttagerens opfattelse. Tværtimod. Hans landskaber er skabt til at provokere og til at udfordre iagttagelsesevnen – til at få den ud af balance. Når kunstneren genoplever verden, når han genskaber den udfra en usædvanlig proces, hvor han manipulerer sandet og farverne, da skaber han en anden verden, som indtager den forrige verdens plads – som om han prøver at fortælle os, at vi selv ikke er andet end skin, og dermed muterende og foranderlige. Selvom Leonardo da Vinci godt nok ville have sagt, at malerkunst er »et mentalt anliggende«, så er der ikke mange kunstmalere, som har en filosofisk tilgang til verden. Ildefonso Aguilar er en af disse undtagelser. Takket være ham går det op for os, at billeder også kan være vejen til visdom. Det er han beviset på. están ahí para confirmar la supuesta justeza de la percepción del observador, al contrario, vienen a provocarla, a desafiarla, a desequilibrarla. Al releer el mundo, al reelaborarlo a partir de un insólito proceso de manipulación de la arena y del color, el pintor lo transforma en otro mundo, en un mundo donde una apariencia toma el lugar de otra, como si pretendiera decirnos que nosotros mismos somos mera apariencia, y por tanto mutables y permutables. Aunque Leonardo da Vinci hubiera dicho que la pintura es »cosa mental« , no son muchos los pintores con una postura filosófica ante el mundo. Ildefonso Aguilar es una de esas excepciones. Gracias a él quedamos sabedores de que la pintura también puede ser un camino para la sabiduría. Las pruebas ahí están. 14 // duende cv / ildefonso aguilar // 15 mellem øer / entre islas 2008 // sand / arena 120x120 cm Ildefonso Aguilar de la Rúa 1945. Salamanca 1963–1968. Uddannet på Kunstakademiet / Escuela Superior de Bellas Artes / Santa Cruz de Tenerife / E // 1970-76. Lærer på Kunsthåndværkerskolen / Profesor de Dibujo y Pintura en la Escuela de Artes Aplicadas y Oficios Artísticos / Arrecife de Lanzarote / E // 1968–1985. Direktør for Kulturafdelingen på Lanzarotes Rådhus / Director del Departamento de Cultura del Cabildo de Lanzarote / E // 1989. Skaber og Direktør for Lanzarotes Visuelle Musik Festival / Creador y Director del Festival de Música Visual de Lanzarote / E // 1993. Kunstnerisk Leder på projektet for gendannelsen af Ruta de Janubios landskab / Director artístico en el proyecto de recuperación paisajística Ruta de Janubio / E // Lyd og lys installation i Golfens krater / Proyecto de una instalación de luz y sonido en el cráter del Golfo / E // 1999. Færdiggør og afslutter den anden fase af Centret for Kunst, Kultur og Turisme – Bondens hus / Completa y finaliza la segunda fase del Centro de Arte, Cultura y Turismo – Casa del Campesino / E Udvalgte Separatudstillinger / Exposiciones individuales selecionadas 1975. Columbus’ Hus / Casa de Colón / Las Palmas de Gran Canaria / E // 1980. Limbach Galerie / Køln. Tyskland / Colonia. Alemania // 1988. Salen / Sala / Conca / La Laguna. Tenerife / E // 1995. MIAC. Borgen / Castillo de / San José / Arrecife de Lanzarote / E // 1990. Center for Moderne Kunst / Centro de Arte Moderno / Mont de Marsan. Frankrig / Francia // Kunstcirklen / Círculo de Bellas Artes / Santa Cruz de Tenerife / E // 1992. De Kanariske Øers Arkitektskole / Colegio de Arquitectos de Canarias / Santa Cruz de Tenerife / E // 1996. Alten Schloss. Galerie 45 / Wehr. Tyskland / Alemania // Kunstcentret / Centro de Arte / La Recova / Santa Cruz de Tenerife / E // 1998. Arco ‘98. Separat stand / Stand individual / Sala Conca / Madrid / E // Kraftwerk Augst AG. Galerie 45 / Augst. Sweitz / Suiza // 1999. Art Forum Riehen / Riehen. 16 // duende nordisk / nórdica 2008 // sand / arena 150x150 cm mellem øer / entre islas 2008 // sand / arena 80x80 cm Sweitz / Suiza // Galerie Am Domplatz / Münster. Tyskland / Alemania // 2003. Mácula. Kunstgalleri / Galería de Arte / (sammen med fotografen / con el fotógrafo / Carlos Schwartz) / Santa Cruz de Tenerife / E // 2004. Kunstgalleri / Galería de Arte / Ikebukuro / Puerto Calero. Yaíza. Lanzarote / E // Galleri / Galería / Argenta / Valencia / E // 2005. Galleri / Galería / Vegueta / Las Palmas de Gran Canaria / E // Galleri / Galería / Edurne / Madrid / E // 2006. Kunstcenter / Centro de Arte / La Regenta / Las Palmas de Gran Canaria / E // Galleri / Galería / Murnó / La Laguna. Tenerife / E // 2007. Galleri / Galería / Argenta / Valencia / E // Galleri / Galería / Krabbe / Frigiliana. Málaga / E // Galleri / Galería / Aritza / Bilbao / E // 2008. Kulturrelt Rum / Espacio Cultural / Cajacanarias / Santa Cruz de Tenerife / E // 2008. Galleri / Galería / Mácula / Santa Cruz de Tenerife / E // 2008. Galleri / Galería / DAHE / Las Palmas de Gran Canaria / E Kollektive udstillinger (Udvalg) / Exposiciones colectivas (Selección) 1976. 1. Internationale konkurrence for Fine Arts / I Certamen Internacional de Artes Plásticas de Lanzarote / Arrecife de Lanzarote / E // 1979. Selection Bad / Naumheim. Tyskland / Alemania // 1981. 1. skulptur og maleri udstilling. Kunstnernes sammenslutning / I Muestra de Escultura y Pintura. Asociación de Artistas Plásticos / Santa Cruz de Tenerife / E // 1983. Artedert 83. Kunstmesse / Feria de Arte Contemporáneo / Bilbao / E // Nutidskunst fra Canarias / Canarias Arte Contemporáneo / San Sebastián / E // 1984. En hyldest til / Exposición Homenaje a / Eduardo Westerdahl / Canarias / E // 1985. Nutidskunst fra De Kanariske Øer / Arte Actual de Canarias / Madeira / Portugal // 1994. Kunstcenter / Centro de Arte / La Recova / Santa Cruz de Tenerife / E // 1998. Et hundred og… breve til / Ciento y… postalicas a / Federico García Lorca / Møntens Hus Museet / Museo de la Casa de la Moneda / Madrid / E // 2000. Åbningsudstilling / Exposición inaugural / Museet for spansk landskabsnutidskunst / Museo del Paisaje Español Contemporáneo / Priego de Córdoba / E // 2003. 2. Lanzarote Biennale / II Bienal de Lanzarote / Kunstcenter / Centro de Arte / Santo Domingo / Teguise. Lanzarote / E // 2004. Slottet / Palacio de / Santa Cruz / Valladolid / E // 2005. Galleri / Galería / Edurne / Madrid / E // 2005. Kulturcenter / Centro Cultural / Cajacanarias / Santa Cruz de Tenerife / E // La Regenta / Las Palmas de Gran Canaria / E // 2006. Galleri / Galeria de Arte / Mácula / Santa Cruz de Tenerife / E // Nutidskunst / Arte Contemporáneo / Sala Conca / La Laguna. Tenerife / E // Museet for Moderne Kunst / Museo de Arte Moderno / Goslar / Tyskland / Alemania Musik (Udvalg) / Música (Selección) Variationer om stilhed / Variaciones sobre el silencio // Akustik / Acústica // Hørlige Landskaber / Paisajes Audibles // Deltager i Russell Mills album Pearl + Umbra / Participa en el trabajo discográfico Pearl + Umbra de Russell Mills // Musikalsk atmosfære / Ambientación musical de la Ruta de los Volcanes / Nationalpark / Parque Nacional de / Timanfaya. Lanzarote / E // Oversvømmede landskaber / Paisajes Sumergidos (med / con Alexander + Samuel Aguilar) // Komposition til Hvalmuseet / Composición para el Museo de Cetáceos de Canaria / Puerto Calero. Lanzarote / E Udvalg af Audiovisuelle værker / Selección de Audiovisuales Bjergene, manden og hans hus / Las montañas, el hombre y su vivienda / Lanzarote / E // Spænding. Brian Enos værk: Thursday afternoon / Tensión. Sobre la obra: Thursday Afternoon de Brian Eno // Erjos Legetøj. Om José Abads arbejde / Los juguetes de Erjos. Sobre la misma obra de José Abad / Lanzarote / E // Ørkener / Desiertos / om / sobre la obra / Darkness and lights de Stephan Micus // Gestus af landskabet / Gestos del paisaje / Lanzarote / E // Saramago og / y Lanzarote Udvalg af utallige installationer / Selección de instalaciones Et kraters hvisken. Billeder til Blas Sánchez’ koncerten / Murmullos de un cráter. Imágenes para el concierto de Blas Sánchez / Paris // Audiovisuel installation Fire elementer / Instalación audiovisual Cuatro Elementos / Wehr. Tyskland / Alemania // Scenografi til Lanzarotes Visuelle Musikfestival / Escenografías del Festival de Música Visual de Lanzarote // Multimedia tur / Gira Multimedia por las Islas Canarias / med den tyske musiker / con el músico alemán / Stephan Micus // Audiovisuel installation / Instalación audiovisual / Deep Blue / omkring Samuel Aguilars musikalske komposition / sobre la composición musical de Samuel Aguilar / Art Forum Riehen. Schweiz / Suiza // Audiovisuelt akustisk landskab / Audiovisual Paisajes audibles / Kulturhuset / Casa de la Cultura / Agustín de la Hoz / Arrecife de Lanzarote / E // Audiovisuel installation Ikebukuro / Instalación audiovisual Ikebukuro / Galleri / Galería de Arte / Puerto Calero / Lanzarote / E // Væsentlig landskab / Paisaje esencial / Multimedie installation – Maleri, fotografi og musik / Instalación multimedia – Pintura, fotografía y música / Kulturcentret / Centro de Arte / La Regenta / Las Palmas de Gran Canaria // Vandets lyde med musik af Benito Cabrera / Los sonidos del Agua con música de Benito Cabrera Udvalg af utallige projekter i Spanien / Selección de innumerables obras singulares Vægmaleri Elementer / Mural pictórico Elementos / Congress Center / Centro de Congresos / Casino Taoro / Puerto de la Cruz. Tenerife // Kunstnerisk rådgiver i terminalbygningen i Lanzarotes lufthavn / Asesoramiento artístico en el edificio terminal del Aeropuerto de Lanzarote // Plads og skulptur til minde om det latinske sejl / Plaza y escultura. Homenaje a la vela latina (med billedhuggeren / con el escultor José Abad) / Arrecife. Lanzarote // Timanfaya skulptur / Escultura Timanfaya / Symbolet på / Símbolo del / »Spanish Film Screenings for Europe« // Vægmalerier Lanzarote / Pinturas murales Lanzarote / Hotel Princesa Yaíza. Playa Banca. Lanzarote // Nationernes plads. Keramisk gulvbelægning / Plaza de las Naciones. Pavimento cerámico / Playa de Los Pocillos. Puerto del Carmen. Lanzarote // Omkring landskabet. Sandmosaik bestående af 32 dele på 100 x 100 cm / En torno al paisaje. Mosaíco con arenas. 32 piezas de 100 x100 cm nordisk / nórdica 2008 // sand / arena 150x150 cm perry oliver perry oliver // 21 det laterale kors III / la cruz lateral III 2008 // Jern / Hierro 52x40x23 cm Jeg forsøger at organisere min tid, mit arbejde og mine følelser, som var det en teaterforestilling med blot én tilskuer – nemlig mig selv. Heldigvis lykkes det ikke. Min mani med at være metodisk går ud over alt, hvad jeg foretager mig. Den går ud over alle dem, jeg kender. Når jeg kigger i bakspejlet, kan jeg ikke desto mindre se, at der ikke har været organiseret ret meget i mit liv, for at det på længere sigt skulle kunne have gjort nogen forskel. Men den måde jeg fulgte mine impulser på, mens jeg var på scenen, ja, det har bestemt gjort en forskel på, hvordan jeg lever, og på hvad jeg laver. Et af de spørgsmål, som oftest er blevet stillet mig (amerikaner, født i Pensylvania 1941), er: »Hvorfor kom du til Spanien«. Det spørgsmål har jeg virkelig kunnet øve mig på, og det bedste svar, jeg har formået at kunne finde, har været: »Det var en impuls«. Jeg kendte ikke nogen i Spanien, ikke nogen fra Spanien, og heller ingen som ønskede at tage til Spanien. Der var intet menneskeligt forhold involveret i denne beslutning. Det var heller ikke nogen kulturelt orienteret beslutning. Det var patetisk, så lidt jeg rent faktisk vidste om dette fascinerende land, om dets mennesker, kunst og historie. Så hvorfor appellerede Spanien til mig? På daværende tidspunkt var jeg måske ikke engang selv klar over det, men jeg tror, at impulsen havde noget at gøre med, at jeg havde en trang til at fin- Intento organizar mi tiempo, mi trabajo, mis cosas y mis sentimientos como una representación teatral para un solo espectador – yo mismo – la cual, afortunadamente, fracasa. Todo lo que hago, la gente que conozco, están afectados por mi metódica manía. Sin embargo, retrospectivamente, me doy cuenta de que en mi vida, muy poco ha sido organizado para crear una diferencia significativa o duradera. Entretanto, estando en el escenario, fue mi respuesta a un impulso lo que sí marcó la diferencia en mi manera de vivir y hacer lo que hago. Una de las preguntas más frecuentes hechas a este americano (nacido en Pennsylvania, 1941) es: »¿porque viniste a España?« He practicado mucho con la respuesta y no he encontrado una más reveladora que...»fue un impulso«. No conocía a nadie en España, ni nadie de España, ni a nadie que quería ir a España. No había implicada relación humana alguna. Tampoco fue una decisión de orientación cultural. Sabía patéticamente poco de este país fascinante, de su gente, su arte e historia. ¿Por qué me atrajo España entonces? Quizás no me de et hjem og en omverden, hvor mennesket dramatiserer følelserne: Jeg ønskede selv at lære, hvordan man gør det – først som menneske, og senere som kunstner. Dette bringer os til Andalusien og videre til min kunst. I Nerja (1971) introducerede en ven mig i kunsten med at trykke, og han tilbød også et privat arbejdsværelse. Med hans forklaringer, arbejdsværelset og materialerne, nogle bøger om teknikker, og nogle billeder, som jeg kunne tilegne mig, samt adskillige besøg i arbejdsværelset, lærte jeg mig selv at radere. Jeg forvandlede mig selv til grafisk kunstner i en lille spansk landsby ved Middelhavet. Arbejdet udviklede sig langsomt og støt, indtil jeg pludselig i Frigiliana (1999) følte trang til at lave skulpturer. Mine raderinger lagde grunden til billederne i det nye medie. di cuenta en aquel momento, pero pensé que el impulso estaba relacionado con mi necesidad de encontrar un hogar, en una sociedad donde la gente dramatizaba sus sentimientos. Eso es lo que quería aprender a hacer, primero como persona y luego como artista. Es lo que nos lleva a Andalucía y mi arte. En Nerja (1971), un íntimo amigo me introdujo en el grabado y me facilitó un estudio privado. Con su explicación, el estudio y los materiales, unos libros sobre la técnica, ciertas imágenes que asimilar y las subsiguientes visitas a algunos talleres de grabado, prácticamente aprendí a grabar por mi cuenta. Así devine en artista de la imagen gráfica, en un pequeño pueblo español junto al Mar Mediterráneo. La obra gráfica se desarrolló lenta pero constantemente hasta que en Frigiliana (1999), sentí inesperadamente la necesidad de realizar esculturas; fue así como los cimientos de este nuevo medio fueron fundados por la imaginería de mis propios grabados. 22 // duende pause / pausa // 2008 jern / hierro calentado 36x25x14 cm Når vi ser på mine skulpturer og på, hvad jeg før har sagt om impulser, ville et naturligt spørgsmål være: »Hvor er den henne, denne impuls: Den spontane handling, det vilde øjeblik, forandringen og opfindsomheden? Værket virker overvejet og beslutsomt. Og det er sandt, for det er det. Spontaniteten spiller en vigtig rolle, men den er mere aktiv og tydelig på en tegning eller på en collage af forskellige stykker, som er spredt ud over gulvet. Jeg forsøger at finde ud af, hvad der appellerer til mig i det enkle, følsomme arbejde med linjerne, eller i den spontane juxtaposition af allerede kendte symbolske elementer. Udfordringen består i at forandre det hele til et andet materiale og til at transportere det til en anden tid; den består i at genopleve en tilstedeværelse og en følelse og se disse i en ny sammenhæng; og i at tilfredsstille ønsket om at se et billede træde frem. Gennem denne proces ønsker arbejdet at antage sin helt egen metaforiske form. Observando mi escultura, y retomando el antes mencionado »impulso«, habría de surgir de forma natural una pregunta: »¿dónde está, el gesto espontáneo, el momento salvaje, la suerte y el capricho?«. La obra parece premeditada y definitiva. Y así es en verdad. La espontaneidad juega un importante papel pero es más activo y evidente en los sencillos esbozos lineales previos o en el »collage« de recortes de hierro en el suelo del estudio. Intento dejarme seducir por lo sencillo, por lo sensitivo de las líneas o por la espontánea asociación entre mis propios elementos simbólicos. El reto consiste en interpretar esto con otro material, en otro momento –revivir aquella percepción, aquella experiencia emocional, en un contexto nuevo – y satisfacer el deseo de ver cómo una imagen toma forma. Durante todo el proceso la obra debe tener una metafórica vida propia. hendes samson / su sanson // 2008 corten stål /acero corten 60x42x22 cm perry oliver // 25 sommerfugl bånd / vínculo mariposa 2008 // jern / hierro 146x53x24 cm Processen kan være langsom og kompliceret, eller overraskende let at gå til. Hvorom alting er, ønsker jeg, at resultatet skal være tidløst og enkelt. Dynamikken og opdagelsen af impulsen er en kreativ kamp mod den metodiske fremgangsmåde, hvori overvejelse og beslutning indgår. Med lidt held (og på en god dag) er der hverken vinder eller taber. I stedet fremtoner et billede, som indeholder det hele. Spørgsmålet bliver da subjektivt og er: Hvordan skal det opleves? Hvad med dramaet, det symbolske teater i mit værk? Det afspejler den fortryllelse, som intime menneskelige forhold giver. For mig repræsenterer formerne, for det meste, nogle hovedpersoner, som er forbundne: To identiteter, der deler et rum eller, nogle gange, en rastløs sjæls dualitet. Formerne kan skabe et seksuelt identificerbart par blot ved hjælp af en kurve eller et hjørne. Eller hovedpersonerne kan blive abstrakte og forvandle sig til følelsesmæssige kontraster – først med bløde, dernæst med skarpt afskårne linjer. Det plejer at dreje sig om en intim involveren, hvis samfundsmæssige reference er vigtig. Men den er sjældent tydelig at få øje på. El proceso puede ser lento y complicado o sorprendentemente directo. En cualquier caso, para mi, la obra aspira a ser eterna y sencilla. Las dinámicas del descubrimiento impulsivo libran un combate creativo contra el avance metódico de la reflexión y la decisión. Con un poco de suerte (en un buen día) no hay ni ganador ni perdedor. En cambio, una imagen se manifiesta, la cual incorpora y refleja todo el acontecimiento; entonces la cuestión se vuelve subjetiva y es: cómo se ha de ver. ¿Qué ha sido pues, del drama? El teatro simbólico en mi obra es un reflejo de mi fascinación por las íntimas relaciones humanas. Para mí, las formas son, normalmente, una representación de la relación entre los protagonistas: dos identidades compartiendo un espacio o, a veces, la dualidad de un alma inquieta. Las formas pueden hacer que la sexualidad de una pareja sea reconocida por una curva y una esquina. O que los protagonistas puedan ahondar más en lo abstracto, para convertirse así en seres emocionales, contrastados bajo formas suaves y agudas. Frecuentemente se trata de relaciones íntimas en las que es importante el referente social, aunque rara vez explícito. 26 // duende Dramaet opstår generelt mens jeg forarbejder materialet – i løbet af den »impulsive time«. Bagefter kigger jeg på det og kan se, hvad der er sket – hvad formerne symboliserer, og hvad de antyder: Et møde eller en konfrontation mellem mennesker, en sammensmeltning eller en konfusion af identiteter, en ensom tilstedeværelse, der søger udefter, eller som er på vej indad, eller en hvilken som helst konstellation af menneskelig involveren, som jeg føler har en betydning i et givet øjeblik. Nogle af mine billeder toner frem fra en eksistentiel dynamik, for eksempel »Hukommelse i et følsomt rum«. Der er en bevægelse, som viser, at tiden går. En halv rund skive er flyttet fra kurven, som er i bevægelse, og den dukker nu op, stående oprejst og alene, i et lukket rum. Det flyttede element repræsenterer erindringen om en oplevelse, som jeg har sat ind i en følelsesmæssig sammenhæng, og dette er vigtigt for mig. Skulpturerne er med til at illustrere min mindre klare og mere impulsive måde at arbejde på. Jeg fik øje på tre stykker metal i en bunke metalrester, som skulle have været dele af andre skulpturer. Men disse tre stykker føltes i sig selv helt rigtige, ganske som de var. Så jeg satte dem sammen. Jeg kunne lide det, men var ikke helt sikker... Indtil senere, da jeg tilføjede den halve runde skive: Reflektionens medvirken. ekspansion / expansión 2008 // jern / hierro 60x60x15 cm Habitualmente el drama se desarrolla mientras manipulo la materia, durante la hora impulsiva – luego miro y reconozco lo ocurrido, lo que las formas simbolizan y sugieren: encuentro o confrontación de individuos –fusión o confusión de identidades – una presencia solitaria que se declara abierta o ensimismada – o cualquier constelación humana implicada con lo que siento, hago y veo en ese momento. Algunas de mis imágenes emergen desde dinámicas existenciales – por ejemplo: »la memoria en un espacio emocional«. Hay en esta obra un movimiento hacia un lado, indicando una progresión en el tiempo. Medio disco ha sido quitado de la curva que avanza y ahora se encuentra erguido y solo, dentro de un espacio abovedado. El elemento transpuesto representa la memoria de una experiencia; lo pongo según lo veo en un contexto emocional que me parece importante. Esta escultura ilustra mi menos obvia aunque más impulsiva manera de trabajar. Encontré tres piezas dentro de una pila de trozos de hierro, piezas concebidas por formar parte de varias esculturas. Pero esas tres estaban hechas la una para la otra, así que las junté. Me gustó pero no me llegó a tranquilizar, hasta que más tarde añadí el medio disco: la contribución de la reflexión. 28 // duende perry oliver // 29 bejlen 99 / cortejo 99 // 2008 rusten stål / hierro oxidado 65x43x23 cm Mit forhold til Arne og hans familie rækker langt ud over den tydelige relevans, som min tilstedeværelse på denne udstilling har. Vi er meget nære venner. Med Arne er der skabt et klart og følelesesmæssigt konstruktivt bånd, som er gået hen og er blevet til en vigtig del af dét, som jeg mest ønsker mig, og som jeg har mest behov for i livet. Vi skåler med hinanden på adskillige af hans billeder, og det siger ikke så lidt – og vi skåler smukkere og mere udtryksfuldt end jeg her formår at beskrive det. Takket være mit venskab og mit professionelle forhold til Arne Haugen Sørensen, og til Galería Krabbe, har jeg kunnet nyde mange rejser til Danmark i løbet af de sidste 22 år. Jeg har udstillet mine billeder og skulpturer på flere forskellige kunstgallerier og har arbejdet sammen med Arne på flere af hans projekter. Jeg er taknemmelig for denne mulighed for at være tilbage igen, denne gang sammen med kollegerne Antonio Valverde og Ildefonso Aguilar. Mi amistad con Arne y su familia va más lejos de su evidente relación con mi presencia en esta exposición. Somos íntimos amigos. Con Arne, nuestro expresivo y emocionalmente constructivo vínculo se ha convertido en parte esencial de lo que es más deseado y necesitado en mi vida. Levantamos juntos nuestras copas en algunas de sus pinturas, lo que ya dice mucho y lo hace más expresiva y hermosamente de lo que yo puedo hacer aquí. Gracias a la amistad personal y profesional con Arne Haugen Sørensen y Galería Krabbe, he gozado de muchas visitas a Dinamarca durante los últimos veintidós años. He expuesto mis grabados y esculturas en varias galerías y he trabajado con Arne en varios de sus proyectos. Ahora me complace esta oportunidad de estar aquí otra vez, en esta ocasión con nuestros amigos y colegas Antonio Valverde e Ildefonso Aguilar. ham, hans kors / él, su cruz // 2008 corten stål / acero corten 48x44x30 cm 30 // duende cv / perry oliver // 31 det laterale kors V / la cruz lateral V 2008 // jern / hierro 62x46x23 cm binding mellem intime rum / vínculo por espacios intimos 1999 // Jern / Hierro 50x56x20 cm PERRY OLIVER 1941. Philadelphia // Autodidakt / Autodidacto bånd i vinden / vínculo en el viento 2000 // jern / hierro 54x22x20 cm Udvalgte Separatudstillinger / Exposiciones individuales seleccionadas > 1978. International Print Society / Sociedad Internacional del Grabado / New Hope. PA. EEUU // 1981. Galerie Daberkow / Frankfurt. Tyskland / Alemania // 1983. EEUU Kulturcenter / Centro Cultural de EEUU / Madrid / E // 1987. Galleri Torso. Odense / DK // Galleri Nouvelle (med / con Arne Haugen Sørensen). Horsens / DK // 1995. Kunstsalen. Nerjas Rådhus / La Sala de Arte. El Ayuntamiento de Nerja / E // 1997. Kern Gallery. Penn State University. State College. PA. EE UU // Museet for samtidsgrafik / Museo del Grabado Español Contemporáneo / Marbella / E // 1998. Casa Fuerte de Bezmiliana. Rincón de la Victoria / E // 1999. Fundation museum Pablo Ruiz Picasso. Málaga / E // 2000. Anya Tish Gallery. Houston. TX. EEUU // 2002. Unicaja Italcable. Málaga / E // La Casa del Consulado del Mar. Málaga / E // 2003. El Baluarte de la Candelaria (med/con Fernando de La Rosa). Cádiz / E // 2004. Galería Krabbe. Frigiliana / E // 2005. Galleri M. (med / con Arne Haugen Sørensen). Bogense / DK // Galleri Python (med / con Arne Haugen Sørensen) København / DK // 2007. Galería Krabbe. Frigiliana / E // 2008. Plaza de la Iglesia. Puebla de la Sierra / E // Vœrksted og Galleri Gravura / Taller Galería Gravura / Málaga / E Udvalgte Kollektive udstillinger / Exposiciones colectivas seleccionadas 1972. Philadelphia Print Club Annual / Club del Grabado Anual de Philadelphia / PA. EEUU // 1982. Ibizagrafic. Museet for Nutidskunst / Museo de Arte Contemporáneo / Ibiza / E // 1983. American Artists in Spain. Institutet for amerikanske studier / Instituto de Estudios Norteamericanos / Barcelona / E // 1992. Galleri Utsira. Esbjerg / DK // Galleri Profilen. Århus / DK // 1995. National dybtryk / Calcografía Nacional / Real Academia værksted / taller // 2008 jernskulpturer / esculturas de hierro de Bellas Artes de San Fernando. Madrid / E // 1996. Harvard University. Cambridge. MA. EEUU // 1998. 5. Internationale Biennale af Gravering / V Bienal Internacional de Grabado / Aula de la Cultura. Caixa Ourense. Orense / E // 1999. Nutidig grafik / Obra Gráfica Contemporánea / Museo Municipal de Málaga / E // 2000. 1. Bienale i Andalusien / I Bienal de Andalucía / Palacio Episcopal. Málaga / E // 2001. World Ice Sculpture Competition / Competencia Mundial de Esculturas de Hielo / Asahikawa. Japan / Japón // 2004. 11. Iberiske skulptur pris / XI Premio Ibérico de Escultura / Punta Umbría / E // 2008. De tre kulturer / Las Tres Culturas / Galería Krabbe. Frigiliana / E Nylige udmærkelser / Distinciones recientes 2000. Premie fra foreningen Museets venner / Premio de la Asociación de Amigos del Museo / Spansk Samtidsgrafik Museum / Museo del Grabado Español Contemporáneo / Marbella / E // 2001. 1. og 2. præmie. 3. Nationale Grafik konkurrence / 1er y 2º premio. III Concurso Nacional de Grabado / Alcalá de Guadaíra / E // 2003. Erhvervelse / Adquisición. II Certamen Provincial de Artes Plásticas / Málaga amt / La Diputación Provincial de Málaga / E // 2006. 1. præmie. 1. Internationale skulpturbienale / 1er premio. I Bienal Internacional de Escultura / Puebla de la Sierra / E Museer og offentlige institutioner (udvalg) / Museos e instituciones públicos (selección) Lessing J. Rosenwald Collection. PA. EEUU // Macedonian Center for Contemporary Art / Thessaloniki. Grækenland / Grecia // Fundation Pablo Ruiz Picasso Museet / Fundación Museo Pablo Ruiz Picasso / Málaga / E // Princeton University Library / NJ. EEUU // 2000. Museum for Spansk samtidsgrafik / Museo del Grabado Español Contemporáneo / Marbella / E // Nationalbiblioteket / Biblioteca Nacional / Madrid / E // Museum for dybtryk / Museo de Calcografía / Madrid / E // Municipal Art Gallery / Galería de arte municipal / Lódz. Polen / Polonia malet bånd / vínculo pintado 2008 // malet jern / hierro pintado 15x15x5 cm arne haugen sørensen kampen med duenden / la lucha con el duende Jeg blev født, før Danmark afskaffede ondskaben, og blev verdens lykkeligste land. I skyggen af tredivernes krise og fattigdom voksede jeg op sammen med krigen, min bror og en enlig mor. Jeg var 13 år, da krigen sluttede og brutalt afslørede menneskets evne til en helt ufattelig ondskab. Da jeg var 14, blev jeg sendt ud på arbejdsmarkedet, og det er ikke nogen tilfældighed, at jeg opfattede det, som var det mit eget liv, der blev rullet ud for øjnene af mig, da jeg langt senere overværede min første tyrefægtning i Spanien. Med højt hævet hoved galoperer man i arenaen, stolt, smuk og klar til at tage kampen op. Længe tror man, at man er lige ved at spidde den provokerende kappe, der vifter en om næsen, uden at vide at ens egne instinkter i virkeligheden forråder en, og får en til at samarbejde med matadoren. Så følger en række fastlagte ritualer, der har til hensigt at ydmyge og gradvist ødelægge det stakkels dyr, indtil den med et frustreret brøl falder på knæ og accepterer døden. Yo nací antes de que Dinamarca aboliese el mal y se convirtiera en el país más feliz del mundo. Crecí con la guerra, con mi hermano y con mi madre, a la sombra de la crisis y de la pobreza de los años treinta. Tenía 13 años cuando la guerra terminó, y de forma brutal desenmascaró la habilidad humana para la crueldad más increíble. Al cumplir los 14 años me mandaron a trabajar, y cuando más tarde fui testigo de mi primera corrida de toros en España, no fue ninguna casualidad que yo viviera aquello como si se tratase de mi propia vida que estuviera pasando delante de mis ojos. Con la cabeza bien alta, uno corre en la plaza, orgulloso y hermoso, preparado para la lucha. Durante largo rato crees estar a punto de embestir esta capa provocadora que ronda por delante de tu nariz, sin darte cuenta de que en realidad son los instintos propios que te están traicionando, y que te incitan a colaborar con el matador. Después siguen una serie de rituales cuyo objetivo es humillar y destruir de forma paulatina al pobre animal, hasta que este se caiga de rodillas con un rugido frustrado, aceptando la muerte. Jeg prøvede virkeligt at tilpasse mig min skæbne. 36 forskellige jobs blev det til, før jeg helt tilfældigt fandt det oversete hul i muren, man kalder kunst. (Der er i virkeligheden to, det andet hedder galskaben, men det er knapt så morsomt). For mig lå Frankrig lige på den anden side hullet. Frankrig var en åbenbaring. Udenfor den danske hakkeorden og janteloven, lærte jeg, at hvis man ikke »kunne lide maden«, var det ikke nødvendigvis ens egen skyld. Jeg mødte andre selvbestaltede kunstnerspirer fra mange forskellige lande, og Giacommetti og Picasso sad lyslevende og talte sammen ved det næste bord. Jeg lærte, at ondskaben eksisterede, og at alt var muligt. At ganske almindelig mad kunne smage himmelsk. For ikke at tale om rødvin og Calvados. I Frankrig var der heldigvis ikke så få, der førte sig frem, som om de troede, at de var noget. Vi følte os som rigtige kunstnere, der var med i noget stort. Frankrig gjorde mig til et frit menneske. De veras intenté encajar en mi destino. Fueron nada menos que 36 empleos hasta que di con este agujero olvidado en la pared llamado arte, y que yo había pasado por alto. (En realidad son dos los agujeros. El otro se llama locura, pero no tiene tanta gracia). Delante de mí estaba Francia, justo por el otro lado del agujero. Francia fue una revelación. Alejado de la jerarquía y del sistema del »No te vayas a creer que eres alguien importante« aprendí, que si no te gustaban las cosas tal y como estaban, no era necesariamente culpa tuya. Conocí a otros »proyectos de artista« que forjaron su camino ellos mismos. De muchos países diferentes. Giacommetti y Picasso estaban charlando en la mesa de al lado, vividitos y coleando. Aprendí que el mal existe, y que todo es posible. Que cualquier cosa puede ser válida. Y no estamos hablamos del vino tinto o del Calvados. Gracias a Dios, en Francia existían personas que se comportaban como si realmente fueran alguien importante. Nos sentimos como auténticos artistas, participando en algo grande. Francia hizo de mí una persona libre. detalje / detalle leda og svane / leda y el cisne // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 146x97 cm 36 // duende arne haugen sørensen // 37 udsnit / fragmento hjemkomst / regreso // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 100x100 cm lille nadver / pequeña cena sagrada 2008 // akryl på lærred / acrílico sobre tela 85x100 cm Da jeg i 1965 som en af de første modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, vendte jeg tilbage til Danmark for at tage del i den kunstneriske opblomstring, som mange mente var skudt igang med Kunstfondets oprettelse. I de næste 13 år levede vi midt i Odsherreds lyksaligheder med små børn og gode venner. Arbejdslegatet gav de første tre år en velsignet arbejdsro, og da det pludselig og ganske brutalt holdt op igen, havde jeg heldigvis skabt en ganske overbevisende samling arbejder at stå imod med. Jeg blev medlem af Grønningens joviale bande af hårdtarbejdende sybaritter, hvoraf en del netop boede i Odsherred. Her blev vi en slags »Hip, Hip, Hurra – legende. Selvironisk kaldte vi os selv »Stokrosebanden« og misundelige kolleger døbte hele området »Guldkysten«, fordi de opfattede os som Danmarks rigeste kunstnere. En 1965, cuando recibí una beca de trabajo de tres años de la Fundación de Arte estatal, volví a Dinamarca para participar en el auge floreciente del arte, un suceso que muchos pensaron era el resultado de la creación de la Fundación de Arte. Los 13 años siguientes vivimos en Odsherred, con la felicidad que proporcionaron los hijos pequeños y las amistades. Los tres primeros años, la beca me dio una tranquilidad bendita para el trabajo. Y en el momento en que la beca acabó bruscamente, tenía guardada, gracias a Dios, una buena colección de obras, para poder hacer frente a la vida. Me hice miembro de la banda jovial de sibaritas de Grønningen, que todos tenían una disciplina de trabajo impresionante. Muchos de ellos vivían justamente en Odsherred. Aquí nos convertimos en una especie de leyenda de tipo Hip, Hip, Hurra. De forma irónica nos llamamos »La Banda de la Malvarrosa«, y los colegas envidiosos bautizaron a esta zona con el nombre de »La Costa de Oro«, porque nos vieron como los artistas más ricos de Dinamarca. detalje / detalle såret / herida // 2007 akryl på lærred / acrílico sobre tela 100,5x81 cm Vi boede i et idyllisk trelænget husmandsted midt i en dejlig æbleplantage, og vi havde både heste og får. Efter de første besværlige år lå livets store forudsigelige landevej lagt ud for næsen af os, helt glat og uden buler så langt øjet rakte. Det bekymrede mig, for jeg følte, at mit liv sivede ud imellem fingrene på mig uden rigtig substans. De lange mørke vintre var også ved at tage livet af mig, så da hele landet sidst i 70erne, i deres politiske korrekthed, begyndte at tænke i takt, brød vi op igen. Nødigt, men dog gerne. I Spanien fandt jeg, ikke alene lyset, men også det åndelige klima, jeg havde længtes efter. Franco var lige død og landet var fyldt med optimisme. Klar til at begynde på en frisk! Undertrykkelsen og ondskaben var overstået, men eksisterede stadig som en skræmmende mulighed. Alle havde noget på hinanden fra den onde tid, det gav plads for en vis klog generøsitet. Det var som om, verden var blevet ung igen. Vivíamos en una idílica granja en medio de una plantación de manzanas, y teníamos caballos y ovejas. Después de los primeros años duros, se nos abrió el camino hacia la felicidad justo por delante de nuestras narices, un camino liso y sin obstáculos hasta el final del horizonte. Aquello me preocupaba porque sentía, que la vida se me estaba escapando entre los dedos, sin sustancia. Los inviernos largos y oscuros también me estaban matando, así que cuando, a finales de los años 70, el país entero empezó a pensar al unísono, al compás de lo políticamente correcto, todos nos mudamos. Muy a nuestro pesar, pero aun así de buena gana. En España encontré no sólo la luz, sino también el clima espiritual que tanto anhelaba. Franco acababa de morir, y el país estaba lleno de optimismo. Preparado para empezar de nuevo. La sumisión y el mal habían acabado, pero seguían existiendo como una posibilidad espantosa. Todos conocían algún secreto de los demás, y como también las victimas tenían un sentido de culpabilidad, pasaban la mano, dejando lugar a cierta sabia generosidad. Fue como si el mundo se hubiera vuelto joven otra vez. såret / herida // 2007 akryl på lærred / acrílico sobre tela 100,5x81 cm arne haugen sørensen // 39 arne haugen sørensen // 41 detalje / detalle fugle og dyr / pájaros y fieras // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 60,5x60 cm fugle og dyr / pájaros y fieras // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 60,5x60 cm I Andalusien har man et begreb der hedder »Duende«. Det er en sjælden mørk kunstnerisk inspiration, der stiger op fra selve jorden man står på. Op igennem fødderne videre op i kroppen, bemægtiger den sig hele kunstneren der nu udtrykker sig med en så voldsom kraft at ingen lades uberørt. Det er de døde der stiger op og taler igennem os. Federico Garcia Lorca, den store andalusiske digter, har skrevet udførligt om duenden. Han siger bl.a.: »Hvert menneske og hver kunstner – klatrer trin for trin op ad trappen i sin fuldkommenheds tårn ved at kæmpe med sin duende – ikke med sin engel, som man har hævdet, eller sin muse«. Han slutter: »Hvor er duenden? Gennem den tomme bue kommer der en vind, en mental vind, som blæser ubarmhjertigt over de dødes hoveder på jagt efter nye landskaber og ukendte betoninger; en vind med en lugt af barnespyt, knust græs og et gobleslør, der forkynder alle nyskabte tings bestandige dåb.« En Andalucía existe un concepto llamado »Duende«. Es una inspiración oscura y poco común que emerge de la misma tierra que se encuentra debajo de los pies. Subiendo por los pies y por todo el cuerpo, se adueña por entero del artista, el cual ahora se expresa con tal fuerza, que nada queda indemne. Son los muertos que se levantan y que nos están hablando. Federico García Lorca, el gran poeta andaluz, ha escrito de manera exhaustiva sobre el duende. Dice entre otras cosas que: »Cada ser humano y cada artista escala peldaño a peldaño la torre de la perfección en lucha con su duende. No con su ángel, como se ha dicho, ni con su musa. Y termina: »¿Dónde está el duende? A través del arco vacío pasa un viento, un viento mental, que sopla sin compasión sobre la cabeza de los muertos, buscando nuevos paisajes y acentos desconocidos: un viento con sabor a saliva de niño, césped aplastado y un velo de burbujas, que anuncia el bautismo constante de la recreación de todas las cosas.« Citaterne fra Lorca er af Peer Sibasts »De døde har vinger af mos« Los pasajes de Federico García Lorca pertenecen a un compendio de textos traducidos al danés por Peer Sibast, y cuyo título es »Los muertos llevan alas de musgo.« Arne Haugen Sørensen // Frigiliana, Oktober 2008 Arne Haugen Sørensen // En Frigiliana, en Octubre de 2008 arne haugen sørensen // 43 leda og svane / leda y el cisne // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 146x97 cm leda og svane / leda y el cisne // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 130x162 cm leda og svane / leda y el cisne // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 100x100 cm leda og svane / leda y el cisne 2008 // akryl på lærred / acrílico sobre tela 100x81 cm ARNE HAUGEN SØRENSEN 1932. København / Copenhague // Autodidakt / Autodidacto leda og svane / leda y el cisne 2008 // akryl på lærred / acrílico sobre tela 162x144 cm leda og svane / leda y el cisne 2008 // akryl på lærred / acrílico sobre tela 162x144 cm Udvalgte Separatudstillinger / Exposiciones individuales seleccionadas 1953. Debut / Debutó en / Kunstnernes efterårsudstilling. Den Frie / København / DK // 1965. Galleri / Galeria / Eduard Loeb / Paris // 1971. Det danske Hus / La Casa Danesa / Paris // 1981. Dyr og Damer / Animales y Mujeres / Glyptoteket / København / DK // 1986. Biennale Venedig / Bienal de Venezia // Retrospektiv / Retrospectiva / Kobberstiksamlingen / København / DK // 1987. Retrospektiv / Retrospectiva / Charlottenborg / København / DK // 1988. Kunstmuseet / Museo de Bellas Artes / Córdoba / E // 1990. Konsulatet / Casa del Consulado del / Mar / Málaga / E // Brandts klædefabrik / Fábrica de paños Brandt / Odense / DK // 1993. Hjørring Kunstmuseum / Museo de Arte de Hjørring / DK // 1994. Palads / Palacio de la / Madraza / Universidad de Granada / E // Salen / Sala / Viana / Caja Provincial de Ahorros de Córdoba / E // Udstillingssale / Salas Provinciales de Exposición / Diputación Provencial de Jaén / E // 1995. Sophienholm / Kgs. Lyngby / DK // 1998. Bornholms Kunstmuseum / Museo de Arte de Bornholm / DK // Med Indbygget Katastrofe. Museet for Religiøs Kunst / Con Catástrofe Integrado. Museo de Arte Religioso / Lemvig / DK // 2005. Olivia Holm Møller Museet / Museo / Holstebro / DK // 2007. Skive Kunstmuseum / Museo de Arte de Skive // Kastrupgaardsamlingen / La colección de Kastrupgaard // Vejle Kunstmuseum / Museo de Arte de Vejle / DK // 2008. CAAM Center for Moderne Kunst / CAAM Centro Atlántico Arte Moderno / Las Palmas. Gran Canaria / E Repræsenteret museer og offentlige institutioner (udvalg) / Representado en Museos e instituciones públicos (selección) Statens Museum for Kunst / Museo de Arte del Estado / København / DK // ARoS Kunstmuseum / Museo de arte ARoS / Århus / DK // Ny Carlsberg Glyptotek / København / DK // Nordjyllands Kunstmuseum / Museo de Arte de Nordjylland / Ålborg / DK // detalje / detalle vandringsmand / peregrino // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 100x81 cm Fyns Kunstmuseum / Museo de Arte de Fyn / Odense / DK // Trapholt. Kolding / DK // Vejle Kunstmuseum / Museo de Arte de Vejle / DK // Randers Kunstmuseum / Museo de Arte de Randers / DK // Esbjerg Kunstmuseum / Museo de Arte de Esbjerg / DK // Skive Kunstmuseum / Museo de Arte de Skive / DK // Herning Kunstmuseum / Museo de Arte de Herning / DK // Sønderjyllands Kunstmuseum / Museo de Arte de Sønderjylland / Tønder / DK // Vestsjællands Kunstmuseum / Museo de Arte de Vestsjælland / Sorø / DK // Kunstmuseet Køge Skitsesamling / Museo Colección de Bocetos de Køge / DK // CAAM / Las Palmas. De Kanariske Øer / Las Palmas de Gran Canaria / E // Córdoba / E // Jaén / E Udvalgte Udsmykninger / Murales seleccionados Ringkøbing kirke / Iglesia Ringkøbing / DK // Dalbyneder kirke / Iglesia Dalbyneder / DK // Fonnesbæk Kirke / Iglesia Fonnesbæk / Ikast / DK // Hindborg Kirke / Iglesia Hindborg / Skive / DK // Skt Knud. Domkirke / La catedral San Knud / Odense / DK // Skt. Johannes Kirke / Iglesia San Johannes / Århus / DK // Skelager Kirke / Iglesia Skelager / Århus / DK // Vanløse Kirke / Iglesia Vanløse / DK // Bederslev Kirke / Iglesia Bederslev / DK // Hjerm østre Kirke / Iglesia Hjerm del este / DK // Skt. Ansgar Kirke / Iglesia San Ansgar / Bramming / DK // Skt. Ansgar Kirke / Iglesia San Ansgar / København / DK // Hørby Kirke / Iglesia Hørby / DK // Bregnet Kirke / Iglesia Bregnet / DK // Holstebro Kirke / Iglesia Holstebro / DK // Christians Kirke / Iglesia de Christian / Sønderborg / DK // Keramisk relief på Skolen ved Herredsåsen / Relieve cerámico. La escuela de Herredsåsen / Kalundborg / DK // Rets og Kulturudvalgssalen. Christiansborg / Sala del comité Jurídico y Cultural. Sede del Parlamento danés. Christiansborg / København / DK // Vartov / København / DK // Glasmosaik på Amager Universitet / Vidriera de mosaico para la Universidad en Amager / København / DK // Glasmosaik i Immanuelskirken / Vidriera de mosaico para La Iglesia Immanuel / Kolding / DK // Østre Landsret / Tribunal Regional del Este / København / DK Udvalgte Publikationer / Publicaciones seleccionadas 1976. Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Arne Haugen Sørensen. Profiler i dansk kunst. København / Perfiles en el arte danés. Copenhague // 1983. Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Dansk kunst. København / Arte Danés. Copenhague / Bind 1. pp. 455-456. Bind 2. pp. 106-107 // 1986. Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Arne Haugen Sørensen. Maleri / Pintura / Den Danske Pavillon. Biennalen i Venedig / El pavillón danés. La Bienal de Venecia // 1987. Arne Haugen Sørensen. Redigeret af / Editado por / Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Udstillingsbygningen ved / en el edificio de / Charlottenborg / København / DK // 1988. Arne Haugen Sørensen: Inde i hovedet / En el interior de la cabeza / Privattryk af / Edición privada de /Anders Nyborg // 1989. Marianne Saabye: Arne Haugen Sørensen. Danske kunstnerportrætter / Retratos de artistas daneses / København / DK // 1994. Federico Castro Morales: Arne Haugen Sørensen. En vandringsmands æstetiske myte. Granadas Universitet / E / El mito estética de un peregrino. Universidad de Granada // 1995. Arne Haugen Sørensen: Ord på vejen / Palabras por el camino / Sophienholm / DK // 1996. Ny Dansk Kunsthistorie / Nueva Historia del Arte Danés / Bd. 10. S. 24-26. Kunstbogklubben / El club de libros de arte // 2001. Lisbeth Smedegaard Andersen. Ebbe Kløvedal Reich. Arne Haugen Sørensen: Med Indbygget Katastrofe / Con Catástrofe Integrada / Museet af Religiøs Kunst / Museo de Arte religioso / Lemvig / DK // 2002. Ole Lindboe: Skønheden og udyret / La Bella y la Bestia / Gads Forlag // 2005. Lise Godtfredsen: Gennem billedernes spejl. Århus Universitetsforlag / A través de las imágenes del espejo. La editorial de la universidad de Århus / DK // 2007. Rolf Læssøe: Arne Haugen Sørensen. Malerier / Pinturas / 1962–2006. Thanning og Appel // 2007. Arne Haugen Sørensen: Landskabet Bag Mig / El paisaje detrás de mí. Autobiografia / Thanning og Appel // 2008. Nilo Palenzuela: Rygte og svimmelhed / Rumor y Vertigo / CAAM. De Kanariske øer / Gran Canarias / E // 2008. Federico Castro Morales: Foran spejlet / Ante el espejo. CAAM. De Kanariske øer / Gran Canarias / E kommen og gåen / ??????? // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 100x81 cm Udvalgte radio og tv udsendelser / Selección de emisiones de radio y televisión 1995. Adrian Hughes: Sørensens Paradis / El paraíso de Sørensen / Danmarks radio / Radio Danesa // 2008. September / Septiembre / Karen Secher. Thomas Holmby Hansen. Besøgstid / Horario de visita / Danmarks radio vandringsmand / peregrino // 2008 akryl på lærred / acrílico sobre tela 100x81 cm Udvalg af priser og legater / Selección de premios y becas 1975. Romerlegatet. Ny Carlsbergfondet / Beca de Roma. La Fundación Ny Carlsberg // 1975. Eckersbergmedaljen / Medalla de Eckersberg // 1980. Finansloven / Beca honorifica de por vida del estado danés // 1984. Thorvaldsenmedaljen / La Medalla Thorvaldsen antonio valverde antonio valverde // 49 tulio h. demicheli poet og journalist / poeta y periodista Antonio Valverde oplever, og viser os, verden med blandet opmærksomhed. Eller rettere sagt, han oplever den i sin poetiske venten, som ikke er et resultat af intelektuel tænkning men af en helt anden slags følsomhed, af den slags som handler om sanser og intuition – bevidsthed og ubevidsthed på samme tid, beskuelsens hukommelse og hukommelsens afspejling. Hvilken hukommelse? Den personlige hukommelse! Valverde har været biolog og søfarende, fugleobservatør og fiskebeundrer, bueskytte og dykker – altid globetrotter på jagt efter oplevelser. Og den anden hukommelse? Den, der nedarves i generne. Og således vender de former, som kunstneren skaber i sten eller bronce, tilbage til deres oprindelige følsomhed. Men samtidig kommer og går de, og de hæver sig op mod en ultrafølsom verden. De er, og samtidigt er de ikke, det, vi ser – er og er ikke det, vi fornemmer. De stammer fra verden i naturens form, og vender tilbage til verden som en repræsentation af denne. Ideen om materie forvandler sig til mødet mellem kontrasterne, og disses forsoning. patineret bronze · serie med 7 / bronce patinado · serie de 7 // 2008 39x28x4 cm Antonio Valverde se sitúa y nos sitúa frente al mundo en una tensa atención dispersa, o más bien dicho: en su espera poética, actitud que no es fruto de una reflexión intelectual, sino de otra reflexión, ésta que opera por la mediación de los sentidos y de la intuición: a la vez conciencia e inconciencia, memoria de la contemplación y proyección de la memoria. ¿De cuál memoria? De la memoria personal –Valverde ha sido biólogo y marinero, avistador de pájaros y peces, cazador de arco y pescador submarinista, siempre un aventurero trotamundos. Y de la otra: la memoria que está impresa en los códigos de la especie. Y así, las formas que este artista moldea en piedra o vacía en bronce proceden del mundo sensible y a él se vuelven. Pero también van, vienen y se elevan al mundo suprasensible. A la vez son y no son las cosas que vemos, son y no son las cosas que presentimos. Derivan del mundo como naturaleza y a él regresan como representación –tornándose idea en la materia por la reconciliación de los contrarios. 50 // duende lyserød granit / granito rosa 2008 // 73x53x17 cm // værksted / taller Disse sten og bronceskulpturer kan i sig selv opleves som en erindring eller et svagt glimt af det, som ideen har skabt. Men mere end skygger handler det om figurer, som kaster et svagt lys fra bunden af hulen – solide flydende lysglimt, som forener cosmos noetos med cosmos aizetos. Og her er det så, at kunstneren og poeten er lig med filosoffen, på trods af at de modsiger Platon, og på trods af at de selv tilslutter sig det ved en evig tilbagevenden. Artens nedarvede hukommelse? Med disse bronceskulpturer og sten viser kunstneren os det samme som de forfædre, der lavede hulemalerierne i Altamira, eller som den billedhugger, der skabte Venus fra L´Espugne: For i hulerne malede de verden på analogisk vis, og dette er i sig selv en magisk kunst med metaforisk oprindelse. En magisk kunst? Ja, naturligvis. For det første vidste den aller første landmand, (og det har vi nedarvet i vores gener), at artens vigtigste gave fra Gud var frugtbarheden. For at fremkalde og tilbede frugtbarheden, skabte mennesket den i sten – eller spredte sin sæd ved, at manden stak sin penis dybt ned i jorden. For det andet, og ifølge antropologerne, ønskede disse første jagere at sikre sig byttet, og derfor malede de det symbolsk med blod på dyreskind i hulerne. Og alt dette er smittende magi. Således jager og befrugter også denne kunstner: smittende, og i drømmenes Por ello mismo, estas piedras y estos bronces también pueden entenderse como reminiscencias o vislumbres de la idea que las precede. Más que sombras, figuraciones que se alumbran en el fondo de la caverna –sólidos fulgores líquidos que comunican el cosmos noetós con el cosmos aiszetós. Y aquí, el artista y el poeta se igualan al filósofo, por mucho que contradigan a Platón –y lo reafirmen en el eterno retorno de lo mismo. ¿Memoria de la especie? Con estos bronces y estas piedras el artista también se sitúa y nos sitúa como lo hacían el pintor de Altamira o el escultor de la Venus de L’Espugne, pues en la caverna conjuraban el mundo mediante la analogía, que es una intervención mágica cuyo arte radica en la metáfora. ¿Operación mágica? Claro, en primer lugar, aquel primer agricultor sabía –así lo llevamos tatuado en los genes– que el mayor don de la especie es la fecundidad. Para llamarla y celebrarla, la esculpía –o vertía su semen, cavando la verga en lo hondo de la tierra. En segundo lugar, aquel primer cazador quería asegurarse –eso dicen los antropólogos– la caza, y por eso la representaba, simbólicamente, pintando con sangre sobre la piel envuelta de la cueva. Y todo es magia por contagio. Así caza y preña también este artista: por contagio, también, con el mundo de los sueños. ¿Y qué caza? Rinocerontes y ballenas. ¿Y qué fecunda? La piedra y el bronce. ¿Por qué 52 // duende værksted / taller antonio valverde // 53 54 // duende verden. Hvad jager han? Næsehorn og hvaler. Og hvad befrugter han? Sten og bronce. Og hvorfor gør han det? For at efterlade et spor. Der findes ikke noget mere definitivt. Stenen og broncen vil overleve denne mand, som gik på jagt og som befrugtede denne jord. Det er viljen til viderebringelse. Det er mangfoldiggørelsen af falken og slangen. Viderebringelse? Det moderne menneske er ikke, som det primitive, skræmt af Vorherres uvejr, men det er måske nok nostalgisk og i besiddelse af en uudholdelig følelse af ubehag. Måske er Antonio Valverde en panteist som Spinoza, og måske viser han os en Gud sin natura – for nu at finde en vestlig udtryksform for zen eller for den shintoistiske animisme. Det handler om det moderne menneskes nostalgi, (nu uden Gud eller Guder), som rystes i sin radikale infirmitas, d.v.s. i følelsen af limes, altså grænsen mellem »Hvor bliver jeg stående?« og »Hvad truer mig?«. Jorden, som er i stand til at ryste under os, og som gør det, tydeliggør manglen på fasthed i samtlige sikkerhedsfølelser. Livet i sig selv er infirmitas – og dette er en sygdom, som kun døden kan kurere. Men det er også at drømme – både før og efter. granit / granito 2008 // 51x32x15 lo hace? Para dejar huella. No hay nada más rotundo. La piedra y el bronce sobrevivirán a este hombre que por el mundo un día cazó y fecundó. Pura voluntad de trascendencia. La multiplicación de las águilas y las sierpes. ¿Trascendencia? El hombre contemporáneo, si no sacudido por la vertiginosa aparición del Absoluto que sobrecogía al primitivo en la tormenta, quizá hoy sí se vea acometido por su nostalgia –ya un malestar insostenible. Y es que Antonio Valverde quizá sea un panteísta a la manera de Spinoza y nos desvela un Dios sive natura –por buscar una formulación occidental de las intuiciones zen o del animismo sintoísta. Esa nostalgia del hombre posmoderno –huérfano de un dios o de los dioses– que se estremece en su radical infirmitas, es decir: en la experiencia del limes, del límite entre esto donde me planto y lo otro, que nos amenaza. El suelo que puede temblar –y tiembla– revelará la falta de firmeza de todas las certidumbres. La vida es infirmitas: enfermedad que sólo la muerte cura. Pero también es sueño… lo mismo antes que después. granit / granito 2008 // 35x28x20 cm lyserød basalt granit / granito rosa, basalto 2008 // 40x24x23 cm antonio valverde // 57 rød granit / granito rojo 2008 // 49x27x9 cm Drømme? Der er megen abstrakt surrealisme – som kommer af super-realisme – i disse bronceskulpturer og sten. Når Antonio Valverde polerer granitten, giver han stenen dens egen natur tilbage. Engang var den lysende og flydende. Det tungeste fortaber sig og forsvinder, og bliver til skyer. Det tykkeste er ikke længere mur, men skind – som skindet fra Dureros næsehorn. Han polerer og skraber den rosafarvede granit – et fiskeben, på én gang levende og forstenet. Stenen bliver til et hult rum af skind, og kernen forvandles til en klippe. Ild og følsomhed, tunge, mave, fjer, luft, klo og flænge. Som sagt, alt går op i en højere enhed på trods af kontrasternes umulige modsætninger. Stenen slår gnister, som forvandles til vand – til sand – eller til tid, som strømmer gennem årerne. Vandet er aldrig stillestående; ingen bader to gange i den samme flod; og havet slår ikke to gange op mod den samme sten. Og således ønsker Antonio Valverdes sten og bronceskulpturer sig at leve under åben himmel, altid udendørs, altid uden for hulerne. De længes efter solen og månen, efter at snakke med elementerne. De søger kærtegn, vindens skrift, regnens kys, uvejrets bebrejdelse, lynets sår og voldsomhed. Hele deres væsen er erosion, som forvandles til en have på denne vibrerende jord. Sueño? Hay mucho de abstracción surrealista –de super-realismo– en estos bronces y en estas piedras. Al pulir el granito, Antonio Valverde le devuelve su naturaleza vítrea –un día fue magma incandescente y líquido. Lo más pesado se adelgaza y evapora –y es nube. Lo más duro ya no es muralla, sino piel, así sea la piel del rinoceronte de Durero. Pule el granito rosa y lo raspa –la raspa de un pez, a la vez vivido y fósil. De la piedra vuelta piel hace seno, y del núcleo: matriz. Fuego y ternura, lengua, vientre, pluma, aire, garra y desgarradura. Lo dicho: todo se resuelve en la imposible oposición de los contrarios. La chispa salta del pedernal y se hace agua –arena o tiempo que fluye por todos los poros. El agua nunca está en reposo, nadie se baña dos veces en la corriente del mismo río ni el mar bate dos veces la misma roca. Y así, los bronces y las piedras de Antonio Valverde quisieran verse bajo el cielo abierto, siempre a la intemperie, ya fuera de la cueva. Ávidas de sol y ávidas de luna, buscan dialogar con los elementos. Buscan su caricia, la escritura del viento, el beso de la lluvia, el reproche de la tormenta, la herida del rayo y su violencia. Todo su ser es erosión que las hará jardín sobre el centro palpitante de la tierra. cv / antonio valverde // 61 ANTONIO VALVERDE 1954. Madrid Uddannelse / Formación 1970. Uddannet biolog på Complutense Universitet / Facultad de Ciencias Biológicas de la universidad complutense / Madrid / E // 1988–93. Teknisk og kunstnerisk uddannelse i billedhuggerens Raúl Comesaña Covelos værksted / Formación técnica y artística en el taller del escultor imaginero Raúl Comesaña Covelo / Vigo. Pontevedra / E // 1994–95. Teknisk uddannelse til udvinding af sten i stenbruddet Blokdegal / Formación técnica de extracción de piedra en cantera Blokdegal / Madrid / E // 1996–97. Teknisk uddannelse af udskærings- og opskæring på fabrik / Formación técnica de talla y corte en fábrica / Madrid / E Individuelle udstillinger / Exposiciones individuales 2008. Galleri / Galeria / Krabbe / Frigiliana. Málaga / E // 2008. Galiciens Hus / Casa de Galicia / Madrid / E // 2007. Værkstedets udstillingssal / Sala Taller de / Gata / Las Negras. Almería / E // C.I. Salen. Naturparken ved / Sala del C.I. Parque natural de / Cabo de Gata / Rodalquilar. Almería / E // 2006. Galleri / Galería / Punto de Encuentro / Salobreña. Granada / E // Caja Granadas Udstillingssal / Sala de exposiciones de Caja Granada / Motril. Granada / E // 2003. Udstillingssal / Sala / Grafos / Almería / E // 2002. Galleri / Galería / Caramba / Nijar. Almería / E // Kulturhuset / Casa cultura / Salobreña. Granada / E // Udstillingssal / Sala / Grafos / Almería / E sort granit / granito negro 2008 52x30x8 cm sort granit / granito negro 2008 50x31x10 cm sort granit / granito negro 2008 68x38x16 cm Kollektive udstillinger / Exposiciones colectivas: 2007. Galleri / Galería / Krabbe / Frigiliana. Málaga / E // 2006. Permanent galleri i støberiet / Galería permanente en la fundición / Artebronce / Goian. Pontevedra / E // Sten messe / Feria de la piedra / IFEMA / Madrid / E // Galleri / Galería / Nexo / Granada /E Premier / Premios 2006. 1. finalist i skulptur konkurrence. Andalusiens teknologiske stencenter / I finalista concurso de escultura. Centro Tecnológico Andaluz de la piedra / CTAP. Almería / E // 1999. 4. Premie – Skulptur Symposium / IV Premio Simposio de escultura / El Grove. Pontevedra / E // 1996. 2. Premie – Stenarbejde konkurrence / II Premio Concurso cantería / Parga .Lugo / E
Documentos relacionados
cafe latinoamericano - Casa Latinoamericana
Få en unik oplevelse med din stemme og oplev, hvor livsbekræftende og sjovt det er at synge sammen med andre på spansk. Det kræver blot, at du har lysten til at synge, også selvom du aldrig før har...
Más detalles