AquaTimes her

Transcripción

AquaTimes her
Aqua
Times
Superstjernen
360° vand
Hvordan ville vores hverdag være uden vand?
Uden vand, ingen renlighed
Prosatekst af Thomas Meyer
Daniels lille hus
Vand
er kilden
til alt.
Thales fra Milet
(ca. 625–545 f. Kr.),
græsk filosof og matematiker
Editorial
Kære læser
Da jeg var yngre, var jeg tit ude at vandre og
klatre i bjergene. På disse ture overnattede
jeg i helt enkle alpehytter, uden nogen form
for komfort eller badeværelser. Lige så snart
jeg kom ned i dalen igen, helt svedig, var der
kun én ting, jeg ønskede mig: Jeg opsøgte det
nærmeste åleje, krængede vandretøjet af mig
og dykkede ned i vandet. Efter anstrengelserne under klatringen var det en vidunderlig
følelse at mærke det kølige, strømmende
vand på huden. Samtidig var det også en
behagelig, forfriskende og på samme tid
afslappende belønning endelig at kunne
vaske sig grundigt i den krystalklare bjergbæk.
Flere år senere havde jeg en oplevelse, der
mindede mig om mine bjergture. Det var dog
ikke ude i naturen, men på et badeværelse, der
var udstyret med et douche-WC. Det var så
behageligt at blive renset med rindende vand,
så rent og dejligt som et forfriskende bad i en
bæk i Alperne. Lige siden har jeg slet ikke
kunnet undvære mit eget douche-WC.
Albert M. Baehny
Formand for koncernledelsen
(CEO) og direktionsformand
4
Indholdsfortegnelse
6
26
360°Aqua
AquaStory
Multitalent, slider, muse
Våde tal
Daniels lille hus
10
30
AquaHero
AquaTrends
Mister Gherkin
Trendy små steder
12
32
AquaClean
Fra Hygieia til Splish Splash
Begrænsningens kunst
Det bliver kun rent med vand
Uden vand, ingen renlighed
22
AquaTalk
To numser taler ud
34
Kolofon
AquaExperience
Selvtest med afhængighedsfaktor
Fra den første flirt til den store kærlighed
5
360°Aqua
Multitalent,
slider, muse
Et element i sit element.
Vand er genialt. Uden kan man ikke være til, og det
vil man heller ikke. For så ville verden være ret
kedelig.
Vand er et af allround’ernes fire elementer. Superstjernen. Naturens kemiske tusindkunstner: Dets forvandlingskunster er lige så legendariske som ældgamle. Hvis
det bliver for koldt, stivner det. Hvis det bliver for varmt,
forvandles det til gas. Men de fleste tænker vel, når de
hører ordet vand, først og fremmest på verdenshavene
eller på den væske, som i saltet form strømmer ud af
øjnene på de nykårede Oscar-præmievindere, når de
med bævende røst stammer deres tak.
Om kameler og kondensstriber
Vand viser sig ikke alene, og ind imellem er dets masse
utroligt stor og tæt. Aletsch-gletsjeren i den schweiziske kanton Wallis har for eksempel samme vægt som
72,5 millioner jumbo jets. Så kan man virkelig næppe
forestille sig, at de to isterninger i sodavandet er direkte
beslægtet med denne naturens kæmpe. Og en normal
regndråbe er kun lige en til to millimeter stor. Hvor
mange skal man mon bruge af dem for at fylde en
regntønde? Alligevel hænder det, den bliver fuld på kun
15 minutter. På samme tid, tørstige kameler er i stand
til at drikke op til 200 liter.
En verden uden vand kan man ganske enkelt ikke forestille sig. For, som vi ved, findes der ikke noget liv uden
vand. Rent bortset fra den eksistentielle nødvendighed, hvor ville jorden dog være en kedelig planet uden
H2O. For eksempel ville det ikke være muligt at holde
ferie ved havet eller ved en sø. Ferierne ville være et
­fortidens relikt lige så vel som dykkerture til hemme­
lighedsfulde skibsvrag. Som hvide kondensstriber på
6
himlen. Som brusende vandfald eller gejseres kraftige
eruptioner. Vinduesviskere ville være arbejdsløse,
vandpistoler ville ikke være til nogen nytte, spa-bade
ville ligge øde hen.
Afslappende kilde til inspiration
Det eneste, som ville være tilbage, ville være mindet om
vandet, som en gang med dampmaskinen indledte nutidens moderne verden. Det utrætteligt arbejdende vand,
som har drevet møller, kraftværker, lokomotiver og
skibe frem. Og ikke mindst har det til stadighed inspireret menneskenes kreativitet, lige fra Johann Strauss til
Guns N’ Roses. Her behøver man blot at nævne
“November Rain”, “Purple Rain” eller “It’s Raining Again”:
Utallige engelske sange har ordet regn allerede i titlen.
Selvfølgelig også “Singin’ in the Rain”, hvor Gene Kelly
ved sin legendariske interpretation blev overhældt med
vand og mælk. Man blandede mælk i vandet, for at regnen bedre skulle kunne ses på filmmaterialet. Det bliver
ganske vist ikke nævnt nogen steder, men man må dog
antage, at Kelly var nødt til at vaske sig grundigt efter
optagelsen.
Vand er et af allround’ernes
fire elementer.
Superstjernen.
Det er også på hygiejneområdet, at vand flydende forener to ting: Nødvendigheden og fornøjelsen. At slappe
af i et skummende badekar er for mange ensbetydende
med toppen af velvære. Et langt brusebad både renser
og løsner efter sportsudøvelse. Og et par minutter mere
på det stille sted frembringer til tider ikke kun ro i sindet,
men også en fremragende idé.
Urs Arnold
7
360°Aqua
Våde tal
Verdensrekord i smutslag
Amerikaneren Russell Byars har
verdensrekord i at slå smut. Han fik
en sten til at hoppe 51 gange hen
over vandoverfladen!
%
I procent
Mennesket består i gennemsnit
af 65% vand, en kartoffel af 75% vand,
en vandmelon af 90% vand og
en ferskvandsgople af 99% vand.
Damp mod ild
Det er ikke vandet i sig selv, men den vanddamp, der opstår, der slukker ilden.
Den indhyller det sted, hvor branden er opstået, og forhindrer dermed, at der
tilføres ilt. Jo varmere vandet er, jo hurtigere fordamper det, og jo bedre bliver
ilden slukket.
Tår for tår
Flaskevand
Hvert år fyldes der 89 milliarder liter vand på
plastikflasker i hele verden.
Også på Mars ...
... findes der vand. I 2013 opdagede “Curiosity”, en
Mars-Rover fra Nasa, vand i undergrunden på Mars.
Man skønner, at undergrunden på Mars indeholder
ca. 2 procent vand.
MARS
Man bør drikke mindst 8 krus vand hver dag
for at føle sig godt tilpas. Et menneske
drikker ca. 25.000 til 30.000 liter vand i løbet
af sit liv.
Drømmevand
I drømmetydningen står vandet
som symbol for det kvindelige
og følelsesmæssige.
1.000 liter i en kaktus
Kæmpekaktussen, der vokser i Nordamerika, kan lagre flere tusind
liter vand – det svarer til seks fyldte badekar. Med sådan et forråd
kan den overleve i op til to år.
Tørstig?
Man mærker først, at man er tørstig, nå man har mistet
ca. 1% af kroppens væskebalance.
8
Papir/vand
280
Til fremstilling af
1 kg papir har man brug
for ca. 280 liter vand.
Det rene van(d)vid
Sjove vandhistorier
25 millioner år
Hvilke historier mon den ældste og dybeste ferskvandssø gemmer på? Den er ca. 25 millioner
år gammel og op til 1.642 meter dyb. Dette pragteksemplar ligger i det sydøstlige Sibirien og hedder
Bajkalsøen. Her samles der mere ferskvand end i
nogen anden sø, nemlig hele 23.000 kubikkilometer.
Det svarer til 700 mia. tankvogne. Det er næsten
umuligt at forestille sig.
Molekylær vandring
Vandmolekyler vandrer. I løbet af en periode på
hundred år gennemløber et vandmolekyle flere
stationer. En stor del af tiden bliver det i havet –
ca. 98 år. Det tilbringer omkring 20 måneder i is,
efterfulgt af ca. to uger i ferskvand (floder eller søer)
og kun knap under en uge i atmosfæren.
Badning frarådes
Boiling Lake på Dominica (De Små Antiller i Caribien) kan ikke engang anbefales til
folk, der kan lide at bade i rigtig varmt vand. Søen er så varm, at man kun har kunnet
måle temperaturerne i udkanten – og de var på ikke mindre end 82 – 92° C. Man
kan kun gisne om, hvor varm søen må være på det varmeste sted. Dertil kommer
en ekstra mystery-effekt i form af en dampsky, der til stadighed indhyller søen.
Blod i iskolde årer
Man kunne næsten tro, at det er blod, der strømmer ud af
Taylor-gletsjeren i Antarktis. Navnet Blood Falls leder i hvert fald
tanken i den retning. Dette naturfænomen skyldes saltvand,
der indeholder jernoxid. Måske ligger der en rød sø af ukendt
størrelse under det 400 meter tykke lag is.
Blood Falls, Taylor-gletsjeren, (CC-BY-SA, Mike Martoccia)
92˚
Har du nogensinde hørt om gletsjerkøn?
En vellykket og brugbar gletsjer består af to
slags is – mandlig og kvindelig. Den mandlige
is med sine mange urenheder bevæger sig
næsten slet ikke. Den kvindelige is bevæger
sig hurtigt og er næsten fri for snavs og
urenheder, og derfor mere hvid. Når de indgår
en alliance, dannes den perfekte gletsjer!
Efter dette princip har man i det nordvestlige
Pakistan anlagt kunstige gletsjere som
vandreservoirer i 4.000 – 5.000 meters højde.
www.geberit-aquaclean.dk/360
9
AquaHero
Mister
Gherkin
Ross Day pudser Londons flotteste facade.
Formålet er klart, det lyder: “total renhed”. Et i sandhed højt mål, når det objekt, som skal rengøres,
er 180 meter bredt, har 40 etager og består
af 744 vinduer med et samlet areal på omkring
24.000m2 .
Ross, du pudser glasfacaden på “Gherkin”, den
måske mest karakteristiske bygning i Londons City.
Det er vel ikke noget job som ethvert andet, vel?
Nej, det er helt bestemt noget ganske særligt. I fem år
har jeg udelukkende været ansvarlig for denne bygning.
Hvis man ser bort fra, at London ligger for min fod, bringer det også en del ekstra arbejde med sig. For eksempel forespørgsler fra pressen.
For kort tid siden optrådte du i en fjernsynsreportage med titlen “Dirty Britain”. Hvad tror du det er,
som fascinerer menneskene ved dit arbejde?
Mange har ikke nogen klar forestilling om facaderengøring. De tror, det er maskiner, som klarer arbejdet. Men vi
laver mere eller mindre det samme som enhver husejer:
Vi tager en svamp, vand, rengøringsmidler og vinduesvasker og smøger ærmerne op.
Når man ser alt det glas og ved, man skal pudse det
hele, får man så ikke mareridt?
(ler) Nej, bestemt ikke. Det er jo ikke sådan, at det hele
skal gøres på én gang. Seks mænd er beskæftiget med
det næsten hele året. Det kræver 72 enkelte nedspring
for…
Hvad, I springer ned?
Ikke rigtigt, men det kalder vi det nu en gang. Fra 36. etage og ned bruger vi lifte, som er fastgjort på wirer og
kører på hjul. Ved de øverste fire etager og glaskuplen
bruger vi en løfteplatform.
Har du nogen anelse om, hvor meget vand der skal
bruges til en fuldstændig rengøring?
Jeg har en gang lavet et overslag. Det kræver som sagt
72 nedspring, og hver gang har vi en spand med lidt
over 20 liter vand med: Det er altså i alt omkring 1.600
liter vand.
Martin Kamber
Med den forskel, at du helst ikke skal tabe din
svamp...
(ler) Det er rigtigt. Men heldigvis er det ikke sket for mig
endnu.
Hvad er den største udfordring i forbindelse med
den udvendige rengøring af “Gherkin”?
Det er afgjort vejret. Særligt vindforholdene kan hurtigt
skifte. Egentlig ville det være nok med to perfekte
måneder for at pudse bygningens vinduer en gang helt
oppefra og ned. Men hvornår har man to perfekte
måneder i London.
www.geberit-aquaclean.dk/hero
10
AquaClean
Fra Hygeia til
Splish Splash
Fakta, myter og tidsånd.
Uden hygiejne er der ikke noget menneske, som kan
overleve – ifølge folketroen. Det er altså helt klart,
at renhed, kroppens pleje og nogle myter i forbindelse med vand hører lige så meget til menneskehedens historie som vievandet til kirken.
Hygeia, den græske gudinde for sundhed og den etymologiske kilde til ordet i dag, inspirerede allerede Hippokrates i hans ed. Allerede for 4.000 år siden lagde man
i det syndige Babylon stor vægt på renlighed, “Dit tøj
skal være rent, vasket dit hoved, med vand skal du være
badet!” står der for eksempel i Gilgamesch-eposset.
Eftervirkningerne er gennemgribende og rækker til de
sentimentale 50-ere, hvor Bobby Darin i sangen “Splish
Splash” lakonisk synger: “rub-a-dub just relaxing in
the tub”. Hvad enten det er via spiserøret eller langs
huden – vandet er opløftende og præger dogmer –
dengang som nu!
Drikkevand med sjæl
Vidste du, at vi udover vandet fra vandhanen kan vælge
mellem siger og skriver ca. 1.900 kommercielle mærker
af drikkevand, som er anerkendt af EU? Et forbløffende
antal af det gennemsigtige vidundermiddel, som hjælper os ved kroppens afgiftning og afrensning. Man
undrer sig, når man tænker på, at vores bønneformede
organ – nyren – dagligt renser ca. 180 liter vand. Så bør
man også overveje, hvilket vand man vil hælde i sig.
Nogle ønsker “besjælet”, “livligt” eller “energetiseret”
vand – enten ledet gennem en slags destilleringsapparat, “hvirvlet” eller tilsat krystaller. Den, som tror på det,
glæder sig over en ganske særlig kvalitativ nydelse,
men der findes ingen videnskabelige beviser for det.
12
Kropsvask i tidernes malstrøm
I visse perioder var man mindre omsorgsfuld med hygiejnen, så livet var vel langt mindre velduftende end i dag.
Ikke altid var forholdet mellem kropslig renselse og vand
så soleklart, som tidsånden af i dag påstår. I næsten tre
århundreder (15.–17. årh.) blev vand endog frygtet som
smittebærer. Offentlige bade blev lukket, for ifølge fejlagtige antagelser forårsagede vand og damp åbne
hudporer, som gav adgang for bakterier.
Kort sagt – vand blev udelukket fra kropsplejen; hvilke
lugtgener, det medførte, overlader vi til læserens fantasi.
Roja Nikzad
13
AquaClean
Begrænsningens
kunst
Fornuft og ufornuft i forbindelse med hygiejne.
Deodorant, badegel, skumbad, oliebad, shampoo,
conditioner, bodylotion, ansigtslotion, kropspudder, fodsalver, parfumer, eau de toilette, bodyspray,
intimservietter og -lotion…Det er blot et lille bitte
uddrag af produktudvalget fra et ikke en gang særlig stort varehus’ hygiejneafdeling.
Og hvad skal det være godt for? Er en bruser virkelig så
undervurderet, at det er nødvendigt med hygiejnefremmende ekstra midler før, under og bagefter? Eller skal
tinkturerne i bekostelige emballager erstatte rensningen med vand? Et gennemsnitligt menneske føler sig
snavset, hvis han ikke er omgivet af en sky af kunstigt
producerede dufte. Naturligvis præger duftvand mennesket lige så vel som tøj – for man vil jo gerne have et
velplejet menneske i nærheden, og en raffineret komponeret parfume kan bringe mænds og kvinders hjerter
i kog.
Rensning med finfølelse
Men, pas på: Vores største organ, huden, er et følsomt
landskab, som vil behandles med finfølelse. Hudens
syrekappe er ikke uovervindelig og kan ikke uden videre
klare alle spiritusholdige, syreholdige kosmetikprodukter eller dem med kemiske tilsætningsstoffer. Man taler
ganske vist ikke gerne om det, men numsen vil også
helst have en blid behandling. Uortodokse metoder
som rensning med en afgnavet majskolbe som tidligere
i Sydamerika eller med sand som ved orientalske nomadefolk svarer heller ikke lige til vores forestilling om
skånsom hygiejne. Men takket være vandet behøver vi
ikke gribe tilbage på disse eksotiske skikke.
Roja Nikzad
14
Det bliver kun rent
med vand
Alexander Herold.
Vand anses som noget fuldstændigt selvfølgeligt i forbindelse med almindelig kropshygiejne. Hvorfor er det ikke
sådan, når det gælder numsehygiejnen?
Vand er ligeså vigtigt for numsehygiejnen som for kropshygiejnen. Tidligere sparede man på
vandet i forbindelse med almindelig kropshygiejne. Det kan man nærmest ikke forestille sig i dag, hvor man tage brusebad næsten dagligt –
men numse-hygiejnen halter lidt bagefter.
Hvilken form for rensning anbefaler du?
Mit svar er helt klart: Rent vand – varmt eller koldt – er
altid den grundigste og mest skånsomme metode. Man
bør undgå bleget, parfumeret eller farvet papir – alene
på grund af faren for allergi. Jeg fraråder brugen af fugtigt toiletpapir. De konserveringsstoffer, som skal gøre
papiret holdbart, og de stoffer, der skal sikre, at papiret
holdes fugtigt, kan udløse allergier.
Hvilke risici er der forbundet med forkert rensning
af numsen?
Forkert numse-hygiejne kan udløse allergier, hudirritationer samt eksem med kløe, der endda kan være helt
ulidelig. Det samme gælder for utilstrækkelig eller
manglende rensning. Især ved blødere afføring kan rester af afføringen sætte sig fast i rynkerne i endetarmsåbningen, så de ikke kan renses væk på tilfredsstillende
vis, hvorved risikoen for de nævnte problemer øges.
Hvilke ulemper er der forbundet med rensning med
vand?
Slet ingen. Med vand bliver numsen rigtig ren, desuden
er det en skånsom rensning. Vand kan endda være det
mest hygiejniske rensemiddel.
Har du en teori om, hvorfor rensning med papir er
det, der praktiseres af de fleste mennesker i Centraleuropa?
Jeg vil mene, at det har med toilettets historiske udvikling at gøre. Før i tiden havde toiletterne ikke skyl – og
der var derfor heller ikke vand på toilettet. Derfor kunne
man ikke rense numsen med vand. Der var vel ikke andre muligheder end at bruge avispapir til at tørre sig af
med. På den måde blev det almindeligt at tørre sig med
papir, og den metode har holdt sig frem til i dag, selvom
det ikke er den grundigste metode.
Hvilke råd kan du give med hensyn til rensning, når
man ikke er hjemme?
Når man ikke er hjemme, er rensning med vand stadig
den bedste metode. Hvor det ikke er muligt, anbefaler
jeg en mellemting. Man kan gøre nogle lommetørklæder
våde under vandhanen og vaske numsen med dem og
duppe efter med et tørt lommetørklæde.
Alexander Herold er professor og specialist i proktologi
på det internationalt anerkendte center EDZ i Mannheim.
For eksperten er der ingen tvivl: Den eneste grundige
måde at rense numsen på, er med vand.
Roja Nikzad
www.geberit-aquaclean.dk/ekspert
15
Uden vand er det
hundeme svært.
Uden vand bliver
opvasken en tør
omgang.
Uden vand ærgrer
mor sig gul og grøn.
AquaExperience
Selvtest med
afhængighedsfaktor
Ny lykke på Geberit douche-wc’et.
Hvorfor er det at gå på toilettet egentlig altid bare
en biting? Omkring 8 – 10 besøg om dagen er absolut normalt. Men alene dette tal er jeg overrasket
over, det har jeg aldrig før tænkt over. Er det virkelig
så mange gange? Og hvor mange af dem vil jeg nu
virkelig nyde? – Egentlig ingen.
Kedelig rutine: Ind, dreje nøglen om, tænde lys, bukserne ned, sætte sig, gøre sig færdig, tørre af, bukserne op,
skylle, lukke låget, vaske hænder, låse op, lukke døren
og færdig. Og alt det på mindre end et minut, hvis man
ikke skal lave stort, ellers måske fem, altid samme rækkefølge, dag ind og dag ud, lige så længe jeg kan huske
og har kunnet gå på toilettet alene.
Lyst til at lege på wc’et
I går blev alt anderledes. Efter årtiers kedeligt tvungne
gang til toilettet fik jeg pludselig igen lyst til at lege. En
kort vejledning på væggen, en fjernbetjening ved siden
af, et par knapper på toiletskålen. Skulle jeg våge at
prøve Geberit AquaClean douche-wc’et? Jeg tøvede,
men så fattede jeg den vilde beslutning at trykke på alle
knapperne for at gå i dybden med toiletgangens teknologiske fremskridt.
Endnu flere muligheder
Men vent, der stod da også noget om lugtudsugning og
føn. Altså videre: Man kan hurtigt vænne sig til den
varme brise nedenom. Det var vist det hele... Tøvende
ser jeg bagud ned i toiletskålen, venter endnu et øjeblik
og er så parat til at afslutte toiletbesøget for denne
gang. Men for at mit næste besøg også skal være ledsaget af forventningens glæde, gemmer jeg knappen med
dametegnet til næste gang. Jeg kommer igen...!
Roja Nikzad
Du har mulighed for at
teste Geberit AquaClean
hos følgende forhandlere:
→→ www.geberit-aquaclean.dk/Forhandler
Et tryk på knappen får det til at køre rundt
En dyb vejrtrækning og så i gang: Min tommelfinger gør
sig selvstændig og trykker på hovedknappen med den
tegnede vandstråle. “brrrrrrrr” siger det og bliver ligesom levende. Så kommer der veltempereret vand –
“hovsa” og et lille “hop” fra min side. Interessant – egentlig ganske behageligt, justere lidt med + og –, med
bækkenbevægelsen tilpasser bagdelen sig den plaskende vandstråles gang. Og så er der stille igen.
www.geberit-aquaclean.dk/experience
23
AquaExperience
Fra den første flirt til
den store kærlighed
Efter første test en nydelse hver gang...
“Vi har købt toiletterne, mens vi stadig er unge nok til at sætte os ind i teknikken –
Ingen skal tørre os, når vi bliver gamle.”
Aase Jensen, Gentofte
Vi er virkelig glade for vores AquaClean, og i dag kan vi slet ikke forestille os ikke at have et douchetoilet på
­badeværelset.
“Geberit AquaClean er toilettet, der altid vil følge mig.”
Kira Staugaard, Sønderborg
Geberit AquaClean douchetoilettet er absolut uundværligt. Det giver mig et dejligt liv og en følelse af renhed.
“Bummer – når man skal lave bummelum uden sit AquaClean.”
Heidi Skaaning, Højbjerg
For Heidi er Geberit AquaClean douchetoilettet blevet en del af badeværelsesindretningen efter at have testet den
hos en Geberit AquaClean partner.
Ægte hygiejne.
Før og efter brugen skylles douchedysen med friskt vand.
Start douchen.
Efter et tryk på en knap skydes den
integrerede douchearm ud, og
rensningen starter.
Regulering af douchen.
For stærk eller for svag? Douchestrålens intensitet kan reguleres
individuelt.
www.geberit-aquaclean.dk/funktion
24
Geberit AquaClean Sela
designed by Matteo Thun
AquaStory
Daniels lille hus
Daniel, treogfyrre år gammel, gennemsnitlig stilling,
gennemsnitlig statur, sad i sin mørkeblå sportsvogn
på vej hjem fra en anstrengende dag på kontoret til en
anstrengende aften hjemme.
Han kunne stadig høre Wildberger, sin CEO, med dennes strategi for hele Europa, eller rettere sagt: Daniels
strategi for hele Europa, for Wildberger havde givet ham
til opgave at udvikle en sådan. Men det, Daniel indtil nu
havde leveret, passede ikke Wildberger. Heller ikke i det
syvende udkast.
“En gang til”, havde han sagt efter mødet kl. elleve, som
han havde indfundet sig til kl. tyve minutter over elleve.
Wildberger sagde tit og til næsten alt “en gang til”.
Han arbejdede efter en ledelsesmetode, der er meget
afholdt blandt overordnede: Motivation gennem demotivation. Han var overbevist om, at først når man har fået
folk rigtig ned med nakken, viser de, hvad de virkelig har
at byde på.
Naturligvis har de i princippet ikke ret meget mere at
byde på, men lige præcis den lille smule, denne sølle lille
rest, anser Wildberger som essensen i arbejdet. Konkret kunne de første syv udkast af strategien for hele
Europa slet ikke være gode nok i Wildbergers øjne. For
ham var det bare opvarmningsøvelser. Intellektuelle
strækøvelser, ikke andet.
Derfor skulle Daniel nu skrive udkast nummer otte, og
det skulle være i weekenden, hvor Daniel egentlig ville
med børnene i zoologisk have.
“I zoologisk have?”, havde Wildberger sagt. “Det kan du
også gøre næste måned. Dyrene løber ingen vegne. Det
kan de jo slet ikke. Haha!”
Han havde moret sig gevaldigt over sin egen vittighed,
slået Daniel på skulderen, var forsvundet til frokost og
ikke kommet tilbage. Og mens Wildbergers stemme, en
temmelig ubehagelig stemme, der formodentligt aldrig
havde sagt et kærligt ord, nu halvvejs hjemme rungede i
Daniels akustiske hukommelse, hørte han også Claudia,
sin kone, hæve stemmen mere og mere.
Claudias opfattelse af et ægteskab var ikke meget
anderledes end Wildbergers ledelsesstil. Hun var overbevist om, at når en mand tror, at hans kone er tilfreds,
tager han sig ikke nok af hende mere.
Naturligvis har en mand i princippet ikke ret meget mere
ømhed og omsorgsfuldhed at byde på, når flodbølgen
af utilfredshedstilkendegivelser er rullet hen over ham,
men lige præcis den lille smule, dette så at sige renvaskede, skyllede, anså Claudia som destillatet i et partnerskab.
Konkret kunne Daniels første syv retfærdiggørelsesforsøg slet ikke være alvorligt ment i Claudias øjne. Først
ved det ottende åbnede han i hendes øjne hjertet og var
ærlig.
Og børnene ... tja. Kendra var femten og syntes alligevel,
at han var vildt pinlig, og Shane, tolv, var i stor udstrækning af samme holdning som sin storesøster, medmindre han altså lige var smeltet sammen med sin Smart-
27
AquaStory
phone til en biomekanisk enhed, det ikke er muligt at
komme i kontakt med.
Børnenes moderne fornavne havde været Claudias
ide, eller rettere sagt: Daniels første halvfjerds forslag
kunne slet ikke være alvorligt ment.
Daniel fjernede foden fra speederen. Han havde regnet
det ud: Hvis han kørte stykket på motorvejen med 100 i
stedet for 120, vandt han nøjagtig to minutter. To minutter mindre Wildberger på vej til arbejde, to minutter mindre Claudia på vej hjem. En tur, der tog cirka fireogtredive minutter at køre ved gode trafikale forhold, altså
gode for Daniel, kunne af og til godt tage tre kvarter, før
han var fremme.
I går havde han hørt i radioen, at trafiknettet var ved at
være overbelastet. Det kunne Daniel godt lide at høre.
Også selv om han følte sig som trafiknettet.
Ikke kun bilen gav ham mulighed for at isolere sig fuldstændigt fra en fjendtlig stemt omverden, men derimod
også toilettet. Daniel opsøgte toilettet et kvarter hver
morgen og et kvarter hver aften, nogle gange tyve
minutter, efter måltiderne. Også om eftermiddagen på
kontoret opsøgte han toilettet, dog her for det meste
uden at der var tale om nogen form for fysisk nødsituation.
“Siddende ferie”, kaldte Daniel disse besøg over for sin
bedste ven, Gery. Da Daniel engang ville forklare, hvad
han mente med det, vinkede Gery ham bare af og
sagde: “Du behøver ikke forklare det, jeg ved godt, hvad
du mener.”
28
Sammenlignet med turene i bilen opfattede Daniel toiletbesøgene som langt mere afslappende, her koncentrerede han sig om avisen eller et blad i stedet for trafikken. Han opsøgte aldrig toilettet uden at have noget at
læse med.
I en bog, skrevet af en mand, der forsøgte at sammenføre spiritualitet med ledelsesverden, hvilket var lykkedes ham ganske godt med hans samlede aforismer,
havde Daniel engang læst – selvfølgelig på toilettet – at
den fremmede hensigt ophæver midlets virkning.
Businessguruen havde forklaret sine overvejelser ved
hjælp af et eksempel: Det øl, man drikker for at glemme
sine sorger, er aldrig den samme nydelse og lige så
meningsfyldt som det øl, man drikker for øllets skyld.
Det gør én ør i hovedet og trist i stedet for let og glad.
Dengang havde Daniel spurgt sig selv, om han sad på
toilettet, fordi han havde det godt dér eller ikke så godt
andre steder. Det var han ikke helt sikker på.
I dag var det ikke så svært at finde et svar. Han var knap
nok kommet ind af døren, før Claudia overfaldt ham med
en bunke af spørgsmål. Om han endelig havde bedt om
ferie, var det første. Det havde han ikke, for Wildberger
havde ikke givet ham mulighed for det. Og om han
havde købt gaven til hendes mors halvfjerdsårs fødselsdag. Det havde han ikke, for Wildberger havde ikke
givet ham mulighed for det. Hvad man egentlig kunne
bruge ham til. Det vidste han heller ikke. Og det sagde
han også. Det var bare så typisk, sagde hun.
Vær nu sød, Claudia, sagde han, jeg har haft en rådden
dag på kontoret og har bare brug for en times fred og ro
nu. Hun havde også haft en rådden dag herhjemme,
sagde Claudia, altid kun at skulle gøre rent, købe ind,
stryge hans åndssvage skjorter, støvsuge, lave mad,
aldrig have nogen at snakke med, og han, som dog trods
alt var hendes mand, nægtede at kommunikere – det var
bare så typisk mænd. Typisk for ham, typisk for alle. Og
det var også lang tid siden, han sidst havde haft blomster med hjem!
Læs fortsættelsen om, hvordan Daniels forhold til
Claudia og Wildberger forværres – læs også om
hans forhold til toilettet, som snart bliver mere end
et tilbagetrækningssted.
Ja, men alle pengene til det her, sagde Daniel, mens han
løsnede slipset og ledte efter noget at læse i på det elegante modulmøbel i entreen. Han besluttede sig for at
rykke sit toiletbesøg lidt frem i dag.
Hans Smartphone ringede. Han fiskede den op af jakkelommen. Det var Wildberger. Han slog tonen fra, lagde
telefonen væk, tog jakken af og gik ind på badeværelset,
hvor han åbnede bæltet, lod sine flonelsbukser glide
ned til fødderne og tog plads med en lyd, som gamle
mænd kommer med, når de sætter sig ned et eller andet
sted.
Claudia slog på døren med knytnæven og ville vide, om
han egentlig prøvede at flygte fra hende. Daniel svarede
ikke. Ikke noget svar, typisk, råbte Claudia ude på den
anden side af døren. Aftensmaden er færdig om lidt,
råbte hun lidt længere væk.
Bilbladet, som han havde taget med, havde han desværre allerede læst. Lige meget tænkte han og åbnede
det.
www.geberit-aquaclean.dk/story
Thomas Meyer
Thomas Meyer er en “shooting star” på den schweiziske
litteraturhimmel. Hans debutroman “Wolkenbruchs
Reise in die Arme einer Schickse” kom på markedet i
2012 og blev omgående nomineret til den schweiziske
bogpris. 2015 kan man glæde sig til en filmatisering af
bogen. Meyers nyeste roman kommer på markedet i
efteråret 2014.
29
AquaTrends
Trendy
små steder
Kig ind i fremtiden.
For længe siden, dengang i det gamle Rom, var det
“stille sted” lige netop ikke stille. Der blev snakket,
sladret, også forhandlet (derfor taler man på tysk
om “den lille forretning”). Så kom tabuerne, med
dem kom de lukkede døre og tit også et irriteret
“Optaget”! Men det går også over. Siger trendforskerne.
Han er en af dem, som altid bliver spurgt, når det drejer
sig om, hvordan vi ser verden om nogle år. Ikke fordi
trendforsker Andreas Steinle har en direkte forbindelse
til fremtiden. Langt snarere henviser den 43-årige leder
af fremtidsinstituttet i Frankfurt til specielt indhentede
“megatrends”. De leverer i det mindste tegn på, hvordan
det går videre.
Nye boligudkast
Tre udviklinger, som ifølge Steinle er “mega in” på det
engang så geskæftige stille sted, bærer navnene
“Female Shift”, “Silver Society” og, ganske enkelt,
“Sundhed”. Dagligdags sagt: Verden ligger mere og
mere i kvindernes hænder, andelen af seniorer tiltager,
og det vigtigste er at være eller holde sig sund. Det kommer for eksempel til udtryk på følgende måde: Mænd
bliver hjemme i stedet for deres hustruer, som tjener
godt, pensionistpar tænker ikke på at trække sig tilbage,
men definerer begrebet “livsforventning” på ny: De
nyder den tredje livsfase – ikke blot længere, men også
mere aktivt og nydelsesfuldt.
Hjemmets styrecentral
Alt det er tilstrækkelig kendt – og bringer meget i bevægelse inden for hjemmets fire vægge. Steinle: “Der er en
udvikling i gang, hvor de enkelte boligrums faste funktioner opløses. Et paradeeksempel på dette er køkkenet,
som bliver brugt som kontor i hjemmet.” Men badeværelset holder sig heller ikke tilbage. “Det er blevet til et
sted for sjælens regeneration.” Andreas Steinle ville ikke
30
være en rigtig trendforsker, hvis han ville blive ved
denne ene fremtidsudsigt: “Rundspørger* viser, at
badeværelset bedømmes ambivalent. Det tjener ikke
udelukkende som oase, hvor man kan lade hverdagens
sorger bag sig, men også i stadigt stigende grad som
stedet for interaktion.” Ingen tid til en morgenkaffe sammen? I badeværelset krydser vejene altid hinanden:
hurtigt planlægge dagen, kontrollere vejrudsigt, trafikradio og aktiekurser – og så afsted.
Vandets genopdagelse
Der findes ikke noget bedre sted at forbinde det behagelige med det nyttige på. I badeværelset af i dag (og i
højere grad: i badeværelset af i morgen) finder sundhedstjek og stearinlysromantik, “Wireless Lan” og wellnessprogram sammen. Fællesnævneren er vandet, den
naturligste ting i verden. Det er en logisk udvikling. Det
er også trendforsker Steinles mening: “Intet er så effektivt og blidt som at vaske med vand. Det er ganske vist
nærliggende, men mennesket synes ind imellem at
have glemt det.”
“Badet tjener ikke udelukkende som oase […],
men også i stadigt stigende grad som stedet
for interaktion.”
* Fremtidsinstituttet i Frankfurt gennemførte i 2013 en repræsentativ onlinerundspørge i Tyskland. Den er et af grundlagene for studiet “Körperbewusstsein und Hygiene im Wandel – Perspektiven für das Dusch-WC” (Kropsbevidsthed og hygiejne i forandring – Perspektiver for douche-wc’et), som
Geberit Tyskland havde bestilt.
Martin Kamber
AquaTalk
Samtale mellem
to bagdele
Det er lykkedes os at lytte til nogle samtaler mellem to bagdele. Den ene bliver gjort ren med papir,
den anden med vand fra et douche-WC – forskellen kunne ikke være større.
Mandag
Hvad er der i vejen med dig?
Åh ... jeg er så irriteret.
Hvorfor det?
I morges brugte jeg igen tyve stykker papir.
Av.
Det må du nok have lov at sige. Og så syv timer på den her kontorstol.
Det skal nok blive godt igen.
Torsdag
Går det bedre i dag?
Hold op. Prøv lige at kigge engang!
Lad mig se ... oh, oh. Du er jo fuldstændig rød.
Ja.
Og sådan rigtig ren er du heller ikke, hvis jeg må have lov at sige det.
Jeg ved det godt. Jeg kan tørre, lige så meget jeg vil!
Med papir bliver det ganske enkelt ikke rigtig rent.
Hvad skal jeg ellers bruge?
Vand selvfølgelig. Ligesom mig.
Vand?
Vand. Og ikke andet.
Vil du tage røven på mig?
Nej. Vand er det allerbedste. Jeg har aldrig været renere.
Jeg tror ikke et ord af, hvad du siger. Vis mig det.
Her, værsgo.
Wow ... fuldstændig ren ...
Prøv selv.
32
Fredag
Nå, hvordan går det?
Ad helvede til! Dit tip var røv og nøgler! Det svier som ind i helvede!
Hvorfor, hvad har du lavet?
Jeg har brugt vådservietter, som du sagde.
Det har jeg ikke sagt. Jeg sagde vand.
Det er da det samme.
Nej. Vådservietter har kemiske tilsætningsstoffer.
Ja, kamille. Det beroliger da?
Det ved jeg nu ikke, beroliger det?
Ikke indtil nu.
Der kan du bare se.
Okay, jeg prøver igen. Med rigtigt vand.
Tirsdag
Hej! Hvor ser du godt ud!
Tak. Har lige bruset.
Bruger du vand nu?
Kun.
Stortartet. Og hvad synes du?
Jeg har aldrig følt mig bedre tilpas.
Det var jo det, jeg sagde.
Jeg var sådan et røvhul ... alle de træer ... først fældet og så skyllet ud ...
Det skal hver især selv finde ud af.
Thomas Meyer
33
Kolofon
Udgiver
Geberit A/S
Lægårdsvej 26,
DK-8520 Lystrup
www.geberit-aquaclean.dk
Redaktion
Urs Arnold, Martin Kamber, Roja Nikzad, Thomas Meyer
Tilrettelæggelse
Daniela Koch, Sylvia Petrick (Geberit International AG),
Lisa Steger (3C Corporate Communications Consulting)
Udforming og realisering
Y&R Group Switzerland
Billeder Omslag, side 16 til 21: Jonathan Heyer Fotografie
Side 2: Francesco Carrozzini
Side 4, 25, 33, 35: Geberit
Side 6/7: Photocase
Side 9: CC-BY-SA Mike Martoccia
Side 11: Zoe Bührer
Side 12/13, 26 Shutterstock
Side 14, 22, 30 Getty Images
Side 31: Keystone
Side 32: iStock. By Getty Images
Oplag 3.000 stk.
Bestilling
[email protected]
Retslige henvisninger
Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse af enkelte bidrag,
også bare i uddrag, er kun tilladt med tilladelse fra redaktionen.
www.geberit-aquaclean.dk/bestilling
34
Geberit AquaClean
Toilettet, som rengør dig med vand.
En ny
form for
velvære.
Oplev en komplet ny følelse af friskhed og renhed
med Geberit AquaClean: WCʼet med douchefunktion
rengør dig med en stråle varmt vand blot ved tryk
på en knap. For bedre hygiejne og større velvære.
→ www.geberit-aquaclean.dk eller tlf. +45 86 74 10 86

Documentos relacionados

udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg

udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg af ejendommene på vejen, må lastbilerne køre ind på Nationalmuseets parkeringsplads eller tage turen fra Brede Torv og ned af bakken,” siger udvalgsformanden. Lokalpolitikerne har desuden sat forva...

Más detalles