Oversættelsesstrategier og modersmålsoversættelse

Transcripción

Speciale cand.ling.merc.
- undersøgelse af brugen af lokale oversættelsesstrategier blandt
modersmåls- og ikke- modersmålsoversættere
Marts 2014
Stinne Kopp Vester
Vejleder: Helle Dam Jensen
Indhold
1.
Indledning .................................................................................................................................................. 1
2.
Oversættelsesteori .................................................................................................................................... 3
2.1
Dikotomier og globale oversættelsesstrategier ................................................................................ 3
2.2
Lokale oversættelsesstrategier ......................................................................................................... 6
2.2.1
Direkte oversættelsesstrategier: ............................................................................................... 7
2.2.2
Indirekte oversættelsesstrategier: ............................................................................................ 8
3.
Modersmålsoversættelse ........................................................................................................................ 11
4.
Oversættelsesenheder ............................................................................................................................ 14
5.
Undersøgelsen ......................................................................................................................................... 16
5.1
Undersøgelsens formål.................................................................................................................... 16
5.2
Præsentation af teksten .................................................................................................................. 17
5.3
Informanterne ................................................................................................................................. 17
6.
Metode .................................................................................................................................................... 19
6.1
Empiriske undersøgelser ................................................................................................................. 19
6.2
Den kvalitative og kvantitative metode .......................................................................................... 20
7.
Analyse .................................................................................................................................................... 21
7.1
Segmentering .................................................................................................................................. 21
7.2
Kvalitativ analyse ............................................................................................................................. 22
7.2.1
Opsamling på kvalitativ analyse .............................................................................................. 33
7.3
Kvantitativ analyse........................................................................................................................... 37
7.4
Sammenfatning af analysen ............................................................................................................ 41
8.
Konklusion ............................................................................................................................................... 44
9.
Resumen en español ............................................................................................................................... 49
10.
Litteratur .............................................................................................................................................. 51
11.
Bilag ..................................................................................................................................................... 53
11.1
Bilag 1 - Udgangstekst ..................................................................................................................... 53
11.2
Bilag 2 - SP1 ..................................................................................................................................... 56
11.3
Bilag 3 - SP2 ..................................................................................................................................... 59
11.4
Bilag 4 - DK1 ..................................................................................................................................... 63
11.5
Bilag 5 - DK2 ..................................................................................................................................... 69
11.6
Bilag 6 - Segmentering ..................................................................................................................... 73
11.7
Bilag 7 - Strategi og scoring ............................................................................................................. 91
Omfang: 112.744
1. Indledning
Oversættelse er en vigtig del af vores hverdag, også selvom vi ikke altid er klar over det. I dagligdagen
støder vi ofte på oversatte tekster, det kan være alt lige fra brugsanvisningen til den nye dvd-optager eller
underteksterne til den amerikanske tv-serie, vi følger med i. Kort sagt er oversættelse noget, vi finder over
alt, og oversættelse er med til at gøre det lettere for folk at kommunikere på tværs af sprogbarrierer i en
stadig mere globaliseret verden. Men oversættelse er ikke noget, man bare gør, og som oversætter er det
vigtigt at have kendskab til de grundlæggende principper ved oversættelse, såsom de forskellige
oversættelsesteorier og -strategier, eventuelle sprogtypologiske forskelle på henholdsvis kilde- og målsprog
osv. Det er ligeledes vigtigt at vide noget om blandt andet målgruppe og tekstens formål for på den måde
bedre at kunne fastlægge en overordnet strategi for, hvordan oversættelsen skal gribes an. På denne måde
får man en bedre oversættelse, der fungerer i den nye kontekst.
Når man som enten selvstændig oversætter eller som oversættervirksomhed får til opgave at oversætte en
tekst, bør man derfor fastlægge en overordnet strategi for, hvordan den pågældende oversættelse skal
håndteres. Som en del af den overordnede strategi, skal virksomheden også tage stilling til, hvorvidt man
skal anvende modersmålsoversættere eller ej, og nogle steder, såsom visse områder inden for EU, er det
ligefrem et krav, at teksterne oversættes af modersmålsoversættere. Det er ligeledes min opfattelse, at
det er den generelle holdning hos folk, der ansætter oversættere. Selv stiftede jeg bekendtskab med denne
problemstilling under mit praktikophold hos et større oversætterbureau, hvor jeg i stedet for selv at
oversætte teksterne fra dansk til spansk ofte blev bedt om at læse korrektur på de spanske oversætteres
oversættelser fra dansk til spansk. Praktikstedets begrundelse for at anvende modersmålsoversættere var,
at de ofte opnår et mere idiomatisk spansk end en dansk oversætter, der skal oversætte til spansk.
Netop denne problemstilling omkring anvendelsen af modersmålsoversættere og en potentiel mere
idiomatisk sprogbrug fandt jeg meget interessant og ville undersøge, hvad det er, de spanske
modersmålsoversættere gør anderledes end os. Men da det ville være et meget stort og omfattende
arbejde at undersøge samtlige forskelle mellem danske oversættere og spanske modersmålsoversættere,
og at dette slet ikke ville være muligt inden for rammerne af et speciale, har jeg i dette speciale valgt at
fokusere på forskellene i mellem danske oversættere og spanske modersmålsoversættere inden for det
specifikke område lokale oversættelsesstrategier på sætningsniveau. Formålet med dette speciale er på
den baggrund at beskrive globale og lokale oversættelsesstrategier og undersøge en gruppe spanske
modersmålsoversætteres brug af disse sammenlignet med danske oversættere. Jeg vil således undersøge
- Side 1 -
og vurdere, om der er forskel, og i så fald hvilke, på brugen af lokale oversættelsesstrategier i den oversatte
tekst i forhold til, om oversættelsen er foretaget af modersmålsoversættere eller folk, der oversætter til et
fremmedsprog.
Med henblik på at kunne besvare denne problemformulering, og hvorvidt der synes at være forskel på
brugen af lokale oversættelsesstrategier, vil jeg foretage en empirisk undersøgelse af brugen af
oversættelsesstrategier i en tekst fra brillefirmaet Lindberg, der er blevet oversat fra dansk til spansk af
henholdsvis to spanske modersmålsoversættere og to danske oversættere. Mit formål med specialet er at
sammenligne flere forskellige udgaver af en oversættelse af samme tekst i forhold til hinanden og i forhold
til den oprindelige tekst. Ved at analysere forskelle og ligheder mellem disse to grupper af oversætteres
brug af oversættelsesstrategier håber jeg at få en ide om brugen af disse.
Dette speciale består af to dele, dvs. en teoridel og en analysedel. Det første kapitel i specialets teoridel
omhandler oversættelsesteori i form af definition og anvendelse af globale og lokale
oversættelsesstrategier. Her vil jeg først give en beskrivelse af henholdsvis overordnede strategier for
oversættelse samt lokale oversættelsesstrategier, herunder hovedsageligt de 11 oversættelsesstrategier,
som er udarbejdet af Anne Lise Laursen på baggrund af Vinay og Darbelnet samt Lundquist. Jeg vil ligeledes
beskrive brugen af disse strategier, da de vil blive anvendt som analyseredskab senere i specialet med
henblik på at kunne sammenligne og vurdere forskelle og ligheder mellem spanske
modersmålsoversætteres brug af lokale oversættelsesstrategier og danske oversætteres brug af disse.
Endvidere vil jeg i kapitlet om oversættelsesstrategier især lægge fokus på de aspekter og forhold, man som
oversætter skal være særlig opmærksom på, når man oversætter fra dansk til spansk, herunder navnlig de
typologiske forskelle der eksisterer på de to sprog. Andet kapitel i teoriafsnittet vil indeholde en generel
beskrivelse af modersmålsoversættelse og forskellige holdninger til dette, mens sidste del af teoriafsnittet
vil omhandle oversættelsesenheder.
Anden del af specialet, analysedelen, indeholder først en beskrivelse af undersøgelsen og det empiriske
materiale, herunder den anvendte tekst og de anvendte informanter. Herefter vil specialet indeholde en
beskrivelse af den valgte metode, nemlig den kvalitative og kvantitative metode, med henblik på at
anvende metoden til en kvalitativ og kvantitativ analyse af oversættelserne af udgangsteksten. Formålet
med sidste del af specialet, analysedelen, er ved hjælp af ovennævnte undersøgelse og analyse at
undersøge, hvilke ligheder og forskelle der er på spanske modersmålsoversætteres brug af
oversættelsesstrategier i forhold til danske oversættere. Denne del vil derfor udgøre grundlaget for at
kunne besvare min problemformulering.
- Side 2 -
Del I Teori
2. Oversættelsesteori
Som tidligere nævnt i denne opgave er oversættelse en disciplin, som vi alle ofte møder i vores hverdag, og
det er et begreb, som ofte kan være vanskeligt at definere, da der findes flere forskellige holdninger til,
hvad dette begreb dækker over, og flere måder at anskue oversættelse på. Dette kapitel indledes derfor
med forskellige definitioner af begrebet oversættelse og en diskussion af de forskellige tilgange til
oversættelse. Herefter redegøres der for oversættelsesdikotomier og forskellige globale
oversættelsesstrategier. Til sidst beskrives de lokale oversættelsesstrategier, som oversætteren kan
anvende i sit arbejde, og som ligeledes vil blive anvendt i forbindelse med analysen af oversættelsen af
teksten i analyseafsnittet.
Når man taler om at oversætte, tænker mange ofte på oversættelse som "at overføre tekst fra et sprog til
et andet" (Politikens Nudansk Ordbog 2001:816). Denne definition er dog meget forenklet, og den giver
ikke noget bud på, hvordan selve processen skal foregå i praksis, eller hvad oversætteren kan gøre.
Lis Holm giver følgende definition af oversættelse: ”At oversætte er at udtrykke/overføre indholdet af et
tekststykke fra et sprog til et andet, således at indholdet i teksten og hensigten med teksten fra SLafsenderens side forbliver den samme på TL-sproget” (Holm 1994: 13).
Williams og Chesterman definerer oversættelse som "… a text in one language which is produced on the
basis of a text in another language for a particular purpose" (Williams og Chesterman 2002:1). I sin bog,
Understanding Translation, fra 2008 samler Schjoldager flere teoretikeres definitioner af oversættelse ved
hjælp af følgende definition: "A translation is a text that expresses what another text has expressed in
another language" (Schjoldager 2008:19).
2.1
Dikotomier og globale oversættelsesstrategier
Af ovenstående kan man altså udlede, at der findes uendelige definitioner af oversættelse, og mange
forskellige opfattelser af, hvordan denne proces bedst håndteres. Mange oversættelsesteoretikere har
gennem tiden på det overordnede plan forsøgt at udarbejde en række dikotomier, som oversættelse kan
hæftes op på, og generelt kan man sige, at disse dikotomier er en slags overordnet strategi for, hvordan
oversætteren bør gribe sin oversættelse an. Disse kaldes også globale oversættelsesstrategier eller
makrostrategier.
- Side 3 -
Som det fremgik af kapitlet vedrørende den generelle definition af oversættelse lægger Lis Holm altså først
og fremmest vægt på kildeteksten, hvis indhold skal overføres til en ny måltekst, og der fokuseres
hovedsageligt på ækvivalens mellem kilde- og måltekst. Denne tilgang til oversættelse kaldes for den
lingvistiske tilgang. Modsætningen til den lingvistiske tilgang er den funktionelle tilgang, hvor man i højere
grad fokuserer på selve formålet med teksten, og hvad den skal bruges til. Fokus er altså her på selve
kommunikationen eller formidlingen af budskabet. Indholdet skal kommunikeres, så der er tale om en
naturlig tekst, der ikke lyder som en oversættelse.
Men mange andre har inden for oversættelsesteori forsøgt at anvende forskellige dikotomier, og Peter
Newmark skelner eksempelvis mellem kommunikativ og semantisk oversættelse, hvor der er fokus på
henholdsvis at gengive selve indholdet af kildeteksten (semantisk oversættelse) og på at genskabe den
samme virkning på modtager (kommunikativ oversættelse) (Newmark 1981:22).
Lita Lundquist skelner mellem imitativ og funktionel oversættelse, hvor "…oversætteren skal have oversigt
over teksten i sin helhed og på det grundlag danne sig en overordnet strategi for hvordan teksten skal virke i
den situation, over for de nye modtagere, på det nye tidspunkt, etc" (Lundquist 1997:30).
Tidligere var disse dikotomier opdelt i ordret overfor fri oversættelse, åben overfor dækket oversættelse,
formel overfor funktionel, semantisk/sproglig over for kommunikativ oversættelse etc. (Lundquist
1997:31). Ifølge Lundquist skal man hellere tænke i grader af bundethed i forbindelse med teksten overfor
frihed, dvs. om oversættelsen skal være styret af originalteksten (imitativ) eller af den nye målgruppe
(funktionel): "Ved en imitativ oversættelse søger man at gengive originalforfatterens tone, stil og
virkemidler så trofast som muligt, for at give den nye læser originallæserens oplevelse" (Lundquist 1997:31).
Med en funktionel oversættelse er formålet, at teksten skal opfylde samme funktion i den nye kontekst,
men at det er modtagergruppen, som er med til at definere, hvordan teksten skal opbygges, og hvor meget
der skal forklares (Lundquist 1997:32). Jeg må her konkludere, at det umiddelbart kan synes, at Lundquists
teorier minder en del om Newmarks, der er beskrevet ovenfor, bortset fra hun kalder dem imitative og
funktionelle.
Christiane Nord fortsætter denne tendens og skelner mellem dokumentarisk oversættelse og instrumental
oversættelse (Nord 1997:47), Nida skelner mellem formel og dynamisk ækvivalens og Vinay og Darbelnet
bruger definitionerne "direct translation" og "oblique translation" (Vinay og Darbelnet 1995:31).
Schjoldager forsøger at ordne disse dikotomier og skelne mellem makrostrategier, der er henholdsvis
kildetekstorienterede eller måltekstorienterede (Schjoldager 2008:70).
- Side 4 -
Men selv om der som sagt har været flere teoretikere, der har forsøgt at give deres bud på disse dikotomier
og makrostrategier, er det overordnet set oftest endt med, at disse dikotomier består af to modsætninger,
hvor den ene skal være loyal over for originalteksten, og den anden skal være loyal over for den nye
situation, teksten skal optræde i, altså over for den nye målgruppe. Disse modsætninger har bare fået
forskellige navne efter hvilken teoretiker, der er tale om. Endvidere skal det siges, at samtlige teoretikere
understreger, at deres teorier ikke skal overholdes for enhver pris, oftest er en blanding bedre. Lita
Lundquist skriver, "(…) at et sprogligt udtryk ikke har en betydning, men får betydning som et resultat af
mødet mellem kontekst og betydningspotentialerne. Af samme grund kan man ikke give forslag og
opskrifter på oversættelse, og da slet ikke regler, men kun strategier der vil kunne anvendes i forskellige
kontekster." (Lundquist 1997: Forord).
Ifølge Holm er det heller ikke det rigtige at vælge enten den ene eller anden oversættelsesform, da det ofte
er vanskeligt udelukkende at lægge sig fast på en enkelt strategi (Holm 1994:75). Man bør i stedet tilpasse
oversættelsesformen efter den enkelte situation, så man skaber en vekselvirkning, hvor de to
oversættelsesformer supplerer hinanden. Valget af oversættelsesform afhænger ifølge Holm (Holm
1994:76) også af tekstfunktionen, hvor man typisk ville vælge en semantisk oversættelse til en ekspressiv
tekst og en kommunikativ oversættelse til en informativ tekst.
Ligeledes mener Korzen og Lundquist (Korzen og Lundquist 2005:16) heller ikke, at det altid er
hensigtsmæssigt at opdele oversættelserne i disse begreber: ”I stedet for dette enten/eller er det mere
frugtbart at betragte en oversat tekst som et produkt i sig selv, der skal kunne fungere som en selvstændigt
sammenhængende tekst som de nye modtagere skal kunne fortolke med samme kognitive udbytte og
indsats som kildeteksten”. Her kunne man så argumentere for, at denne definition blot er et andet udtryk
for ækvivalensteori, da man også kan forestille sig situationer, hvor dette ikke er formålet med
oversættelsen. Korzen og Lundquists definition kommer altså igen til at fremstå som en modsætning til
ikke-ækvivalensbaseret oversættelse.
Generelt set kan man altså sige, at de fleste teoretikere er enige om, at det for at kunne levere en god
oversættelse er vigtigt at vide, hvilken type tekst og målgruppe, der er tale om, samt at fastlægge, hvorvidt
man vil forsøge at være loyal mod kildetekst eller måltekst. Men når oversætteren så har valgt en
overordnet global oversættelsesstrategi, skal vedkommende vælge og anvende lokale
oversættelsesstrategier til at opfylde den globale strategi, dvs. konkrete lokale steder i teksten, hvor der
skal vælges hvilket af flere potentielle udtryk på målsproget, man som oversætter ønsker at anvende til
oversættelsen. Det er i denne forbindelse selvfølgelig vigtigt, at der er sammenhæng mellem den valgte
- Side 5 -
globale oversættelsesstrategi og de lokale oversættelsesstrategier. Hvis man som oversætter har valgt en
objektiv global strategi, bør man ikke anvende stærkt værdiladede ord på lokalt plan.
Vinay og Darbelnet har som nævnt tidligere udarbejdet syv oversættelsesstrategier, der kan anvendes til at
løse de sproglige problemstillinger i forbindelse med oversættelse af konkrete lokale udtryk. På baggrund af
disse strategier har Anne Lise Laursen udarbejdet 11 oversættelsesstrategier (Laursen 2011), som vil blive
beskrevet nedenfor i kapitlet om lokale oversættelsesstrategier. Her vil jeg endvidere gennemgå de
aspekter og forhold, man som oversætter skal være særlig opmærksom på, når man oversætter fra dansk
til spansk, herunder navnlig de typologiske forskelle der eksisterer på de to sprog, da dette vil være yderst
relevant for analysen i dette speciale.
2.2
Lokale oversættelsesstrategier
Hvor forrige afsnit omhandlede de dikotomier og overordnede eller globale strategier, som en oversætter
kan anvende i forbindelse med en oversættelse, vil dette afsnit omhandle de strategier eller teknikker, der
kan anvendes på mikroniveau, de såkaldte lokale strategier. Lokale strategier vedrører de konkrete dele
eller valg, som en oversætter tager i forbindelse med sin oversættelse og er en slags udmøntning af den
globale strategi eller makrostrategi. Lundquist beskriver forholdet mellem det globale og det lokale med
følgende ord: "Der skal være overensstemmelse mellem de globale og de lokale strategier. Har man f.eks.
som overordnet strategi valgt at gengive en tekst så objektivt som muligt, bør man ikke i teksten vælge
udtryk med stærk værdiladning. Har man omvendt bestemt sig for at gengive afsenderens holdninger, skal
man vælge udtryk, hvis værdiladning går i den korrekte retning" (Lundquist 1997:37).
Pionererne inden for oversættelsesstrategier er Vinay og Darbelnet, der i 1958 fremlagde en
oversættelsesmetode bestående af 7 lokale oversættelsesstrategier. Mange andre forfattere, herunder
eksempelvis Lita Lundquist og Anne Schjoldager, har ladet sig inspirere af disse syv oversættelsesstrategier,
og Schjoldager (2002:30-34) har endvidere lavet en udvidet version af Vinay og Darbelnets lokale strategier,
der omfatter 11 mikroteknikker eller mikrostrategier i forbindelse med lokale oversættelsesstrategier.
Anne Lise Laursen (Laursen 2011:32-42) har på basis af Darbelnet og Vinay samt Lundquists strategier
udarbejdet 11 lokale oversættelsesstrategier, der er specielt anvendelige i forhold til oversættelse mellem
dansk og spansk. Disse vil derfor være yderst relevante for dette speciale, der jo netop beskæftiger sig med
oversættelse inden for disse to sproggrupper. Jeg har valgt at anvende Laursens strategier frem for Vinay
og Darbelnets, da den udvidede version indeholder flere mulige lokale oversættelsesstrategier og er mere
omfattende end de 7 oprindelige, hvilket vil være en fordel og mere relevant for den senere analyse i
denne opgave. Endvidere har jeg valgt at anvende Laursens oversættelsesstrategier frem for Schjoldagers,
- Side 6 -
da Laursens strategier har fokus på og er særlig relevante for oversættelse til og fra spansk. Med henblik på
at anvende de lokale strategier udarbejdet af Laursen i forbindelse med analysen af teksterne i kapitel 7 vil
jeg derfor i dette kapitel give en samlet oversigt over de 11 lokale oversættelsesstrategier.
Laursens 11 lokale oversættelsesstrategier kan opdeles i 3 direkte oversættelsesstrategier og 8 indirekte
oversættelsesstrategier (Laursen 2011: 32-42).
2.2.1 Direkte oversættelsesstrategier:
1. Lån
Ved Lån overføres en oversættelsesenhed uforandret fra originalsprog til målsprog uden oversættelse eller
tilpasning. På denne måde bevarer man en smule af kildesprogets kultur i oversættelsen, hvilket kan give
modtageren af den nye tekst en fornemmelse af den oprindelige kultur. På dansk kan det f.eks. dreje sig
om ord som tequila, siesta, paté, glasnost osv., dvs. betegnelser for ting eller fænomener der er opfundet i
det pågældende land. Lån anvendes ofte, når der ikke findes en passende term på målsproget, der kan
dække ordet på kildesproget. Dermed bevarer man lidt af det oprindelige sprog og fornemmelse i sin
oversættelse. Laursen nævner dog, at man på spansk ofte vælger at anvende et oversættelseslån i stedet,
når det drejer sig om nye begreber.
2. Oversættelseslån
Her låner man konstruktionen, men oversætter hvert ord med en semantisk ækvivalent. Oversættelseslån
kaldes også kalkering. Her gør Laursen også opmærksom på, at man på dansk har en tendens til i højere
grad at låne og overtage engelske udtryk, mens spanierne foretrækker en kalkering af den pågældende
term. Et eksempel på dette kunne være et udtryk som skyskraber, der oversættes til "rascacielos".
3. Ordret oversættelse
Anvendes om sætninger, der oversættes ord-for-ord. Ifølge Darbelnet og Vinay er dette den ideelle
oversættelsesmetode (Vinay og Darbelnet 1995:34). Den er dog kun mulig, hvis der er tale om sprog med
parallel opbygning af ordforråd, syntaks mv. Dette er ikke tilfældet med dansk og spansk, men det kan
alligevel godt lade sig gøre at lave en ordret oversættelse af helt almindelige enkle hovedsætninger, såsom
den spanske sætning El hombre come un pan, der kan oversættes direkte til dansk med: Manden spiser et
brød. Anvendelsen af denne teknik med ord-for-ord oversættelse giver dog en vis risiko for et stift sprog,
der ikke flyder korrekt, om end det er grammatisk korrekt.
- Side 7 -
2.2.2 Indirekte oversættelsesstrategier:
4. Ordklasseskift
Ordklasseskift kaldes også transposition, og man udskifter her en ordklasse eller syntagmetype med en
anden ordklasse eller syntagmetype, uden at der sker en betydningsændring. Nogle ordklasseskift er
obligatoriske, fordi konstruktionen ikke findes på målsproget. Laursen inddeler disse ordklasseskift
yderligere ved at skelne mellem følgende 5 typer af ordklasseskift (Laursen 2011: 35-36):
4.1. Substantiv > verbum eller adjektiv: På spansk, der er et exocentrisk sprog, anvendes der ofte en
nominalstruktur, mens der på dansk anvendes en verbalstruktur.
4.2. Substantiv > adverbium: Samme nominalstil anvendes ofte også i forbindelse med
adverbialkonstruktioner.
4.3. Substantiv > ledsætning: Nogle spanske substantiver kan oversættes med en ledsætning i stedet.
4.4. Infinit konstruktion > ledsætning: Der findes en række spanske infinitte konstruktioner, såsom gerundio
og infinitiv-konstruktioner, der ikke eksisterer på dansk, og som derfor skal oversættes med en ledsætning.
4.5. Permutation. Denne form for ordklasseskift kaldes også for synsvinkelskift, og hermed menes der, at
ordklasser i et syntagme bytter plads.
Generelt skal det i forbindelse med strategien ordklasseskift tilføjes, at et skift fra en nominal konstruktion
på spansk til en dansk konstruktion med finit verbal medfører, at der på dansk skal vælges et subjekt, som
ofte ligger implicit i det spanske verbum.
5. Perspektivskift
Man ændrer synsvinklen og den måde, budskabet præsenteres på. Dette kan eksempelvis være ved at
ændre en negativ konstruktion til en positiv eller ved at gå fra en passiv til en aktiv konstruktion. Laursen
(2011: 37) argumenterer for, at den gængse opfattelse af synsvinkelskift kan udvides til et perspektivskifte
på tekstplan i forbindelse med kohærens, der kan nedtones på dansk eller tydeliggøres på spansk.
Endvidere kan der også ske et perspektivskifte i form af, hvor meget eller lidt de forskellige konnektorer og
anaforer varierer, hvor man på spansk ofte og gerne varierer, mens der på dansk foretrækkes mindre
variation. På sætningsplan kan der i forbindelse med oversættelse til danske og spansk ske et
perspektivskifte fra hypotakse på spansk til paratakse på dansk og omvendt. En anden form for
perspektivskifte er ordstillingen, hvor man på spansk ofte har et langt forfelt med mange led før verbalet,
mens vi på dansk kun har et led inden verbalet.
- Side 8 -
6. Ækvivalens (funktionel ækvivalens)
Her vælger man et helt andet udtryk som er ækvivalent, dvs. det anvendes til at udtrykke det samme, ofte
faste idiomatiske udtryk. Metaforer kræver ofte, at man fjerner sig helt fra udgangsteksten og erstatter den
med en anden metafor, der har samme effekt, eksempelvis udtrykket "like a bull in a china shop", der på
dansk oversættes med "som en hund i et spil kegler". Laursen udvider også den normale opfattelse af
ækvivalens ved at tilføje, at ækvivalens også kan bruges i forbindelse med anvendelsen af andre ord eller
termer, der ikke ligner eller matcher udtrykket i kildeteksten, men som er det udtryk man på målsproget
anvender i den pågældende kontekst.
7. Tilpasning
Denne strategi anvendes især i forbindelse med oversættelse af kulturbundne og situationsbestemte
udtryk, eksempelvis Tour de France, Christiansborg, the White House.
8. Udvidelse
Ifølge Laursen er det almindeligt kendt, at spanske tekster og oversættelser er længere end eksempelvis
danske, og at danske tekster økonomiserer mere med ordene. I forbindelse med oversættelse til spansk er
det derfor meget almindeligt at udvide med substantiver, adjektiver, præpositioner eller verber.
9. Kontraktion
Denne strategi er modsætningen til udvidelse og anvendes ved oversættelse fra spansk til dansk, hvor det
ofte vil være nødvendigt at trække den spanske tekst lidt sammen.
10. Eksplicitering
Laursen beskriver eksplicitering som at udtrykke noget eksplicit, der ligger implicit i udgangsteksten. Dette
er ofte i form af en tilføjelse af en forklaring på et udtryk i kildeteksten, der ikke er kendt for
modtagergruppen. Endvidere anvender Laursen også to andre former for eksplicitering, nemlig
parafrasering og redundans. Særlig sidstnævnte er et kendt fænomen på spansk, og det er ofte nødvendigt
at undgå den overdrevne eksplicitering på dansk i forbindelse med oversættelse (Laursen 2011-12).
11. Udeladelse
Denne strategi omfatter udeladelse af større dele af en udgangstekst og anvendes i forbindelse med
redundans eller eksplicitering, hvor det i oversættelsen kan være nødvendigt at udelade dele af teksten.
- Side 9 -
Laursens strategier er, som det ses, yderst anvendelige i forbindelse med oversættelse til og fra spansk, da
der er tale om strategier og råd til at håndtere særlige problemområder inden for disse to sprog. Korzen og
Lundquist (2005) beskæftiger sig med oversættelse til og fra endocentriske og exocentriske sprog, hvor de
påpeger en række forskellige områder, hvor der er forskel på disse to sproggrupper. Laursen har udarbejdet
sine strategier på baggrund heraf, og hun giver ligeledes en oversigt over hvilke områder man skal være
særlig opmærksom på i forbindelse med oversættelse til og fra spansk. Den komparative vinkel på danske
tekster i forhold til spanske tekster drejer sig ifølge Laursen hovedsageligt om følgende elementer i teksten
eller sætningen:
1. Anaforiske forhold (kohærensmarkører), dvs. at den logiske sammenhæng i teksten understreges
tydeligere i spanske tekster end på dansk, bl.a. ved hjælp af kohærensmarkører (Laursen 2011:4).
Eksempler på disse kohærensmarkører er konnektorer, anaforer og leksikalske varianter. På spansk bruges
der ofte varierede leksikalske udtryk for samme referent, mens man på dansk ikke varierer i samme grad.
Laursen udtrykker det således: "Et andet træk ved de spanske leksikalske anaforer er, at de tydeligt
markerer sammenhørigheden med en referent i den forudgående tekst. Typisk er kontrasten mellem den
demonstrative artikel på spansk og den bestemte artikel eller bestemthedsendelsen på dansk" (Laursen
2011:9). På spansk er der generelt en større tendens til at anvende leksikalske anaforer end på dansk, hvor
sprogbrugere ofte i stedet vil anvende et pronomen. Ofte er de spanske leksikalske anaforer forsynet med
en kohærensmarkør som nævnt ovenfor.
2. Redundans. Her mener Laursen, at der er en højere grad af præcisering på spansk ved hjælp af
redundans, som bør elimineres på dansk.
3. Sætningshierarki. Spansk er kendetegnet ved hypotakse (sætningsstrukturer med underordninger og
mange ledsætninger), mens dansk er kendetegnet ved paratakse (sætningsstrukturer med sideordning og
få ledsætninger). Ifølge Laursen markeres underordnet og overordnet information i teksten tydeligt i
spanske tekster, eksempelvis ved hjælp af ledsætninger eller infinitte verbalformer (såsom gerundio).
Danske sætninger har en mere flad struktur og sideordnede sætninger.
4. Ordstilling. Laursen kalder dette for forvægt vs. bagvægt, eller tunge og lette forfelter. Det vil sige, at
spanske tekster er stilistisk mere tunge, hvilket kan ses på ordstillingen, hvor spansk har tunge forfelter
med mange og tunge led før verbalet, mens det omvendte er tilfældet på dansk.
5. Substantiver vs. verber (nominalstil vs. verbalstil). Spansk er præget af nominalstil med mange
substantiver i klynger, hvilket giver en mere tung og statistisk tekst, mens dansk oftere anvender verbalstil,
- Side 10 -
hvor informationen ligger i verbet. Ifølge Korzen og Lundquist (2005:20) har endocentriske sprog præcise
verber og uspecificerede substantiver, mens det omvendte er tilfældet for exocentriske sprog.
I forbindelse med oversættelse mellem endocentriske og exocentriske sprog beskriver Korzen og Lundquist
også en anden problemstilling der kan give problemer. Det drejer sig om konstruktioner, der findes på
begge sprog, men har forskellig grad af markerethed, dvs. selvom et substantiv på spansk sagtens ville
kunne oversættes med et substantiv på dansk, er det måske i nogle tilfælde bedre at vælge en infinitiv, da
denne er mere umarkeret på dansk (Korzen og Lunduist 2005:18). De argumenterer for, at "den
væsentligste udfordring for oversætteren består i at lokalisere systematiske typologiske forskelle mellem
kilde- og målsprog, så han/hun undgår at overføre leksikalske og syntaktiske strukturer der er umarkerede,
dvs. hyppige og ganske normale i henhold til sædvanlig sprogbrug på kildesproget, direkte til målsproget,
hvor samme struktur er markeret, dvs. sjælden og/eller med andet semantisk indhold og/eller anden
pragmatisk effekt" (Korzen og Lundquist 2005:17).
I forbindelse med analysen af de oversatte tekster senere i denne opgave er det netop Laursens strategier
og særlige problemer for oversættelse til og fra spansk, som jeg vil have fokus på. For at kunne svare på
problemformuleringen i denne opgave vil jeg kigge på oversætternes brug eller manglende brug af disse
oversættelsesstrategier.
3. Modersmålsoversættelse
Som allerede nævnt i indledningen har jeg selv oplevet, at der inden for oversætterverden og hos mange
oversætterbureauer var en overbevisning om, at modersmålsoversættelse var at foretrække, og dette
område af oversættelse er blevet diskuteret ivrigt blandt forskere.
Allerede når termen modersmålsoversættelse skal diskuteres, opstår der uenighed om den bedste term for
det at oversætte fra et sprog, der ikke er ens modersmål, eksempelvis anvendes udtryk som service
translation, inverse translation og translation into non-primary language (Pokorn 2004:2), mens EU og
International Association of Conference Interpreters arbejder med A, B og C sprog, og mange traditionelle
oversættelsesundersøgelser bruger termerne modersmål/fremmedsprog. Jeg vil i denne opgave anvende
termerne modersmålsoversættelse og ikke-modersmålsoversættelse, da jeg mener, at disse termer er de
mest anvendte på dansk og passer bedst til opgavens formål vedrørende undersøgelse af
modersmålsoversættelse.
- Side 11 -
Men er det overhovedet muligt helt at definere, hvad modersmålsoversættelse er, og hvilken term der
bedst anvendes? For hvordan skelner man? I vores globale verden er det næsten umuligt at definere
modersmål fuldstændigt. Er indisk engelsk eksempelvis mindre "native" end britisk engelsk? Er børn af
indvandrere, der fødes i et andet land, end hvor deres forældre stammer fra, "native speakers" i det nye
land? Og hvad med det gamle? Disse og mange andre spørgsmål er umulige at svare på. Men uanset
hvilken term, man beslutter sig for at anvende, så defineres en modersmålsoversætter ofte på følgende
måde:
"The native speaker, most probably under the influence of transformational generative grammar, is often
defined as the representative ideal speaker/listener of a linguistic community, someone who has the most
reliable , even infallible, intuitions regarding the language and whose judgements about the way the
language is used can therefore be trusted" (Pokorn 2004:6).
Der findes mange forskellige holdninger til, hvorvidt man bør anvende oversættelse til modersmål frem for
oversættelse til fremmedsprog. En af de største oversættelsesinstitutioner, Europa-Kommissionens
Oversættelsestjeneste, anvender udelukkende modersmålsoversættere:
"For at sikre høj kvalitet oversætter de kun til deres modersmål" (Poulsen 2002:7).
Man har dog for nyligt indført muligheden for også at oversætte til andre sprog inden for EU. Her har man
dog alligevel valgt at bruge korrekturlæsere med sproget som modersmål (Europa-kommissionen 2010:49).
Her anvender man altså samme strategi, som jeg altså selv oplevede i mit arbejde som oversætter hos et
bureau. Jeg fandt det også relevant at undersøge, hvad holdningen er i Spanien, da dette sprogområde og
denne sprogkombination er relevant for denne opgave, hvor der oversættes til spansk. Den spanske stat
tillader, ligesom Translatørforeningen herhjemme (Poulsen 2002:8), oversættelse til og fra
fremmedsproget: "El Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación otorgará el título de Traductor/aIntérprete Jurado/a a quienes superen los exámenes convocados por la Oficina de Interpretación de Lenguas
de traducción e interpretación al castellano y viceversa de las lenguas extranjeras determinadas en cada
convocatoria" (BOE 2009)
Ud fra ovenstående kan man altså se, at selv om Translatørforeningen herhjemme og regeringen i Spanien
tillader ikke-modersmålsoversættelse, så er den generelle holdning, at modersmålsoversættelse er at
foretrække. Ifølge Newmark bliver en ikke-modersmålsoversætter aldrig helt dygtig nok:
"A foreigner appears to go on making collocational mistakes however long he lives in his adopted country,
possibly because he has never distinguished between grammar and lexicology. An educated native will also
- Side 12 -
make mistakes in collocation, particulary if he is under the influence of interference, but he will correct
himself intuitively. Sprachgefühl means awareness of collocations. For the above reasons, translators rightly
translate into their own language, and a fortiori, foreign teachers and students are normally unsuitable in a
translation course" (Newmark i Chesterman 2000:63).
Nike Pokorn kommer dog med den kritik, at Newmarks påstand vedrørende modersmålsoversættelse har
visse mangler. Ifølge Pokorn mangler der eksempelvis en definition af, hvad Newmark i det hele taget anser
for at være en "native speaker", da dette som sagt kan være meget diffust og svært at definere. Pokorn
konstaterer i stedet: ”Although we must agree that the majority of foreign learners never achieve nativelike competence , it remains unproven whether some individuals nevertheless eventually succeed in being
accepted by a particular foreign community as native speakers of that language” (Pokorn i Chesterman
2002: 63).
Og Cook understøtter denne påstand og argumenterer for, at nogle ikke-modersmålsoversættere kan opnå
de samme kompetencer og blive ligeså dygtige som modersmålsoversættere: "On the other hand, other
studies have demonstrated that some L2 users are nevertheless indistinguishable from native speakers in
syntax and even phonology" (Cook 1999:191 i Pokorn 2004:6).
Nidas holdning til problemstillingen omkring modersmålsoversættelse er, at det ideelle ville være en
tosproget oversætter, men at dette selvfølgelig ikke er realistisk (Nida i Chesterman 2000:68).
Stuart argumenterer ligesom Cook for, at en ikke-modersmålsoversættelse ikke nødvendigvis er dårligere
end en modersmålsoversættelse, og at man i stedet for kun at kigge på oversætterens evne til at udtrykke
nuancer på målsproget også bør kigge på vedkommendes evne til at læse og forstå en udgangstekst, og her
har ikke-modersmålsoversætteren en fordel:
"… the main difficulty is in comprehending the source text; it is presumably much easier to marshal one's
first language resources to come up with a natural looking target text" (Campbell 1998:57)
Mens det omvendte altså gør sig gældende for oversættelse til fremmedsproget:
"…comprehension of the source text is the easier aspect; the real difficulty is in producing a target text in
which composition does not come naturally" (Campbell 1998:57)
Når alt kommer til alt argumenterer Nord dog for, at det drejer sig om oversætterens kompetencer inden
for oversættelse, og ikke om vedkommendes modersmål: "… as Nord (1988:181) points out, competence in
- Side 13 -
A-B translation is essentially a question of the individual competence of each translator" (Nord i Chesterman
2000:13).
Der er altså ingen tvivl om, at der er mange holdninger til brugen af modersmålsoversættere, og en del af
formålet med dette speciale er da netop også at undersøge en lille og begrænset del af dette store og
komplekse område.
4. Oversættelsesenheder
Når man som i denne opgave ønsker at foretage en analyse af en tekst eller oversættelse er det vigtigt at
have med i sine overvejelser, hvilke og hvor store enheder den pågældende tekst eller oversættelse skal
inddeles i. Tidligere har den generelle opfattelse været, at den enkelte mening eller ord kunne opfattes som
en oversættelsesenhed, og Nord argumenterer for, at jo større oversættelsesenheden er, jo sværere er den
at have med at gøre (Poulsen 2002:17).
Vinay og Darbelnet mener, at ordet er en for lille enhed at arbejde med: "It is obvious that, despite it's
apparent convenience, the word on its own is unsuitable for consideration as the basis for a unit of
translation" (Vinay og Darbeltnet 1995: 20).
Catford og Toury foreslår, at den ideelle oversættelsesenhed er en helsætning: "In general the clause seems
a sensible structure to aim for as translation unit, because it tends to be at clause level that language
represents events, and because the differences between languages are more marked at the lower levels"
(Catford og Toury i Baker 2004:286).
Ifølge Lörscher er der også forskel på, hvem der vælger de forskellige størrelser af oversættelsesenheder:
"..the unit of translation used by language learners tends to be the single word, while experienced
translators tend to isolate and translate units of meaning, normally realized in phrases, clauses or
sentences" (Lörscher i Baker 2004:286).
Generelt er der dog bred enighed om, at det er nødvendigt at inddele udgangstekst og måltekst i mindre
dele, når der skal foretages en analyse. Toury påpeger da også, at oversættelsesenheder er yderst
relevante i forbindelse med analyse af oversættelser, og at det ikke er muligt at lave en sammenligning af
hele teksten under et for at kunne lave en analyse (Toury i Poulsen 2002:18). Endvidere gør en opdeling af
både udgangstekst og oversættelsen i mindre enheder det lettere at sammenligne teksterne og dermed
lettere at analysere og henvise til forskellene på enkelte konkrete steder i teksten.
- Side 14 -
På baggrund af ovenstående har jeg i min senere analyse i denne opgave foretaget sammenligningen af min
udgangstekst med de fire oversættelser ved hjælp af mindre enheder. Efter min mening er ord-for-ord
oversættelser ikke velegnede til denne form for analyse, og dette understøttes da også af Tourys holdning
ovenfor samt af det faktum, at de anvendte informanter alle er professionelle oversættere, som dermed er
vant til at oversætte hele meninger og ikke ord-for-for. Jeg har derfor valgt at anvende helsætninger til at
opdele udgangstekst og oversættelser (se kapitel 7.1 om segmentering i analyseafsnittet).
- Side 15 -
Del II Metode og undersøgelse
5. Undersøgelsen
I dette kapitel beskrives først formålet med undersøgelsen samt valg af udgangstekst, informanter og den
valgte metode til analyse. Herefter vil analysemodellens opbygning samt segmentering og kategorisering af
analyseenhederne i den oversatte tekst blive gennemgået med henblik på at beskrive og sammenligne de
forskellige informanters oversættelser for til sidst at komme med en samlet vurdering af de forskellige
informanters brug af lokale oversættelsesstrategier og hvorvidt der er forskel på modersmålsoversætternes
og de danske oversætteres brug heraf.
5.1
Undersøgelsens formål
Som det kunne ses i kapitel 3 vedrørende modersmålsoversættelse er den generelle holdning, at man som
oversætter bør oversætte til sit modersmål, om end der også findes fortalere for, at det ikke behøves at
være sådan. Et vigtigt argument for brugen af modersmålsoversættelse er, at man bedre kan udtrykke
kollokationer på sit modersmål, da man oftest har en bedre intuitiv fornemmelse af, hvilke ord der kan
bruges sammen. Som beskrevet tidligere i opgavens indledning er det de lokale oversættelsesstrategier,
der skal anvendes til dette formål.
Da hovedformålet med denne opgave som tidligere nævnt jo netop er at undersøge spanske
modersmålsoversætteres brug af lokale oversættelsesstrategier, og hvorvidt de adskiller sig fra danske
oversætteres brug af disse, vil jeg foretage en empirisk undersøgelse for at kunne besvare
problemformuleringen. Til denne undersøgelse har jeg valgt at anvende en tekst, der er blevet oversat fra
dansk til spansk af to spanske oversættere, der begge arbejder som eksterne oversættere hos
Oversætterhuset i Århus. Herefter har jeg fået to danske oversættere, der ikke har spansk som modersmål,
til at oversætte teksten også. Valg af informanter og tekst vil blive præsenteret nærmere i kapitel 5.2 og 5.3
nedenfor. For at kunne besvare hovedspørgsmålet vil jeg inddele teksten i mindre oversættelsesenheder
(se kapitel 7.1 om segmentering), hvor jeg vil gennemgå de enkelte informanters forskellige bud på
oversættelser og undersøge, hvorvidt de har anvendt de lokale oversættelsesstrategier, der er præsenteret
tidligere, og i så fald hvilke de har anvendt. Til sidst vil jeg sammenligne de forskellige informanters
oversættelser med henblik på at undersøge, hvorvidt der er forskel på, hvilke lokale oversættelsesstrategier
der er anvendt af de to grupper af henholdsvis danske og spanske oversættere.
- Side 16 -
5.2
Præsentation af teksten
Til denne undersøgelse har jeg valgt at anvende teksten Opstartsmanual fra virksomheden Lindberg (se
bilag 1), der er blevet oversat af henholdsvis to oversættere med spansk som modersmål og to danske
oversættere med spansk som specialiseringssprog. Teksten omhandler lanceringen af en ny kollektion af
briller og er valgt, da jeg stødte på teksten i forbindelse med mit arbejde som oversætter, hvor
virksomheden selv havde anmodet om at få teksten oversat til det spanske marked. Denne tekst er meget
relevant for min undersøgelse, da den netop skal anvendes på det spanske marked, og hvor det netop er
muligt at undersøge problemstillingen vedrørende brug af modersmålsoversættere til denne type opgaver.
Teksten indeholder nogle tekniske termer, der er specifikke for brilleindustrien, men generelt er der tale
om en tekst, hvor der i høj grad anvendes almindeligt dagligdags sprog. Informanterne i denne opgave (se
kap. 5.3 om informanter) fik i forbindelse med opgaven blot at vide, at der var tale om en tekst, der skulle
anvendes på det spanske marked for brillesalg, og at teksten derfor henvendte sig til gruppen af
forbrugere, der skulle eller kunne overveje at købe nye briller. Der blev derfor ikke givet specifikke
instrukser om, hvilke strategier mv. der skulle anvendes, da det var op til den enkelte oversætter at løse
opgaven, som vedkommende fandt bedst med udgangspunkt i en overordnet instruks.
Teksten er vedlagt som bilag (se bilag 1), og det samme gælder de fire informanters oversættelser (se bilag
2-5). Jeg har inddelt udgangsteksten i linjer, så det fremgår mere tydeligt i analysen, hvilke linjer, der
henvises til i oversættelsen. Det skal i denne forbindelse nævnes, at den ene informant (SP2) på grund af
tidsmangel ikke havde mulighed for at oversætte hele teksten, og jeg derfor var nødt til at skære visse dele
ud. Jeg lod derfor et afsnit fra linje 29-33 (segment 16-18) samt et afsnit fra linje 51-59 (segment 29-34) og
linje 94-101 (segment 53-57) udgå. SP2 har dog haft den fulde originaltekst til rådighed for at kunne se
eventuel kontekst. Dette er selvfølgelig ikke optimalt, men jeg vurderer alligevel, at der er oversat
tilstrækkeligt af teksten til, at det er muligt at foretage en systematisk analyse af de generelle tendenser i
vedkommendes oversættelse.
5.3
Informanterne
Det mest optimale er naturligvis at anvende professionelle oversættere til denne form for undersøgelse, da
de har de ønskede kompetencer. Dette lykkedes også delvist, idet de to spanske oversættere arbejder som
freelance oversættere hos oversætterbureauet Oversætterhuset i Århus. Til gengæld har kun den ene af de
to danske informanter arbejde som oversætter, men da de begge har uddannelsen som cand.ling.merc. i
spansk, har de begge formel dokumentation for oversættelseskompetencer og kan arbejde som
translatører.
- Side 17 -
For at lette analysen af oversættelserne og sikre informanternes anonymitet har jeg valgt give de enkelte
informanter en sprogkode og et tal, og jeg vil her give en kort præsentation af hver informant.
Informant 1 (SP1): Fra Madrid, har boet i Danmark i 11 år og arbejdet som freelance oversætter i 9 år
(oversættelse vedlagt som bilag 2).
Informant 2 (SP2): Fra Argentina, har boet i Danmark i 14 år og har arbejdet som freelance oversætter og
underviser i Danmark i 14 år (oversættelse vedlagt som bilag 3).
Informant 3 (DK1): Uddannet cand.ling.merc. i spansk i 2007 med profilen Tolk og translatør. Arbejder som
enquiry line consultant og sekretær hos en dansk virksomhed (oversættelse vedlagt som bilag 4).
Informant 4 (DK2): Uddannet cand.ling.merc. i spansk i 2007 med profilen Tolk og translatør. Arbejder nu
som freelance oversætter (oversættelse vedlagt som bilag 5).
Som det ses af ovenstående er den ene af de to spanske informanter altså argentinsk, men da de begge har
spansk som modersmål og oversætter til det spanske marked, har jeg valgt at kalde gruppen spansk.
Det skal dog nævnes, at det selvfølgelig ville være at foretrække, hvis gruppen af informanter havde været
større, og jeg dermed havde haft et større empirisk grundlag for undersøgelsen, hvilket ville give et mere
repræsentativt billede af anvendelsen af oversættelsesstrategier. Thagaard siger følgende om antallet af
informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser:
"Udvalgets størrelse vurderes i forhold til et "mætningspunkt". Når undersøgelser af
yderligere enheder tilsyneladende ikke fører til en bedre forståelse af de fænomener, der
studeres, kan udvalget betragtes som tilstrækkeligt stort. Udvalgets størrelse er imidlertid
afhængig af, hvor mange kategorier det skal repræsentere. En enkelt eller blot få kategorier
kan tale for et relativt lille udvalg." (Thagaard 2004:58)
På denne baggrund vil det derfor ikke være muligt at konkludere noget generelt, da gruppen af informanter
er relativt lille. Opgavens konklusioner vedrørende denne lille gruppe af modersmålsoversættere og ikkemodersmålsoversætteres brug af lokale oversættelsesstrategier vil dog kunne danne grundlag for en mere
dybdegående undersøgelse og formulere hypoteser for en større undersøgelse.
- Side 18 -
6. Metode
6.1
Empiriske undersøgelser
Som allerede nævnt i indledningen vil min undersøgelse af brugen af lokale oversættelsesstrategier være
en empirisk undersøgelse, og ifølge J. Williams og A. Chesterman (2002:58) findes der to tilgange til
gennemførelse af undersøgelser, nemlig empirisk og begrebsmæssig (også kaldet teoretisk). Kort sagt
består den grundlæggende forskel på disse to i, at man ved begrebsmæssig undersøgelse (conceptual
research) forsøger at definere og præcisere koncepter, fortolke eller genfortolke ideer, relatere koncepter
til større systemer eller introducere nye koncepter eller metaforer eller strukturer, der giver en bedre
forståelse af objektet for undersøgelsen, mens man ved empirisk undersøgelse søger efter nye data og
oplysninger ved at observere og udføre eksperimentelle undersøgelser:
"...it seeks evidence which supports or disconfirms hypotheses or generates new ones." (Williams og
Chesterman 2002: 58)
Det er dog vigtigt at understrege, at disse tilgange supplerer hinanden, og det er eksempelvis vanskeligt,
hvis ikke umuligt, at foretage en empirisk undersøgelse uden en teoretisk baggrund. Og omvendt er teori
uden forbindelse til empiriske data ikke meget bevendt, da man jo helst skal have noget baggrundsviden at
bygge sin undersøgelse på. Når man alligevel vælger at lave en opdeling, skyldes dette, at forskellige
undersøgelser kan have forskellige formål, og valget af den ene eller anden tilgang afhænger af dette
formål.
Ifølge Williams og Chesterman kan empiriske undersøgelser yderligere inddeles i naturalistiske studier
(naturalistic studies), også kaldet observatoriske studier, og eksperimentelle studier (experimental studies).
Naturalistiske studier har til formål at studere fænomener og processer i deres naturlige omgivelser uden
indblanding fra observatøren, mens man med eksperimentelle studier bevidst forsøger at blande sig i
tingenes naturlige tilstand og isolere et bestemt fænomen, man ønsker at undersøge nærmere. Williams
og Chesterman beskriver naturalistiske studier på følgende måde:
”Naturalistic (or observational) studies are those that investigate a phenomenon or a proces as it takes
places in real life in its natural setting. The observer tries not to interfere with the proces (as far as possible),
but simply observes it and notes certain features of it.” (Williams and Chesterman 2002:62)
I dette speciale er formålet jo netop at observere et bestemt fænomen, dvs. brugen af lokale
oversættelsesstrategier hos to grupper med forskellige forudsætninger eller betingelser for at benytte
- Side 19 -
disse. Det vil være en blanding af den naturalistiske og eksperimentelle tilgang inden for empiriske
undersøgelser, der anvendes i dette speciale. Da jeg selv har stillet informanterne en opgave, er der ikke
tale om en rendyrket naturalistisk undersøgelse, men da opgaven alligevel løses under naturlige forhold for
en oversættelse, er der alligevel i et vist omfang tale om en naturalistisk undersøgelse.
6.2
Den kvalitative og kvantitative metode
Inden for forskning og empiriske undersøgelser opererer man med begrebet den kvalitative metode.
Williams og Chesterman definerer den kvalitative metode på følgende måde: "Roughly speaking, the goal
of qualitative research is to describe the quality of something in some enlightening way." (Williams og
Chesterman 2002:64)
Modsætningen til den kvalitative metode er den kvantitative metode: "Here the aim is to be able to say
something about the generality of a given phenomenon or feature, about how typical or widespread it is,
how much of it there is; about regularities, tendencies, frequencies, distributions". (Williams og Chesterman
2002:64)
Williams og Chesterman argumenterer for, at det i forbindelse med forskning ofte er nødvendigt at
anvende begge former for metoder: "Many research projects have elements of both. The qualitative stage
then usually comes first, as you set up and define the concepts and categories you need; and the
quantitative aspect comes in later, during the analysis stage - for instance if you want to make claims about
generality or compare tendencies." (Williams og Chesterman 2002:64)
Og det er den sidstnævnte metode, dvs. en blanding af den kvalitative og kvantitative metode - den
såkaldte "mixed method", der vil blive anvendt i denne opgave. Opgavens første del består som bekendt af
en beskrivelse af de 11 lokale oversættelsesstrategier eller kategorier, der vil blive anvendt til at analysere
og kategorisere de forskellige informanters oversættelser for at kunne sige noget om tendenserne inden
for to bestemte grupper af oversættere, nemlig modersmålsoversættere og ikke-modersmålsoversættere.
Jeg har i analysen nedenfor ladet mig inspirere af Ann-Sofie Udengaards speciale (Udengaard 2010), hvor
hun netop har brugt denne blanding af metoder til at vurdere oversættelse mellem dansk og spansk.
Udengaard har først lavet en kvalitativ undersøgelse af anvendte strategier i forbindelse med den danske
og spanske tekstning af et afsnit af en sitcom, hvorefter hun lavede en kvantitativ analyse af resultaterne af
den kvalitative undersøgelse for bedre at kunne sammenligne resultaterne (Udengaard 2010). Jeg har i
denne opgave tænkt mig at følge samme fremgangsmåde for at kunne besvare min problemformulering.
Rent praktisk vil den kvalitative analyse af det empiriske i denne opgave bestå i at bestemme, hvilke lokale
oversættelsesstrategier, der er anvendt i de spanske oversættelser vha. Laursens 11 lokale
- Side 20 -
oversættelsesstrategier (Laursen 2011), der er beskrevet tidligere. På basis af resultaterne af den kvalitative
analyse udarbejdes derefter en kvantitativ analyse i form af en sammenligning af de forskellige
informanters oversættelser med henblik på at kunne sige noget generelt om de to gruppers brug af lokale
oversættelsesstrategier. Ifølge Udengaard tages der ved kvantitativ analyse "..udgangspunkt i ”at alt bliver
gjort måleligt, og at undersøgelsesresultaterne bliver præsenteret numerisk” (Andersen og Gamdrup i
Andersen, 1994:59-60 i Udengaard 2010:6). Det vil sige, resultaterne kan klassificeres, tælles og måles." Jeg
har i analysen nedenfor ligesom Udengaard valgt at præsentere den kvantitative analyse i 2 figurer, som vil
blive præsenteret i kapitel 7.3 om den kvantitative analyse nedenfor. Analyseresultaterne, såvel kvalitative
som kvantitative, vil blive sammenfattet i kapitel 7.5 Opsamling på analyse.
7. Analyse
Jeg har i metodeafsnittet ovenfor redegjort for blandingen af den kvalitative og den kvantitative metode,
der vil blive anvendt til denne analyse. For at kunne foretage denne analyse vil den første del af dette
kapitel starte med segmentering af oversættelserne med henblik på senere kategorisering i den kvalitative
analyse. Herefter vil der blive foretaget en kvalitativ analyse, der består i at bestemme, hvilken strategi der
er anvendt i de fire informanters oversættelser til spansk ud fra en række fastsatte parametre – de omtalte
11 lokale oversættelsesstrategier, hvor jeg i bilag 7 har fastsat en oversættelsesstrategi for hver oversætter
og hvert segment. Denne kvalitative analyse vil blive baseret på segmenteringen i bilag 6 (se også kapitel
7.1 nedenfor om segmentering). Endvidere vil den kvalitative analyse danne grundlag for den senere
kvantitative analyse, hvorefter jeg til sidst vil lave en sammenligning af resultaterne af både den kvalitative
og kvantitative analyse med henblik på at kunne vurdere eventuelle forskelle i brugen af lokale
oversættelsesstrategier mellem de to grupper af informanter.
7.1
Segmentering
Ifølge Thagaard er kategorisering det næste skridt i analysen, da en sådan kategorisering kan være med til,
at al information om samme tema samles i én kategori (Thagaard 2004:138). Og netop en inddeling i
kategorier er næste skridt i denne opgave, hvor jeg først har valgt at lave en segmentering af den oversatte
originaltekst og de tilhørende oversættelser i mindre enheder for at få et bedre overblik over hver af de fire
informanters oversættelser (se bilag 6). Segmenterne i bilag 6 er inddelt med segmentnummer i kolonnen
længst til venstre, og de er nummereret fortløbende efter udgangsteksten. Herefter vil jeg kigge på hvert
segment og de tilhørende oversættelser og kategorisere dem efter, hvilken form for lokal
oversættelsesstrategi, der er valgt. Inddelingen er baseret på hele sætninger i udgangsteksten, da jeg
- Side 21 -
vurderede, at dette var den mest hensigtsmæssige opdeling (se kapitel 4 om oversættelsesenheder). I de
tilfælde hvor en oversættelse ikke matcher sætningsstrukturen i udgangsteksten er segmentet delt eller
samlet, så den stemmer overens med segmenterne i udgangsteksten. Denne model er ideel til mit formål
med specialet, hvor jeg ønsker at stille flere forskellige udgaver af en oversættelse af samme tekst op i
forhold til hinanden og i forhold til den oprindelige tekst. Det empiriske materiale består af i alt 57
segmenter, hvoraf SP2 som tidligere nævnt ikke har oversat alle segmenter. Denne segmentering vil som
sagt blive anvendt i den kvalitative og kvantitative analyse nedenfor.
7.2
Kvalitativ analyse
Med udgangspunkt i segmenteringen ovenfor har jeg i bilag 7 angivet hvilken lokal oversættelsesstrategi,
der er anvendt i de enkelte segmenter og for den enkelte oversætter. I denne kvalitative analyse vil jeg
gennemgå de enkelte segmenter og på baggrund af de forskellige informanters oversættelse vil jeg
bestemme den anvendte lokale oversættelsesstrategi. Jeg vil også kommentere den pågældende
oversætters valg af strategi i forhold til Laursens 11 lokale oversættelsesstrategier for til sidst at komme
med en samlet opsummering og vurdering af forskellene mellem modersmåls- og ikke
modersmålsoversætteres brug af lokale oversættelsesstrategier. Eksemplerne i analysen er hentet fra bilag
6 og 7.
I segment 1 er udgangsteksten blevet oversat med tre forskellige termer af de fire informanter, om end
DK1 og DK2's resultater ligner hinanden meget, selv om de ikke er helt ens. Alle fire informanter har valgt
strategi 2 Oversættelseslån, hvor de har valgt at oversætte konstruktionen med en semantisk ækvivalent.
Man kan argumentere for, at de to danske informanters brug af "de" og "para" ikke er almindeligt på
spansk og giver et mindre flydende sprog. De to spanske informanter har begge valgt blot at efterstille
Lindberg.
I segment 2 er udgangsteksten blevet oversat med tre forskellige termer af de fire informanter, nemlig
"contenido del kit", "contenido del conjunto", "contenido del kit" og "contenido de juego de iniciación". Vi
kan altså se, at alle fire informanter har valgt strategi 2 Oversættelseslån, hvor de har valgt at oversætte
konstruktionen med en semantisk ækvivalent. De har også alle valgt at følge syntaksen på spansk. Man kan
argumentere for, at DK1 og SP1's valg af det engelske udtryk kit ikke er helt i overensstemmelse med den
spanske præference for at anvende spanske udtryk frem for fremmedord.
I segment 3-4 ses et eksempel på strategi 5 Perspektivskift på sætningsplan, hvor DK2 har valgt at skrive de
to helsætninger på dansk sammen til en sætning på spansk med sideordning. Dette er helt i
overensstemmelse med den tidligere beskrevne præference på spansk for lange sætninger med flere led.
- Side 22 -
De resterende tre informanter har valgt at bibeholde udgangstekstens opdeling med et punktum og to
helsætninger. Så i dette segment er det faktisk en af de danske informanter, der som den eneste har valgt
at følge en lokal oversættelsesstrategi for denne type sætninger. Man kan dog argumentere for, at
sætningen også fungerer fint på spansk med to sætninger adskilt af et punktum. SP2 har dog valgt en anden
form for perspektivskifte ved at ændre sætningsstrukturen og indsætte en ledsætning. SP2 får derfor også
strategi 5 Perspektivskift. I segment 3-4 ses endnu et eksempel på, at tre af oversætterne har valgt at bruge
engelske termer som "displays" og "marketing", mens SP2 har valgt at bruge "mostradores" og
"comercialización", hvor sidstnævnte, som allerede nævnt, må siges at være mere i tråd med spansk
sprogbrug.
I segment 5 har alle fire informanter valgt ordret oversættelse, hvor de har oversat et substantiv med et
substantiv. Det skal dog bemærkes, at de alle fire har valgt hver sin term for ordet træning i den danske
udgangstekst. I forbindelse med leksikalske valg eller valg af enkeltord findes der ofte flere ækvivalenter for
det samme ord, hvilket også er tilfældet her. I sådanne situationer er det vigtigt at kigge på den
sammenhæng teksten skal anvendes i. Her kan alle fire termer efter min vurdering dog anvendes til at
angive den mening, som den danske udgangstekst indeholder, nemlig læren eller undervisning i at bruge
det omtalte sæt i teksten.
I segment 6 har alle fire informanter naturligt fastholdt deres valg af term i segment 2 med hensyn til
oversættelsen af sæt, og det er selvfølgelig vigtigt at holde fast i sit valg af term hele vejen i gennem en
tekst. DK1 har valgt at bruge verbet "recibir" i nutid, hvor det på spansk er mere almindeligt at anvende
fremtidsformen "visitará" i disse situationer, hvilket begge de spanske informanter da også har gjort.
Endvidere har de spanske informanter begge anvendt den faste kollokation "recibir la visita de alguien",
hvilket giver en mindre markeret oversættelse end de to danske informanters bud.
I segment 7 har både DK1, som jeg kommenterede på ovenfor, og DK2 dog valgt at bruge fremtidsformen
af "recibir". SP1 har til gengæld her valgt at anvende strategi 4 Ordklasseskift, hvor hun har anvendt den
spanske gerundio-form, "irá recibiendo" til at overføre betydningen af "besøger jer løbende". Efter min
mening giver dette end mindre markeret tekst end de tre andre informanter, selv om deres brug af
fremtidsformen af "recibir" selvfølgelig er korrekt.
Segment 8 er af alle fire informanter oversat ved hjælp af ordret oversættelse, hvor jeg igen må sige, at
brugen af ordet "comercialización" hos den spanske oversættergruppe er mere i tråd med den spanske
præference for spanske termer frem for låneord. Af uransagelige årsager har DK1 ikke oversat dette ord.
- Side 23 -
I segment 9 har SP1 brugt strategi 5 Perspektivskift og ændret ordstilling fra den mere passive form på
dansk med et midlertidigt subjekt "der er indeholdt" til at anvende det mere personlige "encontrará" med
et implicit subjekt, hvor der tales direkte til læseren. De tre andre informanter har alle valgt en anden
udgave af den samme strategi, nemlig brug af anaforen "el kit" eller "el conjunto", der er rykket frem i
sætningen i forhold til den danske udgangstekst.
Segment 10 er af alle fire oversat med strategi 3 Ordret oversættelse, hvor ingen har valgt at ændre
sætningsstrukturen i forhold til udgangsteksten. Igen er der i den danske udgangstekst anvendt et engelsk
udtryk, "direct mailing", som både DK1, DK2 og SP2 helt korrekt har valgt at oversætte med en spansk
ækvivalent, nemlig "correo directo" eller "campañas postales directas". Det skal her siges, at SP1 også er
klar over, at den spanske målgruppe ikke nødvendigvis kender fremmedordet, og hun har derfor valgt at
bibeholde ordet, men sætte det i citationstegn.
I segment 11 indeholder den danske udgangstekst en relativsætning, "der er til rådighed", som både DK1 og
SP2 har valgt at oversætte med participialkonstruktion "disponibles" uden verbet "estar", mens de andre to
informanter har lavet ledsætninger i form af "que tenemos a su disposición" og "que están disponibles". I
segment 11 er der ligeledes et eksempel på oversættelsesstrategi 10 Eksplicitering, hvor der er tilføjet la
pagina web hos både DK2 og SP1. Nærmere betegnet er det ved at tilføje redundans på spansk lykkedes at
lave en mindre markeret tekst, da man på spansk ofte anvender denne strategi.
Segment 12 er blot hjemmesidens webadresse, der helt naturligt er bibeholdt i oversættelserne hos alle
fire informanter.
I segment 13 har DK1 igen valgt at lave en eksplicitering på spansk ved at tilføje "la página web" foran
webadressen samt ved at gentage anaforen "área". DK1 har også fundet en fin løsning på spørgsmålet om,
hvorvidt +Partner skal oversættes eller ej, hvor hun har valgt at bibeholde +Partner, men samtidig indsætte
en forklaring ved hjælp af "socios". DK2 har valgt samme strategi med eksplicitering, blot med anaforen
"división". DK2 har dog valgt at oversætte +Partner med +Profesionales. Hun har valgt at udelade Lindberg,
hvilket, jeg mener, er en fejl, da det er vigtigt at fremhæve firmaets navn. De to spanske informanter har
ikke valgt at bruge en anafor, men har blot valgt at overtage strukturen fra den danske sætning. De har
begge valgt at oversætte +Partner med termen "coloborador" og efterstille plustegnet, hvilket giver god
mening, hvis man skal overholde den normale spanske efterstilling af adjektiver. DK1, DK2 og SP2's valg
med at lade den valgt term for Partner stå med stort som i den danske udgangstekst er med til at give den
spanske modtager indtrykket af, at der her af tale om en særlig kategori eller gruppe af mennesker.
- Side 24 -
I segment 14 ses der hos SP1 en brug af strategi 4 Ordklasseskift, hvor brugen af en gerundio, er med til at
forstærke betydningen af "løbende" i den danske udgangstekst og dermed give den spanske modtager et
godt indtryk af Lindberg som samarbejdspartner. Man får dog samme effekt hos DK2 og SP2 med
adverbialerne "continuamente" og "constantemente". Til gengæld virker DK1's konstruktion en smule mere
flad, hvor ytringen fremstår mere som blot en konstatering i nutid.
I segment 15 har både DK1, DK2 og SP2 valgt at oversætte med en infinitivkonstruktion på spansk, dvs.
strategi 4 Ordklasseskift, hvilket er helt i overensstemmelse med den spanske nominalstil. Jeg synes dog
ikke SP1's konstruktion med "en los pedidos" virker markeret, og der er stadig anvendt nominalstil.
I segment 16 har alle fire informanter valgt at anvende den samme term "pedido", hvilket også virker som
den rigtige ækvivalent på spansk i forbindelse med køb via internettet. Der er så uenighed om, hvorvidt det
skal være i ental eller flertal, hvor DK1 har valgt entalsformen "Pedido" og SP1 flertalsformen "Pedidos",
mens DK2 har valgt flertal og i bestemt form.
I segment 17 er der hos DK2 et eksempel på de tidligere omtalte lange og tunge forfelter på spansk, inden
man kommer til verbet "es", dvs. strategi 5 Perspektivskift, mens DK1 har bibeholdt strukturen fra den
danske udgangstekst. DK2 har endvidere valgt at ændre den sidste del af sætningen til ikke at omfatte
forbrugeren, men blot at forretningen skal have det rette udvalg, og dermed bliver betydningen fra den
danske tekst, hvor det er forbrugeren, der skal finde det rette stel, implicit i den spanske sætning. DK1 har
valgt at bruge udtrykket "encontrar su montura", hvor det efter min mening ikke udtrykker tilstrækkelig
entusiasme over at finde det rette stel til forbrugeren, men blot at der skal findes et stel. Den betydning får
SP1 i højere grad fremhævet med udtrykket "la montura adecuada".
I segment 18 har alle informanter lavet en ordret oversættelse af den danske udgangstekst. Igen må jeg
kommentere på, at den spanske oversætter SP1 har valgt at beholde det engelske udtryk e-mail, mens de
to danske informanter begge har valgt at bruge strategi 2 Oversættelseslån og oversætte til "correo
electrónico".
I segment 19 har DK1, DK2 og SP2 alle valgt at oversætte med "soporte", altså et oversættelseslån, hvor
den valgte term har samme semantiske betydning som i udgangsteksten. SP1 har derimod valgt at
oversætte med ordet "Servicio", altså samme strategi, men efter min mening virker oversættelsen mere
markeret, da man oftere anvender udtrykket "soporte" på spansk.
I segment 20 er der igen brugt direkte oversættelse hos de tre første informanter, mens informant SP2 har
valgt strategi 5 Perspektivskift, hvor hun har ændret ordstillingen på spansk. Det giver en langt mindre
- Side 25 -
markeret tekst. For så vidt angår ordet Lindberg har både DK1, DK2 og SP2 valgt at bruge oversættelsen
"los productos de Lindberg", hvilket selvfølgelig er korrekt, men efter min mening fungerer det bedre, hvis
man som SP2 udelader "de" og blot lader Lindberg fungere som et slags efterstillet adjektiv.
Som det er set i mange af de tidligere segmenter har oversætterne også her i segment 21 benyttet sig af
strategi 3 Ordret oversættelse og bibeholdt konstruktionen fra den danske udgangstekst. De forskellige
informanter har dog valgt forskellige måde at udtrykke bydeformen i den danske tekst, hvor DK1 har valgt
en infinitiv, mens DK2 og SP2 har valgt udtrykket "Ponerse en contacto", og SP1 har valgt imperativformen
"Contacte".
Ordet "departamento de atención al cliente" er en semantisk ækvivalent på spansk for "kundeafdeling", og
det er da også denne term, som alle fire informanter har valgt i segment 22. Ellers er der igen for både
segment 22 og 23 valgt ordret oversættelse for alles vedkommende.
Segment 24 indeholder kun en overskrift i form af propriet Lindberg, som naturligvis ikke er blevet oversat.
I segment 25 har DK1 valgt at bruge strategi 5 Perspektivskift i form af en ændring af ordstillingen, hvor "tal
vez" er rykket om forrest i sætningen, mens SP2 har udtrykt det samme med "posiblemente" efter verbet.
SP2 har dog valgt strategien ordret oversættelse. DK2's konstruktion med "tal vez" efter verbet virker
markeret og er ikke i overensstemmelse med den spanske præference for tunge forfelter. SP1 har valgt helt
at udelade udtrykket "måske" og konstaterer blot, at Lindberg har "uno de los mayores..". Alle fire
informanter har valgt at lave en genitiv-konstruktion med "de" for at udtrykke genitiven i den danske
udgangstekst. De har alle fire ligeledes valgt at anvende Lindberg som et efterstillet adjektiv efter "marca",
hvilket er helt i overensstemmelse med den spanske brug af efterstillede adjektiver.
I segment 26 har DK1 valgt en ordret oversættelse, dog med den undtagelse, at adverbiet "sólo" er rykket
frem forrest i sætningen. DK2 har valgt helt at udelade ordet "kun" i forhold til den danske udgangstekst,
hvilket efter min mening ændrer betydningen af sætningen en lille smule på spansk, dog uden at medføre
grundlæggende meningsforstyrrelser. SP1 har som DK1 valgt en ordret oversættelse, men har dog også
flyttet adverbiet frem i sætningen. SP2 har i sin oversættelse lavet et perspektivskift fra en hypotaktisk til
en parataktisk sætningskonstruktion med to ledsætninger forbundet med og. Dette kan umiddelbart virke
lidt forkert, da det som tidligere nævnt normalt er lige modsat på spansk, men jeg synes, at der er tale om
en flydende og umarkeret tekst i oversættelsen.
Den samme problematik gør sig gældende i segment 27, hvor den danske udgangstekst er meget lang og
med en indskudt ledsætning, før den kommer til verbet, mens alle fire informanter i deres oversættelse har
- Side 26 -
valgt at flytte verbet helt frem i sætningen og dermed gøre forfeltet meget kort. Man kan argumentere for,
at dette er i modstrid med den spanske præference for tunge forfelter, men jeg synes det giver en flydende
og mindre markeret tekst, hvor den danske udgangstekst faktiske virker en smule tung.
I segment 28 har de to danske oversættere, DK1 og DK2 valgt en ordret oversættelse, hvor de følger
strukturen i den danske udgangstekst. Det samme gør sig gældende for SP2 og til en vis grad også SP1, der
dog har valgt at omskrive den sidste del af sætningen. I stedet for at skrive "equipar" eller "vestir" som de
andre, har hun valgt at bruge udtrykket "atender a las necesidades", som har en lidt anden betydning end
at "ekvipere" som i den danske udgangstekst. Jeg synes dog, at denne omskrivning er helt i tråd med
tekstens formål, nemlig at sælge brandet Lindberg, da hun får fremhævet, at de kan klare alle behov. Med
hensyn til ordvalg vil jeg mene, at DK2's valg af verbet "suplementar" er forkert, hvor verbet
"complementar", som er valgt af de andre tre informanter er mere semantisk ækvivalent og mindre
markeret.
I segment 29 har DK1 og SP1 valgt en helt ordret oversættelse med præcis samme ordstilling og struktur
som den danske udgangstekst. DK2 har valgt at bruge en eksplicitering ved at sætte ordet "gafas" foran
navnet på brillen, og hun har ligeledes valgt at indsætte participiet "hechas". DK2 har altså både gjort brug
af strategierne eksplicitering og udvidelse i sin oversættelse.
I segment 30 har de to danske oversættere valgt en stort set ordret oversættelse, dog har DK1 valgt
oversætte ordet "så" med "por lo tanto", hvilket efter min mening giver en helt anden årsagssammenhæng
i den spanske oversættelse i forhold til den danske udgangstekst. SP1 har valgt at bruge strategien
perspektivskifte ved at bruge gerundium til at udtrykke konnektoren "således at" i den danske
udgangstekst, hvor den dermed bruges til at udtrykke kausal eller modal betydning.
I segment 31 har de tre informanter alle valgt at bruge eksplicitering ved at bruge ordet "gafa/gafas" foran
brillens navn LINDBERG Acetanium. Generelt har de to danske informanter brug ordret oversættelse, mens
SP1 har lavet en udvidelse i den spanske oversættelse ved at tilføje "las necesidades". Denne udvidelse
giver efter min vurdering god mening, da den netop fremhæver behovene hos den enkelte bruger, hvilket
er i tråd med tekstens formål. Endvidere har SP1 også foretaget et perspektivskift ved at skifte fra et
positivt fortegn på dansk (utraditionelt) til et negativt fortegn på spansk (no es común). Dette er helt i
overensstemmelse med spansk sprogbrug og giver igen en langt mindre markeret oversættelse.
I segment 32 har DK1 og SP1 stort set oversat sætningen identisk med en ordret oversættelse. DK2 har også
lavet en ordret oversættelse, men til gengæld valgt den ikke særlig mundrette oversættelse med "el más
grande". DK2 har også valgt en verbalkonstruktion med "para construir", mens DK1 og SP1 har valgt en
- Side 27 -
nominalkonstruktion med "sistema de construcción", hvilket er helt i overensstemmelse med den spanske
præference for nominalstil.
I segment 33 har DK1 lavet en fuldstændig ordret oversættelse uden ændring af strukturen i den danske
udgangstekst. DK2 har brugt strategi 10 eksplicitering i form af redundans ved at tilføje "invisibles" foran
"gafas", hvilket giver en god sammenhæng med foregående sætning. SP1 har valgt at bruge strategi 4.
Ordklasseskift i form af en gerundio, der angiver en kausal betydning og en mindre markeret spansk tekst.
I segment 34 har alle tre valgt en meget ordret oversættelse, men DK1 har dog valgt at tilføje "gafas",
hvilket som tidligere beskrevet giver den redundans, som man har præference for på spansk.
I segment 35 har DK1 brugt ordret oversættelse, hvor den eneste ændring er, at "fuldrands" er oversat med
udtrykket "con marco", hvor der i stedet for et sammensat substantiv på dansk er anvendt en præposition
efterfulgt af et substantiv. Der er også sneget sig en grammatisk fejl ind i oversættelsen, da "fabricado"
viser tilbage til "gafa" i hunkøn og dermed skulle have været oversat med "fabricada". DK2 har tilføjet "las
gafas" som en eksplicitering i form af redundans. Endvidere har DK2 valgt at inddele sætningen i to med et
punktum efter "confortables", hvilket ikke er typisk for spansk sætningsstruktur og efter min mening
angiver en forkert årsagssammenhæng med "pero" i den efterfølgende sætning. SP1 har valgt at bruge et
eksempel på udvidelse ved at tilføje "hecha" i forhold til den danske udgangstekst. SP1 har endvidere
udeladt adjektivet komfortabel fra den danske udgangstekst, hvilket, jeg mener, er en fejl, da dette er et
vigtigt salgsargument, der udgår. SP2 har indsat "las" i forfeltet på den spanske sætning, hvilket er i tråd
med den spanske præference for anaforer og tunge forfelter. I den sidste del af sætningen, hvor der i den
danske tekst er anvendt en præposition og en substantivkonstruktion, har SP2 i stedet valgt at bruge en
ledsætning med et finit verbal.
I segment 36 har DK2 og SP2 helt ordret skrevet det samme, og begge har valgt strategien ordret
oversættelse. SP1 har ligeledes valgt stort set samme oversættelse, men har udeladt adverbiet "muy",
hvilket efter min mening er unødvendigt, da det ændrer udtrykket for, hvor elegant brillen er, som jo netop
er et salgsargument i den danske udgangstekst. DK1 har valgt at bruge strategi 10 eksplicitering ved at
indføre et implicit subjekt, "la gafa", i verbet "tiene".
I segment 37 har DK1 valgt en ordret oversættelse, hvor den danske udgangsteksts struktur bibeholdes.
DK2 har som i mange af de ovennævnte segmenter tilføjet "las gafas", hvilket er med til at skabe den
redundans, som ofte kendetegner spanske tekster. Da DK2 har valgt at anvende termen "gafas" i flertal, har
der sneget sig en lille grammatisk fejl ind, da verbet "subrayar" skulle have været i flertal. SP1 har i stedet
for dette verbum valgt verbet "resaltar", men efter min mening er begge verber semantisk ækvivalente i
- Side 28 -
denne sammenhæng. Herudover har SP1 valgt en meget ordret oversættelse. SP2 har valgt at skabe
redundans ved at anvende anaforen "las" og derefter "son gafas", hvilket giver et flydende og mindre
markeret spansk. Endvidere har SP2 valgt at omskrive adverbiet "stilfuldt" i den danske udgangstekst med
"buen gusto" i den spanske.
I segment 38 har DK1 generelt valgt en ordret oversættelse, men hun har dog brugt en verbalkonstruktion i
form af ledsætningen "lo que resulta en" til at gengive den danske udgangstekst, hvor der er anvendt en
nominalkonstruktion. Dette er altså det modsatte af, hvad der normalt anvendes på henholdsvis dansk og
spansk, men virker efter min mening ikke markeret. Både DK2 og SP2 har anvendt eksplicitering ved hjælp
af redundans ved at sætte "Las gafas" ind foran brillens navn og dermed understrege, at der er tale om
briller. DK2 har anvendt en relativ ledsætning, "lo cual significa", til at udtrykke den danske udgangsteksts
ledsætning, der indledes med hvor. Her har DK2 altså valgt at ændre sætningsstrukturen ved hjælp af
perspektivskift. Endvidere er der også foretaget et ordklasseskift, da DK2 har valgt at anvende en gerundioform til at angive kausaliteten fra den danske udgangstekst. Dette er en rigtig god løsning, der får teksten til
at virke umarkeret og flydende i den spanske udgave. SP1 har valgt en ordret oversættelse, hvor hun dog
har valgt at udelade ordet let i beskrivelsen af brillerne, hvilket jeg finder unødvendigt. SP2 har også valgt at
ændre sætningsstrukturen og bruge en relativsætning til at beskrive brillen.
I segment 39 har DK1 efter min mening valgt en forkert kollokation med "en donde quiera", der lyder
meget markeret, hvor de to spanske informanters udgaver virker mindre markerede. DK1 har valgt at
brugen strategi 5 Perspektivskift til at lave en synsvinkelskift fra "skal stort set aldrig justeres" i den danske
udgangstekst til "sólo es necesario ajustarla con poca frecuencia". DK2 har lavet en helt anden og meget
mindre omfattende version af den danske udgangstekst, som efter min mening slet ikke får det budskab
frem, som den danske tekst indeholder. DK2 har udeladt, "brillen altid sidder som den skal", ved at slå det
sammen med "og skal stort set aldrig justeres" i den spanske sætning. Det betyder også, at DK2 har lavet en
parataktisk sætningskonstruktion forbundet med "y". Det betyder, at jeg har valgt at give denne informant
strategi 5. Perspektivskift i bilag 7, selv om det ikke er et oplagt tilfælde. Både SP1 og SP2 har begge valgt en
helt ordret oversættelse.
I segment 40 har DK1 valgt en ordret oversættelse. DK2 har valgt at anvende redundans ved at indsætte
"dichas gafas" forrest i sætningen, hvilket giver en sætningsstruktur, som er almindelig på spansk med et
tungere forfelt og en gentagelse af ordet briller. Endvidere har DK2 valgt at omskrive til en ledsætning i
stedet for blot en verbalkonstruktion på dansk. Efter min mening giver dette dog samme resultat, og det
virker ikke markeret. SP1 har valgt en næsten ordret oversættelse, men har dog valgt at bruge "se venden"
i stedte for et udtryk for "findes" som i den danske udgangstekst. Selv om de to termer ikke umiddelbart er
- Side 29 -
semantiske ækvivalenter, vurderer jeg dog, at de alligevel i høj grad giver udtryk for det samme, nemlig at
modellerne fås i forskellige modeller og farver. SP2 har valgt at ændre sætningsstrukturen i forhold til den
danske udgangstekst ved at lave en ledsætning på spansk. Jeg mener dog, ligesom det var tilfældet for DK2,
at dette ikke har en reel betydningsændring, og man kunne lige så vel have beholdt strukturen fra den
danske udgangstekst i den spanske tekst, som det var tilfældet med SP1.
I segment 41 har alle fire informanter valgt en ordret oversættelse, hvilket fungerer fint, og denne løsning
virker ikke markeret.
Segment 42 har DK1 valgt termen "gafas al aire", hvilket efter min mening virker en smule markeret. En
søgning på Google viser dog, at den valgte term eksisterer og anvendes. Der er dog langt flere match på
termen "gafas sin montura", som er valgt af både SP1 og SP2. Generelt er der valgt en ordret oversættelse
hos alle fire informanter.
Generelt har de fire informanter i segment 43 lavet næsten ordrette oversættelser, men de har alle valgt at
udelade visse ord, hvor DK1 har udeladt ordene "super-slimline minimalistisk". DK2 er heller ikke helt lykkes
med at få gengivet udtrykket, idet "super simples" efter min mening ikke er semantisk ækvivalent for denne
term. Endvidere mangler DK2 et "se" i sin sætningskonstruktion for at angive passiv, hvilket får teksten til at
virke markeret. SP1 har udeladt ordet fleksibel, hvilket efter min mening er unødvendigt og
meningsforandrende i forhold til den danske udgangstekst. Fleksibel er jo også en del af salgsargumentet,
og der er derfor ingen grund til at udelade dette ord. SP1 har til gengæld valgt strategi 4 Ordklasseskift ved
at ændre verbalkonstruktionen "at det er lykkedes" til en nominalkonstruktion på spansk med "todo un
éxito". SP2 har valgt en verbalkonstruktion med en relativsætning, hvilket giver en umarkeret tekst, da der
dermed opnås de for spansk så kendetegnende lange sætningskonstruktioner. Det samme gør sig
gældende længere nede i segmentet, hvor der er indsat endnu en ledsætning, der starter med "que
combinan", og som gør teksten mere flydende.
I segment 44 har DK1 anvendt strategi 8 udvidelse ved at tilføje "el año", så man derved opnår den
foretrukne spanske stil, der gerne anvender redundans. Alle fire informanter har valgt at bruge Lindberg
som efterstillet adjektiv, hvilket jeg, som tidligere nævnt, også mener, er korrekt. DK2 har brugt helt ordret
oversættelse, mens SP1 har valgt at bruge strategien udvidelse ved at tilføje "con la introducción de". Efter
min mening gør denne tilføjelse teksten mere flydende og mindre markeret. Endvidere har SP1 brugt
termen "contribuir", der viser, at der er tale om at have bidraget til at have skabt, hvorimod "creado" hos
DK1 angiver, at brillerne har skabt det selv. SP2 har valgt at lave udtrykket "helt i tidens ånd" om til en
- Side 30 -
verbalkonstruktion med en ledsætning på spansk, hvilket giver et mere flydende sprog, dvs. et
ordklasseskift.
I segment 45 har DK1 valgt en ordret oversættelse, men hun har dog valgt at tilføje den høflige tiltaleform
med "su estilo personal" i stedet for den bestemte artikel i "den personlige stil". DK2 har valgt at anvende
strategi 5 Perspektivskifte og har lavet en parataktisk sætningskonstruktion med "y" og verbet "tienen", der
giver en fin flydende tekst. SP1 og SP2 har valgt en ordret oversættelse, men SP2 har dog indsat "las" og
dermed skabt den velkendte redundans på spansk.
I segment 46 har DK1 og DK2 ordret oversættelse, mens SP1 har anvendt strategi 8 Udvidelse med
tilføjelsen af ledsætningen "a la vez que" og "sin olvidar”. Begge dele giver en mere flydende tekst. SP2 har
som de to danske oversættere valgt ordret oversættelse. Det skal dog her tilføjes, at alle tre informanters
valg af ordret oversættelse også fungerer rigtig fint i denne sætning efter min mening.
I segment 47 har alle fire informanter valgt en ordret oversættelse, som fungerer fint. Jeg synes dog ikke,
at DK1's valg af termen "última" er det rigtige, da jeg foretrækker de andre tre informanters strategi med at
anvende "más reciente" til at angive termen "seneste". SP2 har valgt at foranstille "más reciente", og selv
om det rent sprogligt og grammatisk er helt korrekt, ville jeg alligevel foretrække, hvis spaniernes
præference for efterstillede adjektiver var blevet overholdt her som hos de andre informanter.
I segment 48 har DK1 valgt at bruge strategi 4 Ordklasseskift ved at bruge en gerundio til at angive
modalitet. DK2 har lavet en ordret oversættelse, hvor jeg dog ikke synes, at hendes oversættelse af
"minimalistisk" med "simple" er semantisk ækvivalent. Den virker derfor markeret. SP1 har valgt en ordret
oversættelse, men har brugt det personlige pronomen "su", der dermed anvendes som kohærensmarkør
og viser tilbage til den omtalte brille i sætningen. Kollokationen "servir de", som SP1 har anvendt i sin
oversættelse, er et typisk spansk udtryk, der fungerer godt og giver et mindre markeret sprog. SP2 har valgt
en ordret oversættelse.
I segment 49 har både DK1, DK2, SP1 og SP2 valgt en ordret oversættelse, men DK2 har dog valgt at tilføje
"las gafas". Denne redundans er meget typisk for spansk og giver dermed et indtryk af typisk spansk
skriftsprog. Både DK2 og SP2 har valgt at foranstille adjektivet i "bajo peso", hvor jeg ville have foretrukket
den normale spanske præference for efterstillede adjektiver. Jeg kan godt lide SP1's valg af termen
"garantizada" i stedet for "asegurada", men de andre tre informanters valg er også helt korrekt semantisk
set.
- Side 31 -
I segment 50 har DK1, SP1 og SP2 alle valgt en kohærensmarkør i form af det demonstrative pronomen
"esta", hvor samhørigheden med en tidligere referent, i dette tilfælde den omtalte kollektion, tydeligt er
angivet. DK1 bruger udtrykket "constar de", hvor jeg synes, at de andre informanters valg af "incluir" giver
et mindre markeret sprog i forhold til den danske udgangstekst. De har alle valgt at anvende termen
"adolescentes" i stedet for teenagere, hvilket er i tråd med den spanske præference for ikke-udenlandske
udtryk. SP1 og SP2 bruger begge ordret oversættelse. De to danske oversættere har begge valgt at anvende
strategi 5 Perspektivskift ved at ændre sætningsstrukturen og lave parataktiske sætninger. Især for DK2
fungerer det rigtig godt, da hun i segment 51 gentager ordet "generación", så der vises tilbage til segment
50. I segment 51 har både DK1 og DK2 som sagt valgt at fortsætte sætningen fra segment 50. SP1 og SP2
lavede jo en helsætning i segment 50 og indleder derfor en ny sætning i segment 51. Her har SP1 valgt at
lave en ordret oversættelse, men har dog ændret sætningsstrukturen, så sætningen i stedet fortsætter til
segment 52 med et adverbialled. SP2 har oversat segment 51 med en ordret oversættelse. I segment 52 har
DK1 valgt en ordret oversættelse, hvor hun dog har tilføjet "la gafa" som en form for redundans. Hvis jeg
skal give et samlet overblik over de tre segmenter 50-52, hvor der er anvendt meget forskellige strategier
hos de fire informanter, har DK1 benyttet strategi 5 Perspektivskifte i både segment 50 og 51, og i segment
52 er der anvendt strategi 3 Ordret oversættelse samt eksplicitering. Man kan argumentere for, at DK1 med
sit valg har udeladt dele af sætningen fra segment 51 ved sin sammenskrivning af de to segmenter.
Endvidere får brugen af det engelske udtryk "high tech" teksten til at virke markeret. DK2 har ligesom DK1
brugt strategi 5 Perspektivskifte til at ændre sætningsstrukturen i segment 50/51, hvilket fungerer rigtig
fint, men til gengæld har hun helt valgt at udelade segment 52, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt for den
samlede tekst. SP1 lavede i segment 50 en ordret oversættelse, hvilket også næsten er tilfældet med
segment 51 og 52, dog med en ændring af sætningskonstruktionen mellem segment 51 og 52. SP2 har som
den eneste valgt ordret oversættelse hele vejen igennem de tre segmenter. Generelt fungerer begge de to
spanske modersmålsoversætteres tekst bedst, idet de danske informanter begge har udeladt dele af
teksten, og at den generelt virker mere markeret hos disse to informanter.
I segment 53 har DK1 valgt en ordret oversættelse. DK2 har også valgt at oversætte første del af sætningen
ordret, men DK2 har så valgt at indsætte et punktum og lave en ny helsætning, hvilket er i modstrid med
den spanske præference for hypotaktiske sætningskonstruktioner og generelt lange sætninger. SP1 har
valgt en ordret oversættelse. Med hensyn til valg af verber har SP1 brugt verbet "incluir", men jeg synes
faktisk, at verbet "ofrecer" hos de to danske informanter fungerer bedre og er mere semantisk ækvivalent i
forhold til den danske udgangstekst. Til gengæld fungerer kollokationen "mundo de óptica" hos SP1 bedre
end hos de danske informanter, da "mundo de gafas" kan virke en smule markeret i den spanske
- Side 32 -
oversættelse. Dog skal det her tilføjes, at "brilleverdenen" på dansk også virker markeret. Dermed kan
begge gruppers løsninger fungere.
I segment 54 har DK1 igen valgt en ordret oversættelse, men man kan måske argumentere for, at valget af
"imposible" virker lidt markeret, hvor den spanske informant SP1's brug af "inalcanzable" er mere
semantisk ækvivalent i forhold til den danske udgangstekst. DK2's næsten ordrette oversættelse virker
meget markeret, navnlig med hensyn til ordvalget af "distinguido" og "simple", der efter min mening slet
ikke udtrykker budskabet fra den danske udgangstekst, hvor der er brugt "raffineret" og "minimalistisk".
Endvidere synes jeg heller ikke at kollokationen "dar una expresión" fungerer på spansk, da denne også
virker meget markeret. SP1 har valgt strategi 8 Udvidelse, hvor hun har skiftet fra en ledsætning på dansk til
en participialkonstruktion med "inalcanzable" på spansk, hvilket er helt i tråd med spansk sprogbrug.
I segment 55 har alle tre informanter valgt at bruge ordret oversættelse. Jeg synes dog, at DK1's valg af
verbet "posibilitar" virker markeret, og jeg mener, at "ofrecer la posibilidad de", som de to andre
informanter har valgt fungerer bedre.
I segment 56 indeholder DK1's oversættelse en grammatisk fejl, hvor verbet "es" skulle have været bøjet i
flertalsformen "son". Mens der på dansk er brugt termerne "særlig" og "unik", har DK1 her valgt kun at
bruge "única" til at beskrive begge dele. DK1 har valgt at bruge strategi 5 Perspektivskift og lave en ændring
af sætningskonstruktionen, hvor hun har valgt at indsætte et semikolon i stedet for punktum. Efter min
mening er dette ikke nødvendigt, da hun alligevel ikke opnår effekten af en parataktisk struktur. DK2 har
valgt en ordret oversættelse, hvor jeg dog ville have indsat ordet "únicas" efter "patillas". SP1 har valgt en
helt ordret oversættelse.
I segment 57 har DK1 valgt en ordret oversættelse, dog med ændringen ovenfor, hvor der er indsat
semikolon i stedet for punktum, hvilket medfører, at segment 57 starter med lille begyndelsesbogstav. DK2
har valgt en ordret oversættelse, og det samme gør sig gældende for SP1. For så vidt angår SP1's
oversættelse, virker valget af termen "asta" forkert, da hun hele vejen ellers har brugt termen "varilla" om
brillestængerne". Til gengæld er valget af "intensidad" i forbindelse med farvedybde en bedre semantisk
ækvivalent end DK1 og DK2's brug af "profundidad", der dog også er korrekt.
7.2.1 Opsamling på kvalitativ analyse
I ovenstående analyse har jeg kigget på hvert enkelt segment og bestemt, hvilken eller hvilke strategier den
enkelte oversætter havde anvendt. Disse resultater og bestemmelsen af strategier vil også blive anvendt til
den kvantitative analyse i kapitlet nedenfor. Dette afsnit vil indeholde en opsamling på ovenstående
- Side 33 -
analyse med henblik på at give et samlet overblik over anvendelsen af lokale oversættelsesstrategier hos
henholdsvis den danske og den spanske informantgruppe med henblik på at vurdere, hvorvidt der er
forskel, og i så fald hvilke, på brugen af disse, for så vidt angår modersmåls- og ikkemodersmålsoversættere.
I analysen gennemgik jeg hvert segment et af gangen, og denne gennemgang og analyse viste, hvilke
strategier den enkelte informant havde valgt og bruge, og i visse tilfælde kommenterede jeg også på
hensigtsmæssigheden af dette valg. Der forekom ret tidligt et mønster, hvor jeg kunne se, at der i høj grad
var anvendt et begrænset udvalg af de tilgængelige strategier, dvs. at der var indtil flere af Laursens 11
lokale oversættelsesstrategier, der slet ikke var anvendt af nogen af informanterne i hverken den danske
eller den spanske gruppe. Således så jeg ingen eksempler på brugen af hverken strategien lån, ækvivalens,
udeladelse eller tilpasning. Endvidere var strategien kontraktion heller ikke anvendt. Den manglende brug
af udeladelse og kontraktion giver dog meget god mening, da disse strategier som beskrevet i teorien om
lokale oversættelsesstrategier som udgangspunkt anvendes ved oversættelse fra spansk til dansk, hvilket jo
ikke er tilfældet i denne opgave. Eksempler på brugen af strategi 2 Oversættelseslån så vi i segment 1 og 2
samt 18 og 19, hvor de primært er anvendt i overskrifter med et enkelt substantiv i udgangsteksten. I
segment 18 havde de danske informanter brugt oversættelseslån, da de begge valgte termen "correo
electrónico", som er en tilsvarende semantisk ækvivalent på spansk.
Generelt viste analysen mange eksempler på, at der i markant grad er anvendt strategi 3 Ordret
oversættelse hos både de danske og de spanske informantgrupper i hele teksten. Denne strategi var klart
den mest brugte strategi hos alle fire informanter. Dette kan til dels skyldes den valgte udgangstekst, hvis
struktur og ordstilling i nogen grad lægger op til en ordret oversættelse uden brug af voldsomme ændringer
i den spanske oversættelse i forhold til den danske udgangstekst. Det er muligt, at en anden udgangstekst
ville vise et andet resultat, hvilket dog ville kræve yderligere undersøgelser. Eksempler på brugen af strategi
3 ses blandt i segment 10, hvor alle fire informanter har valgt at oversætte den danske udgangstekst helt
ordret uden ændring af ordstilling, sætningssyntaks eller andet. Den er desuden blev anvendt ofte i
overskrifter.
Strategi 4 Ordklasseskift er blevet anvendt få gange, men et godt eksempel herpå er segment 15, hvor tre
af informanterne har valgt denne strategi med brug af en infinitivkonstruktion. Dette er i høj grad med til at
give en umarkeret tekst, da denne form for nominalstil ofte foretrækkes på spansk. Et andet eksempel,
hvor der er anvendt ordklasseskift er med brugen af gerundio i segment 7, hvor den spanske informant SP1
har brugt gerundio til at gengive den danske betydning af at modtage besøg løbende. Den spanske
informantgruppe gjorde flere gange brug af denne strategi i segmenter som 14 og 33. Men også de danske
- Side 34 -
informanter havde enkelte steder anvendt denne strategi. Et godt eksempel på dette er segment 48, hvor
DK1 har anvendt gerundio-formen til at beskrive modalitet, altså hvordan den usynlige front er med til at
skabe et minimalistisk udtryk. På denne måde har DK1 skabt en meget flydende tekst.
Strategi 5 Perspektivskift er den næst mest anvendte strategi i den kvalitative analyse. Denne strategi kan
som beskrevet i teorien om lokale oversættelsesstrategier udmønte sig på forskellig vis. En måde at
foretage et perspektivskifte på, er ved at ændre ordstillingen på spansk, så man får de foretrukne lange og
tunge forfelter på spansk. Et eksempel på dette er segment 17, hvor DK2 har valgt at flytte en stor del af
sætningen frem før det finitte verbal "es", mens der på dansk er blot er et enkelt led i forfeltet. Her har DK2
altså med succes anvendt strategien perspektivskift til at skabe en mindre markeret tekst. En anden
anvendelse af perspektivskift ses i segment 50-52, hvor vi ser, hvordan indtil flere af informanterne har
ændret sætningsstrukturen for at opnå en mere idiomatisk tekst på spansk.
Strategi 8 Udvidelse er stort set kun anvendt af de spanske modersmålsoversættere, og i denne gruppe
udelukkende af SP1, som har brugt den hele fem gange. Eksempler på brugen af udvidelse ses i segment 35,
hvor SP1 har lavet en udvidelse med tilføjelsen af "hecha", og segment 44, hvor den danske informant DK1
har udvidet med tilføjelsen "el año". Sidstnævnte er med til at skabe den form for redundans eller
gentagelse, som man gerne vil have på spansk, og giver derfor en mindre markeret tekst.
Strategi 10 Eksplicitering kan som beskrevet i teorien anvendes på forskellige måder, men i den kvalitative
analyse er den primært blevet anvendt til at skabe redundans og som kohærensmarkør, navnlig ved at
gentage termen "gafa" eller "gafas". Eksempler på dette ses i segment 11, hvor DK2 og SP2 begge har valgt
at tilføje "página web" for at skabe redundans, eller segment 31, hvor alle tre informanter har brugt
eksplicitering med tilføjelsen af "gafa" for at skabe en kohærensmarkering med sætningen før samt
understrege, at der er tale om en brille, hvilket ikke tydeligt fremgår af navnet Lindberg Acetanium.
Endvidere viste den kvalitative analyse udover eksempler på brugen af lokale oversættelsesstrategier som
beskrevet ovenfor også noget om oversættelsen af fremmedsproglige udtryk på engelsk, hvor vi
eksempelvis i segment 2, 3 og 8 så, at engelske udtryk som displays, kits og marketing blev anvendt, selv
om de ifølge de lokale oversættelsesstrategier for spansk ikke bør anvendes, da det på spansk normalt
foretrækkes, at de oversættes med semantisk ækvivalente udtryk. Denne praksis med at bibeholde
udtrykkene på engelsk sås dog både hos de spanske modersmålsoversættere og den danske grupper af
informanter.
Ligeledes viste analysen flere eksempler på steder, hvor informanterne havde udeladt dele af teksten eller
valgt den forkerte, således at udtrykket fra den danske udgangstekst ikke blev gengivet korrekt. Dette
- Side 35 -
havde i segmenter som eksempelvis segment 35, 36 og 43 den konsekvens, at vigtige salgsargumenter, der
var en del af udgangsteksten formål, ikke blev gengivet i den spanske oversættelse. Tankevækkende nok
var to af de tre nævnte eksempler fra en af de spanske modersmålsoversættere. I segment 17 så vi en del
af det samme problem, hvor den ene af de danske informanter med udtrykket "encontrar su montura" ikke
i samme grad som de spanske modersmålsoversættere formåede at gengive udgangstekstens entusiasme
med hensyn til at finde det rette stel til kundens behov. Der var ligeledes adskillige eksempler på, at de
spanske modersmålsoversætteres tekster var mindre markerede og mere naturlige. De danske tekster var i
mange af disse eksempler sådan set korrekte, men der er alligevel noget, der gør, at man studser over
formuleringen, og de derved virker markerede. Der er dog også ganske få eksempler på det modsatte, hvor
den danske fungerer bedst, eller hvor både den danske og spanske fungerer lige godt.
Endvidere fremstod de spanske informanters tekster mere flydende og levende, hvilket især er en fordel i
forbindelse med denne type udgangstekst, der har til formål at sælge eller markedsføre produkter. Et
eksempel på dette kunne være segment 28, hvor den spanske informant SP1 med sit ordvalg får fremhævet
vigtigheden af kundens behov. I segment 6 er der ligeledes et eksempel på den mere flydende og
umarkerede tekst, hvor de to spanske informanter har brugt en mere velfungerende kollokation end de
danske informanter.
I gennemgangen af segmenterne oplevede jeg også, at der visse steder opstod grammatiske fejl i de danske
informanters oversættelser, hvilket ikke var tilfældet hos de spanske modersmålsoversættere. Det drejede
sig primært om adjektivernes bøjningsendelser og er selvfølgelig fejl, der ikke må være i oversættelser til
det spanske marked.
Noget af det vigtigste at få fremhævet i forbindelse med den kvalitative analyse er, at selv om der i et
segment er anvendt samme strategi hos en eller flere informanter, betyder det ikke nødvendigt vis, at
denne strategi er blevet gennemført eller udmønter sig på samme vis i teksten. Et eksempel på dette ses i
segment 35, hvor både DK2 og SP2 har valgt strategi 5 Perspektivskift, men hvor SP2's ændring af forfelt og
tilføjelse af en ledsætning giver en mindre markeret og mere flydende tekst end DK2's brug af samme
strategi ved at indsætte et punktum og dermed lave en kortere sætning på spansk i modstrid med spanske
konventioner og præference for lange sætninger med flere led. Her kan vi altså se, at selv om der er
anvendt samme strategi, giver det ikke nødvendigvis samme resultat.
Analysen har vist, at der er forskelle i anvendelsen af lokale oversættelsesstrategier hos modersmåls- og
ikke-modersmålsoversættere, men den kvalitative analyse siger mindre om, hvorvidt de spanske
modersmålsoversættere har lavet mere korrekte oversættelser. Oversættelse er ikke en eksakt videnskab,
- Side 36 -
og i mange tilfælde vil flere forskellige løsninger være korrekte. Der har vist sig en tendens til et mere
idiomatisk og mindre markeret sprog hos de spanske modersmålsoversættere, men om dette er en generel
tendens ville kræve en større undersøgelse og stikprøvestørrelse end den lille gruppe af informanter, der er
anvendt i dette speciale. Kompetenceforskelle hos de forskellige informanter kan påvirke resultatet i så lille
en stikprøvestørrelse som denne og siger ikke nødvendigvis noget generelt om den pågældende gruppe af
oversættere. Ligeledes kunne en yderligere undersøgelse også omfatte kriterier som erfaring hos den
enkelte informant. I denne undersøgelse kan den større erfaring hos de to spanske informanter også have
påvirket resultatet, og det kan være svært at skelne mellem, hvorvidt det er det faktum, at de har spansk
som modersmål, der gør deres sprog mere flydende, eller om dette i højere grad skyldes deres erfaring som
oversættere.
I det følgende afsnit vil den kvalitative analyse blive illustreret og belyst ved hjælp af diagrammer, hvilket vil
give et bedre overblik over fordelingen af de forskellige anvendte strategier i det enkelte segment for hver
af de to grupper af modersmålsoversættere og ikke-modersmålsoversættere. Dette gør det nemmere at se,
hvilke ligheder og forskelle der måtte være på brugen af disse strategier, så det bliver nemmere at besvare
problemformuleringen.
7.3
Kvantitativ analyse
Som beskrevet tidligere i opgaven vil resultaterne af den kvalitative analyse ovenfor og bestemmelsen af de
valgte strategier for hver af informanterne i dette afsnit blive anvendt til at foretage en kvantitativ analyse.
Den kvantitative del vil blive illustreret ved hjælp af resultaterne fra den kvalitative analyse i form af to
optællinger, hvor den første vil blive gengivet med diagram 1 og diagram 2, og den næste med diagram 3
og 4. Da formålet med opgaven er at undersøge modersmåls- og ikke-modersmålsoversætteres anvendelse
af lokale oversættelsesstrategier, forekommer det hensigtsmæssigt først at foretage en optælling af de
anvendte strategier i de enkelte segmenter for hver informantgruppe, dvs. hvor mange gange hver strategi
er anvendt af henholdsvis den danske og den spanske informantgruppe. Denne optælling ses i diagram 1
nedenfor.
- Side 37 -
Diagram 1
DK
SP
75
68
00
1
86
2
56
3
4
2015
5
14
00
00
25
00
6
7
8
9
5
00
10
11
Af diagrammet kan vi se, at det for begge informantgruppers vedkommende er strategi 3 Ordret
oversættelse, der er anvendt oftest. Endvidere fremgår det, at strategien er anvendt flest gange af den
danske informantgruppe. En anden interessant strategi i forhold til forskellene på den danske og spanske
informantgruppe er strategi 5 Perspektivskifte, som der er næst flest forekomster af hos begge
informantgrupper, dog flere i den danske gruppe. Ydermere finder jeg det interessant, at der i den danske
informantgruppe kun er to forekomster af strategi 8, mens den samme strategi er anvendt hele fem gange i
den spanske informantgruppe. Da strategi 8 Udvidelse er meget typisk for spansk sprogbrug, hvor man
gerne bruger lange sætninger eller syntagmer, vil det være naturligt, at denne anvendes ofte. Det kan
derfor konkluderes, at den spanske informantgruppes øgede brug af denne, kan være en medvirkende
årsag til de mindre markerede oversættelser i denne gruppe. Endelig er der en tydeligt øget anvendelse af
strategi 10 Eksplicitering for den danske informantgruppe, næsten tre gange så meget som i den spanske
informantgruppe. Vi ved fra den kvalitative analyse ovenfor, at strategien eksplicitering i langt de fleste
tilfælde dækker over redundans, som ofte anvendes på spansk. Det er derfor tankevækkende, at denne
strategi, som efter min mening giver et flydende og mindre markeret spansk, ikke anvendes oftere af den
spanske informantgruppe. Disse fire strategier er de mest fremtrædende i diagram 1. Der er anvendt
enkelte af de andre strategier, men i cirka samme grad i begge informantgrupper. Dog skal det i forbindelse
med strategi 4 Ordklasseskift bemærkes, at selv om denne ifølge diagrammet er anvendt næsten lige meget
hos de to informantgrupper, viste den kvalitative analyse, at måden, den var blevet anvendt på, og typen af
ordklasseskift ikke var den samme for de to informantgrupper.
Da SP2 ikke har oversat alle segmenter på grund af tidsmangel, er jeg klar over, at dette kan påvirke
resultaterne af diagram 1 og min analyse. Jeg har derfor lavet endnu et diagram (diagram 2) ud fra samme
princip, men hvor alle de segmenter, der ikke er oversat af SP2, er fjernet for alle informanters
vedkommende. Dermed får vi et mere retvisende billede af de anvendte strategier.
- Side 38 -
Diagram 2
DK
SP
58
52
00
1
66
2
56
3
4
1712
5
00
00
13
00
94
00
6
7
8
9
10
11
I det tilrettede diagram er der sket en markant ændring af fordelingen af strategi 3 Ordret oversættelse,
hvor det nu er den spanske informantgruppe, der har flest forekomster af denne strategi. Endvidere kan vi
tolke, at det reelle billede nu viser, at den resterende fordeling af strategier stort set følger samme mønster
som ovenfor i diagram 1.
I ovenstående har jeg analyseret på antallet af forekomster af hver enkelt af de lokale
oversættelsesstrategier for de to informantgrupper med henblik på at kunne besvare min
problemformulering. De to første diagrammer viser på globalt plan de forskelle, der er på hyppigheden af
anvendelsen af de enkelte strategier, men kan ikke vise eventuelle forskelle i de enkelte segmenter.
Derfor vil jeg i den næste del af den kvantitative analyse undersøge, i hvor høj grad der er anvendt samme
oversættelsesstrategi mellem modersmålsoversættere og ikke-modersmålsoversættere inden for de
enkelte segmenter. I bilag 7 fastsatte jeg i forbindelse med den kvalitative analyse, hvilken strategi der var
anvendte af den enkelte informant i hvert enkelt segment. På baggrund af denne klassificering har jeg lavet
et pointsystem og i bilag 7 angivet en score. Denne score er beregnet på følgende måde:
For hvert segment, hvor en ikke-modersmålsoversætter har valgt samme strategi som mindst en af
modersmålsoversætterne gives der point for match. Eksempelvis er scoren for segment 1 beregnet på
følgende måde. DK1 har valgt at anvende strategi 2 Oversættelseslån, og det samme gør sig gældende for
SP1 og SP2 i gruppen for modersmålsoversættere. Dette giver 2 point. DK2 har ligeledes valgt strategi 2 og
scorer derfor også 2 point, dvs. i alt en score på 4 point. Et andet eksempel på beregning af score er
segment 7, hvor DK1 har valgt oversættelsesstrategi 3 Ordret oversættelse ligesom SP2, mens SP1 har valgt
strategi 4 Ordklasseskift. Dette giver en score på 1 point for match med SP2, men nul for manglende match
med SP1. Den samme beregning laves for DK2, som også har benyttet strategi 3 og derfor også scorer 1
point. Det giver en samlet score på 2 point for segment 7. I den yderste kolonne i bilag 7 ses scoren for
samtlige segmenter. Disse scorer vil blive illustreret grafisk i nedenstående diagram 3, hvorefter de vil
- Side 39 -
danne grundlag for en analyse med henblik på at kunne besvare min problemformulering. I de tilfælde,
hvor der er valgt mere end en strategi for en informant for et segment, vil det blive betragtet som et match,
hvis bare en af strategierne er benyttet af en modersmålsoversætter. Derfor vil det samlede antal match
kunne overstige det samlede antal segmenter.
Diagram 3
0
1
2
4
12%
34%
12%
42%
Af ovenstående diagram kan vi se, at i 34 % af tilfældene har alle fire informanter valgt samme strategi i et
segment. Dermed kan vi også udlede, at i 2/3 af segmenterne har mindst 1 informant valgt en anden
strategi. Det skal ligeledes siges, at selv om informanterne har valgt samme strategi i et segment, er det
ikke ensbetydende med, at den pågældende strategi er anvendt på samme måde eller udmønter sig i en
lige så flydende eller umarkeret tekst. Det er dog alligevel interessant, at der har været en forholdsvis høj
grad af enighed mellem de fire informanter. Det er ligeledes tankevækkende, at der i hele 12 % af
segmenterne er fuldstændig uenighed med hensyn til valg af strategi. Det siger noget om, hvor levende
sproget og en tekst eller oversættelse er, og at det derfor ofte bygger på individuelle vurderinger. Ser man
på de positive scorer, dvs. 4 og 2 til sammen, hvor der har været mindst to match, udgør disse hele 76 % af
det samlede resultat. Det viser en høj grad af enighed med hensyn til de to informantgrupper.
Eftersom SP2 ikke har oversat hele teksten, har jeg, ligesom det var tilfældet med diagram 1 og 2, lavet et
renset diagram (diagram 4) nedenfor uden de segmenter, der ikke var oversat af SP2. Dette giver et mere
retvisende billede af fordelingen, idet SP2's manglende oversættelse medfører, at scoren for det
pågældende segment uden oversættelse maksimalt kan blive 2, og at den potentielle score reduceres.
- Side 40 -
Diagram 4
0
1
2
4
10%
9%
44%
37%
Diagrammet viser en væsentlig forøgelse af antal segmenter med 100 % match, der er steget med
10 procentpoint. Endvidere er den samlede andel af positive scorer, som før var 76 %, nu steget til 81 %.
Det må derfor siges, at der fortsat er en høj grad af enighed mellem de fire informanter. Der er dog fortsat
10 % af segmenterne, hvor ingen af informanterne har været enige, og 19 %, hvor de i ingen eller ringe grad
har været enige (segmenter med score 0 og 1).
På baggrund af ovenstående kvantitative analyse kan jeg konkludere, at der er forskelle på de to
informantgruppers brug af lokale oversættelsesstrategier, navnlig med hensyn til strategi 3 og 10. Samtidig
viste diagrammerne også, at der faktisk var en høj grad af enighed, hvis man kigger på de enkelte
segmenter. Her er det dog vigtigt igen at understrege, at den kvantitative undersøgelse kun kan vise, om
der er forskelle i de valgte oversættelsesstrategier for modersmålsoversættere og ikkemodersmålsoversættere, men den kan ikke vise, om dette valg giver en mere flydende og umarkeret tekst
hos modersmålsoversætterne i forhold til den danske informantgruppe. Til dette formål anvendes den
kvalitative metode, som vi gennemgik tidligere. I næste kapitel vil jeg opsummere på det samlede resultat
af både den kvalitative og den kvantitative analyse for at give et samlet overblik over analysens resultat, da
dette er afgørende for at kunne besvare problemformuleringen.
7.4
Sammenfatning af analysen
I ovenstående har jeg foretaget både en kvalitativ og en kvantitativ analyse af segmenterne i bilag 6 og 7,
hvor jeg først startede med at lave en segmentering af udgangsteksten på baggrund af teoriafsnittet om
analyseenheder og afsnit 7.1 om segmentering. Disse segmenter udgjorde herefter mit grundlag for den
kvalitative analyse, hvor jeg undersøgte hvert segment med henblik på at fastsætte, hvilken af Laursens 11
oversættelsesstrategier den enkelte informant havde valgt. Endvidere undersøgte jeg, hvorvidt der var
forskel på de to informantgrupper med henholdsvis modersmålsoversættere og ikkemodersmålsoversættere og deres brug af de lokale oversættelsesstrategier.
- Side 41 -
Generelt viste den kvalitative analyse og gennemgangen af segmenterne, at særligt et par af strategierne
blev anvendte oftere end andre, nærmere bestemt, ordret oversættelse og perspektivskifte, mens andre
strategier som eksempelvis lån, ækvivalens, tilpasning og udeladelse slet ikke blev anvendt. Endvidere viste
den kvalitative analyse en generel tendens til mindre markerede og mere flydende oversættelser hos den
spanske gruppe af modersmålsoversættere. Endelig viste analysen også, at der var flere eksempler på
grammatiske fejl i gruppen for ikke-modersmålsoversættere, mens dette ikke var tilfældet for
modersmålsoversætterne. Det fremgik også tydeligt ved gennemgangen af segmenterne, at selv om en
eller flere af de fire informanter havde valgt den samme lokale oversættelsesstrategi i et segment,
udmøntede dette valg sig ikke nødvendigvis på samme vis eller med samme resultat.
Den kvalitative analyse viste altså, at der er forskel på brugen af oversættelsesstrategier hos de to grupper
af informanter, både med hensyn til valg af strategi, men også med hensyn til anvendelsen af de enkelte
strategier. Analysen viste dog også, at det alligevel ikke er muligt at generalisere, da denne forskel også kan
skyldes andre faktorer, såsom oversætterens kompetencer eller erfaring. Ligeledes blev det også påpeget,
at informantgruppen var meget lille, hvilket også kan påvirke resultaterne. Endvidere konkluderede jeg, at
udgangsteksten også kan påvirke resultatet, da det mange steder i den valgte udgangstekst til dette
speciale var oplagt at anvende ordret oversættelse. Konklusionen må derfor være, at det er tydeligt, at der
ville kunne udføres yderligere undersøgelser af dette speciales formål med andre tekster og større
informantgrupper.
Resultaterne af den kvalitative undersøgelse, hvor jeg som sagt havde fastsat en strategi for hvert segment
og hver informant, blev herefter illustreret i den kvantitative analyse. En kvantitativ analyse kan som nævnt
i beskrivelsen af den anvendte metode i specialet bruges til at gøre den kvalitative analyse mere tællelig og
dermed mere sammenlignelig og lettere at overskue. På den måde får man et bedre overblik over
tendenser og forskelle i materialet fra den kvalitative analyse. Helt konkret bestod den kvantitative analyse
af to typer af diagrammer, i alt fire styk. Udgangspunktet for det første diagram (diagram 1) var en
optælling af de anvendte strategier i de enkelte segmenter for hver informantgruppe, dvs. hvor mange
gange hver strategi er anvendt af henholdsvis den danske og den spanske informantgruppe. Analysen af
diagram 1 viste en klar overvægt af anvendelsen af strategi 3 Ordret oversættelse for begge
informantgrupper. Generelt kunne man også se, at de to informantgrupper i nogen grad havde valgt de
samme strategier lige mange gange, og at der var en gruppe af oversættelsesstrategier, der slet ikke var
blevet anvendt hos nogen af informantgrupperne. Et andet interessant aspekt ved diagram 1 var
forekomsten af strategi 8 Udvidelse, hvor der kun var to forekomster heraf i den danske informantgruppe,
men hele fem i den spanske informantgruppe. Dette var især tankevækkende, da dette normalt er en
- Side 42 -
strategi, der er meget typisk for spansk sprogbrug, hvor man gerne bruger lange syntagmer og sætninger,
og det kan derfor undre, at den ikke i højere grad er blevet anvendt. Jeg konkluderede ligeledes, at dette
kunne være en medvirkende årsag til den mindre markerede og mere idiomatiske sprogbrug hos den
spanske gruppe af modersmålsoversættere, som blev konstateret i den kvalitative analyse. Den sidste
fremtrædende oversættelsesstrategi i diagram 1 var oversættelsesstrategi 10, hvor der var en markant
øget forekomst heraf i den danske informantgruppe. Her påpegede jeg i den kvantitative analyse, at dette
var tankevækkende, idet denne strategi som vist i den kvalitative analyse ofte dækker over redundans, som
ofte anvendes på spansk og giver et mere idiomatisk sprogbrug, og at det derfor kunne undre, at den ikke
var anvendt oftere af den spanske informantgruppe, som jo netop i mange af segmenterne havde en
mindre markeret oversættelse end den danske gruppe. I forbindelse med diagram 1 var jeg klar over, at der
kunne være en fejlkilde, da SP2 ikke havde oversat alle segmenter. Dette ville kunne påvirke resultaterne i
den kvalitative analyse og give et misvisende billede. Jeg valgte derfor at udarbejde endnu et diagram
(diagram 2), hvor der var korrigeret for denne fejlkilde ved at fjerne alle de segmenter, der ikke var oversat
af SP2 for alle informanters vedkommende. Dette ville give et mere retvisende billede af de anvendte
strategier. Det tilrettede diagram 2 viste dog ikke nogen betydelige og markante ændringer, og det var
derfor de samme ting, der gjorde sig gældende som for diagram 1.
Da de to første diagrammer kun viste et overordnet billede af forekomsten af segmenter, men ikke kunne
vise forskellene for de enkelte segmenter, udarbejdede jeg derfor et nyt diagram (diagram 3) på baggrund
af de fastsatte segmenter i bilag 7. Dette diagram er udarbejdet på baggrund af scoren fra bilag 7. Denne
score er et udtryk for, hvor høj grad af match der er mellem den valgte strategi hos
modersmålsoversætterne i forhold til ikke-modersmålsoversætterne. Diagram 3 viste, at der i 34 % af
segmenterne var fuldstændig enighed med hensyn til valg af oversættelsesstrategi, og at der i hele 76 % af
segmenter var mindst to match. Dette viste en høj grad af enighed mellem de to informantgrupper, hvilket
var interessant. Til gengæld var der alligevel 12 % af segmenterne, hvor der var fuldstændighed uenighed.
Denne tendens viser blot, i hvor høj grad sproget er en levende størrelse, der bygger på individuelle
vurderinger. I den kvantitative analyse fandt jeg det dog vigtigt at understrege, at selv om informanterne
har valgt samme strategi i et segment, er dette ikke ensbetydende med, at den pågældende strategi er
anvendt på samme måde eller udmønter sig i en lige så flydende eller umarkeret tekst, hvilket vi så
eksempler på i den kvalitative analyse.
Da der, som jeg allerede redegjorde for i forbindelse med diagram 1, fandtes en fejlkilde i form af de ikkeoversatte segmenter hos SP2, udarbejdede jeg igen et nyt diagram (diagram 4), hvor der var korrigeret for
denne fejlkilde ved at udelade de segmenter, der ikke var oversat af SP2, for alle informanters
- Side 43 -
vedkommende. Det nye diagram 4 viste, at den samlede andel af positive scorer var steget til 81 %, hvilket
var en stigning på 5 procentpoint. Jeg kunne derfor igen konkludere, at der fortsat er en høj grad af enighed
mellem de fire informanter. I det nye diagram var der dog fortsat 10 % af segmenterne, hvor ingen af
informanterne har været enige, og 19 % af segmenterne, hvor de i ingen eller ringe grad har været enige.
Men det samlede billede ændrede sig altså ikke væsentligt efter fejlkorrektionen.
Som afslutning på den kvantitative analyse kunne jeg blot påpege, at den kvantitative undersøgelse kun kan
vise, om der er forskelle i de valgte oversættelsesstrategier for modersmålsoversættere og ikkemodersmålsoversættere, men den kan ikke vise, om dette valg giver end mere flydende og umarkeret tekst
hos modersmålsoversætterne i forhold til den danske informantgruppe.
Samlet set kan jeg på baggrund af både den kvalitative og kvantitative analyse konkludere følgende med
henblik på besvarelse af min problemformulering. På trods af, at den kvantitative analyse viste en høj grad
af enighed med hensyn til valg af lokale oversættelsesstrategi hos de to informantgrupper, viste den
kvalitative analyse, at der på trods af enighed om valg af strategi var store forskel på, hvordan strategien
var anvendt og havde udmøntet sig i praksis. Det kan altså konkluderes, at der er i min empiri var forskel på
brugen af lokale oversættelsesstrategier hos modersmåls- og ikke-modersmålsoversættere.
I forbindelse hermed er det vigtigt at påpege, at den kvantitative analyse ikke nødvendigvis omfatter alle
aspekter af oversættelsen som i den kvalitative analyse. Det vil sige, at selv om det kan godt være, at
resultatet i den kvantitative analyse viser, at der er anvendt samme strategi i et segment, betyder det ikke,
at oversættelserne er lige gode. Den kvantitative analyse indeholder nemlig ikke en vurdering af
oversættelsens kvalitet. På baggrund af vores samlede kvantitative og kvalitative analyse opstod der en
række spørgsmål, som det ville være relevant at foretage en større og mere dybdegående undersøgelse af.
Her tænker jeg på aspekter som, hvorvidt de samme tendenser, som vi har set, gør sig gældende i dette
speciale, også ville forekomme i en større stikprøvestørrelse. Analysen viste i hvert fald tydeligt, at den lave
stikprøvestørrelse har betydning for den kvantitative analyse og dermed for analysen som helhed.
Endvidere kan den lave stikprøvestørrelse også betyde, at det kan være svært at vurdere, hvorvidt andre
faktorer, såsom informanternes kompetenceniveau eller erfaring, kan have påvirket resultatet. En større
gruppe af informanter ville give et mere repræsentativt billede.
8. Konklusion
Min motivation for dette speciale har været, at jeg i forbindelse med et praktikophold hos et større
oversætterbureau oplevede, at jeg ofte fik til opgave at læse korrektur på den spanske oversætter, hvis der
- Side 44 -
var tale om oversættelser til spansk, og begrundelsen herfor var, at modersmålsoversættere lavede bedre
og mere idiomatiske oversættelser end ikke-modersmålsoversættere. Endvidere ved jeg også fra
arbejdsøjemed, at institutioner som EU udelukkende tillader oversættelse til modersmålet. Dette undrede
mig, og jeg besluttede mig for at undersøge denne problemstilling nærmere i dette speciale. Jeg indså dog
hurtigt, at det ikke ville være muligt at undersøge alle områder inden for modersmålsoversættelse, da det
ville være alt for omfattende. Jeg valgte derfor i dette speciale at fokusere på det specifikke område
oversættelsesstrategier. Formålet med dette speciale har derfor været på den baggrund at beskrive
globale og lokale oversættelsesstrategier og undersøge en gruppe spanske modersmålsoversætteres
brug af disse sammenlignet med danske oversættere.
For at kunne besvare problemformuleringen i dette speciale var det nødvendigt at have et teoretisk afsæt
at bygge undersøgelsen på. Første del af specialet indeholdt derfor en teoretisk del med en gennemgang af
oversættelsesteori med særlig fokus på globale og lokale oversættelsesstrategier. Her fremgik vigtigheden
af at fastlægge en global oversættelsesstrategi i forbindelse med oversættelsesarbejde tydeligt. I
forbindelse med oversættelsesteorien havde jeg særlig fokus på lokale oversættelsesstrategier, da disse var
særlig relevante for specialets formål. Under lokale oversættelsesstrategier gennemgik jeg Anne Lise
Laursens 11 oversættelsesstrategier med henblik på at anvende disse i forbindelse med den senere
analysedel i specialet. Laursens strategier blev valgt, da de har særlig fokus på aspekter inden for
oversættelse til og fra spansk, og de var derfor yderst relevante for dette speciale. Endvidere indeholdt
teoridelen en gennemgang af forskellige holdninger til modersmålsoversættelse samt en beskrivelse af
analyseenheder i forbindelse med oversættelse. Sidstnævnte havde også relevans for den senere analyse i
specialet, da man bygger en sådan analyse på mindre og mere sammenlignelige dele.
Efter denne gennemgang af teoridelen beskrev jeg formålet med den valgte undersøgelse og empiri til
analysen, herunder valg af udgangstekst og informanter. Herefter fulgte en beskrivelse af den valgte
metode, som først bestod af en gennemgang af empiriske undersøgelser generelt og herefter et særligt
afsnit om den kvantitative og kvalitative metode, da det var disse, der ville blive anvendt til analysen.
Analyseafsnittet indeholdt først et afsnit om segmenteringen af udgangsteksten til undersøgelsen. Med
afsæt i den beskrevne teori og metode udarbejdede jeg en kvalitativ og kvantitativ analyse af
oversættelserne af udgangsteksten. Formålet med sidste del af specialet, analysedelen, var ved hjælp af
ovennævnte undersøgelse og analyse at undersøge, hvilke ligheder og forskelle der er på spanske
modersmålsoversætteres brug af oversættelsesstrategier i forhold til danske oversættere. Denne del skulle
derfor udgøre grundlaget for at kunne besvare min problemformulering. Den kvalitative analyse af det
empiriske i denne opgave bestod i en gennemgang af de 57 segmenter fra de segmenterede
- Side 45 -
oversættelsesforslag i bilag 6 med henblik på at bestemme og kommentere anvendelsen af lokale
oversættelsesstrategier i informanternes oversættelser vha. Laursens 11 lokale oversættelsesstrategier.
I hovedtræk viste den kvalitative analyse, at der i høj grad kun var anvendt et begrænset udvalg af de
tilgængelige strategier, dvs. at der var indtil flere af Laursens 11 lokale oversættelsesstrategier, der slet ikke
var anvendt af nogen af informanterne i hverken den danske eller den spanske gruppe. Således så jeg ingen
eksempler på brugen af hverken strategien lån, ækvivalens, udeladelse eller tilpasning samt kontraktion.
Analysen viste ligeledes mange eksempler på, at der i markant grad var anvendt ordret oversættelse hos
både de danske og de spanske informantgrupper i hele teksten. Denne strategi var klart den mest brugte
strategi hos alle fire informanter, mens strategien perspektivskifte var den næst mest anvendte strategi.
Analysen viste ligeledes, at der er forskelle i anvendelsen af lokale oversættelsesstrategier hos modersmålsog ikke-modersmålsoversættere med hensyn til valg af strategier i deres oversættelse, men i forbindelse
med fastsættelsen af strategier sagde den kvalitative analyse mindre om, hvorvidt de spanske
modersmålsoversættere havde lavet mere korrekte oversættelser end de danske. Det var dog muligt at
konkludere, at der var en tendens til et mere idiomatisk og mindre markeret sprog hos de spanske
modersmålsoversættere end hos de danske, og i sidstnævnte informantgruppes oversættelser var der
endda også et par grammatiske fejl.
For at få et bedre overblik over resultaterne af den kvalitative analyse blev disse illustreret og belyst ved
hjælp af 4 diagrammer i den kvantitative analyse, så det var lettere at gennemskue fordelingen af de
forskellige anvendte strategier i det enkelte segment for hver af de to grupper af modersmålsoversættere
og ikke-modersmålsoversættere. Det første diagram blev udarbejdet ved at foretage en optælling af de
anvendte strategier i de enkelte segmenter for hver informantgruppe, dvs. hvor mange gange hver strategi
var anvendt af hver informantgruppe. Jeg supplerede det første diagram med endnu et diagram over
samme optælling, men hvor det nye diagram var korrigeret for det faktum, at den ene af de spanske
informanter på grund af tidsmangel ikke havde oversat dele af teksten. Der var derfor korrigeret for dette i
diagram 2. Disse to diagrammer tydeliggjorde, at der var en klar overvægt af anvendelsen af strategien
ordret oversættelse for begge informantgrupper. Generelt kunne man også se, at de to informantgrupper i
nogen grad havde valgt de samme strategier lige mange gange, og at der var en gruppe af
oversættelsesstrategier, der slet ikke var blevet anvendt hos nogen af informantgrupperne.
Eftersom de første to diagrammer kun viser forskelle på overordnet niveau, men ikke kunne vise
forskellene for de enkelte segmenter, udarbejdede jeg derfor et nyt diagram (diagram 3) på baggrund af de
fastsatte segmenter i bilag 7. Dette diagram er udarbejdet på baggrund af scoren fra bilag 7. Denne score er
et udtryk for, hvor høj grad af match der er mellem den valgte strategi hos modersmålsoversætterne i
- Side 46 -
forhold til ikke-modersmålsoversætterne. Diagram 3 viste, at der i 34 % af segmenterne var fuldstændig
enighed med hensyn til valg af oversættelsesstrategi, og at der i hele 76 % af segmenter var mindst to
match. Dette viste en høj grad af enighed mellem de to informantgrupper. I den kvantitative analyse fandt
jeg det dog vigtigt at understrege, at selv om informanterne har valgt samme strategi i et segment, er dette
ikke ensbetydende med, at den pågældende strategi er anvendt på samme måde eller udmønter sig i en
lige så flydende eller umarkeret tekst, hvilket vi så eksempler på i den kvalitative analyse. Det skal her
bemærkes, at jeg ligesom i forbindelse med diagram også her udarbejdede et diagram, hvor der var
korrigeret for de manglende oversættelser fra SP2.
Efter at have gennemgået henholdsvis den kvalitative og den kvantitative analyse lavede jeg en samlet
opsummering på resultaterne heraf, da dette var grundlaget for at kunne besvare min problemformulering.
Min konklusion på baggrund heraf var, at den kvantitative analyse viste stor enighed i valget af
oversættelsesstrategier, både overordnet set og inden for de enkelte segmenter. Til trods for dette viste
den kvalitative analyse flere eksempler på, at den samme strategi var valgt af flere informanter i samme
segment, men udmøntede sig i vidt forskellige oversættelsesløsninger. Det vil sige, at selv om det godt kan
være, at resultatet i den kvantitative analyse viser, at der er anvendt samme strategi i et segment, betyder
det ikke, at oversættelserne er lige idiomatiske eller umarkerede. Svaret på min problemformulering på
baggrund af en kvantitativ og kvalitativ analyse må derfor være, at der er forskel på brugen af lokale
oversættelsesstrategier hos spanske modersmålsoversættere sammenlignet med danske oversættere, hvis
man kigger på den kvalitative del, men kigger man kun på den kvantitative del, er der stort set ingen forskel
på valg af oversættelsesstrategi.
Analysens resultat skal ses i lyset af, at det inden for rammerne af dette speciale kun har været muligt at
behandle en begrænset gruppe af informanter, og at det derfor ville være relevant at foretage en større og
mere dybdegående undersøgelse af samme problemstilling med en større informantgruppe. I så lille en
stikprøvestørrelse, som der er anvendt i dette speciale, kan det være svært at se eller vurdere, hvorvidt de
samme tendenser, som vi har set her, også ville forekomme i en større stikprøvestørrelse. Analysen viste i
hvert fald tydeligt, at den lave stikprøvestørrelse har betydning for den kvantitative analyse og dermed for
analysen som helhed. Endvidere kan den lave stikprøvestørrelse også betyde, at det kan være svært at
vurdere, hvorvidt andre faktorer, såsom informanternes kompetenceniveau eller erfaring, kan have
påvirket resultatet. En større gruppe af informanter ville give et mere repræsentativt billede.
- Side 47 -
Til sidst skal det understreges, at der i mange af de oversatte segmenter trods alt kun var tale om mindre
nuanceforskelle i oversættelsen, og som det er understreget flere steder i specialet, er det i højere grad
oversættelseskompetence og erfaring hos en oversætter, end det faktum at vedkommende oversætter til
sit modersmål, der er med til at sikre, at vedkommende leverer en velfungerede oversættelse. En ikkemodersmålsoversætter kan altså efter min mening sagtens oversætte til fremmedsproget.
- Side 48 -
9. Resumen en español
El objetivo de esta tesis ha sido describir las estrategias globales y locales de traducción e investigar si hay
una diferencia entre el uso de estas estrategias por un grupo de traductores nativos con la lengua materna
español en comparación con un grupo de traductores no nativos de Dinamarca. Esta investigación se basa
en la traducción del mismo texto de danés a español por dos traductores con el español como lengua
materna y dos traductores daneses. Este texto y las cuatro traducciones será objeto de un análisis
cualitativo y cuantitativo mediante una segmentación.
El primer parte de la tesis consiste en un parte teorético sobre la ciencia de de traducción con especial
foque en las estrategias locales, ya que el objetivo de la tesis ha sido investigar el uso de estas estrategias
por estos dos grupos de traductores antes mencionados y la diferencia en el uso de las estrategias entre los
dos grupos de informantes. En el parte sobre las estrategias locales se describen las 11 estrategias locales
de Anne Lise Laursen con el fin de usar estas 11 estrategias en el análisis subsiguiente de la tesis. Además,
el parte teorético ofrece un breve resumen de diferentes opiniones profesionales sobre el uso de
traductores nativos y la traducción inversa. En el último parte de la teoría se describe el concepto de
unidades de análisis en conexión con la traducción ya que el análisis cualitativo y cuantitativo ya
mencionado se basa en la segmentación o pequeñas unidades de análisis del texto traducido por los dos
grupos de informantes.
El próximo parte de la tesis empieza con una descripción del objetivo de la investigación empírica y el
material empírico seleccionado para el análisis, incluso una descripción de la selección del texto original
para la traducción y de los dos grupos de informantes. Este parte es seguido por una descripción del
método elegido, que consiste en una revisión general sobre estudios empíricos, y luego una sección
específica sobre el método cuantitativo y cualitativo que se va a utilizar para el análisis de las traducciones.
El objetivo del análisis es, como ya se ha mencionado, investigar y evaluar las diferencias y similaridades en
el uso de estrategias locales de traducción por un grupo de traductores de español como lengua materna
en comparación con un grupo de traductores daneses. Este parte de la tesis formará la base para poder
cumplir con el objetivo de la tesis.
El análisis consiste en dos partes, un parte cualitativo y un parte cuantitativo. El parte cualitativo se basa en
una descripción y evaluación de las traducciones segmentados de los dos grupos de informantes donde se
determinarán cuales de las 11 estrategias cada informante ha usado y en luego el parte cuantitativo los
- Side 49 -
resultados del análisis cualitativo se ilustrarán mediante el uso de cuadros y gráficos para tener una visión
general de los resultados y para una mejor comparación de los resultados.
Basándose en este análisis cualitativo y cuantitativo se puede concluir que el análisis cuantitativo muestra
que existe gran consenso sobre el uso de las estrategias de traducción locales entre los dos grupos de
informantes, tanto en general como en los segmentos individuales. A pesar de esto, el análisis cualitativo
ha mostrado varios ejemplos de que varios de los traductores han elegido la misma estrategia dentro del
mismo segmento, sin que esto haya resultado en el mismo tipo de traducción. Es decir que aunque el
resultado del análisis cuantitativo muestra que se ha usado la misma estrategia en un segmento, esto no
significa que las traducciones son idiomáticas o bien funcionan en el nuevo contexto, ya que el análisis
cuantitativo no dice nada sobre la cualidad de la traducción. Por lo tanto, basándose solamente en el
análisis cualitativo, la conclusión del objetivo de esta tesis es que existen diferencies entre el uso de
estrategias locales de traducción por los traductores nativos de español como lengua materna en
comparación con el grupo de traductores daneses, pero si se basa en el análisis cuantitativo casi no hay
diferencias entre el uso de estrategias de traducción por los dos grupos de informantes.
Se debe subrayar que los resultados del análisis de esta tesis se basan en un grupo reducido de cuatro
informantes, ya que dentro del marco de esta tesis no ha sido posible tener grupos más grandes, y por lo
tanto seria relevante y interesante realizar otra investigación más profundo sobre el mismo tema, pero con
un grupo de informantes más grande. Con grupos de informantes tan pequeños como esto los resultados
siempre son menos fiables y nunca se puede estar seguro de obtener las mismas tendencias y resultados
mostrados en esta tesis con grupos grandes. En estos tipos de análisis con muy pocos informantes también
puede ser difícil evaluar la influencia de otros factores como el nivel de competencias de los informantes o
su experiencia dentro de la traducción en los resultados. Un grupo de informantes más grande hubiera
dado datos más representativos.
- Side 50 -
10. Litteratur
Specialer
Poulsen, Gitte Sloth. 2002. Oversættelse til modersmålet eller fremmedsproget? Cand.ling.merc speciale,
Handelshøjskolen i Århus.
Udengaard, Ann-Sofie. 2010. VENNER Den med tekstningen på dansk og spansk. Cand.ling.merc speciale,
Handelshøjskolen i Århus.
Bøger
Baker, Mona (Ed.). 2004. Routhledge encyklopedia of translation studies. Routhledge.
Campbell, Stuart. 1998. Translation into the Second Language. London: Addison Wesley, Longman Limited.
Chesterman, Andrew, Natividad Gallardo San Salvador og Yves Gambier. 2000. Translation in context. John
Benjamins Publishing Company.
Holm, Lis. 1994. Oversættelsesteori og praksis. Systime.
House, Juliane. 1997. Translation Quality Assessment: A Model Revisited. Tübingen, Gunter Narr.
Korzen, Iørn og Lundquist, Lita (red.) 2003. Sprogtypologi og oversættelse. Endocentriske og exocentriske
sprog. Handelshøjskolen i København.
Laursen, Anne Lise. 2011. Oversættelsesstrategier. Handelshøjskolen i Århus.
Lundquist, Lita. 1997. Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv.
Samfundslitteratur, København.
Newmark, Peter. 1981. Approaches to translation. Pergamon Press. Oxford.
Newmark, Peter 1988. A textbook of translation. Prentice Hall International.
Nord, Christiane 1997. Translating as a Purposeful Activity. Functionalist Approaches Explained. St. Jerome
Publishing. Manchester.
Schjoldager, Anne. 2008. Understanding translation. Academica.
Thagaard, Tove. 2004. Systematik og indlevelse - En indføring i kvalitativ metode. Akademisk forlag.
- Side 51 -
Toury, Gideon. 1995. Descriptive Translation Studies and beyond. John Benjamins Publishing Company.
Venuti, Lawrence. 2004. The Translation Studies Reader. London: Routledge.
Vinay, Jean-Paul og Darbelnet, Jean. 1995. Comparative stylistics of French and English. A methodology for
translation. Benjamins translation library.
Williams, Jenny og Chesterman, Andrew. 2002. The Map – A beginner's guide to Doing Research in
Translation Studies. St. Jerome Publishing.
Andet
Europa-Kommissionen. 2010. Translation at the European Commission – a history. Office for Official
Publications of the European Communities.
Synopsis: Pokorn, Nike og Lorenzo, Pilar og Sanchez, Dolores og Way, Catherine. 2004. Synopsis of the Panel
on Directionality in Translation. Handelshøjskolen i København.
Den spanske statstidende BOE. 2009. https://www.boe.es/boe/dias/2009/12/24/pdfs/BOE-A-2009-20767.pdf
- Side 52 -
11. Bilag
11.1 Bilag 1 - Udgangstekst
LINDBERG opstartsmanual
Sætindhold
5
Startsættet indeholder jeres udvalgte LINDBERG modeller, markedsføringsmaterialer, displays til udstilling,
værktøj og tilbehør. På den vedlagte følgeseddel er alle enkeltdele angivet.
Træning
10
I forbindelse med eller umiddelbart efter modtagelsen af startsættet får I besøg af jeres LINDBERG
konsulent, som gennemgår indholdet i forhold til både koncept, teknisk produktinformation, salgstræning
samt information om marketingmaterialer og kampagne-muligheder. Jeres konsulent besøger jer herefter
løbende med nyheder, inspiration og gode idéer til udvikling af salget.
Markedsføring
15
Der er indeholdt et mindre udvalg af marketingmaterialer i sættet. Hvis I får brug for yderligere materiale til
fx vinduesdekoration, direct mailing, annoncering eller tekst- og billedmateriale til pressen, kan det bestilles
gennem LINDBERGs kundeafdeling eller jeres konsulent. I kan også tjekke www.LINDBERG.com for
yderligere oplysninger om hvilke materialer der pt. er til rådighed.
www.LINDBERG.com
20
LINDBERG.com består af 2 dele: en forbrugerdel og en +Partnerdel, hvor kun LINDBERG +Partnere har
adgang. På +Partner-sitet vil vi løbende holde jer opdateret med nyheder indenfor produkter, tilbehør og
markedsføring, ligesom I her har mulighed for at bestille stel direkte. Ved bestilling over internettet sker
levering 1 dag hurtigere.
25
Bestilling
- Side 53 -
Det er naturligvis vigtigt altid at have det rette sortiment i forretningen for at give forbrugeren de bedste
forudsætninger for at finde det rigtige stel. LINDBERGs stel kan bestilles enten over internettet via
www.LINDBERG.com eller via telefon, fax eller e-mail.
30
Support
Hvis I har spørgsmål i forbindelse med det daglige arbejde omkring LINDBERGs produkter, står vi altid til
rådighed. Kontakt LINDBERGs kundeafdeling, som kan svare på næsten alt. Kundeafdelingen vil også kunne
formidle kontakten til jeres LINDBERG-konsulent. Uden for vor normale åbningstid har I altid mulighed for
at hente informationer på www.LINDBERG.com.
35
LINDBERG
40
LINDBERG brandet dækker over optikerbranchens måske bredeste produktportefølje. Vi arbejder kun med
hudvenlige materialer – titanium, acetat, guld og platin – som anvendt i en ekstremt optimeret dimension
gør brillerne lette og komfortable. Skruer, nitter eller lodninger, som traditionelt er de svage led i en brille,
er helt undgået. Produktlinjerne supplerer hinanden på en sådan måde, at en optiker vil være i stand til at
”ekvipere” enhver kunde med en brille fra LINDBERG:
45
LINDBERG 1000 Acetanium er en let og komfortabel brille, markant men i et blødt design. Kombinationen
af acetat og titanium har gjort det muligt at minimere stellet omkring bro og bakke, så designet er let og
klædeligt. En LINDBERG Acetanium kan samtidig tilpasses nøjagtigt til den enkelte bruger, hvilket er
utraditionelt for en acetat-brille.
AIR Titanium er verdens første og største uindfattede brillebyggesystem. Brillen er skabt af en titaniumtråd,
vejer kun 2,7 gram og kan skræddersys og tilpasses ethvert ansigt. LINDBERG Air har modtaget verdens
højeste designanerkendelse.
50
AIR Titanium RIM er en ekstremt let, fleksibel og komfortabel fuldrandsbrille i titaniumtråd med en
stelvægt fra kun 3 gram. Designet er diskret og meget elegant. AIR Titanium RIM er brillen, som stilfuldt
understreger personligheden uden at dominere.
55
LINDBERG Kid/Teen er bygget på AIR Titanium RIM-konceptet, hvor stellet ganske enkelt bukkes i en tynd
titaniumtråd til en let, fleksibel og komfortabel brille. Brillen sidder altid som den skal, kan holde til
ufatteligt meget og skal stort set aldrig justeres. Og så findes den i de fedeste modeller og farver – uden at
dominere barnets ansigt. Derfor er LINDBERG Kid/Teen den perfekte børnebrille.
- Side 54 -
60
LINDBERG 2000 Spirit er summen af tyve års erfaring med fabrikation af uindfattede briller i titaniumtråd.
Stelvægten er reduceret til 1,9 gram – et udtryk for at det er lykkedes vore designere at skabe en superslimline minimalistisk brille, som er komfortabel, fleksibel, stærk og æstetisk smuk. Siden introduktionen i
2003 har LINDBERG 2000 Spirit kollektionen gennemgået en spændende udvikling, hvor nye plade- og
acetatstænger har været med til at skabe et moderne udtryk - helt i tidens ånd.
65
LINDBERG 5000-7000 Strip er letvægtsbriller med et visuelt markant udtryk, der understreger den
personlige stil. Kollektionen passer fint ind i tidens trend med et individuelt udtryk og en høj design- og
kvalitetsmæssig standard.
70
75
80
LINDBERG 3000 X er den seneste kollektion fra LINDBERG. Den næsten usynlige front
kontrasteres på smukkeste vis af de elegante pladestænger, som giver det minimalistiske udtrykt
et markant modspil. Komforten er sikret gennem de talrige justeringsmuligheder og den lave vægt.
I denne kollektion er også inkluderet teenagebriller. Brillerne er designet med fokus på den unge
teenagegeneration, der ønsker en brille der på smukkeste vis kombinerer en moderigtig titanium
brille med et mix af high-tech og mode. Dog stadig med samme komfort og justeringsmuligheder
LINDBERG Precious byder på nogle af brilleverdenens absolut mest eksklusive modeller, håndlavet af
LINDBERGs guldsmed i massivt rød, hvid eller roseguld med mulighed for indfattede diamanter i
brillefronten eller på stængerne. Det raffinerede, minimalistiske LINDBERG design giver en lethed og
komfort, der normalt er uopnåelig med guldbriller. Derudover tilbyder LINDBERG Precious også mulighed
for udarbejdelse af briller i platin. En særlig del af LINDBERGs Precious koncept er de unikke
naturhornstænger fra vandbøflen. Hver hornstang indeholder en unik variation i farvens dybde og
aftegninger.
- Side 55 -
11.2 Bilag 2 - SP1
Manual de iniciación LINDBERG
Contenido del kit
El kit de iniciación contiene los modelos LINDBERG elegidos por usted, material de comercialización,
displays de exposición, herramientas y accesorios. En la nota de entrega adjunta encontrará una relación de
todas las piezas.
Formación
A la entrega de este kit de iniciación o inmediatamente después de la misma, recibirá la visita de su
representante de LINDBERG, con quien podrá revisar el contenido en cuanto a concepto, información
técnica de producto, formación de venta así como información sobre el material de marketing y las
opciones de campaña. En adelante irá recibiendo la visita de su representante con novedades, inspiración y
buenas ideas para el desarrollo de las ventas.
Comercialización
En el kit de iniciación encontrará una pequeña selección de material de marketing. Si necesitara más
material para p.ej. la decoración de escaparates, ‘direct mailing’ o material publicitario (textos o imágenes)
para la prensa, puede encargarlos a través del servicio al cliente de LINDBERG o de su representante.
También puede visitar la página web www.LINDBERG.com si desea obtener información sobre los
materiales disponibles en este momento.
www.LINDBERG.com
LINDBERG.com se compone de dos partes: una para el consumidor y otra para los colaboradores+, a la que
sólo pueden acceder los colaboradores+ de LINDBERG. En la página web para los colaboradores+ iremos
ofreciendo información actualizada con novedades sobre productos, accesorios y comercialización, así
como también tendrá la posibilidad de encargar monturas directamente. En los pedidos por Internet, el
plazo de entrega es 1 día más corto.
Pedidos
- Side 56 -
Naturalmente siempre es importante contar con el surtido adecuado de monturas en la tienda, de forma
que podamos ofrecer al consumidor las mejores condiciones para encontrar la montura más adecuada. Las
monturas LINDBERG pueden encargarse por Internet a través de www.LINDBERG.com, o bien por teléfono,
fax o e-mail.
Servicio
Si le surgiera alguna pregunta en sus actividades diarias con los productos LINDBERG, estamos siempre a su
servicio. Contacte con el departamento de servicio al cliente LINDBERG, que tiene respuesta para casi todo.
El departamento de servicio al cliente también le pone en contacto con su representante LINDBERG. Fuera
de nuestras horas de trabajo puede recoger información en www.LINDBERG.com.
LINDBERG
La marca LINDBERG cuenta con uno de los mayores portafolios de productos del sector óptico. Sólo
trabajamos con materiales inocuos para la piel – titanio, acetato, oro y platino, que utilizados en su grado
óptimo hacen las gafas más ligeras y cómodas. Se ha prescindido de tornillos, remaches o soldaduras, que
suelen ser los elementos más delicados. Las líneas de producción se complementan mutuamente, de forma
que un óptico siempre podrá atender las necesidades de cualquier cliente con una gafa LINDBERG:
LINDBERG 1000 Acetanium es una gafa ligera y cómoda, con carácter pero de suave diseño. La
combinación de acetato y titanio ha permitido minimizar la montura en torno al puente y los talones,
resultando en un diseño ligero y favorecedor. La gafa LINDBERG Acetanium puede además ajustarse con
total precisión a las necesidades de cada usuario, lo cual no es común en gafas de acetato.
Air Titanium es el primer y mayor sistema de construcción de gafas sin montura del mundo. La gafa está
hecha de hilo de titanio, sólo pesa2,7 gramos y puede hacerse a la medida, adaptándose a cualquier tipo de
rostro. LINDBERG Air ha obtenido el más alto reconocimiento al diseño del mundo
AIR Titanium Rim es una gafa de borde completo sumamente ligera y flexible, hecha de hilo de titanio y
con un peso de sólo3 gramos. El diseño es discreto y elegante .AIR Rim es la gafa que resalta la
personalidad con elegancia y sin resultar dominante.
LINDBERG Kid se basa en el concepto AIR Titanium Rim, en el que un fino hilo de titanio simplemente es
arqueado hasta conseguir una gafa flexible y cómoda. Las gafas siempre se mantienen en su sitio, aguantan
- Side 57 -
lo inconcebible y prácticamente no necesitan ajustes. Además se venden en los modelos y colores más
actuales sin dominar la cara del niño. Por eso LINDBERG Kid/Teen es la gafa perfecta para niños.
LINDBERG 2000 Spirit es el resultado de 20 años de experiencia en la fabricación de gafas sin montura en
hilo de titanio. El peso de la montura se ha reducido a 1,9 gramos, todo un éxito de nuestros diseñadores
en la creación de una gafa super-estilizada y minimalista que además es cómoda, resistente y
estéticamente atractiva. Desde su introducción en 2003 la colección LINDBERG 2000 Spirit ha
experimentado un interesante desarrollo con la introducción de nuevas varillas planas y de acetato, que
han contribuido a crear un estilo de plena actualidad.
LINDBERG 5000-7000 Strip es una gafa muy ligera con una marcada expresión visual que pone de relieve el
estilo personal. La colección se integra perfectamente en las tendencias actuales a la vez que ofrece una
expresión de individualidad y un elevado diseño, sin olvidar su estándar de calidad.
LINDBERG 3000 X es la colección más reciente de LINDBERG. Su frente prácticamente invisible
crea un hermoso contraste con las elegantes varillas planas, que sirven de contrapunto al
minimalismo del diseño. La comodidad de uso está garantizada gracias a las múltiples
posibilidades de ajuste y a su reducido peso. Esta colección incluye también gafas para
adolescentes. Las gafas han sido diseñadas para un público adolescente que busca una
combinación óptima entre una gafa de titanio, moda y alta tecnología, naturalmente con el mismo
confort y opciones de ajuste.
LINDBERG Precious incluye los modelos más exclusivos del mundo de la óptica, hechos a mano por los
joyeros de LINDBERG en oro rojo, blanco y rosa macizos, con opción de diamantes engastados en el frente
o en las varillas. El diseño elegante y minimalista de LINDBERG proporciona una ligereza y un confort
generalmente inalcanzable en gafas de oro. LINDBERG Precious ofrece además la opción de elaborar gafas
de platino. Un aspecto especial del concepto LINDBERG Precious son las exclusivas varillas de carey natural
de búfalo de agua. Cada asta presenta una combinación única en cuanto a la intensidad del color y al dibujo
- Side 58 -
11.3 Bilag 3 - SP2
Manual de iniciación LINDBERG
Contenido del juego de iniciación
El juego de iniciación contiene los modelos LINDBERG que Ud. ha seleccionado,
material de comercialización, mostradores para exhibición, herramientas y
accesorios. En la orden de entrega adjunta se indica cada una de las piezas incluidas.
Capacitación
Al momento del recibo del juego de iniciación o inmediatamente después, Ud.
recibirá la visita de su asesor LINDBERG, que le explicará el contenido, tanto en lo
que respecta al concepto, la información técnica sobre los productos y la capacitación
de venta como a la información sobre materiales de márketing y las posibles
campañas. A partir de entonces, su asesor lo visitará periódicamente para llevarle
novedades, inspiración y buenas ideas para potenciar las ventas.
Comercialización
El juego contiene una pequeña selección de materiales de comercialización. Si
necesita materiales adicionales, por ejemplo para decoración de escaparates,
campañas postales directas, anuncios o materiales de texto e imagen para la prensa,
Ud. podrá encargarlos a través del Departamento de Servicio al Cliente de
LINDBERG o a través de su asesor. También puede visitar www.LINDBERG.com
para obtener mayor información sobre qué materiales están disponibles en el
momento.
www.LINDBERG.com
LINDBERG.com consta de dos partes: una para el consumidor y otra para el
Colaborador+, a la cual sólo tienen acceso los Colaboradores+ de LINDBERG. En el
- Side 59 -
sitio para Colaboradores+ lo mantendremos constantemente actualizado con las
novedades sobre productos, accesorios y comercialización, y, además, Ud. tendrá la
oportunidad de encargar monturas directamente. Al realizar encargos a través de la
página web, la entrega se realiza 1 día más rápido.
Bestilling
Det er naturligvis vigtigt altid at have det rette sortiment i forretningen for at give
forbrugeren de bedste forudsætninger for at finde det rigtige stel. LINDBERGs stel
kan bestilles enten over internettet via www.LINDBERG.com eller via telefon, fax
eller e-mail.
Soporte
Estamos en todo momento a su disposición en caso de que tenga alguna pregunta
acerca del trabajo diario con los productos de LINDBERG. Póngase en contacto con
el Departamento de Servicio al Cliente de LINDBERG, donde podrán responder a
casi todas sus dudas. El Departamento de Servicio al Cliente también podrá ponerlo
en contacto con su asesor LINDBERG. Fuera de nuestro horario normal de atención,
Ud. siempre puede obtener información en www.LINDBERG.com.
LINDBERG
La marca LINDBERG abarca posiblemente el surtido de productos más amplio del
campo de la óptica. Trabajamos exclusivamente con materiales que no dañan la piel –
titanio, acetato, oro y platino – y que, utilizados en las dimensiones óptimas, brindan
unas gafas ligeras y confortables. Evitamos por completo los tornillos, remaches y
soldaduras, que normalmente constituyen el punto débil de las gafas. Las líneas de
productos se complementan de tal modo que un óptico podrá “equipar” a cualquier
cliente con un par de gafas LINDBERG:
LINDBERG 1000 Acetanium er en let og komfortabel brille, markant men i et blødt
design. Kombinationen af acetat og titanium har gjort det muligt at minimere stellet
- Side 60 -
omkring bro og bakke, så designet er let og klædeligt. En LINDBERG Acetanium
kan samtidig tilpasses nøjagtigt til den enkelte bruger, hvilket er utraditionelt for en
acetat-brille.
AIR Titanium er verdens første og største uindfattede brillebyggesystem. Brillen er
skabt af en titaniumtråd, vejer kun 2,7 gram og kan skræddersys og tilpasses ethvert
ansigt. LINDBERG Air har modtaget verdens højeste designanerkendelse.
Las AIR Titanium RIM son unas gafas extremadamente ligeras, flexibles y
confortables, con montura de borde completo de alambre de titanio que pesa tan sólo
3 gramos. El diseño es discreto y muy elegante. Las AIR Titanium RIM son gafas
que subrayan personalidad y buen gusto sin resultar dominantes.
Las LINDBERG Kid/Teen se basan en el concepto de AIR Titanium RIM, donde la
montura simplemente está construida con un delgado alambre de titanio plegado, lo
que da como resultado unas gafas ligeras, flexibles y confortables. Las gafas siempre
se mantienen en su lugar, resisten muchísimo y casi nunca necesitan ajustarse. Se
consiguen en los modelos y colores más divertidos, pero nunca dominan el rostro del
niño. Por eso, las LINDBERG Kid/Teen son las gafas infantiles perfectas.
Las LINDBERG 2000 Spirit son el resultado de 20 años de experiencia en la
fabricación de gafas sin montura en alambre de titanio. El peso de la montura se
reduce a tan sólo 1,9 gramos – lo que expresa claramente que nuestros diseñadores
han logrado crear unas gafas minimalistas de líneas superdelgadas que combinan
confort, flexibilidad, resistencia y belleza estética. Desde su lanzamiento en 2003, la
colección LINDBERG 2000 Spirit ha experimentado un interesante desarrollo, ya
que las nuevas patillas planas y de acetato han contribuido a crear una expresión
moderna que se adapta al espíritu de los tiempos.
Las LINDBERG 5000-7000 Strip son gafas de peso ligero con una marcada
expresión visual que subraya el estilo personal. La colección se adapta perfectamente
a la tendencia actual gracias a su expresión individual y alto estándar de diseño y
calidad.
- Side 61 -
LINDBERG 3000 X es la más reciente colección de LINDBERG. El frente casi
invisible contrasta bellamente con las elegantes patillas planas, que dan a la expresión
minimalista un marcado contrapeso. El confort está asegurado por las muchas
posibilidades de ajuste y por el bajo peso. Esta colección incluye también gafas para
adolescentes. Las gafas están diseñadas especialmente para la joven generación de
adolescentes que desea que las gafas combinen armoniosamente el moderno titanio
con una mezcla de alta tecnología y moda. Aunque sin perder el confort ni las
posibilidades de ajuste.
LINDBERG Precious byder på nogle af brilleverdenens absolut mest eksklusive
modeller, håndlavet af LINDBERGs guldsmed i massivt rød, hvid eller roseguld med
mulighed for indfattede diamanter i brillefronten eller på stængerne. Det raffinerede,
minimalistiske LINDBERG design giver en lethed og komfort, der normalt er
uopnåelig med guldbriller. Derudover tilbyder LINDBERG Precious også mulighed
for udarbejdelse af briller i platin. En særlig del af LINDBERGs Precious koncept er
de unikke naturhornstænger fra vandbøflen. Hver hornstang indeholder en unik
variation i farvens dybde og aftegninger.
- Side 62 -
11.4 Bilag 4 - DK1
Manual de inicio de LINDBERG
Contenido del kit
El kit de inicio consta de sus modelos seleccionados de LINDBERG, materiales de comercialización, displays
para exposiciones, herramientas y accesorios. En la nota de entrega adjunta las unidades están indicadas.
Instrucciones
En conexión con o inmediatamente después del recibo del kit de inicio les visita a ustedes un asesor de
LINDBERG que repasará el contenido en cuanto al concepto, información técnica de producto,
entrenamiento de ventas e información sobre los materiales de comercialización y los diferentes tipos de
campañas. Su asesor les visitará al corriente con las últimos modelos, inspiración e ideas para incrementar
la venta.
El kit incluye una pequeña selección de materiales de comercialización. Si necesitan materiales adicionales
p. ej. para decoración de escaparate, correo directo, publicidades o materiales de texto o fotografía para la
prensa, pueden pedirlos a través del servicio de atención al cliente de LINDBERG o a su asesor. También
pueden echar un vistazo a www.LINDBERG.com para más información sobre los materiales disponibles por
el momento.
www.LINDBERG.com
La página web LINDBERG.com consta de 2 áreas, es decir, una área para el consumidor y una para los
socios “+Partner” en la que sólo los socios “+Partner” de LINDBERG pueden entrar. En el sitio +Partner les
informaremos continuamente de nuevos productos, accesorios y comercialización, y además en el sitio
tienen la posibilidad de pedir monturas directamente. Al pedir por Internet la entrega se realizará un día
más rápido.
Pedido
Por supuesto es importante tener la gama adecuada en la tienda para poder darle al consumidor los
mejores presupuestos para encontrar su montura. Las monturas de LINDBERG se pueden pedir por el
Internet por medio de www.LINDBERG.com o por teléfono, telefax o correo electrónico.
- Side 63 -
Servicio de soporte
En caso de que tengan preguntas relacionadas con el trabajo diario con los productos de LINDBERG,
siempre estaremos a su disposición. Contactar al servicio de atención al cliente de LINDBERG que es capaz
de contestar casi cualquier tipo de pregunta. El servicio de atención al cliente también podrá establecer
contacto con su asesor de LINDBERG. Fuera de nuestras horas de servicio normales tienen la posibilidad de
conseguir información en www.LINDBERG.com.
LINDBERG
Tal vez la marca LINDBERG tenga la gama de productos más amplia en el sector óptico. Sólo trabajamos con
materiales ideales para la piel – titanio, acetato, oro y platino – que en una dimensión muy optimada hace
que las gafas sean ligeras y cómodas. Hemos dejado de usar tornillos, remaches y soldaduras que suelen
ser la parte débil de la gafa. Las líneas de productos se complementen de manera que un óptico se
encontrará capaz de “vestir” cualquier cliente con una gafa de la marca LINDBERG:
LINDBERG 1000 Acetanium es una gafa ligera y cómoda, notable pero en un diseño suave. La combinación
de acetato y titanio ha hecho posible minimizar la montura alrededor del puente y la bisagra y por lo tanto
el diseño es ligero y favorecedor. Una gafa LINDBERG Acetanium también puede adaptarse a cada usuario
lo que es poco tradicional para una gafa de acetato.
AIR Titanium es el primer y mayor sistema de construcción de gafas al aire en el mundo. La gafa está
fabricada por un hilo de titanio, sólo pesa 2,7 gramos y se puede fabricar a medida y adaptarse a cualquier
cara. La gafa LINDBERG Air ha ganado el premio de diseño más importante del mundo.
AIR Titanium RIM es una gafa con marco extremadamente ligera, flexible y cómoda fabricado en hilo de
titanio con un peso de montura de sólo 3 gramos. Tiene un diseño discreto y muy elegante. AIR Titanium
RIM es la gafa que subraya elegantemente la personalidad sin dominar.
LINDBERG Kid/Teen se basa en el concepto de AIR Titanium RIM, donde la montura se realiza en un hilo de
titanio tenue lo que resulta en una gafa ligera, flexible y cómoda. La gafa siempre se queda en donde
quiera, es muy resistente y sólo es necesario ajustarla con poca frecuencia. Además está disponible en los
modelos y colores más ingeniosos – sin dominar la cara del niño. Por eso la gafa LINDBERG Kid/Teen es la
gafa perfecta para los niños.
- Side 64 -
LINDBERG 2000 Spirit es el resultado de veinte años de experiencia con la fabricación de gafas al aire
fabricadas en hilo de titanio. El peso de la montura se ha reducido a 1,9 gramos – una indicación de que
nuestros diseñadores han logrado diseñar una gafa cómoda, flexible, fuerte y estética. Desde su
introducción en el año 2003 la colección LINDBERG 2000 Spirit ha vivido un desarrollo increíble en el que las
platillas y varillas de acetato han creado una expresión moderna – en línea con las últimas tendencias del
diseño contemporáneo.
LINDBERG 5000-7000 Strip son gafas de peso ligero con una expresión visual notable que subraya su estilo
personal. La colección está en línea con la tendencia actual con una expresión personal y un alto estándar
de diseño y cualidad.
LINDBERG 3000 X es la última colección de LINDBERG. El frontal casi invisible se contrasta
hermosamente por las platillas elegantes dándola a la expresión minimalista un contraste notable.
El confort se asegura por medio de las numerosas posibilidades de ajuste y el peso bajo. Esta
colección también consta de gafas de adolescentes que deseen una gafa que hermosamente
combina una gafa de titanio de moda que mezcla high tech con moda. Sin embargo la gafa
mantiene el mismo confort y las posibilidades de ajuste.
LINDBERG Precious ofrece unos de los modelos más exclusivos del mundo de gafas, fabricados a mano por
un joyero de LINDBERG en oro rojo, blanco o rosé macizo con la posibilidad de montar diamantes en el
frontal de la gafa o en las varillas. El diseño refinado y minimalista de LINDBERG hace que las gafas sean
ligeras y cómodas, lo que normalmente es imposible para las gafas de oro. Además LINDBERG Precious
posibilita la fabricación de gafas en platino. Una parte única del concepto de LINDBERG Precious es las
varillas de cuerno natural único del búfalo de agua; cada varilla de cuerno tiene una variación única en
cuanto a la profundidad del color y las marcas.
Manual de inicio de LINDBERG
Contenido del kit
El kit de inicio consta de sus modelos seleccionados de LINDBERG, materiales de comercialización, displays
para exposiciones, herramientas y accesorios. En la nota de entrega adjunta las unidades están indicadas.
Instrucciones
- Side 65 -
En conexión con o inmediatamente después del recibo del kit de inicio les visita a ustedes un asesor de
LINDBERG que repasará el contenido en cuanto al concepto, información técnica de producto,
entrenamiento de ventas e información sobre los materiales de comercialización y los diferentes tipos de
campañas. Su asesor les visitará al corriente con las últimos modelos, inspiración e ideas para incrementar
la venta.
El kit incluye una pequeña selección de materiales de comercialización. Si necesitan materiales adicionales
p. ej. para decoración de escaparate, correo directo, publicidades o materiales de texto o fotografía para la
prensa, pueden pedirlos a través del servicio de atención al cliente de LINDBERG o a su asesor. También
pueden echar un vistazo a www.LINDBERG.com para más información sobre los materiales disponibles por
el momento.
www.LINDBERG.com
La página web LINDBERG.com consta de 2 áreas, es decir, una área para el consumidor y una para los
socios “+Partner” en la que sólo los socios “+Partner” de LINDBERG pueden entrar. En el sitio +Partner les
informaremos continuamente de nuevos productos, accesorios y comercialización, y además en el sitio
tienen la posibilidad de pedir monturas directamente. Al pedir por Internet la entrega se realizará un día
más rápido.
Pedido
Por supuesto es importante tener la gama adecuada en la tienda para poder darle al consumidor los
mejores presupuestos para encontrar su montura. Las monturas de LINDBERG se pueden pedir por el
Internet por medio de www.LINDBERG.com o por teléfono, telefax o correo electrónico.
Servicio de soporte
En caso de que tengan preguntas relacionadas con el trabajo diario con los productos de LINDBERG,
siempre estaremos a su disposición. Contactar al servicio de atención al cliente de LINDBERG que es capaz
de contestar casi cualquier tipo de pregunta. El servicio de atención al cliente también podrá establecer
contacto con su asesor de LINDBERG. Fuera de nuestras horas de servicio normales tienen la posibilidad de
conseguir información en www.LINDBERG.com.
LINDBERG
- Side 66 -
Tal vez la marca LINDBERG tenga la gama de productos más amplia en el sector óptico. Sólo trabajamos con
materiales ideales para la piel – titanio, acetato, oro y platino – que en una dimensión muy optimada hace
que las gafas sean ligeras y cómodas. Hemos dejado de usar tornillos, remaches y soldaduras que suelen
ser la parte débil de la gafa. Las líneas de productos se complementen de manera que un óptico se
encontrará capaz de “vestir” cualquier cliente con una gafa de la marca LINDBERG:
LINDBERG 1000 Acetanium es una gafa ligera y cómoda, notable pero en un diseño suave. La combinación
de acetato y titanio ha hecho posible minimizar la montura alrededor del puente y la bisagra y por lo tanto
el diseño es ligero y favorecedor. Una gafa LINDBERG Acetanium también puede adaptarse a cada usuario
lo que es poco tradicional para una gafa de acetato.
AIR Titanium es el primer y mayor sistema de construcción de gafas al aire en el mundo. La gafa está
fabricada por un hilo de titanio, sólo pesa 2,7 gramos y se puede fabricar a medida y adaptarse a cualquier
cara. La gafa LINDBERG Air ha ganado el premio de diseño más importante del mundo.
AIR Titanium RIM es una gafa con marco extremadamente ligera, flexible y cómoda fabricado en hilo de
titanio con un peso de montura de sólo 3 gramos. Tiene un diseño discreto y muy elegante. AIR Titanium
RIM es la gafa que subraya elegantemente la personalidad sin dominar.
LINDBERG Kid/Teen se basa en el concepto de AIR Titanium RIM, donde la montura se realiza en un hilo de
titanio tenue lo que resulta en una gafa ligera, flexible y cómoda. La gafa siempre se queda en donde
quiera, es muy resistente y sólo es necesario ajustarla con poca frecuencia. Además está disponible en los
modelos y colores más ingeniosos – sin dominar la cara del niño. Por eso la gafa LINDBERG Kid/Teen es la
gafa perfecta para los niños.
LINDBERG 2000 Spirit es el resultado de veinte años de experiencia con la fabricación de gafas al aire
fabricadas en hilo de titanio. El peso de la montura se ha reducido a 1,9 gramos – una indicación de que
nuestros diseñadores han logrado diseñar una gafa cómoda, flexible, fuerte y estética. Desde su
introducción en el año 2003 la colección LINDBERG 2000 Spirit ha vivido un desarrollo increíble en el que las
platillas y varillas de acetato han creado una expresión moderna – en línea con las últimas tendencias del
diseño contemporáneo.
- Side 67 -
LINDBERG 5000-7000 Strip son gafas de peso ligero con una expresión visual notable que subraya su estilo
personal. La colección está en línea con la tendencia actual con una expresión personal y un alto estándar
de diseño y cualidad.
LINDBERG 3000 X es la última colección de LINDBERG. El frontal casi invisible se contrasta
hermosamente por las platillas elegantes dándola a la expresión minimalista un contraste notable.
El confort se asegura por medio de las numerosas posibilidades de ajuste y el peso bajo. Esta
colección también consta de gafas de adolescentes que deseen una gafa que hermosamente
combina una gafa de titanio de moda que mezcla high tech con moda. Sin embargo la gafa
mantiene el mismo confort y las posibilidades de ajuste.
LINDBERG Precious ofrece unos de los modelos más exclusivos del mundo de gafas, fabricados a mano por
un joyero de LINDBERG en oro rojo, blanco o rosé macizo con la posibilidad de montar diamantes en el
frontal de la gafa o en las varillas. El diseño refinado y minimalista de LINDBERG hace que las gafas sean
ligeras y cómodas, lo que normalmente es imposible para las gafas de oro. Además LINDBERG Precious
posibilita la fabricación de gafas en platino. Una parte única del concepto de LINDBERG Precious es las
varillas de cuerno natural único del búfalo de agua; cada varilla de cuerno tiene una variación única en
cuanto a la profundidad del color y las marcas.
- Side 68 -
11.5 Bilag 5 - DK2
Manual de inicio para LINDBERG
El contenido del conjunto
El conjunto para poner en marcha su tienda LINDBERG contiene los modelos LINDBERG elegidos por
ustedes, material de márketing, display para el escaparate, herramientas y accesorios y en la nota de
entrega incluida cada parte está indicada.
El entrenamiento
En conexión con o inmediatamente después de recibir el conjunto de inicio vendrá su representante de
LINDBERG quien repasará el contenido relacionado al concepto, la información técnica de los productos, el
entrenamiento en ventas y la información sobre el material de márketing y las posibilidades para organizar
campañas. Después de esto su representante les visitará a ustedes de vez en cuando con información sobre
novedades, inspiración y buenas ideas para aumentar la venta.
El márketing
El conjunto contiene una menor selección de material de márketing. Si ustedes necesitan más material para
por ejemplo el escaparate, el correo directo, la publicidad o material de textos o de fotos para la prensa
todo esto puede ser pedido a través del departamento de atención al cliente de LINDBERG o a través de su
representante. Además, ustedes pueden visitar nuestra página Web www.LINDBERG.com para saber que
tipo de material tenemos a su disposición actualmente.
www.LINDBERG.com
LINDBERG.com consiste en dos divisiones, es decir, una división dirigida a los consumidores y otra dirigida a
los profesionales, llamado +Profesionales, donde solamente tienen acceso los profesionales plus. En la
página Web dirigida a los profesionales les mantenemos a ustedes informados sobre las novedades, los
- Side 69 -
accesorios y el marketing y además, ustedes tienen la posibilidad de pedir monturas directamente. Al pedir
a través del Internet la entrega se efectuará un día antes.
Los pedidos
Para dar a los clientes unas condiciones óptimas para encontrar la montura correcta es importante que su
tienda siempre tenga la gama adecuada. Las monturas de LINDBERG pueden ser perdidas a través del
Internet por www.LINDBERG.com o por teléfono, fax o por correo electrónico.
El soporte
Si tienen preguntas relativas al trabajo diario con los productos de LINDBERG estamos siempre a su
disposición. Pónganse en contacto con el departamento de atención al cliente de LINDBERG que puede
contestar a casi toda pregunta. El departamento de atención al cliente también puede facilitar el contacto
con su representante de LINDBERG. Fuera de nuestro horario normal ustedes siempre tienen la posibilidad
de bajar información en www.LINDBERG.com.
LINDBERG
La marca LINDBERG cubre tal vez de la cartera de productos más amplia dentro del sector de óptica.
Trabajamos con materiales suaves ante la piel, es decir, titano, acetato, oro y platino - que usados en
dimensiones óptimas hacen que las gafas son ligeras y confortables. Han sido evitados completamente los
tornillos, los remaches y las soladuras que tradicionalmente son los elementos más débiles. Las líneas de
productos se suplementan de tal manera que un óptico será capaz de equipar a cualquier cliente con gafas
de LINDBERG:
Las gafas LINDBERG 1000 Acetanium son ligeras y confortables, son notables pero hechas en un diseño
suave. La combinación de acetato y titanio lo ha hecho posible minimizar la montura alrededor del puente
de tal manera que el diseño resulta ligero y decente. Las gafas LINDBERG Acetanium pueden ser ajustadas
precisamente al usuario lo cual es poco tradicional para las gafas de acetato.
- Side 70 -
AIR Titanium es el primer y el más grande sistema del mundo para construir gafas de montura invisible. Las
gafas invisibles se hacen por hilo de titanio y pesan solamente 2,7 gramos además, pueden ser ajustadas a
cualquier cara. LINDBERG Air ha recibido el reconocimiento más importante dentro del mundo de diseño.
Las gafas AIR Titanium RIM son extremadamente ligeras, flexibles y confortables. Son gafas de montura
visible pero la montura está hecha por hilo de titanio y pesa solamente a partir de tres gramos. El diseño es
discreto y muy elegante. Las gafas AIR Titanium RIM subraya la personalidad de manera elegante y sin
dominar.
Las gafas LINDBERG Kid/Teen se construyen según el concepto AIR Titanium RIM lo cual significa que la
montura se hace en hilo de titanio muy fino resultando en unas gafas ligeras, flexibles y confortables. Las
gafas siempre están ajustadas y son muy fuertes. Además, dichas gafas se encuentran en los modelos y los
colores más guays – sin que dominen la cara del niño. Por lo tanto el modelo LINDBERG Kid/Teen es
perfecto para los niños.
Las gafas LINDBERG 2000 Spirit son el resultado de veinte años de experiencia con la producción de gafas
de montura invisible de hilo de titanio. El peso de la montura ha sido reducido a 1,9 gramos – una
indicación de que nuestros diseñadores han logrado en crear unas gafas súper simples que también son
confortables, flexibles, fuertes y hermosas estéticamente. Desde de su introducción en 2003 la colección
LINDBERG 2000 Spirit ha pasado por una evolución muy interesante donde nuevas patillas de acetato y
lámina metálica han contribuido a crear una expresión moderna – completamente alineado con el espíritu
de hoy.
Las gafas LINDBERG 5000-7000 Strip son de peso ligero y tienen una expresión visual notable que subraya
el estilo personal. La colección está conforme con la tendencia actual con una expresión individual y un
estándar alto con respecto al diseño y la calidad.
- Side 71 -
LINDBERG 3000 X es la colección más reciente de LINDBERG. La parte frontal casi invisible es contrastada
de la manera más hermosa con las patillas de lámina metálica elegantes que es un contrario a la simple
expresión. El confort se asegura a través de las numerosas posibilidades para ajustar las gafas y el bajo
peso. En dicha colección también están incluidas las gafas diseñadas para los adolescentes, una generación
que desea combinar, de la manera más bonita, las modernas gafas de titanio con una mezcla de alta
tecnología y moda.
LINDBERG Precious ofrece unos de los modelos más exclusivos dentro del mundo de gafas. Las gafas se
hacen a mano del joyero de LINDBERG en oro masivo blanco, rojo o rosa con la posibilidad de montar
diamantes en la parte frontal de las gafas o en las patillas. El diseño LINDBERG distinguido y simple da una
expresión ligera y confortable que normalmente no se ve en gafas de oro. Además, LINDBERG Precious
ofrece la posibilidad de hacer gafas en platino. Una parte especial en el concepto LINDBERG Precious son
las patillas hechas de los cuernos del búfalo de agua. Cada patilla contiene una variedad única en la
profundidad y la traza del color.
- Side 72 -
11.6 Bilag 6 - Segmentering
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
1.
LINDBERG opstartsmanual
Manual de inicio de
Manual de inicio para
Manual de iniciación
Manual de iniciación
LINDBERG
LINDBERG
LINDBERG
LINDBERG
Contenido del kit
El contenido del conjunto
Contenido del kit
Contenido del juego de
2.
Sætindhold
iniciación
3.
Startsættet indeholder
El kit de inicio consta de
El conjunto para poner en
El kit de iniciación contiene
El juego de iniciación
jeres udvalgte LINDBERG
sus modelos seleccionados
marcha su tienda
los modelos LINDBERG
contiene los modelos
modeller,
de LINDBERG, materiales
LINDBERG contiene los
elegidos por usted,
LINDBERG que Ud. ha
markedsføringsmaterialer,
de comercialización,
modelos LINDBERG
material de
seleccionado, material de
displays til udstilling,
displays para exposiciones,
elegidos por ustedes,
comercialización, displays
comercialización,
værktøj og tilbehør.
herramientas y accesorios.
material de márketing,
de exposición,
mostradores para
display para el escaparate,
herramientas y accesorios.
exhibición, herramientas y
herramientas y accesorios
4.
accesorios.
På den vedlagte
En la nota de entrega
y en la nota de entrega
En la nota de entrega
En la orden de entrega
følgeseddel er alle
adjunta las unidades están
incluida cada parte está
adjunta encontrará una
adjunta se indica cada una
enkeltdele angivet.
indicadas.
indicada.
relación de todas las
de las piezas incluidas.
piezas.
5.
Træning
Instrucciones
El entrenamiento
- Side 73 -
Formación
Capacitación
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
6.
I forbindelse med eller
En conexión con o
En conexión con o
A la entrega de este kit de
Al momento del recibo del
umiddelbart efter
inmediatamente después
iniciación o
juego de iniciación o
modtagelsen af startsættet
del recibo del kit de inicio
de recibir el conjunto de
inmediatamente después,
får I besøg af jeres
les visita a ustedes un
inicio vendrá su
de la misma, recibirá la
Ud. recibirá la visita de su
LINDBERG konsulent, som
asesor de LINDBERG que
representante de
visita de su representante
asesor LINDBERG, que le
gennemgår indholdet i
repasará el contenido en
LINDBERG quien repasará
de LINDBERG, con quien
explicará el contenido,
forhold til både koncept,
cuanto al concepto,
el contenido relacionado al
podrá revisar el contenido
tanto en lo que respecta al
teknisk
información técnica de
concepto, la información
en cuanto a concepto,
concepto, la información
produktinformation,
producto, entrenamiento
técnica de los productos, el
información técnica de
técnica sobre los
salgstræning samt
de ventas e información
entrenamiento en ventas
producto, formación de
productos y la capacitación
information om
sobre los materiales de
y la información sobre el
venta así como
de venta como a la
marketingmaterialer og
comercialización y los
material de márketing y las
información sobre el
información sobre
kampagne-muligheder.
diferentes tipos de
posibilidades para
material de marketing y las
materiales de márketing y
campañas.
organizar campañas.
opciones de campaña.
las posibles campañas.
Jeres konsulent besøger jer
Su asesor les visitará al
Después de esto su
En adelante irá recibiendo
A partir de entonces, su
herefter løbende med
corriente con las últimos
representante les visitará a
la visita de su
asesor lo visitará
nyheder, inspiration og
modelos, inspiración e
ustedes de vez en cuando
representante con
periódicamente para
gode idéer til udvikling af
ideas para incrementar la
con información sobre
novedades, inspiración y
llevarle novedades,
salget.
venta.
novedades, inspiración y
buenas ideas para el
inspiración y buenas ideas
buenas ideas para
desarrollo de las ventas.
para potenciar las ventas.
Comercialización
Comercialización
7.
aumentar la venta.
8.
Markedsføring
El márketing
- Side 74 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
9.
Der er indeholdt et mindre
El kit incluye una pequeña
El conjunto contiene una
En el kit de iniciación
El juego contiene una
udvalg af
selección de materiales de
menor selección de
encontrará una pequeña
pequeña selección de
marketingmaterialer i
comercialización.
material de márketing.
selección de material de
materiales de
marketing.
comercialización.
sættet.
10.
Hvis I får brug for
Si necesitan materiales
Si ustedes necesitan más
Si necesitara más material
Si necesita materiales
yderligere materiale til fx
adicionales p. ej. para
material para por ejemplo
para p.ej. la decoración de
adicionales, por ejemplo
vinduesdekoration, direct
decoración de escaparate,
el escaparate, el correo
escaparates, ‘direct
para decoración de
mailing, annoncering eller
correo directo,
directo, la publicidad o
mailing’ o material
escaparates, campañas
tekst- og billedmateriale til
publicidades o materiales
material de textos o de
publicitario (textos o
postales directas, anuncios
pressen, kan det bestilles
de texto o fotografía para
fotos para la prensa todo
imágenes) para la prensa,
o materiales de texto e
gennem LINDBERGs
la prensa, pueden pedirlos
esto puede ser pedido a
puede encargarlos a través
imagen para la prensa, Ud.
kundeafdeling eller jeres
a través del servicio de
través del departamento
del servicio al cliente de
podrá encargarlos a través
konsulent.
atención al cliente de
de atención al cliente de
LINDBERG o de su
del Departamento de
LINDBERG o a su asesor.
LINDBERG o a través de su
representante.
Servicio al Cliente de
representante.
LINDBERG o a través de su
asesor.
- Side 75 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
11.
I kan også tjekke
También pueden echar un
Además, ustedes pueden
También puede visitar la
También puede visitar
www.LINDBERG.com for
vistazo a
visitar nuestra página Web
página web
www.LINDBERG.com para
yderligere oplysninger om
www.LINDBERG.com si
obtener mayor
hvilke materialer der pt. er
más información sobre los
saber que tipo de material
desea obtener información
información sobre qué
til rådighed.
materiales disponibles por
tenemos a su disposición
sobre los materiales
materiales están
el momento.
actualmente.
disponibles en este
disponibles en el
momento.
momento.
12.
www.LINDBERG.com
www.LINDBERG.com
www.LINDBERG.com
www.LINDBERG.com
www.LINDBERG.com
13.
LINDBERG.com består af 2
La página web
LINDBERG.com consiste en
LINDBERG.com se
LINDBERG.com consta de
dele: en forbrugerdel og en LINDBERG.com consta de 2
dos divisiones, es decir,
compone de dos partes:
dos partes: una para el
+Partnerdel, hvor kun
áreas, es decir, una área
una división dirigida a los
una para el consumidor y
consumidor y otra para el
LINDBERG +Partnere har
para el consumidor y una
consumidores y otra
otra para los
Colaborador+, a la cual
adgang.
para los socios “+Partner”
dirigida a los profesionales,
colaboradores+, a la que
sólo tienen acceso los
en la que sólo los socios
llamado +Profesionales,
sólo pueden acceder los
Colaboradores+ de
“+Partner” de LINDBERG
donde solamente tienen
colaboradores+ de
LINDBERG.
pueden entrar.
acceso los profesionales
LINDBERG.
plus.
- Side 76 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
14.
På +Partner-sitet vil vi
En el sitio +Partner les
En la página Web dirigida a
En la página web para los
løbende holde jer
informaremos
los profesionales les
colaboradores+ iremos
Colaboradores+ lo
opdateret med nyheder
continuamente de nuevos
mantenemos a ustedes
ofreciendo información
mantendremos
indenfor produkter,
productos, accesorios y
informados sobre las
actualizada con novedades
constantemente
tilbehør og markedsføring,
comercialización, y además
novedades, los accesorios
sobre productos,
actualizado con las
ligesom I her har mulighed
en el sitio tienen la
y el marketing y además,
accesorios y
novedades sobre
for at bestille stel direkte.
posibilidad de pedir
ustedes tienen la
comercialización, así como
productos, accesorios y
monturas directamente.
posibilidad de pedir
también tendrá la
comercialización, y,
posibilidad de encargar
además, Ud. tendrá la
oportunidad de encargar
En el sitio para
15.
Ved bestilling over
Al pedir por Internet la
Al pedir a través del
En los pedidos por
Al realizar encargos a
internettet sker levering 1
entrega se realizará un día
Internet la entrega se
Internet, el plazo de
través de la página web, la
dag hurtigere.
más rápido.
efectuará un día antes.
entrega es 1 día más corto.
entrega se realiza 1 día
más rápido.
16.
Bestilling
Pedido
Los pedidos
- Side 77 -
Pedidos
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
17.
Det er naturligvis vigtigt
Por supuesto es
Para dar a los clientes unas
Naturalmente siempre es
altid at have det rette
importante tener la gama
condiciones óptimas para
importante contar con el
sortiment i forretningen
adecuada en la tienda para
encontrar la montura
surtido adecuado de
for at give forbrugeren de
poder darle al consumidor
correcta es importante que
monturas en la tienda, de
bedste forudsætninger for
los mejores presupuestos
su tienda siempre tenga la
forma que podamos
at finde det rigtige stel.
para encontrar su
gama adecuada.
ofrecer al consumidor las
montura.
SP2
mejores condiciones para
encontrar la montura más
adecuada.
18.
LINDBERGs stel kan
Las monturas de LINDBERG
Las monturas de LINDBERG
Las monturas LINDBERG
bestilles enten over
se pueden pedir por el
pueden ser perdidas a
pueden encargarse por
internettet via
Internet por medio de
través del Internet por
Internet a través de
www.LINDBERG.com eller
www.LINDBERG.com o por
www.LINDBERG.com o por
www.LINDBERG.com, o
via telefon, fax eller e-mail.
teléfono, telefax o correo
teléfono, fax o por correo
bien por teléfono, fax o e-
electrónico.
electrónico.
mail.
19.
Support
Servicio de soporte
El soporte
Servicio
Soporte
20.
Hvis I har spørgsmål i
En caso de que tengan
Si tienen preguntas
Si le surgiera alguna
Estamos en todo momento
forbindelse med det
preguntas relacionadas
relativas al trabajo diario
pregunta en sus
a su disposición en caso de
daglige arbejde omkring
con el trabajo diario con
con los productos de
actividades diarias con los
que tenga alguna pregunta
LINDBERGs produkter, står
los productos de
LINDBERG estamos
productos LINDBERG,
acerca del trabajo diario
vi altid til rådighed.
LINDBERG, siempre
siempre a su disposición.
estamos siempre a su
con los productos de
servicio.
LINDBERG.
estaremos a su disposición.
- Side 78 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
21.
Kontakt LINDBERGs
Contactar al servicio de
Pónganse en contacto con
Contacte con el
Póngase en contacto con el
kundeafdeling, som kan
el departamento de
departamento de servicio
Departamento de Servicio
svare på næsten alt.
LINDBERG que es capaz de
al cliente LINDBERG, que
al Cliente de LINDBERG,
contestar casi cualquier
LINDBERG que puede
tiene respuesta para casi
donde podrán responder a
tipo de pregunta.
contestar a casi toda
todo.
casi todas sus dudas.
pregunta.
22.
Kundeafdelingen vil også
El servicio de atención al
El departamento de
El departamento de
El Departamento de
kunne formidle kontakten
cliente también podrá
atención al cliente también
servicio al cliente también
Servicio al Cliente también
til jeres LINDBERG-
establecer contacto con su
puede facilitar el contacto
le pone en contacto con su
podrá ponerlo en contacto
konsulent.
asesor de LINDBERG.
con su representante de
representante LINDBERG.
con su asesor LINDBERG.
LINDBERG.
23.
Uden for vor normale
Fuera de nuestras horas de
Fuera de nuestro horario
Fuera de nuestras horas de
Fuera de nuestro horario
åbningstid har I altid
servicio normales tienen la
normal ustedes siempre
trabajo puede recoger
normal de atención, Ud.
mulighed for at hente
posibilidad de conseguir
tienen la posibilidad de
información en
siempre puede obtener
informationer på
información en
bajar información en
www.LINDBERG.com.
información en
www.LINDBERG.com.
www.LINDBERG.com.
www.LINDBERG.com.
24.
LINDBERG
LINDBERG
LINDBERG
LINDBERG
LINDBERG
25.
LINDBERG brandet dækker
Tal vez la marca LINDBERG
La marca LINDBERG cubre
La marca LINDBERG cuenta
La marca LINDBERG abarca
over optikerbranchens
tenga la gama de
tal vez de la cartera de
con uno de los mayores
posiblemente el surtido de
måske bredeste
productos más amplia en
productos más amplia
portafolios de productos
productos más amplio del
produktportefølje.
el sector óptico.
dentro del sector de
del sector óptico.
campo de la óptica.
óptica.
- Side 79 -
www.LINDBERG.com.
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
26.
Vi arbejder kun med
Sólo trabajamos con
Trabajamos con materiales
Sólo trabajamos con
Trabajamos
hudvenlige materialer –
materiales ideales para la
suaves ante la piel, es
materiales inocuos para la
exclusivamente con
titanium, acetat, guld og
piel – titanio, acetato, oro
decir, titano, acetato, oro y
materiales que no dañan la
platin – som anvendt i en
y platino – que en una
platino - que usados en
y platino, que utilizados en
ekstremt optimeret
dimensión muy optimada
dimensiones óptimas
su grado óptimo hacen las
y platino – y que, utilizados
dimension gør brillerne
hace que las gafas sean
hacen que las gafas son
gafas más ligeras y
en las dimensiones
lette og komfortable.
ligeras y cómodas.
ligeras y confortables.
cómodas.
óptimas, brindan unas
gafas ligeras y
confortables.
27.
Skruer, nitter eller
Hemos dejado de usar
Han sido evitados
Se ha prescindido de
Evitamos por completo los
lodninger, som traditionelt
tornillos, remaches y
completamente los
tornillos, remaches o
tornillos, remaches y
er de svage led i en brille,
soldaduras que suelen ser
tornillos, los remaches y
soldaduras, que suelen ser
soldaduras, que
er helt undgået.
la parte débil de la gafa.
las soladuras que
los elementos más
normalmente constituyen
tradicionalmente son los
delicados.
el punto débil de las gafas.
elementos más débiles.
- Side 80 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
28.
Produktlinjerne supplerer
Las líneas de productos se
Las líneas de producción se
hinanden på en sådan
complementen de manera
suplementan de tal
complementan
complementan de tal
måde, at en optiker vil
que un óptico se
manera que un óptico será
mutuamente, de forma
modo que un óptico podrá
være i stand til at
encontrará capaz de
capaz de equipar a
que un óptico siempre
“equipar” a cualquier
”ekvipere” enhver kunde
“vestir” cualquier cliente
cualquier cliente con gafas
podrá atender las
cliente con un par de gafas
med en brille fra
con una gafa de la marca
de LINDBERG:
necesidades de cualquier
LINDBERG:
LINDBERG:
LINDBERG:
cliente con una gafa
LINDBERG:
29.
LINDBERG 1000
LINDBERG 1000
Las gafas LINDBERG 1000
LINDBERG 1000
Acetanium er en let og
Acetanium es una gafa
Acetanium son ligeras y
Acetanium es una gafa
komfortabel brille,
ligera y cómoda, notable
confortables, son notables
ligera y cómoda, con
markant men i et blødt
pero en un diseño suave.
pero hechas en un diseño
carácter pero de suave
suave.
diseño.
design.
30.
Kombinationen af acetat
La combinación de acetato
La combinación de acetato La combinación de acetato
og titanium har gjort det
y titanio ha hecho posible
y titanio lo ha hecho
y titanio ha permitido
muligt at minimere stellet
minimizar la montura
posible minimizar la
minimizar la montura en
omkring bro og bakke, så
alrededor del puente y la
montura alrededor del
torno al puente y los
designet er let og
bisagra y por lo tanto el
puente de tal manera que
talones, resultando en un
klædeligt.
diseño es ligero y
el diseño resulta ligero y
diseño ligero y
favorecedor.
decente.
favorecedor.
- Side 81 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
31.
En LINDBERG Acetanium
Una gafa LINDBERG
Las gafas LINDBERG
La gafa LINDBERG
kan samtidig tilpasses
Acetanium también puede
Acetanium pueden ser
Acetanium puede además
nøjagtigt til den enkelte
adaptarse a cada usuario
ajustadas precisamente al
ajustarse con total
bruger, hvilket er
lo que es poco tradicional
usuario lo cual es poco
precisión a las necesidades
utraditionelt for en acetat-
para una gafa de acetato.
tradicional para las gafas
de cada usuario, lo cual no
de acetato.
es común en gafas de
brille.
acetato.
32.
33.
AIR Titanium er verdens
AIR Titanium es el primer y
AIR Titanium es el primer y
Air Titanium es el primer y
første og største
mayor sistema de
el más grande sistema del
mayor sistema de
uindfattede
construcción de gafas al
mundo para construir
construcción de gafas sin
brillebyggesystem.
aire en el mundo.
gafas de montura invisible.
montura del mundo.
Brillen er skabt af en
La gafa está fabricada por
Las gafas invisibles se
La gafa está hecha de hilo
titaniumtråd, vejer kun 2,7
un hilo de titanio, sólo
hacen por hilo de titanio y
de titanio, sólo pesa 2,7
gram og kan skræddersys
pesa 2,7 gramos y se
pesan solamente 2,7
gramos y puede hacerse a
og tilpasses ethvert ansigt.
puede fabricar a medida y
gramos además, pueden
la medida, adaptándose a
adaptarse a cualquier cara.
ser ajustadas a cualquier
cualquier tipo de rostro.
cara.
34.
LINDBERG Air har
La gafa LINDBERG Air ha
LINDBERG Air ha recibido
LINDBERG Air ha obtenido
modtaget verdens højeste
ganado el premio de
el reconocimiento más
el más alto reconocimiento
designanerkendelse.
diseño más importante del
importante dentro del
al diseño del mundo.
mundo.
mundo de diseño.
- Side 82 -
SP2
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
35.
AIR Titanium RIM er en
AIR Titanium RIM es una
Las gafas AIR Titanium
AIR Titanium Rim es una
Las AIR Titanium RIM son
ekstremt let, fleksibel og
gafa con marco
RIM son extremadamente
gafa de borde completo
unas gafas
komfortabel
extremadamente ligera,
ligeras, flexibles y
sumamente ligera y
extremadamente ligeras,
fuldrandsbrille i
flexible y cómoda
confortables. Son gafas de
flexible, hecha de hilo de
flexibles y confortables,
titaniumtråd med en
fabricado en hilo de titanio
montura visible pero la
titanio y con un peso de
con montura de borde
stelvægt fra kun 3 gram.
con un peso de montura
montura está hecha por
sólo 3 gramos.
completo de alambre de
de sólo 3 gramos.
hilo de titanio y pesa
titanio que pesa tan sólo 3
solamente a partir de tres
gramos.
gramos.
36.
37.
Designet er diskret og
Tiene un diseño discreto y
El diseño es discreto y muy
El diseño es discreto y
El diseño es discreto y muy
meget elegant.
muy elegante.
elegante.
elegante.
elegante.
AIR Titanium RIM er
AIR Titanium RIM es la gafa
Las gafas AIR Titanium RIM
AIR Rim es la gafa que
Las AIR Titanium RIM son
brillen, som stilfuldt
que subraya
subraya la personalidad de
resalta la personalidad con
gafas que subrayan
understreger
elegantemente la
manera elegante y sin
elegancia y sin resultar
personalidad y buen gusto
personligheden uden at
personalidad sin dominar.
dominar.
dominante.
sin resultar dominantes.
dominere.
- Side 83 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
38.
LINDBERG Kid/Teen er
LINDBERG Kid/Teen se
Las gafas LINDBERG
LINDBERG Kid se basa en
Las LINDBERG Kid/Teen se
bygget på AIR Titanium
basa en el concepto de AIR
Kid/Teen se construyen
el concepto AIR Titanium
basan en el concepto de
RIM-konceptet, hvor
Titanium RIM, donde la
según el concepto AIR
Rim, en el que un fino hilo
AIR Titanium RIM, donde la
stellet ganske enkelt
montura se realiza en un
Titanium RIM lo cual
de titanio simplemente es
montura simplemente está
bukkes i en tynd
hilo de titanio tenue lo que
significa que la montura se
arqueado hasta conseguir
construida con un delgado
titaniumtråd til en let,
resulta en una gafa ligera,
hace en hilo de titanio muy
una gafa flexible y cómoda.
alambre de titanio
fleksibel og komfortabel
flexible y cómoda.
fino resultando en unas
plegado, lo que da como
gafas ligeras, flexibles y
resultado unas gafas
confortables.
ligeras, flexibles y
brille.
confortables.
39.
40.
Brillen sidder altid som den
La gafa siempre se queda
Las gafas siempre están
Las gafas siempre se
Las gafas siempre se
skal, kan holde til ufatteligt
en donde quiera, es muy
ajustadas y son muy
mantienen en su sitio,
mantienen en su lugar,
meget og skal stort set
resistente y sólo es
fuertes.
aguantan lo inconcebible y
resisten muchísimo y casi
aldrig justeres.
necesario ajustarla con
prácticamente no
nunca necesitan ajustarse.
poca frecuencia.
necesitan ajustes.
Og så findes den i de
Además está disponible en
Además, dichas gafas se
Además se venden en los
Se consiguen en los
fedeste modeller og farver
los modelos y colores más
encuentran en los modelos
modelos y colores más
modelos y colores más
– uden at dominere
ingeniosos – sin dominar la
y los colores más guays –
actuales sin dominar la
divertidos, pero nunca
barnets ansigt.
cara del niño.
sin que dominen la cara
cara del niño.
dominan el rostro del niño.
del niño.
- Side 84 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
41.
Derfor er LINDBERG
Por eso la gafa LINDBERG
Por lo tanto el modelo
Por eso LINDBERG
Por eso, las LINDBERG
Kid/Teen den perfekte
Kid/Teen es la gafa
LINDBERG Kid/Teen es
Kid/Teen es la gafa
Kid/Teen son las gafas
børnebrille.
perfecta para los niños.
perfecto para los niños.
perfecta para niños.
infantiles perfectas.
LINDBERG 2000 Spirit er
LINDBERG 2000 Spirit es el
Las gafas LINDBERG 2000
LINDBERG 2000 Spirit es el
Las LINDBERG 2000 Spirit
summen af tyve års
resultado de veinte años
Spirit son el resultado de
resultado de 20 años de
son el resultado de 20 años
erfaring med fabrikation af
de experiencia con la
veinte años de experiencia
experiencia en la
de experiencia en la
uindfattede briller i
fabricación de gafas al aire
con la producción de gafas
fabricación de gafas sin
fabricación de gafas sin
titaniumtråd.
fabricadas en hilo de
de montura invisible de
montura en hilo de titanio.
montura en alambre de
titanio.
hilo de titanio.
Stelvægten er reduceret til
El peso de la montura se
El peso de la montura ha
1,9 gram – et udtryk for at
ha reducido a 1,9 gramos –
sido reducido a 1,9 gramos
ha reducido a 1,9 gramos,
reduce a tan sólo 1,9
det er lykkedes vore
una indicación de que
– una indicación de que
todo un éxito de nuestros
gramos – lo que expresa
designere at skabe en
nuestros diseñadores han
nuestros diseñadores han
diseñadores en la creación
claramente que nuestros
super-slimline
logrado diseñar una gafa
logrado en crear unas
de una gafa super-
diseñadores han logrado
minimalistisk brille, som er
cómoda, flexible, fuerte y
gafas súper simples que
estilizada y minimalista
crear unas gafas
komfortabel, fleksibel,
estética.
también son confortables,
que además es cómoda,
minimalistas de líneas
flexibles, fuertes y
resistente y estéticamente
superdelgadas que
hermosas estéticamente.
atractiva.
combinan confort,
42.
43.
stærk og æstetisk smuk.
titanio.
flexibilidad, resistencia y
belleza estética.
- Side 85 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
44.
Siden introduktionen i
Desde su introducción en
Desde de su introducción
Desde su introducción en
Desde su lanzamiento en
2003 har LINDBERG 2000
el año 2003 la colección
en 2003 la colección
2003 la colección
2003, la colección
Spirit kollektionen
LINDBERG 2000 Spirit ha
gennemgået en
vivido un desarrollo
pasado por una evolución
experimentado un
experimentado un
spændende udvikling, hvor
increíble en el que las
muy interesante donde
interesante desarrollo con
interesante desarrollo, ya
nye plade- og
platillas y varillas de
nuevas patillas de acetato
la introducción de nuevas
que las nuevas patillas
acetatstænger har været
acetato han creado una
y lámina metálica han
varillas planas y de
planas y de acetato han
med til at skabe et
expresión moderna – en
contribuido a crear una
acetato, que han
contribuido a crear una
moderne udtryk - helt i
línea con las últimas
expresión moderna –
contribuido a crear un
expresión moderna que se
tidens ånd.
tendencias del diseño
completamente alineado
estilo de plena actualidad.
adapta al espíritu de los
contemporáneo.
con el espíritu de hoy.
LINDBERG 5000-7000 Strip
Las gafas LINDBERG 5000-
Las LINDBERG 5000-7000
er letvægtsbriller med et
son gafas de peso ligero
7000 Strip son de peso
es una gafa muy ligera con
Strip son gafas de peso
visuelt markant udtryk, der
con una expresión visual
ligero y tienen una
una marcada expresión
ligero con una marcada
understreger den
notable que subraya su
expresión visual notable
visual que pone de relieve
expresión visual que
personlige stil.
estilo personal.
que subraya el estilo
el estilo personal.
subraya el estilo personal.
45.
personal.
- Side 86 -
tiempos.
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
46.
Kollektionen passer fint ind
La colección está en línea
La colección está conforme
La colección se integra
La colección se adapta
i tidens trend med et
con la tendencia actual con
con la tendencia actual con
perfectamente en las
perfectamente a la
individuelt udtryk og en
una expresión personal y
una expresión individual y
tendencias actuales a la
tendencia actual gracias a
høj design- og
un alto estándar de diseño
un estándar alto con
vez que ofrece una
su expresión individual y
kvalitetsmæssig standard.
y cualidad.
respecto al diseño y la
expresión de
alto estándar de diseño y
calidad.
individualidad y un elevado
calidad.
diseño, sin olvidar su
estándar de calidad.
47.
48.
LINDBERG 3000 X er den
LINDBERG 3000 X es la
seneste kollektion fra
última colección de
colección más reciente de
colección más reciente de
más reciente colección de
LINDBERG.
LINDBERG.
LINDBERG.
LINDBERG.
LINDBERG.
Den næsten usynlige front
El frontal casi invisible se
La parte frontal casi
Su frente prácticamente
El frente casi invisible
kontrasteres på smukkeste
contrasta hermosamente
invisible es contrastada de
invisible crea un hermoso
contrasta bellamente con
vis af de elegante
por las platillas elegantes
la manera más hermosa
contraste con las elegantes
las elegantes patillas
pladestænger, som giver
dándola a la expresión
con las patillas de lámina
varillas planas, que sirven
planas, que dan a la
det minimalistiske udtrykt
minimalista un contraste
metálica elegantes que es
de contrapunto al
expresión minimalista un
et markant modspil.
notable.
un contrario a la simple
minimalismo del diseño.
marcado contrapeso.
expresión.
- Side 87 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
SP2
49.
Komforten er sikret
El confort se asegura por
El confort se asegura a
La comodidad de uso está
El confort está asegurado
gennem de talrige
medio de las numerosas
través de las numerosas
garantizada gracias a las
por las muchas
justeringsmuligheder og
posibilidades de ajuste y el
posibilidades para ajustar
múltiples posibilidades de
posibilidades de ajuste y
den lave vægt.
peso bajo.
las gafas y el bajo peso.
ajuste y a su reducido
por el bajo peso.
peso.
50.
I denne kollektion er også
Esta colección también
En dicha colección también
Esta colección incluye
Esta colección incluye
inkluderet teenagebriller.
consta de gafas de
están incluidas las gafas
también gafas para
también gafas para
adolescentes
diseñadas para los
adolescentes.
adolescentes.
adolescentes,
51.
Brillerne er designet med
que deseen una gafa que
una generación que desea
Las gafas han sido
Las gafas están diseñadas
fokus på den unge
hermosamente combina
combinar, de la manera
diseñadas para un público
especialmente para la
teenagegeneration, der
una gafa de titanio de
más bonita, las modernas
adolescente que busca una
joven generación de
ønsker en brille der på
moda que mezcla high
gafas de titanio con una
combinación óptima entre
adolescentes que desea
smukkeste vis kombinerer
tech con moda.
mezcla de alta tecnología y
una gafa de titanio, moda y que las gafas combinen
moda.
alta tecnología,
en moderigtig titanium
armoniosamente el
brille med et mix af high-
moderno titanio con una
tech og mode.
mezcla de alta tecnología y
moda.
52.
Dog stadig med samme
Sin embargo la gafa
naturalmente con el
Aunque sin perder el
komfort og
mantiene el mismo confort
mismo confort y opciones
confort ni las posibilidades
justeringsmuligheder.
y las posibilidades de
de ajuste.
de ajuste.
ajuste.
- Side 88 -
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
53.
LINDBERG Precious byder
LINDBERG Precious ofrece
LINDBERG Precious incluye
på nogle af brilleverdenens
unos de los modelos más
unos de los modelos más
los modelos más exclusivos
absolut mest eksklusive
exclusivos del mundo de
exclusivos dentro del
del mundo de la óptica,
modeller, håndlavet af
gafas, fabricados a mano
mundo de gafas. Las gafas
hechos a mano por los
LINDBERGs guldsmed i
por un joyero de LINDBERG se hacen a mano del joyero joyeros de LINDBERG en
massivt rød, hvid eller
en oro rojo, blanco o rosé
de LINDBERG en oro
oro rojo, blanco y rosa
roseguld med mulighed for
macizo con la posibilidad
masivo blanco, rojo o rosa
macizos, con opción de
indfattede diamanter i
de montar diamantes en el
con la posibilidad de
diamantes engastados en
brillefronten eller på
frontal de la gafa o en las
montar diamantes en la
el frente o en las varillas.
stængerne.
varillas.
parte frontal de las gafas o
en las patillas.
54.
55.
Det raffinerede,
El diseño refinado y
El diseño LINDBERG
El diseño elegante y
minimalistiske LINDBERG
minimalista de LINDBERG
distinguido y simple da una
minimalista de LINDBERG
design giver en lethed og
hace que las gafas sean
expresión ligera y
proporciona una ligereza y
komfort, der normalt er
ligeras y cómodas, lo que
confortable que
un confort generalmente
uopnåelig med guldbriller.
normalmente es imposible
normalmente no se ve en
inalcanzable en gafas de
para las gafas de oro.
gafas de oro.
oro.
Derudover tilbyder
Además LINDBERG
Además, LINDBERG
LINDBERG Precious også
Precious posibilita la
Precious ofrece la
además la opción de
mulighed for udarbejdelse
fabricación de gafas en
posibilidad de hacer gafas
elaborar gafas de platino.
af briller i platin.
platino.
en platino.
- Side 89 -
SP2
Nr.
Udgangstekst
DK1
DK2
SP1
56.
En særlig del af LINDBERGs
Una parte única del
Una parte especial en el
Un aspecto especial del
Precious koncept er de
concepto de LINDBERG
concepto LINDBERG
concepto LINDBERG
unikke naturhornstænger
Precious es las varillas de
Precious son las patillas
Precious son las exclusivas
fra vandbøflen.
cuerno natural único del
hechas de los cuernos del
varillas de carey natural de
búfalo de agua;
búfalo de agua.
búfalo de agua.
Hver hornstang indeholder
cada varilla de cuerno
Cada patilla contiene una
Cada asta presenta una
en unik variation i farvens
tiene una variación única
variedad única en la
combinación única en
dybde og aftegninger.
en cuanto a la profundidad
profundidad y la traza del
cuanto a la intensidad del
del color y las marcas.
color.
color y al dibujo.
57.
- Side 90 -
SP2
11.7 Bilag 7 - Strategi og scoring
Segment nr.
Valgt strategi
Score
DK1
DK2
SP1
SP2
1.
2
2
2
2
4
2.
2
2
2
2
4
3.
3
5
3
5
2
4.
3
5
3
3
2
5.
3
3
3
3
4
6.
3
3
3
3
4
7.
3
3
4
3
2
8.
0
3
3
3
2
9.
5
5
5
5
4
10.
3
3
3
3
4
11.
3
10
10
3
2
12.
3
3
3
3
4
13.
10
10
3
3
0
14.
3
3
3
4
2
15.
4
4
3
4
2
16.
3
3
3
2
17.
3
5
3
1
18.
3+2
3+2
3
2
19.
2
2
2
2
4
20.
3
3
3
5
2
21.
3
3
3
3
4
22.
3
3
3
3
4
23.
3
3
3
3
4
24.
3
3
3
3
4
25.
5
3
3
3
2
26.
3
3
3
5
2
27.
5
5
5
5
4
28.
3
3
3
3
4
29.
3
10+8
3
- Side 91 -
1
Segment nr.
Valgt strategi
Score
DK1
DK2
SP1
30.
3
3
5
0
31.
10
10
10+8+5
2
32.
3
3
3
2
33.
3
3+10
4
0
34.
3+10
3
3
2
35.
3
5
8
5
1
36.
10
3
3
3
2
37.
3
10
3
10
2
38.
5
5 + 10 + 4
3
10 + 4
1
39.
5
5
3
3
0
40.
3
10 +3+ 5
3
3+5
4
41.
3
3
3
3
4
42.
3
3
3
3
4
43.
3
3
4
5
0
44.
8
3
8
4
1
45.
3
5
3
3+10
2
46.
3
3
8
3
2
47.
3
3
3
3
4
48.
4
3
3
3
2
49.
3
3+10
3
3
4
50.
5
5
3
3
0
51.
5
5
5
3
2
52.
3+10
0
5
3
1
53.
3
3+5
3
2
54.
3
3
8
0
55.
3
3
3
2
56.
5
3
3
1
57.
3
3
3
2
- Side 92 -
SP2

Oversættelsesstrategier og modersmålsoversættelse

Transcripción

Documentos relacionados

Jotunheimen Fjellstue ligger langs RV 55 Nasjonal Turistveg over S

Preguntas Palabras y expresiones importantes

17 – 20 oct. - Costatrimmen