Læs eksklusive interviews

Transcripción

NFL
Guide
2010
Læs eksklusive interviews
Maurice Jones-Drew, Patrick Willis
Trent Cole, Ronde Barber, Henry Ellard m. fl.
Adam Schefter: NFL-hold i London?
Det bliver Colts mod Packers
Draftday.dk interviewer en af NFLs
topchefter
Plus: Optakter på alle 32 hold,
2010-forudsigelser, 15 rookies, der er værd at holde øje
med, Draftday.dk top 10 over
NFLs bedste spillere, Draftday.
dk power ranking, turneringsprogram, stats, analyser og
meget, meget mere!
Divya holder med Patriots
Nyhedsværten Divya Das fortæller om sin
kærlighed til Boston-holdet
Bag om 2007-draftens første runde
For tre år siden var de alle potentielle stjerner, men
hvordan er det gået?
Photo credit: Donn Jones/Tennessee Titans
Udgiver, copyright, layout
D.D. Media I/S for Draftday.dk 2010
Annoncering kontakt
[email protected]
Special thanks to
The PR departments of the
Indianapolis Colts, Jacksonville Jaguars, New York Jets,
Philadelphia Eagles, Dallas
Cowboys, Tampa Bay Buccaneers and the San Francisco
49ers.
Also special thanks to Michael Signora, Vice President
of Football Communications,
National Football League,
and to Bill Hofheimer Senior
Director, ESPN Communications.
Indholdsfortegnelse
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Velkommen til! Rex, Jerry, Peyton og Little Ben
15 rookies, der er værd at holde øje med Draftday.dk power ranking Leader of the Jax Willis: Sjovt at spille i Danmark Vidste du, at...? (1/3) NFL drømmer om et hold i London På toppen af ruten Vidste du, at...? (2/3) Mike Jenkins: Alle NFC East-hold er stærke
Hele vejen til Super Bowl med 3+ Farvel til Favres skygge Vigtig waiver wire Ny regel kan sløve Colts-maskinen Medspiller: Manning er fanatisk 15 fantasy fund Super Bowl eller bust for Jerry Jones
Cole håber på 23 sacks De gjorde en forskel som rookies Boom Boom Lechler New sheriff in town
Cover 2 i defensiven
Ronde Barber: Vi kan kun overraske
Tre år er længe siden Divya holder med Patriots
Vidste du, at...? (3/3) NFLs 10 bedste spillere Schefter: Colts mod Packers i Super Bowl
Draftday.dk forudsigelser
32 Optakter • Stats 2009
s. 3
s. 5
s. 7
s. 7
s. 8
s. 10
s. 10
s. 11
s. 12
s. 14
s. 16
s. 16
s. 17
s. 18
s. 19
s. 20
s. 21
s. 22
s. 23
s. 24
s. 24
s. 25
s. 26
s. 28
s. 29
s. 31
s. 32
s. 33
s. 34
s. 36
s. 39
s. 103
Velkommen til!
V
i er ærlig talt ret stolte.
For andet år i træk har vi på Draftday.dk brugt et par
måneder på at skrive en – synes vi selv – yderst informativ og vellykket optakts-guide, der går helt tæt på
alt det, du bør vide forud for NFL-sæsonen 2010.
I de seks år vi har drevet Draftday.dk, er vores kildenetværk i USA blevet stadig større og mere værdifuldt, og kendskabet til det danske NFL-site, som vi al
beskedenhed kalder ”Skandinaviens største”, er også
blevet markant større blandt amerikanerne.
Sidste års guide var en, set med vores øjne, stor succes, og derfor var det helt naturligt, at vi satte et mål
om at publicere en endnu bedre guide end 2009-udgaven. Det mål mener vi at have nået, og det er vi
naturligvis virkelig stolte af.
Det netværk har vi brugt massivt under tilblivelsen af
denne guide, hvor vi har haft fat i flere end 50 kilder
og interviewet en række af NFLs større profiler som
for eksempel Jaguars’ Maurice Jones-Drew, 49ers’
Patrick Willis, Buccaneers’ Ronde Barber og Eagles’
Trent Cole.
Ligesom 2009-udgaven er dette års udgave gratis at
downloade. Vi er fortsat af den holdning, at økonomien ikke skal være en begrænsning for nogen, og at det
er i alles interesse, at kendskabet til Manning, Brady
og alt det andet, som verdens fedeste sportsliga kan
byde på, når ud til så mange som muligt.
Desuden har NFLs hovedkvarter på Manhattan i New
York givet os eksklusiv adgang til chefen for NFL
International, Chris Parsons, ligesom den måske mest
velkendte, amerikanske NFL-journalist, Adam Schefter fra ESPN, også velvilligt har ladet sig interviewe
af os fra lille Danmark.
Vi har igen i år sat en sen deadline. Det kan altid diskuteres, om guiden burde udgives i august eller sågar
i juli, sådan at muligheden for at læse alle de mange
sider inden sæsonstart ville være større. Men ved at
lægge deadline så tæt på premieren som muligt, sikrer
vi, at informationerne i guiden er så præcise og korrekte som det nu er muligt.
Vi har ligesom sidste år også trukket på vores kildenetværk blandt journalisterne på de store amerikanske
aviser. I forbindelse med holdoptakterne har vi bedt 32
NFL-skribenter og bloggere om at give deres bud på,
hvilken spiller, fra det hold de følger, der får det store
gennembrud i 2010. I guiden finder du blandt andet
bud fra journalister fra The New York Times, The San
Francisco Chronicle og The Dallas Morning News.
For jo tidligere en udgivelsesdato, jo mere vil der også
ske i NFL-verdenen, efter at guiden er udkommet. Der
er jo for eksempel en vis Viking-quarterback, der har
været meget sen til at beslutte sig, om han ville fortsætte karrieren eller ej…
Samtidig mener vi også, at guiden kan læses langt ind
i sæsonen uden at være udateret. Derfor kan du tage
den med ro. Du behøver ikke at haste dig gennem alle
32 holdoptakter på få dage. Og de mange baggrundsartikler, interviews og portrætter bliver i hvert fald
ikke forældede lige med det samme.
Vi håber, at du vil synes godt om Draftday.dk’s NFL
Guide 2010, og at den har været ventetiden værd.
Rigtig god læselyst og god sæson - og pøj-pøj med dit
yndlingshold!
De bedste hilsener
Jacob Nørtov og Søren Hygum Hansen
Ansvarshavende redaktører
www.draftday.dk
Tilmeld dig Draftday.dk’s
fanside på Facebook og
mød andre brugere af sitet.
Læs masser af rygter, nyheder og kommentarer via
vores Twitter.
Group ID: 12718634903
twitter.com/Draftday_dk
NFL PÅ DET STORE LÆRRED
SØNDAG DEN 31. OKTOBER KL. 17.45
Kom med når vi blænder op for
kampen mellem San Francisco 49ers og
Denver Broncos på det store lærred i sal 1 i Palads
og BioCity – direkte fra Wembley i London.
Vi byder på cola og popcorn.
Forsalget er startet på www.kino.dk og tlf. 70 13 12 11.
København
Odense · Århus
Rex
Jerry
Peyton
& Little Ben
NFL går en 2010-sæson i møde, hvor en åbenmundet head coach, en ejer, der drømmer søde tanker, en quarterback af en anden verden, og en kønsdel er i fokus. Vi fortæller dig her, hvad du bør vide på tærsklen til den
kommende sæson.
Af Søren Hygum Hansen
D
u kan elske dem, du kan hade dem, men du kan ikke
ignorere dem.
New York Jets er i den forgangne sommer pludselig kommet i centrum af NFL efter en begivenhedsrig offseason,
og NFL går nu 2010-sæsonen i møde med Jets som ligaens nye navle.
For uanset hvad, man synes om Jets, og uanset hvor gode,
man synes de grønklædte New York’ere er, kan man ikke
komme udenom, at Jets i mere end et halvt år har trukket
overskrifterne til sig. Det er det hold, der har været ”The
talk of the Town” i NFL.
Faktisk begyndte det allerede inden, at sidste sæson var
slut. Da Jets – lidt heldigt – fik kæmpet sig i slutspillet,
proklamerede den åbenmundede, selviscenesættende head
coach, Rex Ryan, overraskende, at hans hold burde udnævnes som Super Bowl-favoritter. Ikke Colts, Saints eller
Vikings, men Jets. Rex Ryans tropper nåede da også flot
frem til AFC-finalen men altså ikke helt til Super Bowl.
Rex Ryan fik fedtet fjernet
Dernæst brugte Rex Ryan og Co. de første måneder af
2010 på at hente superstjerner som LaDainian Tomlinson,
Photo credit: Indianapolis Colts
Jason Taylor, Antonio Cromartie og Santonio Holmes til
den allerede stjernespækkede trup. Siden indledte AllPro-cornerbacken Darrelle Revis en kontraktrelateret
holdout, der først sluttede fire dage før sæsonstart, og som
resulterede i mange kontroversielle udtalelser fra både
Jets og Revis’ lejr. Og så blev Jets sat i scene på nationalt
tv, da tv-stationen HBO – ganske fornuftigt – kunne se, at
Jets ville være godt fjernsyn. Derfor har dette års udgave
af reality tv-serien ”Hard Knocks” - der år efter år følger
et hold gennem training camp - fokuseret på Ryan og de
mange eksistenser på Jets’ hold.
Ja, selv Rex Ryans operation, hvor han fik fjernet fedtdepoter på maven af sin 350 pund-store krop, blev en nyhed
i medierne…
Spørgsmålet er så bare, om selvsikre Jets, der (naturligvis) anser sig selv for at være mesterskabsfavoritter, kan
leve op til de gigantiske forventninger, som omgivelserne
og holdet selv sætter. Det er muligt, holdet kan det, men
uden ”Revis Island” i den bagerste kæde bliver vejen mod
Super Bowl i Arlington, Texas ikke lettere.
Det håber Jerry Jones til gengæld, at vejen bliver for Dallas Cowboys. Og vejen bliver i hvert fald kort.
Super Bowl XLV bliver nemlig afviklet på
Cowboys-ejerens prestigemonument af en
hjemmebane, Cowboys Stadium. Det er
mange år siden, at et hold, der ligger bane
til finalen, har haft en så god mulighed for
selv at deltage i en Super Bowl, som det
er tilfældet i år, hvor Cowboys ifølge flere
iagttagere er NFC Easts bedste mandskab.
Overraskende nok har Jerry Jones ikke ladet sig friste af at købe stort ind af spillere
for at sikre et slagkraftigt hold, der kan gå
hele vejen i dette særlige år. Han mener, at
holdet, anført af quarterback Tony Romo,
allerede er dygtigt og harmonisk.
Albert var sur
Hos Cowboys’ NFC East-rival, Washington
Redskins, har én herre til gengæld ikke
været i total harmoni med sine omgivelser.
”Rødhudernes” 100 millioner dollarsmand, defensive lineman Albert Haynesworth, har ikke ligefrem jublet, efter at den
Super Bowl-vindende cheftræner, Mike
Shanahan, efter en lang karriere i Denver
og ét års pause, har fået job i den amerikanske hovedstad.
Med Shanahan som head coach har
Redskins’ ledelse ikke gidet noget pjat,
og Haynesworth har ikke fået plusser i
karakterbogen ved blandt andet en overgang at antyde, at han ville byttes væk,
fordi han ikke var tilfreds med sin nye rolle
i forsvaret. Hvordan det forhold udvikler
sig, bliver ét af sæsonens mest interessante
spørgsmål, ligesom det også bliver yderst
interessant at følge Donovan McNabb bag
center i Washington. Superstjernen kunne
ikke længere bruges i Philadelphia og røg
til rivalerne fra Redskins, hvor han nu
starter som quarterback.
Det skal også blive spændende at se, hvordan forholdet mellem Brett Favre og head
coach Brad Childress forløber i Minnesota.
Childress lagde et massivt pres på den snart
41-årige bedstefar for at få ham til at tage
endnu en sæson hos vikingerne. Blandt
andet sendte Childress tre af Favres venner
til superstjernens hjemby. Og da den legendariske quarterback midt i august - i 18
timer - havde haft et uventet besøg af de tre
holdkammerater på sin gård i Hattiesburg,
Mississippi, lod han sig overtale. Holdkammeraterne fik Favre med tilbage
til Minnesota, og endnu en episode af
sagaen ”Brett Favre bruger sommeren på
at beslutte sig” var dermed nået til rulleteksterne.
Holdet håber nu, at ”Kaptajn B” i sin 20.
NFL-sæson vil styre vikingerne mod Super
Bowl. Men der er kommet lidt slinger i
kursen, efter at det siden er kommet frem,
at forholdet mellem Favre og Childress
ikke er det bedste.
stjerne. Og Chargers har jo stadig quarterback Philip Rivers. Men er det nok?
Tror stadig på ”Tordenskjolds soldater”
I New Orleans er der ingen problemer at
spore mellem trænere og spillere. Saints
nyder stadig tilværelsen som forsvarende
mester, og anført af head coach Sean Payton og super-quarterbacken Drew Brees har
”helgenerne” stadig et hold, der kan lege
med, hvor det er allersjovest. Kun få spillere har således forladt New Orleans i den
forgangne offseason.
Ellers byder den kommende sæson på masser af andre spørgsmål, vi skal have svar
på. For eksempel:
Green Bay kan ligesom Saints også lege
med, hvor det er sjovt. Holdet får masser
af ”love” fra NFL-eksperterne, der over en
bred kam anser quarterback Aaron Rodgers
og Co. for at være NFCs bedste bud på en
Super Bowl-kandidat. Ganske enkelt fordi
Rodgers og angrebet er så eksplosivt, og
forsvaret samtidig er ungt og effektivt.
I AFC synes eksperterne generelt at tro
mest på ”Tordenskjolds soldater”, Indianapolis Colts, der altid hører med helt i
toppen. Det mest vindende hold i det sidste
årti nåede i sidste sæson – efter at have
indledt med 14 sejre - helt frem til Super
Bowl, hvor holdet dog tabte.
Men stort set hele sidste sæsons trup er
intakt, og så længe Colts har de to sidste
sæsoners NFL MVP, Peyton Manning, som
quarterback, kan holdet slå alle. Mannings præstationer er af en anden verden
– han får skræmmende meget ud af selv et
reservespækket angreb – og hvis Colts kan
undgå skader i denne sæson, kan Manning
og Co. blive utroligt stærke.
En anden quarterback, der også er fokus
på, er Ben Roethlisberger. Steelers-quarterbacken fik det halve USA på nakken,
da han i marts blev taget med bukserne
nede, efter at han angiveligt havde dyrket
sex med en plørefuld, ung kvinde, som
endda en overgang hævdede at være blevet
voldtaget. ”Big Ben” slap for videre tiltale,
mens hans omgang med ”Little Ben” skabte så meget forargelse, at NFL skred ind og
tildelte ham fire spilledages karantæne for
brud på ligaens adfærdskodeks. Den karantæne kan blive kostbar for Steelers.
Løber Chris Johnson for 2500 yards?
Hos San Diego mangler de også et par
profiler. Wide receiver Vincent Jackson og
offensive tackle Marcus McNeill sidder
begge i ude protest over deres kontrakter,
og det betyder, at Chargers’ angreb vil være
hæmmet, når ”The Bolts” den 13. september løber på banen til sæsonpremieren mod
Kansas City. Til gengæld har Chargers i
rookie Ryan Mathews en running back,
som, eksperterne spår, vil blive en super-
* Hvor hurtigt vil wide receiver Wes Welker vende tilbage til fordums styrke oven
på sin alvorlige knæskade? Kan Tom Brady
fra dag ét fuldt ud regne med legekammeraten, der greb 123 bolde sidste år?
* Hvordan vil topvalget i draften, quarterback Sam Bradford, præstere som rookie
hos Rams?
* Hvordan vil samarbejdet mellem de to
massive egoer, quarterback Jay Cutler og
den nye offensive koordinator, Mike Martz,
fungere i Chicago? Og hvad med holdets
megainvestering, defensive end Julius Peppers? Kan han kickstarte defensiven?
* Vil Titans’ running back Chris Johnson
løbe for flere end 2500 yards, som han selv
spår?
* Hvornår sætter Denver alle tiders måske
mest populære rookie, quarterback Tim
Tebow, på banen?
* Hvordan håndterer taberne gennem flere
år, San Francisco 49ers, at holdet pludselig
regnes for at være storfavorit til at vinde
NFC West?
* Vil 2010 blive sæsonen, hvor Houston
Texans for første gang i holdets korte historie vil nå i slutspillet?
Sidste sæson med NFL
Om kort tid kan vi bedre svare på de og
mange andre spørgsmål.
Og husk så i øvrigt at nyde den kommende
sæson ekstra, ekstra, ekstra meget. En
alvorlig overenskomstkonflikt har presset
NFL og spillerforeningen op i hver deres
hjørne, og ifølge mange iagttagere er der
en stor sandsynlighed for, at konflikten –
desværre – vil resultere i en ”lockout”, der
kan true sæsonen i 2011.
En sådan sæson uden football vil være et
hårdt, surt tab for de 100 millioner footballfans, som NFL globalt set anslår at have.
Det vil være noget rigtigt øv!
Men lad os nu trods alt først og fremmest
glæde os til sæsonen anno 2010, før vi
tager sorgerne på forskud.
En sæson, hvor Rex, Jerry, Peyton og Little Ben er i fokus.
15
rookies, der er værd
at holde øje med!
Draftday.dk power ranking
1
Indianapolis Colts - Med Manning bag center
vil Colts altid kunne gå hele vejen.
2
Green Bay Packers - Rodgers er NFLs bedste
unge quarterback, og forsvaret er rigtig godt.
3
Dallas Cowboys - Jerry Jones vil elske at spille
Super Bowl på hjemmebane.
4
San Diego Chargers - Chargers mener, de har
afløserne til at kunne uden Jackson, McNeill.
5
New Orleans Saints - Brees og NFLs mest eksplosive angreb kan sagtens gøre det igen.
6
Minnesota Vikings - Favre og Peterson gør
Vikings slagkraftige selv uden Sidney Rice.
7
New York Jets - Alle elsker at hade Rex og Co.,
men hans forsvar kan sende Jets til Super Bowl.
8
Cincinnati Bengals - 2009 var godt; 2010 kan
blive bedre med flere mål til Carson Palmer.
9
New England Patriots - Brady skal som i 2007
trække læsset med et ungt, skadesplaget forsvar.
10
Baltimore Ravens - Et potent angreb skal holde
hånden over et aldrende forsvar ramt af skader.
11
Atlanta Falcons - Falcons har en stærk, ung
kerne til at dominere NFL i mange år frem.
12
New York Giants - Giants er i bedre stand end
sidste år, hvor de nød eksperternes gunst.
WR Dez Bryant, Dallas Cowboys (1/24)
Cowboys har store forventninger til Bryant, der ikke vil starte tidligt på sæsonen,
men alligevel vil få masser af snaps. Atletisk med fremragende vertikal rækkevidde.
13
Houston Texans - Hvis Houstons løbeangreb
også fungerer, bliver de næsten ustoppelige.
14
San Francisco 49ers - Større kontinuitet, flere
profiler at trække på. Er 49ers på vej tilbage?
WR Mike Williams, Tampa Bay Buccaneers (4/101)
Williams faldt i draften på grund af bekymringer om personlighed, men han har ikke
overraskende været stjernen i training camp og er allerede Bucs’ førstereceiver.
15
Pittsburgh Steelers - Få tror på Steelers uden
”Big Ben”. Men de er altid farlige fra baghjul.
16
Miami Dolphins - Mike Nolan vil gøre det forsvar uhyggeligt stærkt. Hvad med angrebet?
TE Jermaine Gresham, Cincinnati Bengals (1/21)
Bengals har manglet en tight end, der kan true forsvarene ned gennem midten.
Gresham vil skabe mismatches og få plads med forsvarenes fokus på ”85”og ”T.O.”.
17
Philadelphia Eagles - Holdet er en ubekendt
størrelse, så længe Kolb ikke har bevist noget.
18
Carolina Panthers - Skuffede sidste år og nu
uden Jake Delhomme og Julius Peppers.
OC Maurkice Pouncey, Pittsburgh Steelers (1/18)
Pouncey har været dominerende i training camp og har sendt veteranen Justin Hartwig på porten. Stærkt, fysisk og rå som enhver offensive line coach ønsker det.
19
Washington Redskins - Mike Shanahan tror på,
at Donovan McNabb kan føre dem til playoffs.
20
Tennessee Titans - Johnson kan løbe Titans i
slutspillet, men forsvaret skal træde i karakter.
DT Ndamukong Suh, Detroit Lions (1/2)
Kaldt draftens bedste spiller og et unikt talent. Suh dominerede de bedste modstandere i college, og under Schwartz vil han få chancen for at gøre det samme i NFL.
21
Arizona Cardinals - Halvandet år efter Super
Bowl er der store problemer på quarterback.
22
Denver Broncos - Tabet af Elvis Dumervil er
kæmpestort og vil koste sejre.
LB Rolando McClain, Oakland Raiders (1/8)
Raiders valgte klogt, da de tog Alabamas defensive styrmand. En old school linebacker, der kan lægge modstanderne på langs og styre midten mange år frem.
23
Oakland Raiders - Raiders kan overraske positivt. Campbell kan være løsningen.
24
Seattle Seahawks - Carrolls hold har for mange
mangler til at være en faktor i NFC West.
LB Brandon Spikes, New England Patriots (2/62)
En rigtig ”thumber”, der vil tjene til dagen og vejen ved at få beskidte hænder og
stoppe løbet. I Spikes har Patriots fundet den rette mand ved siden af Jerod Mayo.
25
Chicago Bears - Martz og dyre free agents skal
bringe Bears til playoffs. Men det sker næppe.
26
Kansas City Chiefs - Genopbygningsfase betyder, at det heller ikke bliver til noget i år.
CB Kareem Jackson, Houston Texans (1/20)
Med handlen af Dunta Robinson til Atlanta, så er Jackson med ét Houstons bedste
cornerback. Perfekt størrelse og kan spille både mand/mand og i zoneopdækning.
27
Jacksonville Jaguars - Formentligt sidste sæson
for Del Rio og Garrard. Mangler kvalitet.
28
Cleveland Browns - Holdet er bare ikke særlig
godt, selvom Delhomme er en opgradering.
S Earl Thomas, Seattle Seahawks (1/14)
Tidligere cornerback med sublime cover evner. Thomas kan patruljere den bageste
del af banen, hvor han med sit instink og hurtighed kan dække et stort område.
29
Detroit Lions - Det går den rigtige vej, men
løverne brøler ikke højt i denne sæson.
30
Tampa Bay Buccaneers - Mange unge men også
meget urutinerede talenter. Bucs genopbygger.
S Eric Berry, Kansas City Chiefs (1/5)
En atletisk type, der excellerer i at stoppe løbet men også kan fungere som centerfielder. Fremragende lederegenskaber gør ham til styrmand for Chiefs’ bageste.
31
Buffalo Bills - Nogle peger på, at Bills er på
rette vej med Gailey som head coach.
32
St. Louis Rams - Ligaens svageste hold med en
rookie quarterback under center.
QB Sam Bradford, St. Louis Rams (1/1)
Draftens først valgte spiller er klar til at starte, når sæsonen sparkes igang. I Bradford
får Rams en smart og ekstremt præcis quarterback; to ting der er vigtige for succes.
RB C.J. Spiller, Buffalo Bills (1/9)
Dynamisk playmaker, der kan skabe alt ud af ingenting og kan gå hele vejen på
ethvert givent spil. Har på et øjeblik gjort Bills’ angreb langt mere farligt.
RB Ryan Mathews, San Diego Chargers (1/12)
Mathews går sæsonen i møde som starter, og 240-300 carries er ikke utænkeligt for
førsterundevalget, der meget vel kan ende som NFL Offensive Rookie of the Year.
RB Jahvid Best, Detroit Lions (1/30)
Best er en gigantisk playmaker, der kan tage læderet til end zone fra alle steder på
banen. Ubehagelig behændig og svær at fange for selv de hurtigste forsvarsspillere.
RB Dexter McCluster, Kansas City Chiefs (2/36)
De, der har set college football kender formentligt McCluster. De, som ikke har,
kommer hurtigt til det. En suveræn playmaker, der kan bruges på mange positioner.
Leader of the Jax
Photo credit: Harry Scull/Jacksonville Jaguars
Maurice Jones-Drew har altid måttet kæmpe mod prædikatet om at være for lille. Men ingen har et større ønske om
at give kritikerne svar på tiltale end jaguarernes leder, der i et eksklusivt interview med Draftday.dk erklærer sig
klar til kamp.
Af Jacob Nørtov
J
acksonville Jaguars’ Maurice JonesDrew ser måske ikke ud af meget.
Men tag ikke fejl.
For inde i den kun 5’7 og 208 pund store
running backs krop findes et fighterhjerte af
dimensioner, der hamrer løs med et brændende ønske om at maksimere sit talent og
nå til tops i NFL.
Måske til ære for bedstefaderen, der lærte
ham ”bliv så god, som du kan”; måske for
at bevise overfor alle kritikerne, at han godt
kan. Måske af en helt tredje grund.
- Jeg ønsker bare at vinde. Jeg er villig til
at gøre hvad som helst, uanset om det er at
blokere, løbe, gribe eller noget helt andet,
siger Jaguars’ offensive profil i et eksklusivt
interview med Draftday.dk.
Jones-Drew har siden starten på sin NFLkarriere arbejdet sig støt og roligt mod toppen i den professionelle liga og fremstår i
dag som en af spillets superstjerner.
Og en væsentlig del af forklaringen skal findes i den hårdføre running backs tilgang til
sin sport. Han er altid i topform, og lige nu
føler Jones-Drew sig måske bedre end nogensinde.
andre af ligaens hold. Et sådan hold har
brug for markante ledertyper, som kan tegne
franchises både udad- og indadtil.
- Jeg er en maskine. En veltunet maskine.
Jeg er 25 år og klar til kamp. Jeg føler mig
ung, føler jeg er 18 år igen. Forhåbentligt
ser trænerne det, og hvis de ønsker det, så
er jeg klar til at gøre, hvad end der kræves,
siger Jones-Drew.
- Jeg viser mit lederskab ved at blokere den
største modstander eller lave et spil, når der
er behov for det eller forsøge at opmuntre
mine holdkammerater, siger Jones-Drew.
Jaguarernes leder
Jones-Drews professionelle attitude har naturligt gjort ham til en lederskikkelse på Jaguars’ mandskab.
- Jeg har altid lært, at dine handlinger siger
mere end dine ord. Så hver eneste dag går
jeg på banen og arbejder stenhårdt, fortæller
Jones-Drew.
Kendetegnende for hans personlighed er, at
han ikke gør tingene halvt. Uanset hvilken
opgave Jones-Drew står overfor, så er han
fokuseret og giver sig fuldt ud. Selv når han
kvajer sig, gør han det ifølge sig selv 110
procent...
Hans betydning er derfor også enorm for et
hold, der først så dagens lys i 1995 og ikke
har samme historik og fanskare som mange
Netop det sidste har running backen arbejdet hårdt på. Tidligere var han meget vokal,
når tingene ikke lige gik Jaguars’ vej, men
det har han forsøgt at ændre på i takt med,
at han har fået større og større betydning for
holdet.
- Jeg er mere en ”siger kun noget, når tingene ikke fungerer”, ikke når tingene går
godt. Så jeg har arbejdet en smule på netop
det, og gutterne har taget godt imod det. Det
er noget nyt for mig, og de nyder det, siger
Jaguar-stjernen.
Har altid haft noget at bevise
Jones-Drews drive hænger ikke kun sammen med et ønske om at blive så god som
overhovedet muligt.
Det hænger også sammen med det faktum,
at han ofte har måttet kæmpe for at bevise,
at størrelsen ikke nødvendigvis hænger
sammen med gørrelsen.
Til trods for at Jones-Drew var rangeret som
high school footballs bedste all-purpose
back, så var mange i tvivl om, hvorvidt den
kun 5’6 og 160 pund vævre back kunne holde niveauet i college hos UCLA.
Men Jones-Drew gjorde kritikerne til skamme, og som senior blev han valgt til Associated Press All-America som all-purpose
back. Han var en giftig returner, scorede
i snit næsten 11 points pr. kamp og nettede 1765 totale yards. Hver eneste gang
Jones-Drew havde bolden i hænderne, var
der magi i luften, og han snittede hele 7,72
yards pr. boldberøring.
Alligevel faldt Jones-Drew til anden runde
af draften og måtte se fire running backs
ryge af brættet før ham. Bekymringer om
hans størrelse var endnu en gang det springende punkt, men i dag har han distanceret
de fire førvalgte - Reggie Bush, Joseph Addai, DeAngelo Williams og LenDale White;
ingen af de kan toppe Jones-Drews 7083 totale yards og 52 touchdowns.
- Efter al den kritik følte jeg, at den eneste
måde at bevise det på var at gå på banen og
vise, at jeg kunne, siger Jones-Drew i det
eksklusive interview med Draftday.dk.
Jones-Drew forklarer, at han på det tidspunkt var en så “vred ung mand”, at han
konstant følte, han havde noget at bevise.
Den attitude har fulgt ham lige siden.
- Jeg spiller altid, som om jeg har noget at
bevise, fordi alle andre hold undlod at vælge
mig. Jeg talte med alle hold igennem draftprocessen, ved the (Scouting) Combine, og
de sagde alle sammen, at de var vilde med
mine færdigheder, men at de ikke var meget
for min højde, forklarer Jones-Drew.
Netop højden var den eneste ting, som Jones-Drew af naturlige grunde ikke havde
mulighed for at ændre på eller forbedre, og
ifølge running backen var det for mange
blot en undskyldning for ikke at vælge ham.
Men det kræver som bekendt kun ét hold, og
i sidste ende trykkede Jaguars på knappen.
- Jacksonville trådte i karakter. De var et af
de hold, som var villige og gjorde det, og
nu er jeg bare taknemmelig og forsøger at
bevise, at alle de andre tog fejl, siger JonesDrew, der spiller med nummer 32, fordi alle
ligaens hold i første omgang fravalgte ham.
Mentalt på toppen
I sidste sæson beviste Jones-Drew, at han hører til blandt eliten af NFLs running backs.
Efter i tre år at have fungeret som lærling
bag den legendariske Jaguar Fred Taylor, så
fik Jones-Drew i 2009 endelig chancen for
at bevise sit talent som starter.
Det resulterede i 312 carries for 1391 yards
og i alt 16 touchdowns, og den powerfulde running back nettede imponerende 4,5
yards, hver gang han bar bolden. De mange
carries kan sætte sig spor, men det er ikke
noget, som bekymrer Jones-Drew.
- Jeg ønsker først og fremmest at vinde. Jeg
er ikke bekymret over alt det andet. Alle taler historie, og hvor mange carries jeg havde
sidste år. Historien fortæller ikke noget vel?
Man skal huske på, at mange af de spillere
var ikke 5’7. Det er der aldrig nogen, som
taler om. Jeg har set Barry Sanders, og han
kunne løbe bolden, så det er, hvad jeg forholder mig til, understreger Jones-Drew.
Men for at være på forkant med en mulig
stor arbejdsbyrde har Jones-Drew trænet
stenhårdt i Californien og Miami. For som
NFL-back ved man aldrig helt, hvad man
kan forvente.
- Du træner for at kunne tager så mange carries som muligt, for du ved aldrig, hvad der
sker. Så vidt jeg husker, bar Larry Johnson
bolden rekordhøje 450 gange i 2006 eller
2007. Det er det, du træner for. Du er nødt
til at træne for en maksimal arbejdsbyrde,
og hvis det sker, så er du klar. Sker det ikke,
så er det bare dit held. Men du træner for
Kort om Maurice Jones-Drew
* Født 23. marts, 1985 i Oakland, Californien
* Måler 5’7 og vejer 208 pund
* Spillede college football for UCLA Bruins.
* Valgt af Jacksonville Jaguars i anden
runde (#60) af NFL-draften 2007.
* Har i NFL løbet 842 gange for 3924
yards og 49 touchdowns og grebet 201
bolde for 1782 yards og fem touchdowns.
det, du mener din krop kan klare af boldberøringer, hvad det så end måtte være, siger
Jaguars’ nummer 32.
Før denne sæson har Jones-Drew taget lidt
utraditionelle metoder i brug for at få skabe
sig den sidste fordel. Han har blandt andet
løbet op ad bakker og båret svedjakker.
- Ting hvor jeg har forsøgt at sætte mig selv
i situationer, hvor jeg har skullet bruge meget energi, og så har jeg stort set bare kæmpet mig igennem, bare arbejdet mig videre,
forklarer Jones-Drew.
Jones-Drew håber og tror på, at hans sirlige
forberedelse er nok til at levere endnu en
god sæson. Under alle omstændigheder kan
trænerstaben, holdkammeraterne og holdets
fans være sikker på, at jaguarernes leder er
klar.
- Jeg er mentalt på toppen i forhold til alting
og ingenting. Bare kom med det...
Maurice Jones-Drew: Jermichael Finley bliver et monster
M
aurice Jones-Drew er en dedikeret
fantasy football spiller og har blandt
andet sit eget fantasy football show hver fredag aften.
Draftday.dk har spurgt Jaguar-profilen,
hvem man bør holde øje med i denne sæson
ud fra et fantasy football perspektiv.
- Alle Jaguars’ spillere som mig, Marcedes
Lewis (tight end), Mike Sims-Walker (wide
receiver). Og selvfølgelig også David Garrard (quarterback).
- Jeg har fidus til, at Matt Forté (Chicago
Bears) på running back. Arian Foster (Houston Texans) på running back.
- Wide receivers vil jeg se på Andre Johnson (Houston Texans). Jeg ved ikke helt
med Larry Fitzgerald (Arizona Cardinals) i
år, fordi de hælder mod at løbe mere. Han
er stadig deres førstereceiver, men det bliver
nok ikke så vildt hver kamp.
- Af quarterbacks vil Matt Ryan få et stort
år , ligesom Matt Schaub. Min toprangerede
fantasy football quarterback er selvfølgelig
Aaron Rodgers (Green Bay Packers).
- På tight end er jeg vild med Antonio Gates
(San Diego Chargers, men Jermichael Finley (Green Bay Packers) vil være et moster
i år.
Willis: Sjovt at spille i Danmark
E
ksperterne er allerede begyndt at omtale ham som
en mulig, kommende Hall
of Famer. Efter bare tre sæsoner
i NFL er San Francisco 49ers’
Patrick Willis en superstjerne og
ifølge eksperterne ligaens bedste
inside linebacker. Bedre end selveste Ray Lewis.
Draftday.dk har helt eksklusivt
for vores læsere haft mulighed for
at stille Patrick Willis en række
spørgsmål. I dette korte interview
fortæller Willis, der har været i
Pro Bowl i alle sine tre sæsoner
i ligaen, hvem der 49ers’ største
rival i 2010, og om han kunne
tænke sig at spille en kamp i Danmark.
Photo: San Francisco 49ers
H
vad er dine forventninger til
London-kampen mod Broncos?
At gå derud og give dem en spændende
kamp – og vinde den.
Forventer du, at tilskuerne i London
opfører sig anderledes end tilskuerne på
de amerikanske stadions?
Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig været der,
så jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente.
Nogle eksperter mener, at du allerede er
den mest komplette inside linebacker i
spillet. Hvilke områder af dit spil kan du
stadig forbedre dig på?
Bag om Patrick Willis
Alle områder. Jeg har det ikke godt med at
forblive på samme niveau. Pass-rushing,
kasteopdækning – jeg ved det ikke – alt.
•
•
•
Du har spillet mod de bedste running
backs i NFL. Men hvem er den bedste,
du har mødt?
Hvordan vil du have med at spille en
kamp i Skandinavien – i Danmark, Sverige eller Norge?
(Titans’) Chris Johnson.
Det ville jeg gerne, hvis de er klar på det.
Det ville være sjovt.
Ja.
Har du nogensinde været (i et af de
lande)?
Nej.
Vidste du at...?
Matt Ryan – quarterback hos Atlanta Falcons
– erkender, at han er
meget sirlig omkring
sin notesbog, som han
bruger, når han studerer
modstanderen på filmoptagelser. Så sirlig, at
Vil alt under en slutspilsplads i 2010
være skuffende?
Ryan med sine egne ord
nærmest får ”OCD”-tendenser, hvis en person
bare rører notesbogen …
Panthers’ wide receiver
Steve Smith er i 2010
blevet gode venner med
den amerikanske tennisspiller John Isner, der
under Wimbledon i juni
blev verdensberømt og
satte en vanvittig rekord
ved at vinde femte sæt
med 70-68 i en 11 timerlang første runde-kamp.
Forskellene mellem
de to er ellers mange:
Hele 206 centimeter
høje Isner kommer fra
Greensboro, North Caro-
•
•
•
•
Inside linebacker for San Francisco
49ers
Født: 25. januar 1985
College: Ole Miss Rebels
Valgt som den 11. spiller i 1. runde
af draften i 2007
Valgt til 3 Pro Bowls og 2 x All-Pro
Kåret til AP NFL Defensive Rookie
of the Year 2007
Har startet 48 af 48 kampe
Har lavet 467 tacklinger, 9 sacks, 4
interceptions og forceret 6 fumbles
Hvem er den største rival i NFC West i
2010?
Som du mødte sidste år?
Selvfølgelig.
•
Cardinals.
Hvorfor?
Fordi de har vundet (NFC West) de sidste
to år.
lina, mens den blot 175
centimeter høje Smith
stammer fra den hårde
del af Los Angeles. Men
i januar, da Smith – der
udover football også elsker europæisk fodbold
og tennis – var på vej
til Melbourne for at se
Australian Open i tennis,
sad han ved siden af
Isners agent. Og agenten
sørgede for, at Isner og
Smith kunne mødes i
Australien, og siden har
de to været venner. Isner
har besøgt Panthers’
mini-camp, og han har i
øvrigt imponeret Smith
med sin viden om NFL.
NFL drømmer om et hold i London
NFL skal have sit eget hold i London.
Sådan lyder det ambitiøse mål, fortæller
én af ligaens topchefer i et telefoninterview med Draftday.dk, hvor han samtidig kalder de danske NFL-fans for nogle
af verdens bedste.
Photo credit: NFL
N
FL drømmer om en dag at have sit helt
eget football-hold i London.
Det fortæller en af den professionelle, amerikanske fodboldligas mest magtfulde mænd i
et eksklusivt telefoninterview med Draftday.
dk.
at det skal ske. Inklusiv at øge fanbasen til
en størrelse, hvor det bliver en bæredygtig
enhed. Men det er helt sikkert noget, der er
inden for mulighedernes grænser og én af de
ting, der vil få mere seriøse overvejelser, når
vi spiller disse kampe og ekspanderer vores
oversøiske kampe, siger chefen for NFLs internationale afdeling.
Chris Parsons, der er vice president hos
”NFL International”, siger i interviewet, at
NFL anser det for et ”mål” og en ”vision”
en dag at have et hold i den engelske hovedstad. Et hold, der skal spille med i den amerikanske fodboldliga og uge efter uge møde
amerikanske hold placeret på den anden side
af Atlanten i byer som San Francisco, Dallas
og Chicago.
Ingen af de seks hold, som gennem de sidste
tre år er rejst den lange vej til England for at
spille på Wembley, har ifølge Chris Parsons
oplevet nogen bivirkninger ved at skulle deltage i en kamp i et helt andet land på et helt
andet kontinent. Det bekræfter ligaen i, at det
er realistisk at lade et NFL-hold spille alle
sine hjemmekampe i London.
- Det er helt sikkert noget, der er en mulighed
i fremtiden, siger Chris Parsons til Draftday.
dk i telefonen fra NFLs hovedkvarter på Park
Avenue på Manhattan i New York.
På den korte bane fokuserer NFL dog først
og fremmest på at forsøge at afvikle flere regulære sæsonkampe om året i England og i
resten af Europa.
Tidligere har NFLs leder, commissioner
Roger Goodell, luftet tanken om et Londonbaseret hold, og ligaen forsøger i disse år at
få europæerne til at falde for den amerikanske form for fodbold ved én gang årligt at
spille en regulær sæsonkamp på Wembley i
London.
Det store spørgsmål, som danske footballfans ofte stiller, er, om Danmark en dag vil
lægge bane til en kamp mellem to NFL-hold.
Er det realistisk, at danskerne en dag kan se
for eksempel Peyton Manning, Adrian Peterson eller Chris Johnson i Parken i København?
Det har været en stor succes, billetterne til
opgørene er blevet revet væk, og søndag den
31. oktober mødes San Francisco 49ers og
Denver Broncos så til den fjerde udgave af
kampen, der er blevet kendt som ”The London Bowl”.
Danske fans er passionerede
Chris Parsons fortæller, at det er alt for tidligt at sige, om to NFL-hold en dag kan tørne
sammen i Parken. Men han er ikke afvisende
over for tanken.
Ingen bivirkninger ved London-kamp
Chris Parsons vil ikke give et bud på, hvornår
London kan få sit eget hold, men han fortæller, at en sådan ekspansion af spillet med den
ovale bold kan ske i takt med, at NFL bliver
stadig mere populært på det europæiske kontinent.
- Vi skal stadig krydse en række barrierer for,
- Jeg vil aldrig udelukke nogen kampe i nogen som helst by, jeg bliver spurgt om, inklusiv den fantastiske by København, som
jeg personligt elsker. Jeg tror, at på dette tidspunkt ekspanderer vi ikke yderligere ved at
vælge byer ud over de byer, vi allerede spiller i. Men henover tid - i takt med at spillet
fortsætter med at vokse - vil enhver by, der
har en stærk fanbase, blive en mulighed, siger han til Draftday.dk.
NFL UDENFOR USA
* NFL har spillet tre sæsonkampe i London – alle for fulde huse
* Næste London Bowl er den 31. oktober: 49ers mod Broncos
* NFL anslår selv at have 100 millioner
fans globalt set
* Ligaen har åbnet kontorer i blandt
andet Mexico, Canada og Japan
* NFL håber også at kunne erobre dele af
det kinesiske marked
Og NFL mener, at Danmark har en stærk fanbase.
For i interviewet med Draftday.dk roser Chris
Parsons nemlig i opsigtsvækkende store vendinger de danske NFL-fans.
- Danske fans har over en lang tidsperiode
været fremragende fans, og alle her i NFL
er helt sikre taknemmelige for den form for
støtte, interesse og det engagement, siger
han.
NFL-chefen begrunder blandt andet sin ros
med, at mange danskere hvert år tager til
London for at se ”The London Bowl”, at danskerne er nogle ”utroligt passionerede” fans,
og at statistikken viser, at relativt mange danskere – for en så lille nation - besøger ligaens
eget website, NFL.com. Samtidig har ligaen
i den legendariske, danske ex-kicker, Morten
Andersen, en ambassadør for sporten i Danmark, hvilket har gavnet NFL.
- Så jeg mener, at disse elementer samlet set
har gjort, at den danske fanbase er én af de
bedste i verden, lyder rosen fra Chris Parsons.
På toppen af ruten
En wide receiver kan komme langt alene på atletisk formåen, men det kræver
hårdt arbejde, en særlig mentalitet og indstilling for at nå helt til tops. Draftday.dk går i et eksklusivt interview med New York Jets’ wide receivers coach
Henry Ellard bag om positionen og undersøger blandt andet hvorfor, det er så
vigtig at have fokus på ”toppen af ruten”.
Af Jacob Nørtov
N
ew York Jets’ wide receivers coach
Henry Ellard husker, at han engang
fortalte Torry Holt, at han aldrig
burde tabe en eneste bold på grund af sine
fantatiske hænder.
- Han var bare en så naturlig route runner.
Altså sådan ”wow”, ”uhhh”. Jeg elskede at
se ham løbe, forklarer Ellard om Holt, som
han beskriver som en spiller, der altid var i
godt humør og som elskede spillet.
- Han havde den der naturlige evne, det de
kalder ”Gift of grab”. Jeg har aldrig set en
spiller, der kunne gribe bolden på den måde,
som han kan, siger Ellard i et eksklusivt interview om wide receivers med Draftday.dk.
En helt særlig mentalitet
At elske sin metier synes at være en nødvendighed for at kunne nå til tops som wide
receiver i NFL. For hvis der er en ting, som
skinner igennem i forsøget på at forstå en
gruppe af NFLs mest karismatiske spillere,
så er det netop det mentale aspekt.
Vi har sat os for at gå bag om positionen
for at få en forståelse af, hvad der kendetegner en wide receiver på NFL-niveau.
Derfor har vi allieret os med en af de mest
anderkendte positionstrænere i NFL, Coach
Henry Ellard, der ikke er nogen ”Hr. hvemsom-helst”.
Den 49-årige positionstræner rangerer nemlig med 13,777 yards receiving som nummer ni på listen over NFL-historiens mest
produktive wide receivers, og han spillede
17 sæsoner som professionel fra 1983-1998
for Los Angeles Rams, Washington Redskins og New England Patriots.
De sidste to sæsoner har Ellard tjent til dagen og vejen hos New York Jets som træner for holdets wide receivers. At det skulle
ende med et job som wide receivers coach, stod ellers ikke skrevet nogen steder. Men
en dag efter pensionen i 1998 faldt han tilfældigvis over en avis med et opslag, hvor
Southern California Christian High School
søgte en assistent.
Ellard ringede til den kristne high school,
fik jobbet, og i 2000 blev han ansat som assistent for universitetet Fresno State.
Her blev han et år, inden den sympatiske
træner i 2001 skiftede college ud med NFL
og slog sig ned som wide recievers coach
hos St. Louis Rams.
Det var her, han stiftede bekendtskab med
tredjeårsspilleren Torry Holt.
Både kærligheden til spillet, men ikke
mindst intelligensen, arbejdsmoralen og evnen til at kunne fokusere.
- De defensive backs vil forsøge at distrahere dig. Tage dig ud af kampen. Så du er
nødt til at være virkelig hårdfør. Som vi
plejer at sige om defensive backs, så er det
(som receiver) også nødvendigt at have en
meget kort hukommelse. For som wide receiver vil du tabe bolde. Det er bare en del
af spillet, også selvom du ikke ønsker det
sker. Spørgsmålet er, om du kan lægge spillet bag dig og komme videre? Hvis ikke, så
bliver det en dominoeffekt. Så du er nødt til
at kunne håndtere sådanne situationer, forklarer Ellard.
I forsøget på at forstå, hvor mental stærk
en wide receiver er, ynder Ellard ved The
Scouting Combine at stille håbefulde college talenter spørgsmålet om, hvad de tænker, når de har tabt en bold.
- Der er nogle spillere, der skælder sig selv
ud. Tre spil senere skælder de fortsat ud på
sig selv, og det påvirker deres spil, og det
kan vi ikke tillade sker. Så derfor skal du
være mentalt stærk, og det at have en kort
hukommelse er en stor del af det, siger Ellard.
En receiver griber da bolde...
Det mentale aspekt slår også igennem på andre tidspunkter i en kamp. Ofte kan en wide
receiver gå lange perioder, uden at bolden
bliver kastet hans vej, og når det sker, så er
det vigtigt, at en wide receiver kan bidrage
og hjælpe sit hold på andre måder.
Primært ved at blokere. Men ligesom nogle
wide receivers - som en anden offensiv lineman - elsker at pløje sine modstandere i
græsset, så har mange et helt andet forhold
til at blokere.
- Det er ofte ”Jeg er receiver, jeg griber
bolde. Jeg kan ikke lide at blokere”. Men
det hele kan koges ned til at handle om attitude. For som jeg siger til mine spillere, så
skal de tænke over, at mens de løber ned ad
banen for at gribe bolde, så er der en offensive linje og running backs, der blokerer, så
quarterbacken har tid til at kaste bolden til
dem, siger Ellard.
Derfor er det blandt andet Ellards fineste opgaver at lære sine spillere, at blokeringsspillet er en vigtig del af en NFL-receivers liv.
- Du er nødt til at gøre det samme, når bolden bliver givet til en running back. Beskyt
ham, giv ham en chance for at lave spil nedad banen. Hold modstanderne fra ham. Det
handler om indstilling. Når du træder frem
til line of scrimmage, så vil der stå en modstander overfor dig. Du skal vinde kampen
mod ham. Det er samme indstilling, du skal
have, når det er et løbespil, siger Ellard og
forklarer, at det handler om at ”afslutte sine
blokeringer”.
Lærer på forskellige måder
Hele den proces, der foregår netop ved line
of scrimmage, har ofte betydning for, hvor
succesfuldt et spil bliver. En wide receiver
er nødt til at kende sine opgaver og meget
handler om rutiner, der typisk først opnås
igennem erfaring.
- Det er en proces at være i stand gå igennem et spils faser. At vide hvad der skal gå
gennem hovedet på dig, når du når frem til
line of scrimmage. Du ved, hvad der skal
ske, du kender forsvaret, du ser foran dig,
men kan du sætte det sammen i dit hoved?,
spørger Ellard.
Han understreger, at ikke alle er lige gode til
det, og at spillere, som har mere erfaring og
har spillet længere tid, er i stand til at sætte
det hele hurtigere sammen end andre.
Men ikke alle lærer nødvendigvis lige godt.
Nogle er ”X og O”-typer, der kan læse og
forstå spillene og deres opgaver, mens andre
lærer bedre visuelt.
- Nogle gange er du nødt til fysisk at gå det
igennem med dem. De ønsker at se det rent
visuelt. De ser det på video men ønsker, at
man tager dem med på banen og viser dem,
præcist hvad man ønsker, de skal gøre, siger
Ellard.
Slå til på “toppen af ruten”
En af de virkelig vigtige ting, en wide receiver skal forstå ved line of scrimmage, er om
forsvaret, han står overfor, er i zone- eller
mand/mand-opdækning.
”De unge spillere bliver let
frustrerede. Noget af det
første, jeg fortæller dem, er,
at det de gjorde i college, vil
de ikke slippe af sted med i
NFL.” - Coach Henry Ellard
Hvis forsvaret dækker zone, så er der rig
mulighed for at ”sætte sig” i åbne områder,
noget som New England Patriots’ wide receiver Wes Welker blandt andet er en mester
i at gøre. Dækkes der mand/mand, gælder
det i højere grad om at slå sin direkte modstander og løbe sig fri af sin overfrakke.
- Men uanset om det er zone eller mand/
mand, er du nødt til at slå din modstander på
”toppen af din rute”. En dygtig receiver kan
foregive, at han løber ned ad banen, selvom
han ændrer retning. Og i de tilfælde så har
vi at gøre med en virkelig god receiver og
på det her niveau, er det netop dét, som adskiller den fantastiske receiver fra den gode
receiver, siger Ellard.
Skiftet ud og ind af cuttet er det allervigtigste. Det er, når receiverens rute ”topper”
eller ”bryder”, at den fremragende receiver
er i stand til gang på gang at løbe sig fri og
ligesom med alt andet, så hænger det sammen med erfaring og træning.
- Skiftet er vigtigt, og det er her, det starter for den dygtige receiver. At foregive en
vision om, at ”jeg løber ned ad banen, og
selvom jeg skifter retning, så viser jeg det
ikke”. Det var noget, jeg arbejdede meget
på at blive god til, da jeg spillede. Jeg havde
ikke noget imod at løbe ned ad banen side
om side med en modstander, fordi jeg vidste, at når min rute ”brækkede”, så ville jeg
skabe mig den plads, jeg havde brug for,
forklarer Ellard.
Hvem er hvem?
“Tålmodighed er din bedste ven”
Men at løbe en rigtig god rute, der skaber
den fornødne adskillelse fra forsvarsspilleren, er ikke sådan ligetil. Det kræver træning og atter træning, og specielt unge wide
receivers har ofte svært ved mentalt at forstå, at de ikke længere bare kan bruge deres
naturlige atletiske formåen til at slippe fri.
Flanker (Z/FL)
Stiller op få yards bag line of
scrimmage typisk på samme side
som holdets tight end.
- De unge spillere bliver let frustrerede. Noget af det første, jeg fortæller dem, er, at det
de gjorde i college, vil de ikke slippe af sted
med i NFL. Her er alle gode. Så du er nødt
til lære at blive en dygtig route runner. Jeg
fortæller dem altid og hele tiden, at ”tålmodighed er din bedste ven”. Hvis du ikke har
tålmodighed, så er det svært at slippe fri på
det her niveau, forklarer Ellard.
I virkeligheden er det netop dét, det hele
handler om: At slippe fri af opdækning og
give quarterbacken endnu en mulighed for
at slippe fornuftigt af med bolden.
Men der findes ingen lette løsninger. Løbes
ruten for kort, skal quarterbacken pludselig
kaste bolden tidligere end forventet, og det
resulterer ofte i, at bolden kastes for sent i
forhold til rutens udvikling. Det giver forsvarsspillerne mulighed for at nå i position
og intercepte bolden eller forsvare kastet.
- Det er de ting, som receivers er nødt til
at gå igennem for at blive bedre til at løbe
ruter. Man er nødt til at gå på banen og gøre
det igen, igen, igen og igen. Det kommer
med tiden, siger Ellard til Draftday.dk.
Han husker specielt en episode med Torry
Holt i en kamp mod Miami Dolphins tilbage
i 2001, hvor den dengang unge receiver løb
en ”Deep post”, som den var beskrevet i alle
lærebøger.
- Sådan som vi havde talt om (i ugen op
til kampen). Den var fantastisk, og da han
kom tilbage på sidelinjen med et stort smil
– som han altid havde – så spurgte jeg ham:
”Hvad tænkte du?”. Og han sagde: ”Coach,
jeg følte, at jeg løb i slow motion”. Og da
han sagde det, så vidste jeg, at han havde det
i sig, husker Ellard.
Hellere 4,60 end 4,20
De fleste spillere klarer sig fra college til
NFL på råt, atletisk talent, men for at tage
Split end (X/SE)
Stiller typisk op på line of scrimmage og på modsatte side af tight
end.
Slot receiver (Y/SL)
Stiller op i rummet (slotten) mellem en Split end/Flanker og den
offensive linje. Tight ends kan
også stille op som slot receiver.
det næste skridt er hårdt arbejde ofte den
eneste vej frem, med mindre man ifølge Ellard er en ”Andre Johnson”-type.
For normalt tager det en NFL receiver tre
år at blive fortrolig med omfanget af ruter,
teknikken, at forstå skiftene ind og ud af
cuts og hvordan man arbejder på at sætte en
defensive back op.
- Så gælder det om at gøre en forskel. Komme ud og ind af sine cuts, løbe sig fri. Jeg
vil hellere have en spiller, der løber 4,60 (på
40-yard distancen) og har fantastiske fødder
og kan skifte retning, end jeg vil have en,
der løber 4,20 og ikke kan dreje om hjørnet.
Man kan løbe den samme 9-rute (lige ud
ned ad banen) hele dagen, men når alt kommer til alt, så er man nødt til at kunne løbe
mere end en 9-rute, siger Ellard.
Meget handler om at lære, hvor hurtigt man
egentlig løber og forstå, hvorfor det ikke går
at blæse derudaf på hvert eneste spil.
- Det er en del af det. Hvordan du finder ud
af, hvor hurtigt du løber. Det er bare noget,
du er nødt til at forstå. Du kan ikke løbe 100
miles i timen og så dreje. Sådan foregår det
bare ikke. Det er umuligt. Så man er nødt til
at finde en måde, hvorpå man kan tage noget
af farten. Det er en proces, og det kommer
med tiden. Selvom vi gerne vil have, at det
sker fra dag til dag, så sker det bare ikke på
den måde, siger Ellard.
Rice var den komplette pakke
Træningsfliden, som Ellard taler om, og ønsket om at blive bedre, er ofte det, som adskiller de gode receivers fra de allerbedste.
Historien har vist, at selv spillere, som måske ikke har det mest naturlige atletiske talent, stadig kan udvikle sig til fremragende
receivers, så længe de er indstillet
på at arbejde hårdt for sagen.
- Steve Largent og Fred Biletnikoff var ikke nogle fantastiske atleter, men de arbejdede hårdt på
deres håndværk og blev bedre. De
forstod det med det samme, og det
brugte de så til deres fordel, forklarer Ellard.
Der er selvfølgelig også eksempler
på fantastiske atleter, for hvem tingene kommer noget lettere, fordi
de primært kan klare sig på deres
fysiske formåen.
Og så er der de typer, der både har
det atletiske og arbejdsmoralen til
blive eksplosive wide receivers og
nå op blandt de helt store.
- Det er her, ”Jerry Rice”-typer
kommer i spil. Som har talentet
men også arbejdsmoralen, der distancerer dem fra alle andre. Jeg
har set nogle af Jerry Rices workouts.. puuuh... så forstår man, hvorfor han spillede så lang tid, som han
gjorde. Han var holdbar. På grund
af den måde han arbejdede i offseason. Han var bare en så professionel atlet, siger Ellard.
Sker ikke over en nat
Når Ellard kigger på en wide receivers rolle i dagens NFL i forhold til
dengang, han selv spillede, så ser
T
”Uanset om det er zone
eller mand/mand, så
er du nødt til at slå din
modstander på ”toppen
af din rute”.” - Coach
Henry Ellard
han primært en stor forskel:
- Den største forskel er ikke kun
i forhold til route running. Der er
mere atletisk formåen og teknik
end noget andet, siger Ellard.
Han understreger, at mange spillere i dag virkelig sætter en ære i at
være dygtig route runners og ikke
bare at være i stand til at løbe forbi
en modstander.
Alligevel ville han ønske, at unge
receivers ville forsøge at forstå og
lære mere om, hvad der skal til for
at blive en rigtig dygtig route runner.
- Det er ærgerligt, at der ikke er
flere af sådanne typer. Der forstår
den tålmodighed, der kræves for at
blive en dygtig route runner. Ikke
bare at løbe lige ned ad banen, men
hvordan man flytter modstanderne,
sætter modstanderne op, forstår
spillet. Det er noget, som du ikke
bare lærer natten over, slutter Ellard.
exans’ offensive tackle Eric Winston var misundelig på de mennesker,
der i sommer besøgte VM i fodbold
i Sydafrika. Winston har nemlig altid selv
drømt om dels at besøge Sydafrika, dels at
se VM … Detroit Lions åbnede ”nullerne”
med at vinde ni sejre, men siden gik det bare
ned af bakke. Faktisk var årtiet så skidt, at
det kun blev til 42 sejre alt i alt – klart færrest i NFL i de ti år. Lions formåede som det
eneste hold i NFC ikke at vinde et tocifret antal kampe i årtiet … San Francisco
49ers er det hold, der skal rejse længst i
2010. Holdet skal i løbet af sæsonen i alt
tilbagelægge 53.533 kilometer. Hold fra den
amerikanske vestkyst skal altid ud på nogle
lange rejser, fordi de fleste NFL-hold bor på
østkysten, men 49ers skal i den kommende
sæson også et smut til London, hvilket naturligvis trækker op i kilometertællingen …
Patriots’ Tom Brady er den startende quarterback i NFL, der har vundet procentvis
flest af sine kampe som starter i karrieren
– i alt 76,4 procent … Chicago Bears’ linebacker Tim Shaw førte i 2009 ligaen i flest
special-teams tacklinger med i alt 20 styk
Passing tree / route tree
Ovenfor ser du et eksempel på et af mange udgaver af et
passing- eller route tree. I dette eksempel vil ruter med
”lige” numre gå mod midten af banen, mens ruter med de
”ulige” numre løbes mod sidelinjen.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Quick out
Slant
Deep out
Drag
Corner
Curl
Shoot/chair
Post
Fly/Go
Alle ruter er ens for både X/SE, Z/FL og Y/SL-receivers.
… Kun tre hold har ikke fået en spiller, der
er blevet draftet i årene 2004 til 2008, valgt
til Pro Bowl. Det viser en omfangsrig gennemgang af de fem draft-klasser, som Pro
Football Weekly har foretaget. De tre hold
er Bengals, Jaguars og Raiders. I de fem
år har Chargers fået hele syv spillere valgt i
første runde … Kim Kardashian – der vist
nærmest bare er kendt for at være kendt og
storbarmet – har nu kastet kløerne i endnu
går rundt med en instruktør i maven og har
endda lavet sin egen, første kortfilm med
navnet ”Sisters” … I 1997 førte Jeff George
fra Raiders hele ligaen i passing yards med
3917 yards. I 2010 kastede en rekord hele
ti quarterbacks for mindst 4000 yards …
Den nu tidligere college-superstjerne Tim
Tebow er en populær football-spiller, og
spilleren, som endnu ikke har sat sine ben på
en NFL-bane, er faktisk så populær, at hans
trøje er den mest sælgende på NFLShop.com. I hvert fald når det gælder
perioden fra april, hvor Denver Broncos
brugte et førsterundevalg på quarterbacken, og så frem til og med juni. Rookien
slog i den kategori etablerede NFL-navne
som Donovan McNabb, Drew Brees, Peyton Manning, Tony Romo og Brett Favre,
som kom ind på de efterfølgende pladser.
Tom Bradys trøje var kun den 14. mest sælgende, men det kan også skyldes, at de fleste fans af Patriots-quarterbacken for længst
har købt hans trøje … Dallas Cowboys er
verdens næstmest værdifulde sportshold –
ifølge Forbes Magazine. Texanerne er 1,65
milliarder dollars værd.
Vidste du, at...?
en NFL-spiller, efter at hendes forhold til
Saints’ Reggie Bush forliste. Rygterne vil
vide, at hun dater Cowboys’ Miles Austin
… 2010-draftens 255. og sidste valg, ”Mr.
Irrelevant”, wide receiver Tim Toone fra
Weber State, underskrev i juli sin NFLkontrakt med Detroit Lions på direkte tv
under en udgave af ”Total Access” på NFL
Network … Baltimore Ravens’ outside linebacker Terrell Suggs fik for nylig et lille
kursus i at lave film af den berømte instruktør Spike Lee. Suggs er helt vild med film,
Oddset NFL Manager
Vind en rejse for 2 til USA
og billetter til en
Divisional Play off kamp i NFL
Sæt dit favoritmanagerhold
på danskespil.dk
C. Cooley
REDSKINS
RUNNING BACK:
A. PETERSON / MINNESOTA VIKINGS
F. GORE / SAN FRANCISCO 49ERS
S. JACKSON / ST. LOUIS RAMS
F. Gore
49ERS
WIDE RECIEVER:
B. Marshall
DOLPHINS
A. JOHNSON / HOUSTON TEXANS
R. MOSS / NEW ENGLAND PATRIOTS
V. JACKSON / SAN DIEGO CHARGERS
C. Johnson
TITANS
QUARTER BACK:
T. BRADY / NEW ENGLAND PATRIOTS
D. BREES / NEW ORLEANS SAINTS
P. MANNING / INDIANAPOLIS COLTS
Mike Jenkins:
Alle NFC-East hold er stærke
I 2009 fik Mike Jenkins sit gennembrud og blev valgt til Pro Bowl. Ifølge iagttagere,
som Pro Football Weekly har talt med, er Dallas Cowboys-profilen nu blandt NFLs ti
bedste cornerbacks. Draftday.dk har interviewet tredjeårsspilleren, der blandt andet
fortæller om den hjælp, han har fået fra cornerback-kollegaen Terence Newman.
I
2009 fik du dit gennembrud og nogle
mener nu, at du er en af ligaens bedste
cornerbacks. Hvordan oplevede du forskellen mellem din rookiesæson og sidste
år?
Det var bare et spørgsmål om at vænne sig
til at spille i NFL og blive mere bekendt
med de udfordringer, som du møder hver
uge. Jeg har altid troet på, at hvis du er villig
til at arbejde hårdt og forbedre dig selv – i
løbet af sæsonen og gennem offseason – vil
du blive bedre. Det kræver meget hårdt arbejde, men det er, hvad der har gjort, at jeg
kan nå dette punkt i min karriere – og det vil
altid være en del af den, jeg er.
mig og min kærlighed til at konkurrere. Der
er altid noget, du kan gøre bedre, og jeg
nyder udfordringen ved at forbedre mig dag
for dag og uge for uge. Jeg har altid troet
på, at du ikke kan hvile på dét, der er sket i
fortiden.
Hvor vigtig har Terence Newman været i
forhold til din udvikling?
Han har hjulpet mig helt enormt. Jeg mener
selv, at jeg var heldig som rookie at komme
til et hold, hvor der allerede var en etableret
og meget talentfuld cornerback på holdet.
Han er villig til at dele alt, hvad han ved, for
at hjælpe alle de defensive backs på holdet.
Hvad er efter din egen mening din største
styrke?
Hvem er den bedste wide receiver, du
indtil nu har mødt i din karriere?
Min vilje til altid at finde måder at forbedre
Jeg går hver uge i møde med den attitude, at
jeg i den særlige kamp står overfor den bedste spiller i ligaen. Der er så mange dygtige
wide receivers i NFL, så jeg rangerer dem
ikke. De er alle i stand til at slå dig, hvis du
ikke er fokuseret på at få arbejdet gjort.
Hvordan rangerer du de andre NFC
East-hold i 2010?
Det er en hård division hvert år. Jeg mener,
at hvert eneste NFC East-hold er blevet
bedre i denne offseason.
Vil alt andet end Super Bowl være en
skuffelse i 2010?
Hvert år sætter vi et højt mål her (på holdet,
red.). Vi skal arbejde på at komme i slutspillet og se, hvad der derfra sker.
Hele vejen til Super Bowl med 3+
TV3+ sender igen NFL fra uge 1 og hele
vejen frem til Super Bowl den 11. februar
på Cowboys Stadium i Arlington, Texas.
Her kan du læse lidt om, hvad der er på
programmet.
F
or tredje år i træk sender TV3+ NFL ind i de danske stuer,
og stationen stiller i denne sæson med samme formation som
sidste år i form af Jens Arnborg, Henrik Levysohn og
Tommy Kjærsgaard.
Sidste års koncept fastholdes, men seerne kan glæde sig til en amerikanisering af dækningen af den populære sport.
Arnbog og Co. kan allerede nu løfte sløret for nogle af de kampe,
som vil rulle over skærmen i de kommende uger og måneder.
Ud over at vise åbningsbraget mellem New Orleans Saints og Minnesota Vikings natten til fredag den 10. september, så kan seerne
allerede nu glæde sig til ærkefjendeopgør mellem New York Jets og
New England Patriots den 19. september, og Green Bay PackersMinnesota Vikings den 24. oktober.
Dette er selvfølgelig kun et meget lille udpluk af den massive dækning, som TV3+ sørger for. Traditionen tro sendes der søndag aften
fra kl. 22.00 (med kick off kl. 22.15), og kl. 02.30 vises Sunday
Night Football, der altid er en af rundens mest imødesete kampe.
Mellem de to live-transmissioner vises et fyldigt sammendrag af en
helt tredje kamp. Så for de entusiastiske footballfans er der nok at
se frem til.
- Overordnet forventer jeg, at vi er bedre end nogensinde. Vi har nu
tre års erfaring med at dække NFL, og vi glæder os til at servere en - Med alle de kampe, vi bliver forkælet med i år, ser det ud til at
dækning, der er endnu skarpere, endnu mere underholdende og endnu blive en fantastisk sæson, siger Jens Arnborg.
mere informativ end nogensinde, siger NFL-redaktør Jens Arnborg.
Farvel til Favres skygge
Aaron Rodgers stod i en gigantisk skygge, da han efter folkehelten Brett Favres exit
i 2008 overtog jobbet som quarterback i Green Bay. Men Rodgers er nu trådt ud af
forgængerens skygge. Og det er både Rodgers’ og Favres egen skyld.
ntrel Rolle skulle ikke nyde mere
af det. I den tre timer og 31 minutter lange, højintense kamp havde
Cardinals-forsvarsspilleren allerede fået rigeligt af ”Aaron Rodgers”.
A
Og nu ville han ikke have mere af den dosis.
- Jeg vil aldrig i mit liv møde ham igen. Jeg
mener det dødsensalvorligt. Jeg vil hellere
møde Drew Brees på enhver af ugens dage,
inden jeg møder ham igen, sagde Rolle efter
kampen.
I slutspilsopgøret i januar mod Packers var
Rolle og Cardinals-forsvaret nærmest blot
statister, mens quarterbacken splittede defensiven ad.
I sin karrieres første slutspilskamp kastede
Rodgers for hele 423 yards og fire touchdowns, og han bragte sit hold, der i tredje
quarter var bagud med 21 point, tilbage i
matchen.
Det var dog i sidste ende en fejl af Rodgers,
der kostede sejren, da han efter en tackling i
overtid fumblede bolden, så Arizona kunne
score på en efterfølgende fumble recovery.
Men efter 51-45-dramaet væltede roserne
alligevel ned over den 187 centimeter store
spiller.
- Kastede Aaron Rodgers for omkring 700
yards i dag? Han er et særligt, særligt, særligt talent, lød det fra Arizonas Pro Bowlreceiver Larry Fitzgerald.
To uforglemmelige sæsoner
Præstationen i opgøret var – trods nederlaget og fejlen – måske den mest imponerende
bedrift, som 26-årige Aaron Rodgers endnu
har leveret i sin karriere. En karriere, der
på bare to år har været så imponerende, at
nogle tætte iagttagere af Rodgers nu mener,
at han for længst er trådt ud af sin legendariske forgænger Brett Favres enorme skygge.
Blandt dem, der mener det, er Lori Nickel
fra storavisen The Milwaukee Journal-Sentinel. Hun dækker Packers på daglig basis
og betegner Rodgers’ to første sæsoner som
”uforglemmelige”.
- Han er trådt ind på scenen, har afløst en legende og gjort alt, hvad du kan bede en ung
quarterback om at gøre – bortset fra at vinde
en Super Bowl, siger hun i et interview med
Draftday.dk.
Andre iagttagere er enige. Rodgers’ første
to sæsoner som førstemand bag center har
været opsigtsvækkende gode.
- Rodgers har i sine første to sæsoner som
starter været fænomenal, siger Bill Huber,
som udgiver magasinet ”Packer Report”, til
Draftday.dk.
Og det er ikke kun de journalister, der dækker Packers, som er begejstrede. Manden,
der selv blev en legende, fordi han i 1992
handlede sig til Brett Favre og dermed fandt
Green Bays største folkehelt, har nu de helt
store ord fremme, når talen falder på Aaron
Rodgers.
Den mand – Packers’ tidligere general manager Ron Wolf – sagde for nylig, at Rodgers er så god, at han en dag måske kan matche Favres mange, utrolige NFL-rekorder.
- Kunne det ske? Ja, med den måde, det går
ham nu, kunne det ske. Helt sikkert, siger
Wolf.
Kun syv picks på 541 kast
Wolf baserer sin argumentation på de sidste to sæsoner, hvor Rodgers har leveret
nogle iøjnefaldende individuelle statistikker. Her har Rodgers samlet set ramt plet på
64 procent af sine kast for 8472 yards med
en flot passer rating på 98,5 point til følge.
Med 4434 yards i 2009 blev han samtidig
den første quarterback i hele NFL-historien,
der har kastet for mindst 4000 yards i begge
sine første to sæsoner som starter.
Måske endnu mere imponerende er det, at
han kun kastede syv interceptions på hele
541 kast – det gav den laveste interception
percentage i ligaen i 2009 – og at han gjorde
alt dette bag en gennemhullet angrebslinje,
der lod ham sacke flere gange, end nogen
anden quarterback blev sacket i hele sæsonen.
- Dét, jeg især bemærker, er, at de fleste
unge quarterbacks gør én af to ting: De kaster bolden hasarderet eller er skræmte over
at lave en fejl og spiller alt for sikkert. Rodgers har derimod de sidste to sæsoner lavet
et ton af store spil med 58 touchdowns mod
bare 20 interceptions. Du spekulerer over
hvor meget bedre, han kan blive, siger Bill
Huber.
Ud fra et holdsynspunkt er det dog gået
mindre godt. Seks sejre og et misset slutspil
i 2008 i år ét efter Favres ”pension” fik ikke
de mange fans til at glemme ”Kaptajn B”.
Men i 2009 – hvor Packers og Favres nye
arbejdsgiver, Vikings, kæmpede hårdt om
divisionstitlen i NFC North, og hvor Green
Bay vandt 11 kampe og nåede i slutspillet
– fik Rodgers endelig succes med sine holdkammerater.
- Sidste år beviste han, at han kan vinde
kampe, fortæller Tom Ziemer, der dækker
Packers for avisen The Wisconsin State
Journal, til Draftday.dk.
Favre skuffede fans
Samtidig fortæller flere iagttagere, at Packers’ fans nu generelt synes at have taget ”afløseren” til sig. Aaron Rodgers er nu helten
i Green Bay.
Og det er paradoksalt nok Brett Favres
skyld.
For da Kongen af Lambeau Field i 2008
forlod Packers efter en grim skilsmisse og
oven i købet sidste år skiftede til ærkerivalerne fra Vikings, flød sympatien i retning
af Rodgers.
Favre er stadig dybt respekteret og i nogle
tilfælde elsket i Green Bay, men han er ikke
større end holdet, og det er til syvende og
sidst holdet – nu anført af Aaron Rodgers –
som ”The Cheeseheads” støtter.
- Jeg mener, at Favres comeback hos Vikings, der er blevet Packers’ største rivaler,
har hjulpet Rodgers. For mange fans var det
dråben, der fik bægeret til at flyde over med
Favre, og de begyndte fuldt ud at støtte Rodgers, forklarer Tom Ziemer.
Lori Nickel fra The Milwaukee JournalSentinel fortæller, at Favres kontroversielle
exit delte mange fans i to lejre. Halvdelen
tog Packers’ parti, den anden halvdel tog
Favres parti.
- Men nogle af Favres kommentarer og
handlinger har siden fået en masse Packersfans til at vende sig mod Favre. Og de samme Packers-fans vil så gerne støtte op om
Green Bay, og de har derfor støttet Rodgers.
Det har været let, fordi Rodgers indtil nu har
spillet så godt, siger hun.
Holdkammeraterne synes heller ikke længere at hænge sig i tiden med Favre bag
center. Den erfarne wide receiver Donald
Driver, der ellers stadig er en god ven af
Favre, kaldte for nylig Rodgers for ”holdets ansigt udadtil”. Og Rodgers’ væremåde
under Favres skilsmisse gav respekt, fordi
Rodgers ikke lod sig gå på af kritikerne, der
mente, at Packers var ilde stedt uden Favre.
- Rodgers håndterede offentlighedens kritik
med ynde, og han viste kun sjældent sine
frustrationer, fortæller Lori Nickel.
Bag om Aaron Rodgers
Undgår snak om forgængeren
Tom Ziemer mener, at Rodgers har været
”klog” i sin tilgang til medierne, der igen
og igen og igen har fokuseret på ”Favre vs
Rodgers”.
• 26 år (født 2. december 1983
i Californien)
- Han har vundet over mange mennesker
– inklusiv sine holdkammeraterne – ved at
håndtere det, som han har gjort. Han undgår
mere eller mindre enhver snak om Favre,
når han taler med medierne. Herunder i
sidste sæson hvor de to gange spillede mod
hinanden, siger Tom Ziemer til Draftday.dk.
• Valgt af Green Bay Packers
i 1. runde (24) af draften i
2005.
Packers tabte begge opgør mod Favre og
Co., selvom Rodgers spillede fremragende.
Derfor er presset på Rodgers atter stort i
2010. Green Bays bristede hjerter vil så gerne have en bare lille hævn over Favre, der
forlod dem for en anden, og tilhængernes
nye kærlighed – Rodgers – er manden, der
skal levere den hævn.
Samtidig er forventningen, at Green Bay
i 2010 skal nå langt længere, end holdet
gjorde i 2009. Der er endda flere, der mener, at Packers er et bud på en Super Bowl-
Vigtig waiver wire
Uanset om du spiller fantasy football for første gang, eller du er en erfaren rotte, så er der specielt et aspekt af spillet, som du aldrig må negligere. For fantasy football vindes sjældent i draften, men derimod i løbet
af sæsonen via den vigtige waiver wire.
Af Jacob Nørtov
M
football.
ichael Blunda er af den opfattelse,
at begrebet ”sleepers” er overvurderet, når det handler om fantasy
For ifølge Pro Football Weeklys anerkendte
associate editor og fantasy football ekspert
så er internettet i dag så overfyldt med information om de forskellige hold og spillere,
at langt de fleste fantasy football-deltagere
kender til de såkaldte ”ukendte”, der står
foran det store gennembrud.
- Og man skal huske på, at sleepers ofte aldrig lever op til forventningerne og derfor er
spildte valg, siger Blunda i et interview med
Draftday.dk.
Blundas pointe rammer lige på sømmet. For
selvom draften ofte er et af de mest interessante aspekter omkring fantasy football,
specielt hvis man er deltager i en live online
draft, så vindes en liga yderst sjældent - hvis
ikke aldrig - via draften.
Medgivet, udvælgelsen kan give et rigtig
godt udgangspunkt, men det er næppe dit eller andres ”sleeper”-valg, der kommer til at
gøre den store forskel. Nej, fantasy football
er mere end blot to timers hårdt arbejde og
et par tryk på ”vælg denne spiller”-knappen.
Fantasy football kræver tid og indsigt, for
selvom der også skal en smule held til at
vinde en liga, så handler det om at være et
skridt foran sine modstandere.
Og derfor er der specielt et element, der
aldrig må undervurderes. Et element der
er langt vigtigere end at kende den største
”sleeper”.
- Det er ekstremt vigtigt at holde et vågent
øje med the waiver wire i løbet af sæsonen,
hvis du vil vinde en fantasy football liga, siger Michael Blunda.
Vigtig waiver wire
The waiver wire som Blunda taler om, er
den liste af spillere, der sæsonen igennem er
• 6’2, 220 pund
• Fem sæsoner i NFL – alle hos
Packers
• Én Pro Bowl (efter 2009-sæsonen)
kandidat.
- Sidste års 11 sejre og fem nederlag var
et godt udgangspunkt. Nu skal holdet – og
Rodgers – tage det næste skridt. Jeg har ingen grund til at tro, at han ikke er klar til den
udfordring, fortæller Bill Huber.
tilgængelige i din liga som free agents.
Nogle ligaer har slet og ret blot en bunke
free agents, der kan samles op efter ”først
til mølle”-princippet, mens andre ligaer
opererer med ”waiver claim”, som i virkelighedens NFL.
Hvis flere hold anmoder om at signe den
samme spiller, så tildeles det dårligste hold
spilleren. I nogle ligaer er definitionen på
det dårligste hold altid det dårligst rangerede hold, mens andre ligaer spiller efter reglen om, at hvis det dårligst rangerede hold
modtager en spiller via the waiver wire, så
ryger det hold automatisk bagest i køen,
indtil listen nulstilles - hvilket typisk sker
en gang om ugen.
Uanset om man spiller efter det ene eller
andet regelsæt, så kan der være rigtig meget guld på the waiver wire i ugerne efter
draften.
- Hver eneste sæson er der en håndfuld stjerner eller andre rigtig gode spillere, som ikke
bliver drafted, konstaterer den erfarne fantasy ekspert.
Hvorfor de ikke bliver drafted, kan der være
mange grunde til. Ofte handler det om skadede spillere, som ikke kan hjælpe et hold
her og nu, mens det andre gange drejer sig
om spillere, der var skadet sidste år, og derfor ikke er rangeret så højt på draft boards,
som deres talent og produktion berettiger.
- Hvis du hurtigt kan få fingre i de spillere,
ligesom de begynder at producere, så kan
du virkelig forbedre dit hold, siger Michael
Blunda.
De bedste hold bænker stjernerne
En rigtig god grund til, at the waiver wire er
vigtig sæsonen igennem, handler mere om
de spillere, som ikke spiller, end de som gør.
For hvert eneste år går fantasy football-ejere nærmest i panik, når de i de sidste uger af
den regulære sæson finder ud af, at deres
største stjerne faktisk ikke kommer på banen.
Og ofte er det netop i de runder, at fantasy
football-finalerne afvikles.
- Hold som Colts bænker ofte deres bedste
spillere sent på sæsonen, hvilket betyder, at
de ikke vil være tilgængelige for dit hold i
fantasy footballs playoffs, siger Blunda.
Netop i disse situationer er det godt at være
på forkant med begivenhederne. Det er
nemlig sjældent kun dit hold, der står i den
kedelige situation at måtte undvære dine
bedste profiler.
Derfor er det nødvendigt at se to-tre uger
frem i tiden og eksempelvis udskifte de
backups, som har spillet, når dine startere
har haft ”bye”.
Alle hold har afviklet deres friuge efter den
10. spillerunde, så fra det tidspunkt gælder
det om at kigge nøje på kampprogrammet
og finde de kritiske kampe, hvor du kan
komme i bekneb for kvalificerede startere.
Waiver wire watch
Følgende navne mener vi, at det er værd at
holde øje med i løbet af sæsonen:
QB Max Hall, Cardinals
Undraftede Hall har imponeret i training
camp og presesaon og har vundet head
coach Ken Whisenhunts tillid som backup.
Derek Anderson skal ikke tabe mange
kampe, før Hall er starter - måske for
mange år frem.
QB Jimmy Clausen, Panthers
Panthers har Matt Moore som sikker
starter, men hans snor kan hurtigt blive
forkortet, hvis Panthers får en skidt start.
Så vil trænerstaben ikke tøve med at bruge
Clausen, og når de først har bevæget sig
ind på det område, så er der næppe nogen
vej tilbage.
RB Kareem Huggins, Bucs
Huggins har haft en så god sommer, at Derrick Ward er blevet smidt på porten. Han
er nu primær backup til den ofte skadede
Cadillac Williams, så selvom Huggins kun
er change of pace-back, så hold et skarpt
øje.
RB Peyton Hillis, Browns
Rookie Montario Hardesty er tabt for
sæsonen men ville ellers have sat sig
på starterjobbet. Nu er starteren i stedet
Jerome Harrison, men Hillis vil se intensiveret spilletid og er allerede et godt bud på
red zone-carries.
WR Mike Williams, Seahawks
Williams bliver næppe drafted i mange
ligaer, men han har en rigtig god chance for
at få en produktiv sæson hos sin tidligere
college head coach. Forventes at starte og
kan blive et potentielt end zone mål for
Matt Haselbeck.
WR Roscoe Parrish, Buffalo Bills
Parrish er en trænerfavorit, og Buffalo vil
gå langt for at få bolden i hænderne på
ham. Hold øje med hans produktion i løbet
af den første halvdel af sæsonen. Han kan
være et solidt pickup sent på året.
TE Rob Gronkowski, Patriots
Patriots vil bruge deres tight ends mere i
denne sæson. ”Gronk” har hurtigt udviklet sig til Tom Bradys favorit i end zone.
Næppe drafted i mange ligaer, men han vil
være en god backup, der kan erstatte din
starter i en friuge.
Ny regel kan sløve Colts-maskinen
En ny regel har få dage før
sæsonstarten bragt sindene i
kog i NFL-verdenen og kan få
betydning for især Indianapolis
Colts’ muligheder i 2010.
Af Søren Hygm Hansen
I
et forsøg på at beskytte en NFL-kamps
”umpire” har ligaen valgt at ændre måden hvorpå, at denne ”umpire” stiller
op. I de foregående sæsoner lagde kampens
”umpire” efter endt spil bolden på jorden,
så den var klar til at snappe, hvorefter han
skyndte sig at stille sig fem yards bag line
of scrimmage – på den defensive side af
bolden. Det resulterede dog i 2009 i omtrent 100 kollisioner mellem spillere og den
sårbare dommer, der fulgte spillet fra sin
plads midt i kampens hede, hvor receivere
og linebackere tonser henover banen.
For at beskytte dommerne har NFL derfor
besluttet, at kampens ”umpire” skal lægge
bolden på jorden efter et spil og i stedet
løbe 15 yards om bag line of scrimmage
– på den offensive side af bolden. Altså
bag både quarterbacken og running backen
- dermed er han ude af opgørets ”action
zone”. Et spil må siden først sættes i gang,
når kampens ”umpire” er helt på plads.
Ellers koster det angrebet en fem yard-straf
for ”illegal snap”, som det to gange skete
for Colts i en preseason-kamp i august mod
Packers.
Manning er frustreret
Problemet er bare, at det alt andet lige tager
noget længere tid for en – ofte – lettere
overvægtig ”umpire” at løbe 15 end fem
yards. Og det er især en enorm ulempe for
et angreb som Colts’, der i store dele af
kampen kører et ”hurry up”-angreb, hvor
spillerne, så snart et spil er slut, stormer op
til line of scrimmage uden at samles i en
”huddle”.
Quarterback Peyton Manning råber i stedet
ved linjen spilkaldet ud til holdkamme-
raterne, og tempoet i angrebet er med til
at forvirre modstanderen, som dels ikke
altid når at skifte spillere ind og ud, dels
risikerer at komme til at afsløre, hvordan
de vil agere, når bolden bliver snappet.
Præcis som maskinen Manning ønsker det.
Derfor kører han og Colts et højt tempo, så
forvirringen blandt forsvarsspillerne kan
være stor.
Men med den nye regel kan Colts ikke
holde samme tempo, fordi de skal vente på
dommeren, og det vil være en klar fordel
for holdets modstandere, som får mere
ro omkring sig. Peyton Manning siger da
også, at han ikke ”har høje tanker om” reglen. NFL har oven på kritikken besluttet, at
en kamps ”umpire” i de sidste fem minutter
af hver halvleg, hvor et hold, der er bagud,
ofte kører et ”hurry up”-angreb, skal stille
op på den gamle position. Altså fem yards
bag line of scrimmage i forsvaret. Men i
kampens resterende 50 minutter står dommeren som noget nyt i angrebet og sløver
altså potentielt Colts-maskinen.
Medspiller: Manning er fanatisk
I ni sæsoner har Ryan Diem som startende højre tackle hos Indianapolis Colts
passet på Peyton Manning. I et interview
med Draftday.dk fortæller den 31-årige
offensive tackle her blandt andet om
Mannings utrolige arbejdsmoral og om
forventningerne til 2010-sæsonen.
i forhold til at se optagelser og studere. Han er forberedt på
næsten alt, som en modstander vil sende mod ham i en kamp.
Dit hold har været ekstremt gode i forhold til at udvikle
undrafted free agents og såkaldte ”no-name players”.
Hvorfor har I været det?
Hvad er dine personlige mål for 2010?
Mine personlige mål er at holde mig skadesfri, starte alle
kampe og i sidste ende komme i Pro Bowl.
Peyton Manning er én af de bedste quarterbacks i NFLs
historie. Kan du – som holdkammerat – give et eksempel,
der viser, hvor særlig en spiller, han er?
Jeg tror, at Peytons arbejdsmoral formentlig er uden sidestykke. Han ser altid optagelser og studerer, tager det ekstra
skridt for at forsøge at forstå modstanderen og have en fordel
i forhold til ham (modstanderen, red.). Han er utroligt talentfuld, men han er ikke kun afhængig af det. Han er fanatisk
Har forberedelserne i denne offseason været anderledes
sammenlignet med andre offseasons?
Nej, egentligt ikke, ikke i forhold til mig selv. Jeg forsøger
at forberede mig på samme måde hvert år, forsøger at blive
skadesfri og komme i form, og hvis der er noget at forbedre i
forhold til året før, fokuserer jeg på det.
Jeg tror, at det er den vindende atmosfære, som vi har her. Vi
forsøger at bringe unge gutter hertil, fostre dem op i vores
system – modsat at tilføje højtprofilerede free agents. Vi forsøger at vokse som et helt hold frem for bare at samle et med
superstjerner.
Vil alt mindre end (en plads i, red.) Super Bowl (i 2010,
red.) være skuffende?
Ja. Der er mange rigtig gode hold i NFL, og jeg tror, at de på
denne tid på året alle har samme mål. Jeg ved, at vi i denne
sæson har evnen til at nå tilbage i Super Bowl og vinde den.
Photo credit: The Indianapolis Colts
15
fantasy fund
QB Kevin Kolb, Eagles
Andenrundevalget fra 2007 får nu endelig
chancen som starter og synes klar til opgaven. Sidste år kastede Kolb for 718 yards
og fire touchdowns i de to kampe, han
startede i stedet for Donovan McNabb, og
med en receivergruppe fyldt med playmakers lugter det af noget stort.
QB Joe Flacco, Ravens
En opgraderet kasteoffensiv med tilføjelsen
af wide reciver Anquan Boldin gør Flacco
til et hot fantasyemne. Han har en raket af
en arm, er ganske præcis, og vil få større
ansvar i takt med at playbooken åbnes.
Husk også på, at korte kast fra Flacco til
running back Ray Rice kan give masser af
yards.
QB Matthew Stafford, Lions
Staffords rookiesæson forløb som forventet
med op- og nedture. Nu i sit andet år er det
tidligere topvalg klar til at give fantasyværdi for skillingen. Lions vil ofte kæmpe
fra baghjul, men Stafford har masser af
playmakers i Calvin Johnson, Tony Scheffler og running back Jahvid Best.
RB Arian Foster, Texans
Sidste år var Houstons løbeangreb ikkeeksisterende, men meget tyder på, at det
kan blive ganske eksplosivt i denne sæson.
I hvert fald har den tidligere undraftede
Arian Foster imponeret voldsomt i løbet af
sommeren og vil fungere som Texans’ goal
line back. Kan potentielt score tocifret antal
touchdowns.
RB Shonn Greene, Jets
Greene løb for 340 yards og to touchdowns
i sidste års slutspil og overtager tjansen
som starter fra Thomas Jones. Greene er en
hård nyser, der ikke viger for kontakt, og i
NFLs bedste løbeangreb anno 2009 vil der
blive trukket store veksler på Greene. Hold
dog øje med LaDainian Tomlinsons rolle.
Flere spillere står i kø for at
takke fantasy football ejere
for tilliden. Draftday.dk giver her et bud på hvilke 15
spillere, der kan få det helt
store fantasy football genenmbrud.
RB Beannie Wells, Cardinals
Det tidligere førsterundevalg scorede seks
touchdowns i den sidste halvdel af sæsonen, og selvom han skal dele spilletid med
Tim Hightower, så lurer flere end 1000
yards i den kommende sæson. Cardinals
har problemer på quarterbackpositionen, og
Ken Whisenhunt elsker at løbe bolden langt
ned i halsen på sine modstandere.
RB Knowshon Moreno, Broncos
Selvom Moreno ikke direkte skuffede som
rookie, så havde Broncos formentligt håbet
på mere end 3,4 yards pr. carry. Moreno gik
død i december, men med en fuld offseason
på kroppen og en bedre forståelse af angrebet, så kan Moreno virkelig blive en stor
profil i år, hvis han holder sig skadesfri. Og
det er et stort men...
WR Hakeem Nicks, Giants
Nicks startede kun seks kampe som rookie
men greb alligevel for 790 yards. Han
kommer til at kæmpe om bolde med Steve
Smith m.fl., men han har størrelse og fysik
til at kunne dominere de mindre defensive
backs. Løber glimrende ruter, har sikre
hænder og god hurtighed.
WR Jabar Gaffney, Broncos
Med handlen af Brandon Marshall er
Gaffney for nuværende førstevalg, og
den erfarne receiver har en god kemi med
quarterback Kyle Orton. Selvom han ikke
er synderlig hurtig, så har Gaffney en evne
til at løbe sig fri, og hans 54 receptions for
732 yards og to touchdowns vil højst sandsynligt blive toppet i denne sæson
WR Devin Aromashodu, Bears
Få receivers kommer til at nyde så godt af
et koordinator-skifte som Aromashodu. I
Mike Martz’ angreb får han masser af muligheder for at vise det talent, der i de sidste
fire kampe i 2009 hjalp ham til 22 grebne
bolde for 282 yards og fire touchdowns.
Af Jacob Nørtov
WR Michael Crabtree, 49ers
Det tog Crabtree noget tid at skrive under,
men da han først var på kontrakt, leverede
han varen. Greb mindst tre bolde i samtlige
af sine 11 kampe, og i otte af de kampe
blev det flere end 50 yards receiving. Stort
potentiale, der blot venter på at udfolde sig
helt – og det kan meget vel blive i år.
WR Malcom Floyd, Chargers
Med Vincent Jackson udenfor på grund af
kontraktproblemer træder Floyd ind som
go-to-guy. Et fysisk og størrelsemæssigt
svært matchup for defensive backs, der i
løbet af sommeren har været Philip Rivers’
foretrukne mål. Greb sidst år 45 bolde for
776 yards og et touchdown.
WR Mike Wallace, Steelers
19,4 yards pr. catch som rookie, hvor Wallace i alt greb seks touchdowns. En uhyggelig dyb trussel, hvis start på sæsonen kan
blive hæmmet af problemer på quarterbackpositionen. Men i keeperligaer er han
et must tidligt i draften, fordi han over en
længere periode vil have masser af fantasypotentiale.
TE Jermichael Finley, Packers
Finley brød virkelig igennem i den sidste
halvdel af sæsonen, hvor han i de sidste
syv kampe greb 38 bolde og scorede fire
gange. Med sine 6’5 og 247 pund er den
atletiske Finley svær at dække en-mod-en,
og selvom han ikke længere er i ”sleeper”
kategorien, så hører han hjemme her som
et fund.
TE Tony Scheffler, Lions
Lions’ udgangspunkt vil være formationer med to tight ends, og uden en stabil
tredjereceiver så træder Scheffler ofte ind
i den rolle. Blev ikke brugt særlig meget
hos Denver i sit sidste år, men vil hos Lions
blive placeret i ”slotten”, mens Brandon
Pettigrew vil blokere.
Super Bowl eller bust
for Jerry Jones
Dallas Cowboys’ ejer Jerry Jones har en drøm om, at hans mandskab som det
første nogensinde kommer til at spille en Super Bowl på hjemmebane. Så for
Jones er det alt eller intet i en sæson, hvor den store finale spilles i Dallas.
Af Jacob Nørtov
F
or første gang nogensinde lægger det
nordlige af staten Texas græs til ”The
Big Dance”, når Super Bowl XLV
løber af stablen den 6. februar 2011.
Selvom den store finale to gange tidligere
er blevet afholdt i ”the Lone Star State”, så
har det begge gange været i Houston (Super
Bowl VIII og XXXVIII), og derfor debuterer området omkring Dallas-Fort WorthArlington som vært.
Her ligger det nye, højteknologiske Cowboys Stadium, der blev indviet sidste år som
erstatning for det aldrende Texas Stadium,
og som var en væsentlig del af byens pitch
for afholdelse af finalen.
Med den tidligere Dallas-quarterback Roger
Staubach i spidsen vandt Dallas foran bud
fra Arizona og Indianapolis, og der er store
forventninger til, at afholdelsen af den store
finale på sigt vil hjælpe området økonomisk.
- For det første vil det være et kolossalt
boost til økonomien. Men det vil også give
prestige til hele området, og man håber, det
vil hjælpe til mere turisme, siger Charean
Williams fra The Forth Worth Star-Telegram
til Draftday.dk.
Kæmpe skærm og dyr parkering
Det imponerende bygningsværk har normalt
plads til 80,000 siddende tilskuere, hvilket
gør det til det tredjestørste stadion i ligaen,
men det kan huse helt op til 110,000 tilskuere, når ståpladser inkluderes.
Dallas Stadium er verdens største dome og
har verdens største high definition tv-skærm,
der hænger fra 20-yard linje til 20-yard linje
med en utrolig skærmstørrelse på 180x50
feet. Skærmen fylder så meget, at Titans’
punter A.J. Trapasso ramte den sidste år...
Hvis man kører til stadionet i bil, så skal
man hoste op med godt 75 dollars for
parkering pr. kamp (for sæsonkortholdere),
og man kan meget passende køre ad den
30 mile lange Interstate 30, der går mellem
Dallas og Fort Worth.
Den strækning
vil midlertidigt
frem mod Super Bowl blive
benævnt ”Tom
Landry Super Bowl
Highway” som
en hyldest til den
tidligere legendariske head coach, der
igennem 28 år stod
i spidsen for Dallas
og sikrede dem to
mesterskaber.
Motorvejen vil
formentligt få slidt
asfalten tynd, for
man forventer at
op mod 200,000 fans og medier vil strømme
til Dallas i forbindelse med verdens største
endagsbegivenhed.
Jerry Jones har en drøm
Det store spørgsmål, som mange eksperter
og fans stiller sig selv, er, om Dallas Cowboys kan blive det første hold i historien,
der når Super Bowl samme år, som de selv
afholder mesterskabskampen.
Det er ingen hemmelighed, at det er et af
ejer Jerry Jones’ hedeste ønsker, og den
karismatiske Jones har de sidste mange år
postet mange, mange millioner dollars i sit
mandskab i håbet om, at han netop i år vil
være i stand til at nå tilbage til den store
finale, som Dallas ikke har været en del af
siden sæsonen i 1995.
- Det er vigtigt for Jerry Jones hver eneste
sæson, men han ønsker specielt at nå Super
Bowl i denne sæson. Intet NFL-hold har
nogensinde spillet en Super Bowl på deres
eget stadion, siger Williams.
Derfor har Dallas’ beslutsomme ejer også
gjort sit til at understrege overfor sit mandskab, hvor Super Bowl afholdes i år. Og det
har ikke skortet på opbakning fra mange af
den hæderkronede franchises store koryfæer.
- Talrige tidligere spillere som Charles
Haley, Michael Irvin og Roger Staubach har
talt foran holdet i løbet af offseason. Jerry
Jones ønsker at vinde NFC og være vært for
finalen, siger Williams.
Ikke mere at gøre
Få vil beskylde Jerry Jones for at være
handlingslammet, når han har et mål for øje.
Således har han tidligere handlet sig til wide
receiver Roy Williams og signet kontroversielle Terrell Owens, og i draften i april gik
han benhårdt efter profilen wide receiver
Dez Bryant.
Men man skal ikke forvente, at Jones vil
gøre yderligere for at optimere sit hold i
bestræbelserne på at nå Super Bowl.
- Der vil ikke komme nogen større handler
eller tilføjelser. Det skib sejlede i offseason,
siger Williams.
Den trup som Dallas nu har, vil derfor stort
set være den, der skal skaffe Jones’ Cowboys til det forjættede land.
- Han har gjort alt, hvad han kan, for at
Cowboys har det materiale, der kan skaffe
dem til Super Bowl. Det hold de har nu, det
er det hold, de vil gå i krig med. Det er det
hold, de skal vinde med, hvis de vil vinde,
siger Williams.
Cole drømmer om 23 sacks
To gange har han været i Pro Bowl – senest efter sidste sæson, hvor han lavede 12,5
sacks. Trent Cole er én af NFLs bedste defensive ends og én af de allerstørste profiler hos Philadelphia Eagles. Draftday.dk har helt eksklusivt for vores læsere stillet Trent Cole en række spørgsmål. Læs her interviewet, hvor Pro Bowl-spilleren
fortæller om alt fra sit personlige mål for den kommende sæson til danske fans.
S
er du nogen forskel mellem
(defensiv koordinator) Sean
McDermotts system og den afdøde
(tidligere defensive koordinator) Jim
Johnsons system?
Han har ændret systemerne, så han er
komfortabel som træner. Sean træner nu
forsvaret. Det er en anden person. Du må
føle dig komfortabel, når det handler om at
træne. Han bringer sig selv i en position,
hvor han er komfortabel nok i forhold til at
træne dette hold og være i stand til at lede
det til store ting.
Photo credit: Drew Hallowell and the Philadelphia Eagles
ter (lave) 23 sacks, og så vinde Super Bowl
og (komme i) Pro Bowl.
I sidste sæson blev du både blokeret af
to og tre spillere. Er det frustrerende, eller bruger du det positivt velvidende, at
du skaber plads til en af dine holdkammerater?
Da det første begyndte, var det frustrerede,
men nu er det sket i tre eller fire år, og jeg
er vant til det. Jeg har fået sacks gennem
dobbeltblokeringer, og det er ikke noget,
jeg tænker over mere.
I 2009 lavede du 12 ½ sacks, og du er
nu en NFL-spiller i eliteklassen. Hvad
er dine egne, personlige mål for 2010?
Hvor mange sacks vil du for eksempel
gerne lave?
Hvad er efter din mening din egen største styrke?
(Målet er) at komme så hurtigt af bolden,
som jeg kan på hvert eneste spil, og heref-
Hvor godt er Eagles’ hold anno 2010
sammenlignet med NFC East-rivalerne?
Bag om Trent Cole
Den 27-årige Trent Cole er født i Xenia,
Ohio, den 5. oktober 1982.
Helt tiden (at) vide hvor bolden er og være
professionel som pass-rusher.
Super-sackeren spillede college football
for Cincinnati Bearcats, hvor han to gange
blev valgt til First-team All-Conference
USA og sluttede med i alt 238 tacklinger,
19 sacks, 48 tacklinger for tab af yards, 4
forcerede fumbles.
Jeg synes, det er et godt hold. Det er svært
at sige, for vi har lige haft vores første træningskamp, men vi havde en god træningskamp. Jeg ser lige nu masser af storhed
her. (Vi har) masser af fart, masser af kast
og en stor sult. Det er det hold, jeg gerne
vil være på, når vi er i Super Bowl.
Hvem er den bedste offensive tackle, du
har mødt i din karriere?
(Eagles’) Jason Peters.
Du er faktisk allerede en velkendt NFLspiller blandt mange, danske NFL-fans.
Hvad er din reaktion på det?
Det er godt at være kendt over hele verden,
og det er dét, jeg ønsker. Jeg ønsker, at
fans støtter op om mig og holdet. Det er
godt at vide, at nogle derovre ved, hvem
jeg er. Hop på vognen, vær en fan og vær
min største fan!
Cole blev valgt i femte runde af NFL-draften i 2005 og er siden blevet valgt til Pro
Bowl to gange.
I alt har den 6’3 og 270 pund store Cole,
der går under kælenavnet ”The Hunter”, lavet 312 tacklinger, 47 sacks og en interception og har startet 69 kampe i sin fem år
lange karriere.
De gjorde en forskel som rookies
N
ogle bliver valgt tidligt i
draften og får mere goodwill på den konto, mens andre
må kæmpe sig til spilletid fra
en lavere valgt position. Vi har
fundet syv spillere, en fra hver
af 2009-draftens runder, der til
trods for deres forskellige status
gjorde en forskel som rookie.
WR Percy Harvin, 1/22
Minnesota Vikings’ valg af
Harvin viste sig som fremragende, og den elektriske
offensive playmaker gjorde et
stærkt angreb endnu bedre og
mere uforudsigeligt. Greb 60
bolde for 790 yards og seks
touchdowns.
FS Jairus Byrd, 2/42
Buffalo Bills fik det optimale
ud af Byrd, der indtog startopstillingen i tredje runde og
aldrig så sig tilbage. Kandiderede stærkt til prisen som
Defensive Rookie of the Year
med ligabedste ni interceptions
krydret med 45 tacklinger.
CB Derek Cox, 3/73
Cox startede alle 16 kampe for
Jacksonville Jaguars og viste
et stort potentiale. Var ofte omkring bolden og fik fingrene på
11 kast og lavede fire interceptions og 72 tacklinger. General
manager Gene Smith forventer
store ting fra Cox i år.
WR Austin Collie, 4/127
Med Anthony Gonzalez på sidelinjen med en skade trådte
Collie til for Indianapolis Colts.
Blev bedre som sæsonen skred
frem og vandt Peyton Mannings
tillid, og det gav 60 receptions
for 676 yards og syv touchdowns.
LB Jasper Brinkley, 5/150
Da E.J. Henderson gik ned med
en skade, så var gode råd dyre
for Minnesota Vikings. Til al
held havde de valgt middle linebacker Jasper Brinkley, der trådte til sent på sæsonen, og selvom
der var startvanskeligheder, så
gjorde han det godt.
S Kevin Ellison, 6/189
Den tidligere USC-safety leverede en skidt Scouting Combine
og faldt til sjette runde, hvor San
Diego Chargers samlede ham
op. Startede ni af 13 kampe og
lavede 52 tacklinger og en sack.
En arrestation i offseason betød
en fyreseddel.
K Ryan Succop, 7/255
Det er yderst sjælendt at Mr.
Irrelevant får en fremtrædende
rolle, men Kansas City Chiefs
fik masser ud af Succop. South
Carolina-kickeren scorede på
25 af 29 field goals og på en
53-yarder og skabte stabilitet på
positionen.
Boom, Boom, Lechler!
Ingen punter i NFL-historien har været i stand til at ”boome” sine punts så langt, som
Oakland Raiders’ Shane Lechler kan gøre det. I 2009 havde han måske alle tiders bedste sæson for en punter og kan nu være på vej i Pro Football Hall of Fame.
C
hiefs’ head coach Todd Haley havde
netop set Shane Lechler hamre bolden
70 yards gennem luften.
Og nu kunne han ikke lade være med at undre sig over rivalernes punter.
- Jeg fatter ikke, hvordan du kan
punte bolden så langt!, udbrød han.
Haley er blot én af mange NFL-folk
og fans, der gennem de senere år har
været forundrede på en imponeret
måde over Raiders’ mand med trøjenummer ”9”.
for Shane Lechler. Han sluttede med et ”net
average” (yards minus return-yards og touchbacks) på hele 43,9 yards pr. punt og slog
dermed sin egen NFL-rekord i den kategori.
Bag om Shane Lechler
gennemsnit nåede for sæsonen op på utrolige
51,1 yards pr. spark.
Værd at bemærke var det dog, at Sammy
Baugh kun puntede 35 gange, da han for 70
år siden satte rekorden. Lechler var
konsistent på hele 96 spark.
•
34 år (født 7. august, 1976 i Texas).
•
6’2, 225 pund.
•
Valgt af Oakland Raiders i 5. runde af draften i 2000.
•
Ti sæsoner i NFL – alle hos Raiders.
- Han havde den måske bedste sæson, som en punter har haft i NFLhistorien, siger sparker-eksperten
Bill Renner, der driver ”Bill Renner
Football”-skolen, til Draftday.dk.
Lechler har nu fire gange ført NFL
i punting. Han har i ni af ti sæsoner
i ligaen nettet mindst 45 yards pr.
punt, og de sidste fire sæsoner har
han - som minimum - hamret bolden i gennemsnit 47 yards gennem
luften.
For Shane Lechler gør det så godt,
• Fem Pro Bowls, fem All-Pro-valg. Valgt til årtiets
at han nu alment set betegnes for at
være en af de bedste puntere i histohold i NFL for 2000-2009.
rien, hvis ikke den allerbedste. Og
han bliver igen og igen omtalt som
den spiller, der en dag kan blive den
Hæderen er da også fulgt med. Den 34-årige
første punter i Hall of Fame, når det tilsyne- Ni gange 45 yards
ladende ikke vil lykkes hans forgænger hos Endnu mere imponerende var det dog, at han spiller var en del af årtiets hold for NFL for
Raiders, Ray Guy, at komme i det fine sel- sammenlagt var få inches fra at slå legendari- “nullerne”, han har været i fire Pro Bowls
skab.
ske Sammy Baughs rekord fra 1940 i bedste og har været valgt til lige så mange All-Pro”gross average” – flest yards pr. punt. Baughs hold. Og forud for 2009-sæsonen gjorde Rai2009 var om noget en Hall of Fame-sæson rekord er på 51,4 yards pr. spark, Lechlers ders’ ejer Al Davis sin punter til historiens
bedst betalte på positionen, da Lechler fik en fireårig aftale til 16
millioner dollars.
- Han har fortjent det, og han er respekteret. Han går ikke bare
derud og sparker bolden, tager kasketten på bagefter for herefter at
gøre ingenting. Han er en del af holdet, siger Raiders’ head coach
Tom Cable.
Aussie-punter hjalp
Mange vil pege på, at Raiders’ elendige angreb er en stor del af
forklaringen på, at Lechler har kunnet fremvise sådanne flotte statistikker, fordi han så ofte har stået med ryggen mod endzone for at
skulle hamre bolden så langt ud af kommunen som muligt.
Men med til historien hører dog også, at Lechler er dygtig til at
placere bolden. 30 punts, der er landet indenfor 20-yard-linjen og
kun 12 touchbacks på hele 96 punts, er ifølge iagttagerne en fornem statistik, når man i gennemsnit sparker så langt.
- I The Coliseum (Raiders’ hjemmebane) kan jeg i 80 til 85 procent
af tiden mere eller mindre gøre, hvad jeg ønsker at gøre, mener
Lechler.
Det var i øvrigt for seks år siden forud for en kamp ude mod San
Diego, at Lechler fik lagt kimen til flere, mere præcise punts, der
ikke endte som touchbacks.
Under opvarmningen så han Chargers’ punter Darren Bennett – en
tidligere Australsk rugby-spiller – sparke bolden på en helt særlig måde. Indtil den dag havde Lechler sparket såkaldte ”pooch
punts”, der fløj af sted, men Bennetts punts var mere kontrollerede
og landede alle ved mållinjen uden at ryge i endzonen.
Lærte teknikken på fem minutter
Lechler spurgte Bennett, hvordan han gjorde det, og på bare fem
minutter før kampen fik han en lektion i Bennetts effektive ”drop
punting”, hvor Bennett holdt på - og sparkede til - bolden på en anden måde end sin kollega. Få uger senere brugte Lechler teknikken
i en kamp, og siden har han i langt højere grad kunne kontrollere
sine spark.
I dag – seks år senere – er Shane Lechler en etableret punter, som
er dybt respekteret i alle NFL-kredse, og som efter ti sæsoner i
ligaen er på vej til at slå alle rekorder for en punter. En punter,
som ikke bare er – ja - en punter. For han er blevet en spiller, som
Raiders kan stole på, og som utallige gange har hjulpet et evigttabende mandskab ud af kniben. Bare spørg modstanderne:
- Han er et stort våben, som vi skal strides med, siger Ravens’ head
coach John Harbaugh.
New sheriff in town
Mens trænerkarussellen kørte heftigt sidste år, så har kun tre hold
skiftet cheftræner før den kommende sæson. Draftday.dk ser nærmere på Mike Shanahan, Chan Gailey og Pete Carroll.
Mike Shanahan, Washington Redskins
Der skulle et stort job til, før Shanahan valgte at takke ja til endnu
en tørn i NFL. Et offensivt geni af legendariske Bill Walshs skole,
med et run-first West Coast-angreb som sit varemærke. Denver
kørte træt i Shanahan, der i sine to sidste sæsoner kun vandt 15 af
32 kampe, men han har to Super Bowls på sit cv som head coach
og er en klar gevinst for Washington. Den karismatiske strateg vil
i år have sin søn, Kyle, som offensiv koordinator.
Er Lechler historiens bedste
punter?
Draftday.dk har spurgt tre anerkendte
eksperter, om Shane Lechler er historiens
bedste punter:
Justin Kohl, professionel sparketræner hos ”Kohls Kicking”,
der har haft Colts’ punter Pat McAfee og Saints’ punter Thomas
Morstead blandt sine klienter:
”Tiden vil afgøre, om han er den bedste punter. Han er helt
sikkert i kandidatfeltet, og hvis han i et par sæsoner endnu kan
fortsætte med at dominere kampe og hjælpe sit holds udgangsposition på den måde, som han har gjort det de sidste to år, er han
måske den bedste nogensinde.”
Bill Renner, high school-træner og punting-ekspert, der driver
”Bill Renner Football”-skolen. Han har blandt andre trænet og
arbejdet sammen med NFL-punterne Sam Koch, Kyle Larsen og
Brett Kern:
”Jeg mener, at med sidste års produktion, hans sidste tre sæsoner og 11 år-lange karriere in mente er han den bedste punter i
NFL-historien … Shane Lechler har - i kraft af sin dygtige evne
til at sparke til bolden og suveræne mentale tilgang i forhold til at
svinge benet mod bolden - presset produktionen (fra en punter) i
en kamp til nye højder.”
Doug Blevins, sparketræner og assistant head coach hos Emory
& Henry College. Han har blandt andre trænet Adam Vinatieri,
David Akers, Kyle Richardson, Josh Miller og Chris Hanson.:
”Selvom jeg synes, at Shane er rigtig god, mener jeg, at det er
lidt tidligt at betegne ham som den bedste punter i NFL-historien
… Han bliver måske den bedste på sin position, men jeg mener,
at det er lidt tidligt at give ham sådan en udmærkelse på dette
tidspunkt i hans karriere.”
Chan Gailey, Buffalo Bills
Gailey har ikke overrendt NFL det sidste årti, og man skal faktisk
tilbage til sæsonerne 1998 og 1999 for at finde hans sidste cheftrænerjob i den professionelle liga. Siden har Gailey blandt andet
brugt seks sæsoner som head coach i collegsporten for Georgia
Tech og var senest offensiv koordinator - i preseason - hos Kansas
City Chiefs i 2008. En angrebsivrig træner med mange interessante visioner. Spørgsmålet er bare, om det virker...
Pete Carroll, Seattle Seahawks
Tiden var inde; jobbet det rette. Carroll er tilbage i NFL efter en
lang afstikker til college, hvor han skabte et dynasty med USC
Trojans. Hans laid back stil havde svære kår i 90erne som afløser
for Bill Parcells hos New England Patriots, men Carroll er en
motivator, der kan løfte et hold.
Chicago Bears med nyankomne Julius
Peppers (# 90) i spidsen er et af få hold,
som stadig har ”cover 2”-systemet som
grundforsvar.
Cover 2 i defensiven
For få år siden var ”cover 2”-systemet det hotte forsvarssystem i NFL.
Men i dag bruger kun få hold det som grundforsvar. Få her forklaringen på hvorfor, at systemet er slået i defensiven.
M
an kan argumentere for, at ”cover
2”-systemet nåede sit højdepunkt
den 4. februar 2007.
Her mødtes Indianapolis Colts og Chicago
Bears i Super Bowl XLI i et opgør mellem
to hold, der begge svor til ”cover 2”-systemet som det primære defensive system, og
som havde stor succes med sine forskellige
fortolkninger af det.
Det var systemets guldalder.
Men man kan også argumentere for, at den
vinterdag for tre et halvt år siden var dagen,
hvor nedturen begyndte for det dengang så
populære forsvarssystem.
Et system, som, flere iagttagere nu mener,
er på vej til at blive faset ud af NFL som
grundsystem. De fleste af de 32 hold bruger
det ganske vist stadig i en eller anden form,
men stadig færre hold har det installeret som
det primære forsvarssystem.
- Generelt set er der meget mindre ”cover
2”, end der plejede at være, siger footballanalytikeren Doug Farrar fra websitet FootballOutsiders.com til Draftday.dk.
For at forstå hvorfor ”cover 2”-systemet er
på retur, skal tiden først skrues tilbage til
begyndelsen af det sidste årti. Her var systemet ”top of the pops” i NFL. Et zonefor-
Photo credit: Photographer Bill Smith
svarssystem, der bygger på filosofien om,
at defensiven gerne må ”bøjes”, men ikke
”brække over”. Med andre ord må forsvarsspillerne gerne tillade få yards, men aldrig
tillade det helt store spil.
Det skal undgås ved, at forsvarsspillerne
holder spillet foran sig, og ved at de to safeties dækker hver deres dybe zone nede bagerst – heraf ”cover 2”-navnet – og dermed
forhindrer den lange completion.
Manning simulerede kast
Tampa Bay Buccaneers anno 2002 blev især
kendt for at mestre systemet – i sin ”Tampa
2”-udgave – mens også blandt andre Colts,
Bears, Chiefs og Lions gennem årene har
kastet hele sin kærlighed på systemet.
Problemet var bare, at Manning og Colts
modangreb med løb. På utallige ”draw”-spil
simulerede Colts i et splitsekund, at de ville
kaste for så i stedet at give bolden til en running back. Urlacher og Chicago blev igen og
igen snydt af Colts’ ”draw”-spil, og resultatet var en duel mellem Colts’ løbeangreb og
blot seks Bears-spillere, fordi Urlacher og
de fire defensive backs alle fokuserede på at
stoppe et forventet kast.
- Vi spærrer øjnene op, når vi ser et forsvar
trække sådan tilbage. Og ingens øjne bliver
større end Peytons. Han er kvik nok til at
vide, at det er penge i banken, så længe vi
forbliver tålmodige, sagde Colts’ center Jeff
Saturday efter kampen.
Stående overfor NFLs bedste kasteforsvar
angreb Peyton Manning og Co. nemlig tålmodigt bjørnene på dets mest sårbare sted.
På vej mod en 29-17-sejr løb Colts for intet
mindre end 191 yards på hele 42, tålmodige
forsøg – typisk op gennem midten af banen.
Manning havde fundet et stort, sårbart hul i
det ”cover 2”-forsvar, som han selv dagligt
trænede imod, og som over halvdelen af de
32 NFL-hold på det tidspunkt havde installeret.
I Bears’ system skulle middle linebacker
Brian Urlacher dække området bag sig, og
derfor trak han, når bolden blev snappet,
konstant tilbage i kasteopdækning af frygt
for Mannings præcise arm. Bears ville ikke
lade sig slå af NFLs bedste quarterback og
næstbedste kasteangreb.
Skulle vælge sin egen gift
Et hul, der var svært at lukke, fordi Bears
stod i ingenmandsland. På den ene side
var Urlacher og de fire bagerste nødt til at
trække tilbage for at forhindre det dybe kast,
hvilket er essentielt i ”cover 2”-systemet. På
den anden side var der alt for få forsvarsspil-
Men på den februardag i 2007, hvor Colts
slog Bears i Super Bowl, begyndte nedturen.
lere i ”boksen” til at stoppe Colts’ running
backs Joseph Addai og Dominic Rhodes.
tivt system, men som grundsystem er det
ikke længere ideelt.
- Mod et angreb som dette er du vel nærmest
nødt til at vælge din egen gift, som Bears’
defensive end Alex Brown efterfølgende
konstaterede det.
- Betydningen og udbredelsen af den rene
udgave af ”cover 2” i ligaen er blevet formindsket, siger Doug Farrar til Draftday.dk.
NFL er en liga, hvor holdene kopierer succeser, så da finalen var færdigspillet, analyserede langt de fleste af de 30 andre hold
– ifølge NFL.com’s Pat Kirwan - grundigt
Colts’ måde at angribe ”cover 2”-systemet
på. Og ifølge Pat
Kirwan besluttede
flere hold efterfølgende, at de ikke
længere ville benytte sig så meget
af ”cover 2”-systemet, som det havde
været tilfældet før
Super Bowl XLI.
- Vi kan ikke spille
det (”cover 2”-systemet, red.) mere.
Det har mistet sin
konkurrencemæssige fordel, fordi
det er blevet brugt
så meget, sagde en
anonym træner til
Pat Kirwan.
For det er ikke
kun via ”draw”-spil, at ”cover 2”-systemet
kommer til kort. I en tid, hvor ligaens tight
ends bliver større, stærkere og ikke mindst
hurtigere, er de nemlig et frygtindgydende
våben overfor forsvar med to dybe safeties.
De bedste tight ends i NFL er i stand til at
sprinte ned gennem midten af banen mellem
de to safeties – i ”the seam”, som området
kaldes – og her gribe et dybt kast. På den
måde har for eksempel Colts’ Dallas Clark
og 49ers’ Vernon Davis gang på gang besejret et ”cover 2”-forsvar.
Betydningen er formindsket
Sådan en rute får samtidig middle linebackeren til at droppe dybt tilbage, og det skaber
en ny fordel for angrebet: For så kan offensiven angribe ”cover 2”-systemet med en
såkaldt ”dig”-rute, hvor en wide receiver løber 10-12 yards ned af banen og drejer indad for at gribe bolden i området, som middle
linebackeren netop har forladt.
De mange svagheder ved ”cover 2”-systemet har dygtige offensive koordinatorer udstillet gennem de senere år, og det er blandt
forklaringerne på, at ”cover 2”-systemet
ikke længere er “in” som i begyndelsen af
dette årtusinde. I visse situationer – som på
lange tredje downs – er det stadig et effek-
Kun fem hold – Colts, Vikings, Falcons,
Panthers og Bears – har nu ifølge eksperterne som udgangspunkt ”cover 2”-systemet
eller variationen ”Tampa 2” som grundforsvar, mens flere andre hold kun bruger det
delvist.
forsvarsfront, siger den tidligere NFL-spiller Matt Bowen, der er skribent på National
Football Post, til Draftday.dk.
”3-4”-defensiven hitter, fordi holdene i dagens NFL især forsøger at vinde kampe via
luftbaserede angreb – typisk med tre, fire
eller wide receivers. Det viser mange statistikker.
I 2009 kastede for eksempel en NFL-rekord
ti quarterbacks for mindst 4000 yards, og
nøglen til at stoppe et godt kasteangreb kan
være et aggressivt
”3-4”-forsvar, hvor
Photo credit: Photographer Bill Smith
quarterbacken ikke
ved, hvorfra presset
kommer. Modsat et
solidt, men forudsigeligt ”cover 2”-system, hvor presset
som udgangspunkt
kun kommer fra de
fire defensive linjemænd.
- Jeg mener ikke, at
det er smart at stille
op med den samme
front på spil efter
spil, når angrebene
kører flere og flere
“shotgun”-formationer, siger Doug
Farrar.
Buccaneers, hvorfra ”Tampa 2”-systemet
faktisk stammer, mikser i løbet af en kamp
i lige så høj grad andre systemer ind i forsvaret som ”mand-til-mand”-opdækning,
og Seahawks, der i defensiv koordinator
Gus Bradley ellers har en ”cover 2”-discipel, vil stadig bruge systemet, men såmænd
også stille op i et ”3-4”-forsvar. Bills, der
sidste år under ledelse af defensiv koordinator Perry Fewell primært agerede ud fra
et ”Tampa 2”-forsvar, har nu installeret et
3-4-system, og Fewell har heller ikke installeret et klassisk ”Tampa 2”-system hos
Giants i New York, hvor han nu er. Ganske
enkelt fordi han ikke har spillerne, der passer til det.
Netop det førnævnte ”3-4”-forsvar har om
noget udkæmpet ”cover 2”-systemet.
Ti quarterbacks med 4000 yards
I 2000 var der kun tre forsvar, der stillede
op i et ”3-4”-forsvar. I 2010 er antallet 15
forsvar. For ti år siden havde ikke ét eneste
NFC-hold et forsvar med tre defensive linjemænd og fire linebackere. I dag har fem
NFC-forsvar en sådan defensiv.
- Flere og flere hold ønsker at skifte til et”34”-forsvar, fordi det lige nu er den “hotte”
Trenden går i stedet i retning af forsvar,
hvor så meget som muligt er ”skjult”, og
hvor overraskelsesmomentet er enormt. Sådan et forsvar havde Jets i 2009, hvor den
dengang nye head coach, Rex Ryan, havde
stor succes med sin defensiv, hvor han hele
tiden varierede måden hvorpå, hans spillere
jagtede quarterbacken, og det udseende,
som hans ”3-4”-forsvar stillede op i. Faktisk kan det i 2010 blive så eksotisk, at Jets
muligvis bruger en indarbejdet formation,
hvor mandskabet har hele otte defensive
backs på banen på én gang – simpelthen for
at forvirre.
Og Jets’ succes i 2009, hvor holdet nåede i
AFC-finalen, tillod færrest point og færrest
passing yards i NFL, smitter af på de andre
hold.
- Flere hold vil forsøge at konvertere til et
”3-4”-system efter at have set Jets’ succes i
2009. Det var på samme måde med ”Tampa
2”-systemet, efter at Buccaneers vandt Super Bowl, siger Matt Bowen til Draftday.dk.
Rex Ryans succes i New York vil med andre
ord for alvor bringe et engang så populært
forsvar i defensiven.
Photo credit:The Tampa Bay Buccaneers
H
an er en af NFLs mest erfarne
spillere og har været 13 sæsoner
i NFL. Draftday.dk har eksklusivt interviewet Tampa Bay Buccaneers’
35-årige cornerback Ronde Barber, der
har vundet én Super Bowl og været i fem
Pro Bowls. Her fortæller han, hvordan han
forbliver motiveret, om sit holds styrke i
2010, om Jerry Rice og om sine oplevelser i
London, hvor Buccaneers sidste år spillede
og tabte til Patriots.
Ronde
Ronde Barber:
Barber: Vi
Vi kan
kan kun
kun overraske
overraske
D
Af Søren Hygun Hansen
u er på vej ind i din 14. sæson
i NFL. Hvordan holder du dig
motiveret?
ger i forhold til os, men jeg tror, vi alle ser
frem til at bevise, hvad dette unge football-hold kan gøre.
Det er let at være motiveret, når du stadig kan lide, hvad du laver. Jeg har fundet
måder at gøre min offseason mere interessant, og jeg kan stadig lide de folk, jeg
omgås, når jeg går på arbejde, jeg kan lide
vores head coach (Raheem Morris, red.),
så det er ikke svært for mig at komme hertil 14 år efter, at jeg begyndte.
Hvad er efter din egen mening din største styrke?
Du har ændret dit træningsprogram.
I år var det duatlon. Hvordan har det
hjulpet dig?
Det er bare anderledes. Du er nødt til at
genskabe dine offseasons, for ellers vil det
monotone ramme dig – især når du bliver
ældre, og du ikke kan arbejde så hårdt. Jeg
kan ikke arbejde fra februar eller marts og
hele vejen til august, for så vil jeg ikke
være noget værd. Hvert år finder jeg på
nye ting, og i år ville min hustru begynde
at lave duatlon, så jeg begyndte at træne
med hende, og det var en let overgang for
mig.
Hvor godt er Buccaneers-holdet anno
2010 sammenlignet med NFC Southrivalerne?
Det gode ved, at vi er unge i år – og vi er
meget unge – er, at Carolina (også) er meget unge. Vi ved, at New Orleans er Super
Bowl-vindere, så vi kan ikke sige, at vi er
på deres niveau, men vi ved, at vi bygger
på noget, og alt, hvad vi kan gøre, er at
overraske alle. Folk har ikke forventnin-
Hvis dét at være villig er en styrke, så er
det dét. Jeg har en masse erfaring i forhold
til spilæet. Udover stadig at være i form i
en alder af 35 år, har jeg også set alt, du
kan se i mine 14 år (i ligaen). Hvad angår
søndage, er der ikke meget, som jeg ikke
har været forberedt på at gøre eller ikke
allerede har gjort.
Hvem er den bedste wide receiver, du
har mødt i din karriere?
Det er nærmest et umuligt spørgsmål at
besvare, fordi der er så mange gode. Heldigvis mødte jeg Jerry Rice i slutningen af
hans karriere – ellers ville det helt sikkert
have været ham, fordi han er den bedste
receiver i spillets historie. Jeg har spillet
mod Steve Smith og Randy Moss, og de
to gutter, der efter min mening er to forskellige typer receivere, er de sværeste at
dække. De arbejder begge hårdt, og de er
exceptionelt talentfulde, så de er svære at
håndtere.
Sidste år spillede du og Buccaneers i
London. Hvordan var den europæiske
NFL-oplevelse?
Jeg var ikke klar over, at der var vores typer football-fanatikere derovre, men det er
der. De støttede virkelig op omkring os,
og der var folk i enhver trøje, der støttede
Bag om Ronde Barber
•
•
•
•
•
•
•
•
Fulde navn er Jamael Orondé
”Rondé” Barber
Født 7. april, 1975
Er tvillingebror til den tidligere New York Giant running
back Tiki Barber
Valgt af Tampa Bay Buccaneers i tredje runde af draften i
1997
Valgt til 5 Pro Bowls og til 3 x
All-Pro
Valgt til NFL 2000s All-Decade Team
Super Bowl-mester med Bucs
i 2002
Har spillet 193 regulære
kampe, lavet 25 sacks og 37
interceptions
ethvert hold, uanset hvilket hold, der var
derovre. De kunne bare lide amerikansk
fodbold. Det var en god oplevelse, og det
var en forrygende tur. Det var en lang tur
for os, men jeg tror, at alle fik en masse
ud af det. Vi ved, at vi er ved at skabe et
brand derovre, og jeg tror, at enhver spiller fra nu af skal vide, at NFL forsøger at
skabe et brand derovre, og det er en del af
det. Vi tog det til os, jeg synes, vi havde en
masse sjov, selvom vi blev slået. Det var
en god tur, og jeg ville helt sikkert gøre
det igen.
Tre år er længe siden
I 2007 stiftede NFL-fans for første gang bekendtskab med en række
af college footballs allerstørste profiler. Men her tre år efter har de 32
førsterundevalgs professionelle karrierer udviklet sig meget forskelligt.
Af Jacob Nørtov
D
er var ”Megatron”, ”Dirty Thirty” og
”All Day”.
ret, men samlet set fik Russell kun 31 kampe
i Raiders’ trøje, heraf de 25 fra start.
For ikke at tale om quarterbacken, som cheftræneren ikke ville have, men som ejeren
sammenlignede med legendariske John Elway.
Den 6. maj 2010 fik Oakland nok af Russells
elendige præstationer og smed ham på porten
med et prædikat som et af historiens største
fejlvalg.
Jo, første runde af 2007-draften vil blive husket for både wide receiver Calvin Johnson,
safety LaRon Landry og running back Adrian Peterson, men den vil især gå i historiebøgerne som den draft, hvor Oakland Raiders
valgte quarterback JaMarcus Russell med det
allerførste valg.
Hvis ikke det største.
Al Davis kunne have valgt så mange andre
spillere.
Han kunne have lyttet til sin head coach Lane
Kiffin, der ikke ville røre Russell med en ildtang, eller han kunne have taget en snak med
et af de mange hold, der havde en tredje- eller fjerderundekarakter på den 6’5 og alt for
tunge LSU-quarterback.
Men Davis stod fast og valgte Russell, der
forud for draften havde leveret et brag af en
pro day og blandt andet givet talrige prøver
på sin imponerende armstyrke. Lige vand på
Davis’ mølle.
Men fatalt!
Et bust af dimensioner
I dag vil mange med rette kunne sige ”hvad
sagde jeg”, for advarselslamperne omkring
Russell blinkede hurtigere end en stroboskoplampe på et diskotek i en dansk provinsby.
Selvom anerkendte drafteksperter var vilde
med Russell, så stod flere andre i kø for at
advare Oakland om LSU-atleten, der godt
nok havde de fysiske kvaliteter men tilsyneladede manglede det mentale aspekt.
Efter et holdout skrev Russell kort før sæsonstart i 2007 under på en gigantisk seksårig
aftale til en maksimal værdi af 61 millioner
dollars, heraf de 29 millioner dollars garante-
- Efter min mening vil Russell, med mindre
han er i stand til at få karrieren på ret køl,
gå i historiebøgerne sammen med Ryan Leaf,
som et af de største bust nogensinde, fortæller NFLdraftscout.com’s Senior Draft analytiker Rob Rang til Draftday.dk.
Russell nåede at få udbetalt 39 millioner
dollars, og for de penge fik Raiders sølle
syv sejre, 52,1 procent completede kast, 18
touchdowns og 23 interceptions.
Det svarer til flere end fem millioner dollars
pr. sejr, to millioner dollars pr. touchdowns
og flere end 100,000 dollars pr. completed
kast.
Karrieren måske ikke forbi
Hvor sølle de statistikker end er, så giver
Rang alligevel Russell en ”50/50” chance for
at holde karrieren kørende.
For historien har vist, at selv de største quarterback-bust har formået at finde arbejde til
trods for, at deres cv sjældent er særligt kvalificerende.
Bare spørg topvalgene Tim Couch (1999),
David Carr (2002), Joey Harrington (2002),
Byron Lefwich (2003) eller Kyle Boller
(2003), der alle har fået flere chancer. Nogle
som backups, men andre som deciderede
startere.
Der sidder nemlig altid en træner med en
kildren i fingrene og en tro på, at han nok
skal få det maksimale ud af det talent, som
andre ikke kunne få til at blomstre.
- Hvis der er noget, jeg har lært igennem åre-
ne ved at dække NFL, så er det, at talentfulde
quarterbacks vil få anden (og tredje) chance,
forklarer Rang til Draftday.dk.
Mange af de førnævnte quarterbacks har dog
ikke som Russell haft et ry som doven, ligeglad og overvægtig, og det kan blive den 6’6
store quarterbacks største problem.
- De quarterbacks, der har fået flere chancer,
har ikke blot haft det fysiske talent men også
haft arbejdsmoralen til at passe ind i et omklædningsrum i NFL – og ikke dele det. Russell kunne ende som Jeff George – ufattelig
talentfuld men siddende og ventende ved telefonen, konstaterer Rang.
Adams skuffede Buccaneers
Som mega bust topper Russell selvklart suverænt listen over førsterundevalgene fra
2007, der ikke har givet deres hold valuta for
alle de dollars, der blev investeret i dem for
tre år siden.
For Russell er langt fra den eneste, der ikke
har levet op til forventningerne, og mindst én
anden spiller i top fem skuffede også sin arbejdsgiver.
- Den nu afdøde (defensive end) Gaines
Adams, valgt som nummer fire af Tampa, er
nødt til at være på listen, siger Rang.
Clemsons Adams blev betragtet som et relativt sikkert valg, fordi han havde de atletiske
egenskaber og det hurtige antrit, som NFL
søger hos en dominerende pass rusher.
- Tampa Bay draftede Adams som speedrushing pass rusher og afløser for Simeon
Rice, men den tidligere Clemsonprofil formåede aldrig at lægge nok pres på quarterbacken i sin tid hos Buccanneers, siger Jim
Flynn, der er chefredaktør for PewterReport.
com.
Før 2009-sæsonen skiftede Buccaneers til et
andet forsvarssystem og her passede Adams
ikke ind. Efter to og en halv sæson, 37 kampe
og 13,5 sacks blev Adams handlet til Chica-
go Bears for et 2010-andenrundevalg.
Adams nåede at spille 10 kampe for Chicago,
inden han den 18. januar 2010 på tragisk vis
døde på grund af et forstørret hjerte i en alder
af blot 26 år.
- Jeg er ikke sikker på, at Adams nogensinde
ville have levet op til forventningerne i NFL,
men han havde en fantastisk arbejdsmoral og
var en flink person. Hans død var tragisk, siger Flynn til Draftday.dk.
Atlantas valg var det mest skuffende
Til trods for at Adams i sin alt for korte karriere ikke formåede at maksimere sit talent,
så blinker en anden defensive ends navn klarere, når man taler om uudløst potentiale og
skuffende præstationer.
- Efter min mening er det mest skuffende
valg en anden top 10-valgt pass rusher – Jamaal Anderson, der blev valgt af Atlanta med
det ottende valg, forklarer Rang.
Den tekniske rå men fantastisk atletiske Anderson blev betragtet som et risikabelt valg.
Hans lange arme og hurtige første skridt fik
general managers til at savle, men han var
junior, manglede erfaring fra positionen og
styrke til at vriste sig fri af blokeringer.
Efter tre år har Anderson ikke leveret meget,
der vil få kritikerne til at forstumme. Den 6’6
høje linjemand har blot lavet 2,5 sacks i 44
kampe (alle fra start), og selvom Anderson
ofte er blevet brugt mere som run-stopper
end decideret pass rusher, så måles en højt
valgt defensive end nu en gang på sin evne til
at nå ind til quarterbacken.
Det har Anderson ikke formået, uanset om
årsagen har været opgaver, generelle problemer på den defensive linje, manglende evner
eller noget helt fjerde.
Anderson har dog fået masser af spilletid og
snaps i modsætning til flere andre af de førsterundevalgte skuffelser, som blandt andre
Denver Broncos’ defensive end Jarvis Moss,
der blev valgt som nummer 17.
Moss har i sine første tre sæsoner blot deltaget i 25 kampe, heraf en enkelt kamp fra
start, og lavet 3,5 sacks, og selvom et systemskift ikke gjorde det lettere i 2009, så har han
været en kæmpe skuffelse.
- Green Bays valg, defensive tackle Justin
Harrell (16), er heller ikke slået igennem,
selvom det kun vil være fair at påpege, at
hans problemer mere har skyldtes skader, siger Rang.
Quinn skal forbedre sig
På den offensive side af bolden springer flere
valg i øjnene, der set i bagklogskabens uli-
deligt klare lys også kunne være blevet en
smule mere hensigtsmæssigt.
- Wide receivers Ted Ginn Jr. (Miami
Dolphins/9) og Craig Davis (San Diego
Chargers/30) samt quarterback Brady Quinn
(Cleveland Browns/22) har også været store
skuffelser, siger Rang til Draftday.dk.
Miamis valg af Ginn Jr. i top 10 var højst
overraskende, og Dolphins fik ikke meget ud
af den tidligere Ohio State profil, der i foråret
blev handlet til San Francisco 49ers.
Davis har kun spillet 17 kampe i sine første
tre sæsoner og scoret et touchdown. Quinn
fik sporadisk chancen hos Cleveland men
blev i foråret handlet til Denver Broncos.
Han er dermed et af seks førsterundevalg, der
enten er ude af NFL eller har skiftet hold.
- Hans (Brady Quinn) præcision er et problem, og den skal han forbedre, hvis han
skal vinde kampe, siger Tony Grossi fra the
Cleveland Plain Dealer til Draftday.dk.
Pilen kan med rette også peges nedad for
spillere som defensive tackle Adam Carriker
(St. Louis Rams/13), safety Reggie Nelson
(Jacksonville Jaguars/21) og wide receiver
Robert Meachem (New Orleans Saints/27).
Carriker er blevet handlet til Washington
Redskins, Nelson er efter flere ustabile sæsoner også handlet - til Cincinnati Bengals - og
Meachem har ikke formået at slå igennem
hos Saints.
Thomas, Peterson var home runs
Nu kunne det godt lyde som om, at første
runde af 2007-draften var én stor skuffelse,
men faktum er også, at runden bød på flere
virkelig gode valg.
Detroit Lions leverede det første, da de med
draftens andetvalg tog wide receiver Calvin
Johnson. ”Megatron” var af mange eksperter
betragtet som draftens allerbedste spiller, og
Lions ramte jackpot med valget af den atletiske receiver, der trods skader, ustabilt quarterbackspil og masser af fokus fra forsvarene
har grebet 193 bolde for 3071 yards og 21
touchdowns.
Cleveland handlede også klogt, da de valgte
venstre tackle Joe Thomas med draftens tredjevalg og skabte stabilitet på den offensive
linjes vigtigste position.
- Thomas var et fremragende valg. Tre Pro
Bowls på tre sæsoner. Han er suveræn og
bliver kun bedre. Han vil være at finde på
venstre tackle i 10 år eller mere, understreger
Tony Grossi.
I det hele taget blev der valgt rigtig mange
De blev valgt i 1. runde af NFL-draften 2007
01. QB JaMarcus Russell, Oakland Raiders
02. WR Calvin Johnson, Detroit Lions
03. OT Joe Thomas, Cleveland Browns
04. DE Gaines Adams, Tampa Bay Buccaneers
05. OT Levi Brown, Arizona Cardinals
06. S Laron Landry, Washington Redskins
07. RB Adrian Peterson, Minnesota Vikings
08. DE Jamaal Anderson, Atlanta Falcons
09. WR Ted Ginn Jr., Miami Dolphins
10. DT Amobi Okoye, Houston Texans
11. LB Patrick Willis, San Francisco 49ers
12. RB Marshawn Lynch, Buffalo Bills
13. DT Adam Carriker, St. Louis Rams
14. CB Darrelle Revis, New York Jets
15. LB Lawrence Timmons, Pittsburgh Steelers
16. DT Justin Harrell, Green Bay Packers
17. DE Jarvis Moss, Denver Broncos
18. CB Leon Hall, Cincinnati Bengals
19. S Michael Griffin, Tennessee Titans
20. CB Aaron Ross, New York Giants
21. S Reggie Nelson, Jacksonville Jaguars
22. QB Brady Quinn, Cleveland Browns
23. WR Dwayne Bowe, Kansas City Chiefs
24. S Brandon Meriweather, New England Patriots
25. LB Jon Beason, Carolina Panthers
26. LB Anthony Spencer, Dallas Cowboys
27. WR Robert Meachem, New Orleans Saints
28. OT Joe Staley, San Francisco 49ers
29. OG Ben Grubbs, Baltimore Ravens
30. WR Craig Davis, San Diego Chargers
31. TE Greg Olsen, Chicago Bears
32. WR Anthony Gonzalez, Indianapolis Colts
gode spillere i den øverste halvdel af draften.
- De største talenter i første runde var helt
klart Calvin Johnson (2), Joe Thomas (3),
Adrian Peterson (7), Patrick Willis (11) og
Darrelle Revis (14). Det er ikke overraskende, at de alle blev valgt i top 15, siger Rang.
Minnesota Vikings’ Peterson har med sin
brutale spillestil været et fokuspunkt for Vikings’ angreb i størstedelen af sine tre sæsonern. 25-årige ”All Day” scorede sidste år
18 touchdowns, og status efter tre år er 4484
yards rushing og 40 touchdowns for utrolige
4,9 yards pr. carry.
Willis har udviklet sig til en af NFLs allerbedste inside linebackers - hvis ikke den allerbedste. Hans lederegenskaber er i top, og
han er utrolig produktiv og har ført ligaen i
tacklinger i to af sine tre sæsoner.
New York Jets har fået det maksimale ud af
valget af cornerback Darrelle Revis, der kandiderer voldsomt til at være ligaens bedste på
sin position. Revis kan egenhændigt lukke
den ene side ned, og Jets har ofte efterladt
ham alene på ”Revis Island”.
Selv i den nederste halvdel er det også lykkedes NFL-holdene at finde virkelig kvalificerede startere.
- Jeg vil nævne et par stykker, som blev valgt
i den sidste del af første runde og som også
var solide valg. Leon Hall (18), Jon Beason
(25), Joe Staley (28) og Ben Grubbs (29),
slutter Rang.
Divya holder med Patriots
Hun er kendt som én af værterne på
TV 2/Nyhederne, men samtidig er
Divya Das også en stor NFL-fan, der
i snart to årtier har fulgt football fra
USA. Og hendes NFL-hjerte banker
kun for Bill Belichicks drenge.
D
en gør stadig ondt. På Divya Das og på millioner
af andre Patriots-fans verden over.
For den nu legendariske Super Bowl i februar 2008,
som ubesejrede New England Patriots sensationelt
tabte til New York Giants, er ikke et kært minde i
Divya Das’ hukommelse.
- Den taler vi ikke om. Jeg tror, at vi Patriots-fans er i
fornægtelse omkring Super Bowl i 2008, siger hun i et
interview med Draftday.dk.
Nyhedsværten fra TV 2/Nyhederne har i snart to årtier
været en stor NFL-fan og har i de år oplevet mange
opture, men altså også navnlig én stor nedtur med sit
elskede hold: Bill Belichicks tropper fra Foxborough,
Massachusetts.
- Det er det hold, mit hjerte har valgt at bo hos. Det er
dem, jeg har holdt med, siden jeg for 17 år siden blev
introduceret for sporten, fortæller hun.
Ser alle kampe om søndagen
Introduktionen til NFL kom i 1993, hvor den 32-årige
vært gik ét år på high school i Boston. Hun boede hos
sin faster, onkel og to fætre, der var helt vilde med NFL
og især det lokale Patriots-hold.
Foto: Robin Skjoldborg
”Wes Welker er ved at være tilbage oven på sin knæskade, og det
vil være godt, hvis duoen Welker
og Brady kan fungere” - Divya Das
- De var store NFL-fans, så det betød, at jeg fik øjnene
op for det, og jeg var indlagt til at se det hver søndag,
husker Divya Das.
I løbet af året i USA lærte hun reglerne i det komplicerede spil at kende og var samtidig på stadion for at se
Patriots i aktion. Siden har hun været fan af football.
Hun besøger jævnligt familien i Boston og har i alt tre
gange overværet en kamp på Gillette Stadium – senest
nytårsdag i 2006, hvor Patriots tog imod Dolphins.
- Det var sindssygt koldt. Og der sad vi altså i sne og
i frost og var fuldstændig forfrosne, men det var helt
Foto: Robin Skjoldborg
Patriots ”sparker røv”
- Divya Das
fantastisk at være på stadion,
fortæller hun til Draftday.dk.
hvis duoen Welker og Brady kan
fungere, siger hun.
Interessen for NFL er i dag så stor,
at hun jævnligt læser nyheder om
sporten på nettet, og hver søndag
aften i sæsonen er hun klar foran
tv-skærmen, når først TV 2/Sport
og siden 3+ viser kampe fra USA.
For skal Patriots nå langt, kræver
det, at kasteangrebet fungerer,
vurderer Divya Das. Og det gør
det kun, hvis ”nummer 12” –
quarterback Tom Brady – er på
toppen.
- Jeg følger rimeligt meget med
og ser alle de kampe, der vises på
dansk fjernsyn, med mindre jeg
skal rasende tidligt op mandag
morgen. Så jeg er fast seer på
begge kanaler, når der bliver sendt
kampe, forklarer hun.
- Lige så snart han er i problemer,
og det har han jo desværre været
et par gange her de sidste par år,
så er hele holdet i problemer. Alt
afhænger af, om hans højrearm
kan kaste godt, og om hans knæ
har det, som det skal have det,
forklarer hun.
Patriots ”sparker røv”
Det vil hun være igen i 2010, hvor
Patriots skal rejse sig oven på et
par skuffende sæsoner, og hvor
arvefjenderne fra Jets ser stærkere
ud end i mange år.
Men Divya Das mener, at Patriots
vil ”sparke røv” i den kommende
sæson. Ikke mindst fordi holdets
lille arbejdshest, wide receiver
Wes Welker, er ved at være fit
igen.
- Jeg kan se, at Wes Welker er
ved at være tilbage oven på sin
knæskade, og det vil være godt,
Vidste du, at...?
NFLs MVP, Colts’ quarterback Peyton
Manning, havde alene i fjerde quarter i
2009-sæsonen en passer rating på 116,0
point … Umiddelbart efter at Thomas Jones underskrev en aftale med Chiefs, satte
running backens gamle arbejdsgiver, Jets,
en helsides annonce i avisen The Kansas
City Star, hvor Jets takkede Jones. Under
overskriften ”Tak TJ for tre gode sæsoner”
hyldede Jets deres tidligere profils hårdførhed, dedikation og lederevner … Jaguars
fik kun kastet 70 gule flag for forseelser
imod sig i 2009 – færrest i holdets historie
… Et nederlag bør ifølge historien være i
sigte, når Colts den 17. oktober drager til
den amerikanske hovedstad for at møde
Redskins. Colts har nemlig ikke vundet i
Washington siden oktober 1967, hvor holdet hørte hjemme i Baltimore, hvor Lyndon
B. Johnson var amerikansk præsident, hvor
USA var i krig i Vietnam, hvor mennesket
endnu ikke var landet på Månen, og hvor
Redskins’ ejer Dan Snyder var ét år gammel … Patriots’ cornerback Leigh Bodden
er en enorm stor fan af basketball-legenden
Michael Jordan. Han betragter sin mor og
Jordan som sine helte, han spiller i nummer
23 (Jordans trøjenummer) og ejer samtlige
”Air Jordan”-sneakers, der nogensinde er
produceret. Faktisk ejer Bodden to par af
samme type, fordi han så kan gå med det
ene par og udstille det andet par i sit hjem
… Med ét catch mere når Falcons’ tight
end Tony Gonzalez, der p.t. har grebet 999
bolde, op på 1000 catches i karrieren. Det
er flest blandt tight ends i NFL-historien ...
Buccaneers’ stærke guard Davin Joseph
har forældremyndigheden over sin seks-årige søn, Ali Richard Joseph, eller ”Champ”,
som faderen kalder ham. 26-årige Davin
Joseph bad om at få myndigheden – og fik
den af retten – da han ikke længere følte, at
hans tidligere kæreste kunne passe sønnen
godt nok. Så derfor er Davin Joseph – lidt
utraditionelt – en enlig far i NFL … Den
tidligere chef for dommerne i NFL, Mike
Men er Brady, Welker og Belichick i topform, har Patriots et
hold, der kan gå hele vejen og
vinde det fjerde mesterskab på de
17 år, hvor Divya Das har fulgt
NFL og de succesrige patrioter.
- Det har da været fantastisk at
have håneretten over alle andre
NFL-fans herhjemme, der også
synes, det er sjovt at se. Og jeg
tror da, at det bliver endnu en
stærk sæson for Patriots, lyder
vurderingen fra TV 2/Nyhedernes
NFL-glade ankerkvinde.
Pereria, arbejder nu for tv-stationen Fox
Sports, hvor han blandt andet på kampdagen om søndagen skal følge de mange
opgør og være klar til at forklare regler,
hvis det bliver nødvendigt … Chiefs’
wide receiver Dwayne Bowe og 49ers’
wide receiver Vernon Davis leverede i
2009-sæsonen 11 ”drops”, hvor de tabte
bolden. Dermed delte de førstepladsen
i den kategori … Eagles’ quarterback
Michael Vick – berygtet for ”hundekamp”sagen, der kostede ham en lang karantæne
og 23 måneder bag tremmer – er bestemt
ikke nogen fan-favorit. For andet år i træk
har en meningsmåling fortaget af Forbes Magazine nemlig vist, at Vick er den
”mest hadede” idrætspersonlighed i USA.
I øvrigt kom der også NFL-folk på de tre
næste pladser. Nummer to på ”hade”-listen
er Raiders’ ejer Al Davis, nummer tre er
Steelers’ quarterback Ben Roethlisberger
og på en delt fjerdeplads – sammen med
golfspilleren Tiger Woods – er Cowboys’
ejer Jerry Jones
NFLs 10 bedste spillere
D
raftday.dk har kastet sig ud i den svære disciplin at udvælge og rangere NFLs ti bedste spillere netop nu.
En ikke helt let opgave, eftersom kandidaterne er mange – og
meningerne om spillerne endnu flere. Men baseret på kriterier
som spillernes evner, betydning og produktivitet har vi lavet vores egen top 10 over ligaens ypperste navne.
Vinnie Iyer – en erfaren NFL-journalist hos Sporting News –
kommenterer i et interview med Draftday.dk på de ti spillere.
1. QB Peyton Manning, Indianapolis Colts
6. OLB DeMarcus Ware, Dallas Cowboys
”Han er i fuldstændig kontrol med alt, hvad der omgiver ham.
Han er i stand til at scanne banen så godt og bearbejde information så hurtigt. Han arbejder hårdt, han studerer virkelig
meget og er forberedt på alt, hvad han ser. Han er også velsignet med et naturligt talent - med sin armstyrke og evne til at
finde receivers alle steder på banen … Han skal måske bruge
et eller to mesterskaber mere for at sætte sig på pladsen (som
den bedste quarterback nogensinde, red.).”
”Han er så hurtig. Han eksploderer, når bolden bliver snappet,
han kan droppe tilbage i opdækning … Han er virkelig hurtig
og atletisk, og du skal regne med ham på hvert eneste spil, for
han vil gøre alt for at destruere et spil.” 2. QB Drew Brees, New Orleans Saints
”Han er altid forberedt. Han arbejder meget hårdt og elsker at
spille football, og oven i købet kommer han med en brændende
attitude … Jeg tror, at han er komfortabel i forhold til at kaste
bolden i enhver situation, og han er i stand til at være effektiv
i et højeksplosivt kasteangreb.”
3. QB Tom Brady, New England Patriots
”Han er en fyr, der er meget rolig … Du ser ikke meget reaktion fra ham. Han går bare ned af banen og videre til det
næste spil, og han er meget forretningsagtig, og som Brees og
Manning arbejder han hårdt og er meget fokuseret. Og så han
samtidig determineret i forhold til at vinde hele tiden og bliver
frustreret af at tabe.”
4. CB Darrelle Revis, New York Jets
”(Dét, der gør ham så god, er,) at han er så smidig. Og han er
meget smidig i sit retningsskifte og i opdækning, og han kan
vende rundt og følge med enhver wide receiver. Hans evne til
at lukke ned for de bedste wide receivers i spillet er bare utrolig. Han tager en hel side af banen væk og forudser spillet godt,
når bolden kommer i hans retning.”
5. WR Andre Johnson, Houston Texans
”Han er i besiddelse af et enestående fysisk talent. I modsætning til andre wide receivers har han det hele. Størrelsen, styrken, hastigheden, hænderne … Han er i stand til at gribe alt.
Han passer sit eget spil, han arbejder hårdt og fører sig ikke
frem.”
7. RB Chris Johnson, Tennessee Titans
”Du kan se på, hvor hurtig han er – det er hans åbenlyse varemærke. Han kan blæse væk fra alle ved hjælp af sin hurtighed
som en sprinter (kan det), men han er også en hårdfør running
back, som kæmper for sine yards, og han kan også løbe mellem de to tackles. Han er også meget determineret og selvsikker, og han ved, at han kan slå alle med sin hurtighed, men han
har også modet til at tage imod et hit og fortsætte.”
8. RB Adrian Peterson, Minnesota Vikings
”Det første, man kan sige, er, hvor stærk og kraftfuld han er.
Han kan bare hamre gennem forsvarsspillere, og han eksploderer hen til linjen. Han har også en masse fart, og så snart han
når til de åbne områder på banen, er han svær at nedlægge.
Han er bare en hårdfør running back, der vil kæmpe for alle
yards, han kan få.”
9. WR Larry Fitzgerald, Arizona Cardinals
”Han er en professionel pass-catcher. Det er, hvad han elsker
at gøre. Han kan hoppe op og gribe alt. Kast den højt, kast den
lavt, kast til indersiden, kast til ydersiden – han kan gribe det
hele. Han ved også, hvor han hele tiden er på banen og løber
gode ruter. Han er også en meget kvik spiller.”
10. DE Jared Allen, Minnesota Vikings
”Han er ubøjelig … Han kæmper hele tiden og spiller med en
energi, og han forsøger også at løfte sine holdkammerater. Han
er måske ikke den mest talentfulde og hurtigste pass-rusher
derude, men han arbejder helt sikkert hårdt for at opnå de store
præstationer, og når han leverer de store præstationer, kan han
være dominerende.”
Photo credit: Courtesy of the New England Patriots/ David Silverman photo
Adam Schefter:
Colts mod Packers i Super Bowl
Photo credit: Joe Faraoni
Tv-stationen ESPNs stjernereporter Adam Schefter tror i 2010 på Colts og på Packers, men
ikke på Jets. Det fortæller NFL-verdenens måske berømte journalist i et eksklusivt interview
med Draftday.dk.
I
ndianapolis Colts mod Green Bay Packers.
Det er, hvad der venter alverdens NFL-fans
i Super Bowl XLV næste februar, hvis man
skal tro NFL-verdenens måske mest berømte, amerikanske journalist.
I et eksklusivt telefoninterview med Draftday.dk fortæller tv-stationen ESPNs stjernereporter Adam Schefter, der tidligere var på
NFL Network, at han forudser, at Super Bowl
bliver et opgør mellem de to hold – anført af
hver deres højtprofilerede quarterback.
ikke overraske den 43-årige journalist, hvis
hold som Patriots, Chargers, Steelers, Vikings og Eagles pludselig er godt på vej mod
Super Bowl.
Ikke stor fidus til Jets
Til gengæld lyder Adam Schefter ikke som
en ekspert, der har den store fidus til denne
offseasons måske mest omtalte mandskab,
New York Jets.
Ganske vist mener Schefter, at Jets er ”ladet
med våben”. Men holdet, der i det seneste
halve år har hentet profiler som LaDainian
- Jeg tror, at hvis jeg skal sidde her i dag og Tomlinson, Santonio Holmes, Antonio Croforudse to hold til dig, vil jeg vælge Indiana- martie og Jason Taylor til ”The Big Apple”,
polis Colts i AFC, fordi Peyton Manning al- kan få svært ved at gå hele vejen, vurderer
tid er til at regne med og er stabil, og jeg tror, eksperten. Og han minder om, at Jets i januar
at jeg vil vælge Packers i NFC, fordi det er kun nåede i slutspillet, fordi to andre hold –
en liga drevet af quarterbacks, og jeg elsker Colts og Bengals - i de sidste to spillerunder
Aaron Rodgers. Jeg mener, at
af den regulære sæson sparede
han er den bedste, unge quarterprofiler, da de ikke havde noget
Af
back i ligaen, siger Adam Schefat spille for. Jets vandt begge
Søren Hygum Hansen
ter til Draftday.dk i telefonen fra
kampe og avancerede til slutspilESPNs hovedkvarter i Bristol,
let.
Connecticut.
- Hvis de to hold ikke havde givet op og lagt
Samtidig forudser Adam Schefter, at Man- sig ned, ville Jets være sluttet 8-8 eller 7-9,
ning og Rodgers i 2010-sæsonen vil dele pri- de ville ikke været nået i slutspillet, de ville
sen som NFLs MVP. Og så vil det i øvrigt ikke være nået i AFC-finalen, og ingen ville
tale om dem på den måde, de i dag taler om
dem, siger han til Draftday.dk.
I den 23-årige andenårsspiller Mark Sanchez
har Jets samtidig en relativt urutineret quarterback. Og det kan blive et problem, mener
Schefter.
- De har en meget ung quarterback, der sidste
år kastede 12 touchdowns og 20 interceptions. Han skal udvikle sig meget, det er en
liga drevet af quarterbacks, og jeg tror ikke,
at du i dag anser Mark Sanchez for at være i
samme kategori, som du anser Peyton Manning, Tom Brady, Aaron Rodgers eller Brett
Favre for at være i, forklarer han.
Raiders kan overraske
Adam Schefter vurderer samtidig, at hold
som 49ers, Falcons, Chiefs og såmænd Raiders i 2010 kan overraske. Raiders har ellers
i årevis været ét af NFLs svageste mandskaber, men holdet kan være på vej mod bedre
tider, nu hvor Raiders har hentet quarterback
Jason Campell til holdet:
- Og de har over årene samlet en god talentmasse, men de har ikke haft hæderligt spil fra
quarterbacken. Så hvis Jason Campbell gør
det respektabelt, mener jeg, at de vil være ret
gode.
Bradys, siger NFL-eksperten.
Og så er der Pittsburgh Steelers. Et hold,
der har haft en omtumlet offseason med
quarterback Ben Roethlisbergers karantæne
for dårlig adfærd, men et hold, der - ifølge
Schefter - også kan overstige folks forventninger:
I løbet af sommeren har Adam Schefter
sammen med kollegaen Chris Mortensen
været på turné rundt i USA for at besøge
en lang række training camps. Og her har
de ved selvsyn set
flere spillere på træningsbanen, der kan
overraske positivt i
den kommende sæson.
”Jeg vil forvente, at Brady
bliver endnu bedre i år” Adam Schefter, ESPN
- Jeg mener også, at folk har glemt Pittsburgh Steelers, hvilket er en fejl. Folk bør
aldrig lade være med at tage Pittsburgh med
i betragtning – ét af de mest historiske hold
i football, og alle gange, hvor folk overser
Pittsburgh, synes at være dér, hvor de har
deres største succes, siger Adam Schefter til
Draftday.dk.
ESPN-journalisten har også godt nyt til
fans af New York Giants. I interviewet med
Draftday.dk falder talen på den stærke NFC
East-division, og Schefter fortæller, at han
tror, at Giants vil vinde divisionen. Allerede
sidste år var holdet spået gode chancer og
var i nogles øjne en Super Bowl-kandidat,
men Giants blev ramt af skader og underpræsterede. I denne offseason har holdet så
ifølge Schefter hentet nogle ”nøgledele” til
New York – herunder en ny defensiv koordinator i Perry Fewell. Og det bør skabe de
gode resultater i form af blandt andet en divisionstitel:
- Jeg tror, at de vil være betydeligt stærkere
og meget forbedret, og jeg tror, at Giants vil
have den type år, som folk forventede, at de
ville have sidste år.
Brady bliver endnu bedre
Adam Schefter kommenterede også på en
række spillere. Blandt andre New Englands
superstjerne, quarterback Tom Brady, som
i september 2008 pådrog sig en alvorlig
knæskade, og som ifølge nogle iagttagere
ikke var helt på toppen i sidste sæson. Men
Schefter hører ikke til dem, der mener, at
Brady havde en sæson under niveau.
- Hvis du ser på hans (individuelle, red.) statistik fra sidste år, var det den næstbedste
statistik i hans karriere. Det eneste andet år,
hvor han statistisk set var bedre, var i 2007
– det utrolige år, hvor Patriots var lige så
gode som nogen i football nogensinde (har
været det, red.). Så han kom tilbage sidste
år. De nåede bare ikke langt i slutspillet. Jeg
vil forvente, at Brady bliver endnu bedre i
år – hans andet år efter hans knæoperation.
De fleste folk mener, at det kræver to år at
vende tilbage oven på en knæskade som
Én af dem er en
rookie. Hos Buccaneers er fjerderundevalget fra draften
i april, wide receiver Mike Williams,
allerede udtænkt en
plads i startopstillingen, og Schefter
nævner den 6 fod
2 inches-høje, 204
pund-store wideout som en spiller,
de færreste kender,
som i 2010 kan
overraske positivt:
af NFL og Roger Goodell, red.), fortæller
Adam Schefter.
Han forklarer, at det den lørdag i 2008 ganske enkelt var hans kildenetværk, der hjalp
ham. Fordi Adam Schefter forud for draften
på baggrund af sin egen viden havde hjulpet flere kilder hos
NFL-holdene med
afgørende information om, hvornår
en række spillere
ville blive valgt,
belønnede de ham
på ”draft day”. Så
inden et holds valg
blev annonceret af
Roger Goodell, havde en god kilde hos
holdet allerede fortalt Adam Schefter,
hvem holdet ville
vælge.
Photo credit: Joe Faraoni
”Folk har glemt Pittsburgh
Steelers, hvilket er en fejl” Adam Schefter, ESPN
- I Tampa er de meget glade for, hvad de
indtil nu har set hos Mike Williams. Running back Ryan Mathews, der skal afløse
LaDainian Tomlinson i San Diego, kan samtidig blive ”en stjerne”, vurderer Schefter.
Sådan afslørede Schefter valgene
Og så opklarede Adam Schefter et mysterium.
Under første runde af draften i april 2008
imponerede han mange tv-seere, da han
som live reporter på NFL Network kunne
afsløre hvilke spillere, som stort set alle 32
hold hver især ville vælge. Og det afslørede
han i minutterne inden, at NFLs commissioner Roger Goodell rent faktisk annoncerede
hvert valg fra podiet i The Radio City Music
Hall i New York.
Draftday.dk spurgte derfor journalisten om
hans bemærkelsesværdige bedrift under
”draft day” for halvandet år siden. Fik han
”For mig handler det om at
hjælpe, og hvis du hjælper
folk, vil de hjælpe dig” Adam Schefter, ESPN
hvert valg hvisket i øret af Roger Goodell?
- Lad mig sige det til citat: Jeg har aldrig
nogensinde fået ét eneste valg (på forhånd
- For mig handler
det om at hjælpe, og
hvis du hjælper folk,
vil de hjælpe dig, siger han til Draftday.
dk.
Danske NFL-fans er
utrolige
Endelig blev Adam Schefter også dybt imponeret – over danske NFL-fans.
Som afslutning på interviewet omtalte
Draftday.dk den danske NFL-kultur og den
viden om football fra USA, som tusindvis af
danskere har. Vi gav blandt andet eksempler
på nogle af de nørdede – vil nogen kalde
dem - debatter på danske NFL-fora, der
forud for draften var om talenterne.
Adam Schefter grinte højlydt – tydeligvis
imponeret og overrasket over danske fans’
viden – da Draftday.dk omtalte eksemplerne.
- Jeg er imponeret over jeres viden, og jeg
mener, at det er utroligt, at der er folk i jeres
land, der ved så meget, som de gør, og som
er så passionerede omkring sporten, som de
er, siger han.
Sådan lød ordene fra NFL-journalistikkens
superstjerne i interviewet med Draftday.dk.
Adam Schefter tror på Colts og på Packers.
På Manning og på Rodgers. Men ikke på
Jets.
Og så er han dybt imponeret over danske
NFL-fans.
Draftday.dk forudsigelser
Søren Hygum Hansen
* slutspilshold
AFC East
New York Jets *
New England Patriots *
Miami Dolphins
Buffalo Bills
Flest kastede yards
QB Drew Brees, Saints
AFC South
Indianapolis Colts *
Houston Texans
Tennessee Titans
Jacksonville Jaguars
Flest receiving yards
WR Andre Johnson, Texans
AFC North
Cincinnati Bengals *
Baltimore Ravens *
Pittsburgh Steelers
Cleveland Browns
Bedste paser rating
AFC West
San Diego Chargers *
Denver Broncos
Oakland Raiders
Kansas City Chiefs
Flest tacklinger
LB Patrick Willis, 49ers
NFC East
Dallas Cowboys *
New York Giants *
Washington Redskins
Philadelphia Eagles
Head coach of the Year
Mike McCarthy, Packers
NFC South
New Orleans Saints *
Atlanta Falcons
Carolina Panthers
Tampa Bay Buccaneers
Defensive Player of the Year
DE Jared Allen, Vikings
NFC North
Green Bay Packers *
Minnesota Vikings *
Chicago Bears
Detroit Lions
S Eric Berry, Chiefs
NFC West
San Francisco 49ers *
Arizona Cardinals
Seattle Seahawks
St. Louis Rams
NFL MVP
QB Peyton Manning, Colts
Flest rushing yards
RB Chris Johnson, Titans
Flest touchdowns
RB Ray Rice, Ravens
Flest sacks
Flest interceptions
CB Antonio Cromartie, Jets
Offensive Player of the Year
Offensive Rookie of the Year
RB Ryan Mathews, Chargers
Comeback Player of the Year
S Troy Polamalu, Steelers
Super Bowl MVP
DE Dwight Freeney, Colts
Jacob Nørtov
* slutspilshold
AFC East
New England Patriots *
Miami Dolphins
New York Jets
Buffalo Bills
Flest kastede yards
QB Matt Schaub, Texans
AFC South
Indianapolis Colts *
Houston Texans *
Tennessee Titans
Flest receiving yards
QB Andre Johnson, Texans
AFC North
Cincinnati Bengals *
Baltimore Ravens *
Pittsburgh Steelers
Cleveland Browns
Bedste paser rating
QB Aaron Rodgers, Packers
AFC West
San Diego Chargers *
Oakland Raiders
Denver Broncos
Kansas City Chiefs
Flest tacklinger
NFC East
Dallas Cowboys *
New York Giants
Philadelphia Eagles
Washington Redskins
Head coach of the Year
Mike McCarthy, Packers
NFC South
Atlanta Falcons *
New Orleans Saints *
Carolina Panthers
Defensive Player of the Year
NFC North
Green Bay Packers *
Minnesota Vikings *
Chicago Bears
Detroit Lions
LB Rolando McClain, Raiders
NFC West
San Francisco 49ers *
Arizona Cardinals
Seattle Seahawks
St. Louis Rams
NFL MVP
Flest rushing yards
RB Adrian Peterson, Vikings
Flest touchdowns
RB Ray Rice, Ravens
Flest sacks
Flest interceptions
CB Darrelle Revis, Jets
Offensive Player of the Year
Offensive Rookie of the Year
RB Ryan Mathews, Chargers
Comeback Player of the Year
WR Mike Williams, Seahawks
Super Bowl MVP
Hvem vinder Super Bowl?
Super Bowl: Colts slår Cowboys
Indianapolis Colts har traditionen tro et stærkt hold, og derfor
går de også hele vejen i denne sæson. Med Manning under center er det et uhyggeligt svært hold at stoppe, og forsvaret er som
altid meget undervurderet.
Super Bowl: Packers slår Chargers
Aaron Rodgers er ligaens bedste unge quarterback, og Packers’
forsvar kan blive skræmmende godt. Rodgers og angrebet kommer til at trække det store læs, men glem ikke forsvarsprofiler
som Clay Matthews og Charles Woodson.
Over
32 optakter
På de følgende sider kan du læse optaktsartikler
på alle NFLs 32 hold.
Bemærk, at deadline for optaktsartiklerne har
været mandag d. 6. september kl. 23.00.
God fornøjelse!
21
Draftday.dk rangering
Arizona Cardinals har haft NFC Wests førertrøje på de sidste to sæsoner, men efter vigtige udskiftninger på både
angreb og forsvar står head coach Ken Whisenhunt foran flere interessante udfordringer i den kommende sæson.
Tre sæsoner med head coach Ken Whisenhunt ved roret har kastet masser af forbedringer, to divisionstitler og en plads i Super
Bowl af sig for Arizona Cardinals, men når
eksperterne i år skal bedømme NFC West, så
er Cardinals flere steder ikke længere favorit.
For Whisenhunt står overfor flere større udfordringer, der skal løses, førend fans kan
sove roligt om natten og drømme om endnu
en divisionstitel. Og ingen udfordring er
større end på quarterback, efter Cardinals
har sagt farvel til Kurt Warner, som efter
flere flotte sæsoner har valgt at indstille karrieren. I løbet af sommeren blev det klart, at
det tidligere førsterundevalg fra 2006, Matt
Leinart, ikke havde, hvad der skulle til for
at lede Cardinals, og Leinart fik som ventet
ikke en plads i den endelige trup. Det store
spørgsmål alle nu stiller sig selv er, om den
tidligere Cleveland Brown, Derek Anderson,
virkelig er manden. Det tvivler mange på,
og derfor kan det bekymre, at Cardinals går
sæsonen i møde med to rookies, undraftede
Max Hall og femterundevalget John Skelton,
som backups til den svingende Anderson.
Men der er også mange udfordringer på forvaret, hvor Cardinals har haft gang i svingdøren og mistet profiler som free safety Antrel
Rolle og inside linebacker Karlos Dansby.
Hvordan Whisenhunt formår at tackle de
forandringer vil også få afgørende betydning
for holdets succes oven på en sæson, der ikke
sluttede helt som ønsket.
Cardinals gik nemlig ud af 2009-sæsonen
med et nederlag og en ordentlig lussing på
14-45 til de senere Super Bowl mestre fra
New Orleans Saints i the Divisional Round
og satte dermed en kedelig NFL-rekord ved
at tillade 90 points i to på hinanden følgende
slutspilskampe. De mange sejre i den regulære sæson markerede ellers endnu en milepæl
for de røde cardinaler, der for første gang siden 1976 vandt 10 kampe og for første gang
siden 1975 kvalificerede sig til slutspillet to
år i træk. Sidste år synes nu bare uendelig
langt væk, hvis man er Cardinal-fan.
Selvom Cardinals står foran flere udfordringer, er meget alligevel ”ved det gamle”.
Whisenhunt vil til trods for et mindre godt
offensivt år (14. bedst i NFL) endnu en gang
kalde angrebets spil med input fra offensive
line coach Russ Grimm (løb) og passing game
coordinator Mike Miller, og trods de mange
tilladte points i slutspillet er Bill Davis fortsat defensiv koordinator. Davis, der kører et
3-4 system, tærer dermed på den kredit, han
opbyggede i den regulære sæson, hvor hans
forsvar kun lukkede 20,3 points ind pr. kamp
i den regulære sæson mod 26,6 i 2008.
Quarterbacks
Cardinals havde måske et spinkelt håb om,
at Matt Leinart var fremtidens mand, men
inderst inde vidste Whisenhunt formentligt
godt, at tiden var ved at rinde ud for det tidligere 10. valg i 2006-draften, der ikke overlevede den endelig trimning af rosteren. Fremtiden, eller i hvert fald den nærmeste, tilhører
derfor Derek Anderson, der i marts indgik
en toårig aftale. Anderson er næppe nogen
frelser, men hans stærke arm giver Cardinals
mulighed for at gå dybt i banen, noget som
holdet ofte gjorde med Warner bag center, og
som Leinart sjældent magtede. Den 27-årige
Anderson har startererfaring fra sin tid hos
Cleveland Browns, men han var forfærdelig
i sidste sæson og kastede 10 interceptions
og kun tre touchdowns i de otte kampe, han
spillede, heraf de syv fra start. Whisenhunt
har udtalt, at han er tryg ved at gå sæsonen
i møde med en rookie som backup, og undraftede Max Hall er næste mand i rækken,
hvis Anderson ikke leverer. Cardinals ser
noget ”Kurt Warner” i den tidligere BYU
Cougar, der har stærke lederevner og har imponeret i preseason. Femterundevalget John
Skelton har en stærk arm men er et udviklingsprojekt af de større.
Running backs
De sidste to sæsoner har Cardinals kastet
bolden på henholdvis 65 og 62 procent af de
offensive spil, men med spørgsmålstegn på
quarterbackpositionen forventes Whisenhunt
endegyldigt at bevæge sig mod en mere løbeorienteret offensiv. Til den opgave har holdet
et par virkelig solide herrer i sidste års førsterundevalg Chris ”Beanie” Wells og tredjeårsspilleren Tim Hightower, der hver især tilbyder noget forskelligt. Den 6’1 og 228 pund
massive Wells hamrer sig vej op gennem
midten og straffer alle han møder, og selvom
han sidste år havde problemer med en skadet
ankel, så viste han mange af de egenskaber,
man søger hos en featured back. Wells startede ingen af de 16 regulære sæsonkampe, men
han løb alligevel for 793 yards (4,5 yards pr.
carry) og syv touchdowns. Wells kan se frem
til en større rolle i år og de kommende sæsoner, og den tidligere Ohio State Buckeye kan
potentielt få et stort gennembrud i år, hvis
han kan holde på læderet. Fumbles, fire styks
på 188 carries, er en af grundende til, at han
ikke er fast starter.
Hightower, et tidligere femterundevalg fra
2008, er mere finesse end Wells og en fremragende pass catcher. Hans 63 grebne bolde
var en fordobling fra 2008 og næstflest af alle
running backs i ligaen. I alt kombinerede den
6’0 og 222 punt store back for 1026 yards
og scorede otte gange. Lynhurtige LaRod
Stephens-Howling er en glimrende returner,
mens Jason Wright primært er en dygtig pass
catcher, der kan bidrage på tredje downs. Nehemiah Broughton er endt på injured reserve
efter at have revet korsbåndet over, og derfor
vil Reagan Maui’a starte som fullback.
Receivers
Anquan Boldin er blevet handlet til Baltimore Ravens, og derfor træder Steve Breaston
ind i startopstillingen modsat superstjernen
Larry Fitzgerald. Breaston er ikke nær så fysisk som Boldin, men han er en smule hurtigere og vil kunne true forsvarene dybt i banen. Den 6’0 og 189 pund store receiver har i
sine tre første sæsoner givet masser af prøver
på sit talent, og de sidste to år har Breaston
grebet 132 bolde for 1718 yards og seks
touchdowns til trods for, at han kun har startet 15 af 31 kampe. Fitzgerald er fortsat det
store omdrejningspunkt, og han satte sidste
år personlig rekord med 13 touchdowns. De
1092 yards var dog færrest fra hans hænder
de seneste tre sæsoner og et resultat af, at flere hold valgte at dække hans dybe ruter væk
med en safety ”over the top”. Derfor toppede
”Sticky fingers” kun de 100 yards tre gange i
løbet af sæsonen, hvilket var et drastisk fald
fra 2008, hvor Fitzgerald hele 11 gange passerede den magiske grænse, heraf de fire i
slutspillet. Cardinals vil fortsat gå rigtig langt
for at få bolden i hænderne på deres 26-årige profil, men uden Boldin vil Fitzgerald få
endnu større bevågenhed fra modstandernes forsvarsspillere. Selv et par tætsiddende
”overfrakker” vil dog få svært ved at holde
den fire dobbelte Pro Bowl receiver nede.
Fitzgerald har nemlig en fantastisk fysisk og
kombinerer det med et af ligaens bedste sæt
hænder, og den 6’3 og 217 pund store receiver er desuden en fremragende route runner
med en unik hånd-til-øje koordinationsevne.
Den tidligere Cardinal defensive end Bertrand Berry har kaldt det ”kriminelt”, at Stephen Williams ikke blev drafted, og Cardinals havde selv tredjerunde karakter på den
6’5 store receiver, der har imponeret voldsomt. Early Doucet har overtaget rollen som
slot receiver, og der er store forventninger til
tredjeårsspilleren. Den hårdføre Doucet greb
kun 17 bolde i den regulære sæson og fik så
et gennembrud i slutspillet, hvor han hev 14
bolde ind for 145 yards og to touchdowns.
Rookies Andre Roberts og Max Komar
runder receivergruppen af. Cardinals’ tight
ends, Ben Patrick, Stephen Spach og rookie
Jim Dray, skal ikke forvente at få vabler på
hænderne, for de bruges primært som blokeringsspillere. Patick er dog en udmærket pass
catcher, hvis det kræves.
Offensiv linje
Tackle Levi Brown er rykket fra højre til
venstre side, hvor han formentligt bliver,
selvom højrehåndede Anderson nu starter.
Brown får fornøjelsen af at arbejde sammen
med guard Alan Faneca, der er kommet til fra
New York Jets. 33-årige Faneca er en dygtig
run blocker, og sammen med Brown vil han
kunne åbne masser af huller for holdets running backs. Fanecas ankomst har betydet et
farvel til Reggie Wells, der er blevet handlet til Philadelphia Eagles. Lyle Sendlein vil
igen styre midten som center, mens Deuce
Lutui fortsat holder pladsen på højre guard.
Den atletiske Brandon Keith får chancen
på højre tackle men har kun erfaring fra fire
kampe i sine første to sæsoner og vil blive
udfordret af alsidige Jeremy Bridges. De sidste sæsoner har dybden på den offensive linje
været papirtynd, men i år har Cardinals med
Bridges, Rex Hadnot og Ben Claxton, flere
strenge at spille på, hvis starterne går ned
Defensiv linje
Defensive end Darnell Dockett er den defensive linjes helt store profil. Dockett leverede
i 2009 endnu et brag af en sæson og blev fortjent valgt til All-Pro efter syv sacks og 15
tacklinger for tab af yards, og han har endelig
fået forlænget sin kontrakt. Med sine 6’4 og
290 pund er Dockett et yderst trist bekendtskab for de offensive linjemænd, fordi han
både er teknisk stærk og har et uhyggeligt
hurtigt antrit. På modsatte side beviste Calais Campbell sig som en fuldgyldig erstatning fra Antoine Smith og lavede ligeledes
syv sacks. Campbells fremragende størrelse
(6’8, 290 pund), og hans atletiske evner og
intelligens gør ham til et værdifuldt aktiv. I
midten tager den aldrende defensive tackle
Bryan Robinson endnu en tørn, men den
36-årige veterans karriere synger på sidste
vers. Fremtiden tilhører derfor den førsterundevalgte rookie Dan Williams, der med sine
6’3 og 325 pund spiller ud fra en solid base.
Hvis alt går vel, vil han løse Cardinals’ mangeårige problem på nose tackle, hvor Gabe
Watson og Alan Branch aldrig har slået igennem. Mens Watson fortsat er backup i midten, er Branch nu rykket en tak ud til end,
hvor han fungerer som backup sammen med
Kenny Iwebema.
Linebackers
Tabet af Karlos Dansby efterlader et stort hul.
Løsningen som weak inside linebacker kan
være den atletiske rookie Daryl Washington,
der blev valgt i draftens anden runde. Den 6’2
og 230 pund store Washington har hurtighed
og dækker et stort område, men han mangler
Dansbys størrelse og styrke. Den undervurderede og energiske Gerald Hayes er holdets
”thumper”, men han plages af en rygskade og
starter sæsonen på PUP-listen. Paris Lennon
og Pago Togafau vil være klar til at udfylde
hullet. Den 33-årige Clark Haggans er starter på venstre outside linebacker og leverede
16 quarterback hurries sidste år. Modsat er
Værd at vide
Kampprogram
2009: 10-6, #1 i NFC West
Stadion: University of Phoenix Stadium
Kapacitet: 63.400 tilskuere
Underlag: Græs
Website: www.azcardinals.com
Head coach : Ken Whisenhunt
Offensive koordinatorer: Ken Whisenhunt
Defensiv koordinator: Bill Davis
Topvalg i draften: DT Dan Williams
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober
10. oktober
17. oktober
24. oktober
31. oktober
7. november
14. november
21. november
29. november
5. december
12. december
19. december
25. december
2. januar Vigtigste tilgange
QB Derek Anderson, OG Alan Faneca, LB
Joey Porter, S Kerry Rhodes
Vigtigste afgange
QB Kurt Warner, QB Matt Leinart, WR
Anquan Boldin, OG Reggie Wells, LB Karlos
Dansby, S Antrel Rolle
Joey Porter kommet til fra Miami Dolphins
og Cardinals håber på, at hans ni sacks sidste
år er en indikation på, at veteranen fortsat har
noget tilbage i tanken. Unge Will Davis og
Reggie Walker er backups.
Defensive backs
Cardinals’ har masser af defensive backs i
truppen, og efter at have sagt farvel til safety
Antrel Rolle og cornerback Bryant McFadden, får den bageste enhed et helt nyt udseende. Den atletiske Pro Bowl-cornerback
Dominique Rodgers-Cromartie lavede sidste
år karrierebedste seks interceptions, og han
vil danne duo med Greg Toler, et fjerderundevalg fra sidste år. Toler har størrelsen (6’1,
190 pund), hurtigheden og den aggressive natur, som Cardinals søger. Trumaine McBride,
Mike Adams m.fl. skal kæmpe om snaps som
nickel og dime backs. Erstatningen for Rolle
er fundet hos New York Jets i form af Kerry
Rhodes. Rhodes er ikke nær så dygtig i opdækning, men han tilføjer et fysisk element
og kan holde jobbet indtil andenårsspilleren
Rashad Johnson er klar. Strong safety Adrian
Wilson er fortsat en af spillets allerbedste og
vil ofte være at finde nær line of scrimmage.
Matt Ware og Hamza Abdullah er backups.
Special teams
Cardinals’ mangeårige kicker Neil Rackers er væk og er blevet erstattet af veteranen Jay
Feely, der ikke har et nær så stærkt ben. Ben
Graham har gjort det solidt i tre sæsoner for
Cardinals og skal igen i år punte bolden ud af
kommunen. Wide receiver Andre Roberts er
punt returner, og Stephens-Howling returnerer kick offs.
Alt i alt
Cardinals kommer til at kæmpe hårdt for den
division, de har haft ejerskab over de sidste
sæsoner. Spørgsmålstegn på quarterback og
stor udskiftning på forsvaret vil give mange
udfordringer, og det er uvist, om Cardinals
vil være stand til at løse dem. Whishunts job
er ikke i fare, men 2010 kan meget blive et
overgangsår for de røde fra Tempe.
Årets gennembrud
Modstander
@ St. Louis Rams
@ Atlanta Falcons
Oakland Raiders
@ San Diego Chargers
New Orleans Saints
Bye
@ Seattle Seahawks
@ Minnesota Vikings
Seattle Seahawks
@ Kansas City Chiefs
San Francisco 49ers
St. Louis Rams
Denver Broncos
@ Carolina Panthers
Dallas Cowboys
@ San Francisco 49ers
”RB Chris ”Beanie” Wells: I sin anden sæson
forventes det, at Wells vil være ”featured
back”.
Hvis han undgår skader, bør han let kunne
krydse 1000 yard-grænsen og score omkring
otte touchdowns. Det underlige er, at Wells
måske end ikke vil starte. Det job holder Tim
Hightower, og Cardinal-trænerne elsker hans
fleksibilitet og hårdførhed.
Men Wells fik i sidste sæsons sidste seks
kampe mange flere carries, og Cardinals er
nødt til at give ham bolden, fordi han har
evnen til at lave store spil.”
Kent Somers, The Arizona Republic
11
Efter en flot 2008-sæson formåede head coach Mike Smith i sit andet år ikke at føre Atlanta Falcons til slutspillet.
Falcons har dog fortsat talent nok på begge sider af bolden til at kunne kæmpe med om playoffspladser i år.
Trænere, spillere og fans havde formentligt
håbet på mere fra Atlanta Falcons i sidste sæson, men de ni sejre og syv nederlag viste sig at være for lidt til den anden slutspilsplads i
træk. Men selvom Mike Smith i sit andet år
ikke formåede at gentage successen fra 2008,
så markede de mange sejre alligevel et vigtigt punkt for Atlanta.
For de ni sejre betød nemlig, at Falcons for
første gang i holdets historie vandt flere kampe end de tabte to år i træk, og selvom den
ekstra bonus i form af en plads i slutspillet
altså udeblev, så var sæsonen godkendt. Atlanta kæmpede store dele af året med skader
hos profiler som quarterback Matt Ryan og
running back Michael Turner, og holdets to
højst valgte rookies til forsvaret, førsterundevalget defensive tackle Peria Jerry og andenrundevalget safety William Moore, blev
så alvorligt skadet tidligt på sæsonen, at de stort set ikke bidrog.
Med de offensive profiler tilbage for fuld
styrke, med tilføjelsen af cornerback Dunta
Robinson og med mere dybde på forsvaret, er
der derfor også optimisme at spore hos Smith
og Co. Cheftræneren har en ung og meget
talentfuld trup, der potentielt kan få det helt
store gennembrud i år, og nogle eksperter
mener sågar, at Atlanta har kernen af nøglespillere til at kunne dominere i NFL i mange
år frem. Succes i denne sæson afhænger dog
af, at tingene går op i en højere enhed. Angrebet, der rangerede som det sjette bedste
sidste år med 361,2 yards, skal præstere på
samme niveau, og Brian VanGorders forsvar
skal oppe sig gevaldigt efter at være sluttet
som det niende dårligste i 2009 til trods for,
at det kun tillod 20,3 points pr. kamp.
Quarterbacks
Forventningerne til Matt Ryan fortsætter med
at være skyhøje, også selvom tredjeårsspilleren i sit andet år ikke formåede at levere helt
på samme niveau som i rookiesæsonen. Erfaringen taget i betragtning var Ryans sæson
dog mere end bestået, selvom det tidligere
førsterundevalg gennemlevede en slem midtvejskrise og kastede 11 interceptions over
seks kampe. I alt ramte Ryan på 2916 yards
for 22 touchdowns og 14 interceptions, og
der er ingen grund til at tro, at han ikke skulle
kunne forbedre det i år. Med sine 6’4 og 220
pund har Ryan ideel størrelse, og hans intelligens og beslutningskompetence kombineret
med en stærk og præcis arm gør ham til en
af ligaens bedste unge quarterbacks. Falcons
har stor tiltro til Ryan, der får mere ansvar i
den kommende sæson og vil køre flere spil
fra ”no-huddle”, og samtidig vil angrebet gå
mere aggressivt til værks med flere kast dybt
i banen. Sidste sæson leverede Falcons kun
31 completede kast for 20+ yards (23. bedst),
og det har derfor været et fokus for angrebet i
optakten til den kommende sæson.
32-årige Chris Redman forlængede sin kontrakt med to år i april og vil igen i år fungere
som primær backup. Han er en udmærket
game manager med startererfaring, og han
fik spilletid i fem kampe sidste år. John Parker Wilson er stadig et udviklingsprojekt.
Running backs
Falcons havde ligaens næst bedste løbeangreb i 2008, men sidste år faldt det sammen
i takt med running back Michael Turners
skader og sluttede som det kun 14. bedste.
Turner blev ankelskadet i 10. spillerunde, og
trænerstaben lod ham aldrig blive helt klar,
og selvom han over sæsonen nettede 4,9
yards pr. carry, så blev det i alt kun til 178
carries for 871 yards og 10 touchdowns. Turner er imidlertid helt klar til den kommende
sæson og burde kunne ramme samme høje
niveau som i sin første sæson for Falcons.
Trænerstaben er dog opmærksom på, at den
5’10 og 244 pund tunge running back - der
er et perfekt fit til den offensive koordinator
Mike Mularkeys powersystem - næppe kan
klare at bære bolden op mod de 370 gange,
det blev til i 2008, og derfor vil hans arbejdsbyrde blive doseret.
Turner bidrager ikke med meget som receiver, men det gør change-of-pace back Jerious
Norwood til gengæld. Norwood har masser
af fart i støvlerne og har grebet 55 bolde de
sidste to sæsoner, men hans mange skader er
et problem, og han skal kæmpe med Jason
Snelling om spilletid. Snelling spiller ligesom Norwood på en etårig aftale og leverede
varen sent i sidste sæson og sluttede med i
alt 613 yards rushing for 4,3 yards pr. carry.
Ovie Mughelli er fortsat en hårdfør og intel-
ligent blokeringsspiller, der sjældent løber
eller griber bolden.
Receivers
De to tidligere førsterundevalg, Roddy White
og Michael Jenkins, samt tight end Tony
Gonzalez vil igen i år udgøre kernen af Falcons’ receivergruppe. White fik en kontraktforlængelse inden sidste sæson og besvarede
med endnu et stort år, hvor han greb 85 bolde
for 1161 yards og 11 touchdowns. White har
nu grebet mindst 83 bolde i hver af de sidste
tre sæsoner, og han vil fortsat være Ryans
foretrukne mål. Den 6’0 og 208 pund store
receiver er fysisk og har glimrende hurtighed, hvilket gør det svært for selv de bedste
defensive backs at håndtere ham uden hjælp.
Med sine 6’4 er Jenkins en solid andenreceiver, der i sidste sæson greb præcis 50 bolde
for andet år i træk. Jenkins scorede dog kun
en enkelt gang men er ellers et udmærket mål
i red zone. Brian Finneran er blevet 34 år og
sluttede sidste sæson med blot 11 grebne bolde og en alvorlig knæskade. Finneran spiller
på en etårig aftale, og hans største bidrag er
erfaring og lederskab. Lille Harry Douglas
missede sidste sæson på grund af et overrevet korsbånd men vil kunne skabe masser af
kaos som slot receiver. Eric Weems er femtevalg på positionen. I sit første år som Falcon
greb Tony Gonzales for 867 yards, hvilket
var færrest i de sidste syv sæsoner fra hans
side. I en alder af 34 år har ”Gonzo” set sine
bedste år, men han er stadig et trofast mål for
Ryan ned gennem midten. Gonzalez mangler
kun én reception for at blive den første tight
end i historien, der griber 1000 bolde i sin
karriere.Tight end Justin Peele er en udmærket substitut, der både kan gribe og blokere.
Offensiv linje
Falcons’ offensive linje er en fysisk, disciplineret én af slagsen, der både er solid i
opdækning ved kast (27 tilladte sacks) og
under løb. Venstre tackle Sam Baker havde
et svært andet år, blev kortvarigt bænket og
havde igen problemer med skader. Når den
6’5 og 312 pund store lineman er helt fit for
fight, er han dog en god atlet, der lever højt
på en fremragende teknik og har sin force
som pass blocker. Hvad Baker mangler i
styrke opvejes til fulde af makkeren på in-
dersiden, venstre guard Justin Blalock, der er
en intelligent og dygtig runblocker men som
ikke spillede op til sit bedste i den forgangne
sæson. Den 33-årige center Todd McClure
har spillet i Atlanta hele sin karriere og besidder erfaring, forståelse og intelligens. Ved
hans side opererer den grumme højre guard
Harvey Dahl, en stærk run blocker der kan
dominere sine direkte modstandere og altid
spiller lige til grænsen. Højre tackle Tyson
Clabo er ikke det største atletiske vidunder,
men han er fysisk og stærk, som det kræves
på den side af linjen. Flere spillere på linjen
er enten oppe i årene, spiller på etårige aftaler eller er i kontraktår, og derfor valgte
Falcons Mike Johnson og Joe Hawley i dette
års draft. De to, samt center Rob Bruggeman,
Garrett Reynolds og Will Svitek, er backups.
Defensiv linje
Den defensive linje forbedrede sig sidste år
markant og tillod kun 4,0 yards pr. carry mod
4,9 yards i 2008. Med masser af unge talenter til rådighed bør defensive line coach Ray
Hamiltons enhed kunne holde det niveau og
måske endda forbedre sig yderligere. Defensive end John Abraham er trods sine 32
år fortsat en profil, og selvom han sidste år
rent sack-mæssigt ikke nåede samme højder
som i 2008, så leverede han masser af pres.
Abraham lavede 6,5 sacks og bidrog med
flere quarterback hurries, og den erfarne og
teknisk stærke veteran bør stadig kunne være
effektiv. Falcons har efterhånden accepteret,
at det tidligere 2007-førsterundevalg Jamaal
Anderson næppe bliver nogen stor pass rusher, hvilket hans skuffende 2,5 sacks over
tre sæsoner med al tydelighed viser. Men
den nu 290 pund store Anderson kan stadig
bidrage til linjen primært som runstopper på
tidlige downs og som pass rushing defensive
tackle på åbenlyse kastedowns. Presset fra
flankerne skal i stedet komme fra unge Kroy
Biermann, der potentielt kan få det helt store
gennembrud, efter fem sacks sidste år i en begrænset rolle. Både Biermann og andenårsspilleren Lawrence Sidbury, med det hurtige
antrit, har gjort det fremragende i forsomme-
ren og vil være værd at holde et vågent øje
med. Sidste års førsterundevalg defensive
tackle Peria Jerry deltog kun i to kampe, inden han blev alvorligt knæskadet, og selvom
hans tilbagekomst vil kunne booste linjen, så
skal man næppe regne med, at han er i topform til sæsonstart. Når Jerry er på toppen,
er han en kaosskabende tackle med et hurtigt
første skridt og solide evner som runstopper.
Stærke Jonathan Babineaux er en dygtig run
stopper, der også førte holdet med seks sacks
i 2009. Han afsoner én spilledags karantæne
i sæsonpremieren. Trey Lewis, rookie Corey
Peters og Vance Walker udgør dybde.
Linebackers
Falcons har samlet sig en talentfuld gruppe
af linebackers, der ledes af midtermanden
Curtis Lofton. Den 6’0 og 248 pund store
linebacker spillede for andet år i træk fremragende og førte Falcons med 133 tacklinger.
Lofton er trods sin mindre prangende størrelse en hårdfør og aggressiv run stopper,
der leder og fordeler arbejdet, og som fortsat
forbedrer sig i opdækning. Ved draften i april
valgte Falcons Missouri-linebacker Sean
Weatherspoon i første runde, og holdet har
store forventninger til den produktive rookie,
der i sine to sidste collegeår lavede flere end
250 tacklinger. Den flamboyante Weatherspoon, hvis mundtøj sjældent står stille, bringer masser af hurtighed og er alsidig nok til
at spille på både strong- og weak side. 34-årige Mike Peterson er i sit sidste kontraktår og
leverede varen sidste år med 109 tacklinger.
Stephen Nicholas startede 13 kampe i 2009
og lavede tre sacks og 80 tacklinger. Den
6’3 og kun 230 pund tunge linebacker er ligeledes en aggressiv type, hvis motor kører
non-stop. Special teamer Coy Wire arbejder
altid stenhårdt og vil fungere i en rolle som
backup sammen med Spencer Atkins. Robert
James er suspenderet de første fire kampe.
Defensive backs
Der var gang i svingdøren på cornerback sidste år, hvor Falcons aldrig fandt et par solide
startere og tillod 48 kastespil for 20+ yards.
Værd at vide
Kampprogram
2009: 9-7, #2 NFC South
Stadion: Georgia Dome
Underlag: FieldTurf
Website: www.atlantafalcons.com
Head coach: Mike Smith
Offensiv koordinator: Mike Mularkey
Defensiv koordinator: Brian VanGorder
Topvalg i draften: LB Sean Weatherspoon
Dato
10. oktober
17. oktober
24. oktober
31. oktober
7. november
11. november
21. november
28. november
5. december
12. december
19. december
27. december
CB Dunta Robinson
Vigtigste afgange
CB Chris Houston, CB Tye Hill, CB Chevis
Jackson, LS Mike Schneck
For at sikre stabilitet erhvervede Atlanta sig i
foråret det tidligere Houston Texans førsterundevalg Dunta Robinson, der er kommet til
på en seksårig aftale til 57 millioner dollars.
Robinson vil som udgangspunkt dække den
ene flanke, men han har alle de egenskaber,
man søger hos en cover corner, og Falcons
kan blive fristet til at lade ham skygge modstandernes bedste wide receiver. Selvom Robinson ikke spillede helt op til niveau sidste
år, så er han en klar opgradering og samtidig
en dygtig run stopper. Brent Grimes sluttede
2009-sæsonen af med fire interceptions i de
tre sidste kampe, og hans meget atletiske
evner er et plus. Chris Owen og veteranen
Brian Williams, der sluttede sidste sæson
med en korsbåndsskade, vil sammen med
rookie Dominique Franks, give ham kamp
til stregen. På free safety er Thomas DeCoud
en glimrende alsidig starter, der sidste år lavede to sacks, tre interceptions og forcerede
to fumbles. DeCoud vil blive suppleret af
strong safety Erik Coleman, hvis 116 tacklinger var karrierebedst de sidste fire sæsoner, samt unge William Moore, som sluttede
rookiesæsonen på injured reserve.
Special teams
Matt Bryant erstattede Jason Elam sidste år
og scorede på syv af 10 field goals i de sidste fem kampe. Punter Michael Koenen har
et stærkt præcist ben og er samtidig holdets kick off specialist. Flere navne (Norwood,
Douglas m.fl.) vil være i spil og konkurrere
med Eric Weems om jobbet som returner af
både punts og kick offs.
Alt i alt
Hvis Matt Ryan og Michael Turner kan producere over en hel sæson, bliver Falcons
svære at slå. Så længe Atlanta kan hamre bolden op gennem miden og mikse det med play
actions og dybe kast, så har Falcons et rigtig
godt angreb. Forsvaret er samtidig blevet opgraderet, og derfor er det realistisk at tro, at
Atlanta vil kunne kæmpe med om divisionstitlen i NFC South.
Årets gennembrud
Modstander
@ Pittsburgh Steelers
Arizona Cardinals
@ New Orleans Saints
San Francisco 49ers
@ Cleveland Browns
@ Philadelphia Eagles
Cincinnati Bengals
Bye
Baltimore Ravens
@ St. Louis Rams
Green Bay Packers
@ Tampa Bay Buccaneers
@ Carolina Panthers
@ Seattle Seahawks
New Orleans Saints
Carolina Panthers
”QB Matt Ryan: Atlanta Falcons er fyldt
til bristepunktet med kandidater til ”Årets
gennembrud”, men ingen er mere åbenlys
end quarterback Matt Ryan. I sit tredje år
og med en playbook, der er skræddersyet til
hans styrker, er den selvsikre Ryan klar til at
tilintetgøre sine karriererekorder.
Talentfulde våben på wide receiver, tight end
og et potent løbeangreb samt et bedre overall
hold omkring ham betyder, at han har det
miljø, han behøver for virkelig at få det store
gennembrud. Jeg har en følelse af, at han hurtigt vil glemme den hårde 2009-sæson, og 30
touchdowns fra 2008-førsterundevalget kan
ikke helt udelukkes.”
Dave Choate, The Falcoholic Blog
10
Der er masser af optimisme at spore hos Baltimore Ravens, der af flere er udpeget til at være en seriøs outsider til
at vinde denne sæsons Super Bowl. Men skader på et aldrende forsvar kan sætte en stopper for drømmen.
Owings Mills i Maryland boblede af optimisme i forsommeren. Eksperterne roste Baltimore Ravens til skyerne for deres nærmest
perfekte offseason, og mange anså John Harbaughs tropper for at være en seriøs outsider
til en plads i Super Bowl i denne sæson.
For det første fordi at general manager Ozzie
Newsome tidligere på året sikrede sig wide
receiver Anquan Boldin fra Arizona Cardinals, der vil opgradere et allerede stærkt
angreb i betragtelig grad. Men også fordi at
Ravens med signing af free agent wide receiver Donte’ Stallworth og draft af potentielle
brikker til forsvaret i form af nose tackle Terrence Cody og linebacker Sergio Kindle virkelig så ud til at have forstærket sig og sikret
ekstra dybde.
Problemet er nu, at Stallworth har brækket
foden og ikke kommer på banen de første par
måneder, Cody døjer med skader, og Kindle
faldt og fik kraniebrud i juli og er alvorligt i
fare for at misse sin rookiesæson. Læg dertil, at den allerede tyndt besatte secondary
i slutningen af juli mistede cornerback Domonique Foxworth, der har revet korsbåndet over, og veteran safety Ed Reed starter
på PUP-listen på grund af en hofteskader og
ikke er spilleberettiget før slutningen af oktober. Så dét, der for et par måneder siden så
virkelig godt ud, ser nu kun ok ud. Og det er
næppe nok til at nå til ”the Big Dance”.
Men alt kan som bekendt ske, og Ravens har
masser at bygge videre på fra 2009, hvor de
lilla ravne vandt ni kampe i den regulære
sæson og smadrede New England Patriots i
Wild Card-runden, inden de selv blev slået
ud af Indianapolis Colts.
Trods skader vil formlen til succes igen gå
gennem det skræmmende stærke forsvar, der
sidste år rangerede som ligaens tredje bedste og kun tillod 16,3 points pr. kamp. Greg
Mattisons presorienterede og fleksible 3-4
forsvar vil dog formentligt få mere hjælp fra
den offensive side af bolden, hvor koordinator Cam Camoren forventes at åbne angrebet
op og lægge mere vægt på quarterback Joe
Flaccos arm. Sidste år scorede Ravens 24,4
points pr. kamp, niende flest, og det antal kan
sagtens forbedres, selvom tabet af Stallworth
i den første del af sæsonen er et stort minus.
Quarterbacks
Joe Flacco er på vej ind i sit tredje år og har
allerede bevist, at han var værd at vælge i
første runde af draften i 2008. Den 25-årige
quarterback har en stærk arm og ramte sidste år på flotte 63,1 procent af sine kast, og
Ravens har tiltro til, at de kan lægge mere
og mere ansvar i hænderne på den mobile og
hårdføre Flacco. Sidste år kastede Ravens’
unge quarterback 499 gange, for 3613 yards
og 21 touchdowns og kun 12 interceptions,
og nøglen til quarterbackens succes ligger i
at undgå kostbare fejl. Efter to sæsoner med
Hue Jackson som quarterbacks coach skal
Flacco i de kommende år arbejde med Jim
Zorn, der tidligere har været succesfuld koordinator hos Seattle Seahawks. Veteranen
Marc Bulger har set sine bedste dage, men
han har erfaring til træde til, hvis Flacco bliver skadet.
Running backs
Selvom offensiven vil blive åbnet, så er Ravens’ angreb bygget op omkring et solidt
løbeangreb, og sidste år nettede Baltimore
2200 yards (i snit 137,5 yards pr. kamp) og
22 touchdowns langs jorden. Det gjorde de
primært ved Ray Rice, der i sit andet år virkelig brød igennem og startede 15 kampe
med 2041 kombinerede yards og otte touchdowns til følge. Den kun 5’8 og 210 pund
store running back løb for imponerende 5,3
yards pr. carry og viste sig ofte umulig at
tackle og bringe ud af balance. Rice vil igen
i år være Ravens’ featured back og en farlig
trussel som receiver på de korte distancer.
Willis McGahee, der scorede 12 gange på
109 carries sidste år, er efterhånden ikke meget andet end en virkelig god kvalitetsbackup. Fullback Le’Ron McClain er et dobbelt
Pro Bowl-valg og en værdifuld lead blocker,
der også selv kan løbe med bolden, hvis det
kræves. Jalen Parmele udgør endnu en gang
dybden.
Receivers
Med tilføjelsen af Anquan Boldin har Flacco endelig fået den førstereceiver, han har
manglet de sidste sæsoner. Den 29-årige
tidligere Cardinal-profil er en meget fysisk
type, der ikke er bange for at gå ind over
midten og tage et stort skrald, og den 6’1 og
217 pund store receiver er desuden virkelig
dygtig til at skaffe ekstra yards med bolden i
hænderne. Boldin har de seneste sæsoner stået lidt i skyggen af Larry Fitzgerald, men 173
receptions for 2062 yards og 15 touchdowns
de sidste to år viser noget om Boldins kvalitet. Boldins tilstedeværelse skulle gerne skabe mere plads til erfarne Derrick Mason, der
trods sine 35 år fortsat er et fremragende mål.
Mason greb sidste sæson for 1028 yards og
syv touchdowns, og det var tredje år i træk,
at den dygtige route runner toppede de 1000
yards. Mark Clayton, et tidligere førsterundevalg der aldrig levede op til sin draftstatus,
er blevet handlet til St. Louis Rams, og hans
plads overtages af den erfarne 32-årige T.J.
Houshmandzadeh, som er en poleret route
runner med sikre hænder. Han havde dog en
mindre god sæson sidste år hos Seattle. Stallworth sad udenfor hele sidste sæson med karantæne efter et tragisk trafikdrab, men han
har fart i støvlerne og kan strække banen på
langs og udnytte Flaccos stærke arm, når han
er tilbage fra sin skade. Tigth end Todd Heap
har igennem en lang karriere været et sikkert
mål for Ravens’ quarterbacks, men sidste
år var Heap stærk plaget af skader i ankler,
ryg og bryst. Den 33-årige tight ends tid hos
Baltimore synger på de sidste vers, og derfor
valgte holdet også to tight ends ved draften
i april, Oregons Ed Dickson og Pittsburghs
Dennis Pitta. De to kan i den kommende sæson aflaste Heap.
Offensiv linje
Ravens har en af ligaens allerbedste offensive linjer, og som et ekstra plus er den på de
fleste pladser fortsat ung og talentfuld. Midten regeres dog af den erfarne 34-årige Matt
Birk, der kom til Ravens før sidste sæson og
gjorde det glimrende. Birk er teknisk stærk
og bliver flankeret af et par dygtige guards
i form af Ben Grubbs (venstre) og Marshall
Yanda (højre). Grubbs, et tidligere førsterundevalg, er en fysisk stærk og ondskabsfuld run blocker, mens Yanda er alsidig og
kommer til at kæmpe med Chris Chester om
starterjobbet. Ravens er virkelig godt besat
på de to tackle-positioner med Jared Gaither
og Michael Oher samt Oniel Cousins som
backup. Den gigantiske 6’9 og 330 pund at-
letiske Gaither har dog rygproblemer, og den
24-årige tackle missede fem kampe sidste år
på grund af skader. I hans fravær rykkede
Michael Oher fra højre til venstre side, og det
kan også ske i år. Oher, et førsterundevalg fra
2009, gjorde det suverænt i sit første år og
gav gentagende gange prøver på sin rå, dominerende spillestil, til stor fortrydelse for de
forsvarsspillere han begravede i græsset. Når
der rokeres på linjen, så træder Cousins ind i
startopstillingen, uden at det skader kvaliteten nævneværdigt. Tony Moll udgør yderligere dybde på tackle.
Defensiv linje
Defensive line coach Clarence Brooks må
føle hver offseason som juleaften. År efter år
får han tilføjet ekstra personel til en gruppe,
der kandiderer til at være ligaens stærkeste,
og det giver Ravens mulighed for at flekse
formationer og pakker. Som udgangspunkt
stiller Baltimore op med tre linjemænd, men
den effektive ”30” front varieres ofte til en
”40”, og derfor vil man ofte se mange forskellige ansigter ved line of scrimmage. Linjen har i mange år været suveræn til at stoppe
løbet, og sidste år tillod Ravens kun 3,4 yards
pr. carry, færrest af alle hold. Midten styres
af den snart 34-årige Kelly Gregg, der fortsat
er ganske hurtig og spiller med god balance.
Gregg er dog i sin karrieres efterår, og fremtiden tilhører andenrundevalget Terrence
Cody, en gigantisk nose tackle med lange
arme. ”Mount Cody” er knæskadet og kommer ikke i kamp den første del af sæsonen,
men han kan aflaste Gregg og fungere som
en vigtig rotationsspiller, når han bliver klar.
Indtil da udgør nose tackles Lamar Divens og
Brandon McKinney dybden i midten.
Store, stærke Haloti Ngata er en af ligaens
allerbedste defensive linemen, og med sine
345 pund er han ofte en al for stor mundfuld
for de offensive linjemænd. Trods sin størrelse er Ngata virkelig atletisk og kan også
bryde igennem angrebslinjen. Justin Bannan
og Dwan Edwards har forladt Ravens i free
agency, og derfor er Cory Redding udset til
at starte modsat Ngata. For få år tilbage var
Redding en meget eftertragtet lineman, men
hans karriere har stået lidt i stampe, og sidste
år startede han kun tre af 15 kampe for Seattle Seahawks med to sacks til følge. Hvis
Redding finder tilbage til niveauet fra 2006,
hvor han lavede otte sacks, vil han med sit
hurtige antrit være en opgradering. 35-årige
Trevor Pryce vil også i år fungere som backup og pass rush trussel. Det gjorde han godt
sidste år, hvor det blev til 6,5 sacks. Unge
Paul Kruger har taget ekstra pund på og skal
rotere ind på defensive end sammen med
rookie Arthur Jones.
Linebackers
Ravens har rystet posen og ansat Dean Pees
som linebackers coach og Ted Monachino
som outside linebackers coach. Specielt ansættelsen af sidstnævnte er interessant, for
det job var ledigt hele sidste år, og Monachino har tidligere været træner for outside
linebacker Terrell Suggs hos Arizona State.
Netop Suggs skuffede gevaldigt sidste år,
hvor han efter at have fået en ny, stor kontrakt mødte op i training camp ude af form.
Den fremragende pass rusher leverede en
trist sæson og lavede kun 4,5 sacks, og Monachino kan være manden, der kan få sparket
gang i Suggs. Den 6’3 og 260 pund store linebacker er en atletisk freak, der kan rushe
både stående og med hånden i jorden, og
han er en af nøglerne til Ravens’ fleksible
system. Modsat er Jarrett Johnson en dygtig run stopper. Den anderundevalgte rookie
Sergio Kindle er endnu ikke på kontrakt efter
sit alvorlige kraniebrud, og hans status for
sæsonen er uvis.
I midten er den 35-årige Ray Lewis som en
god flaske vin, der bare bliver bedre og bedre
med årene. Sidste sæson lavede Lewis 134
tacklinger, og hans 95 solotacklinger var
flest fra hans hænder siden 2004. Selvom
han ikke er nær så hurtig som i storhedstiden,
spiller Lewis med et fantastisk instinkt og
dækker et stort område. Den effektive pass
rusher Jameel McClain kommer til at starte
Værd at vide
Kampprogram
2009: 9-7, # 2 AFC North
Stadion: M&T Bank Stadium
Underlag: Sportexe Momentum Turf
Website: www.baltimoreravens.com
Head coach: John Harbaugh
Offensiv koordinator: Cam Cameron
Defensiv koordinator: Greg Mattison
Topvalg i draften: LB Sergio Kindle
Dato
10. oktober
17. oktober
24. oktober
31. oktober
7. november
11. november
21. november
28. november
5. december
13. december
19. december
26. december
WR Anquan Boldin, WR Donté Stallworth,
WR T.J. Houshmandzadeh, DL Cory Redding,
CB Josh Wilson
Vigtigste afgange
OT Adam Terry, DE Justin Bannan, DE Dwan
Edwards, QB Troy Smith, WR Mark Clayton
ved siden af Lewis, og han er også en solid
run stopper og drager sammenligninger med
den tidligere Raven-profil Bart Scott. Tavares Gooden og Dannell Ellerbe er et par af
mange backups.
Defensive backs
Secondary coach Chuck Pagano skal blande kortene rigtig godt for at finde den rette
kombination til det skadesplagede bageste
forsvar. Sidste års store free agent tilføjelse,
cornerback Domonique Foxworth, har revet
korsbåndet over og er tabt for sæsonen, og
derfor vil Fabian Washington og Lardarius
Webb starte på cornerback. Begge rev dog
korsbånd over sidste år, og ingen af de to vil
være oppe i gear til sæsonstart, selvom Washington er helt klar. Ravens har handlet sig
til Seattle Seahawks’ Josh Wilson, der kan
ende med at starte tidligt på sæsonen men ellers er bedst i en rolle som nickel back. Free
safety Ed Reed overvejede pension efter sidste sæson og er nu plaget af en alvorlig hofteskade, der vil holde ham ude de første seks
kampe af sæsonen. I en alder af snart 32 år
synes Reeds bedste sæsoner at være i scrapbogen. Tom Zbikowski vil overtage indtil
Reed er klar, og han en aggressiv type. På
strong safety er Dawan Landry en dygtig run
stopper. Ken Hamlin og Haruki Nakamura er
andre backups.
Special teams
Billy Cundiff har vundet jobbet som kicker, mens punter Sam Koch vender tilbage
og fortsat er et godt aktivt. Han har både et
stærkt og præcist ben. Cornerback Chris Carr
returnerer punts og lader indtil videre Jalen
Parmele returnere kick offs.
Alt i alt
Derek Mason har udtalt, at det er ”Super
Bowl eller bust”, men som det ser ud nu, så
har Ravens næppe holdet til at nå rigtig langt.
Forsvaret er stærkt og angrebet er forbedret,
men de mange skader på begge sider af bolden kan sætte en stopper for Ravens’ håb om
Super Bowl.
Årets gennembrud
Modstander
@ New York Jets
@ Cincinnati Bengals
Cleveland Browns
Denver Broncos
@ New England Patriots
Buffalo Bills
Bye
Miami Dolphins
@ Atlanta Falcons
@ Carolina Panthers
Pittsburgh Steelers
@ Houston Texans
New Orleans Saints
@ Cleveland Browns
Cincinnati Bengals
”QB Joe Flacco: Jeg forventer, at Joe Flacco
tager et kæmpe skridt i denne sæson og bliver
en elite Pro Bowl quarterback. Flacco har
fået en glimrende start på sin karriere, og det
er ikke lang tid siden, at han kastede for 500
yards pr. kamp hos University of Delaware.
Han har allerede vundet tre slutspilskampe på
udebane i sine første to sæsoner, og nu kan
angrebet blive eksplosivt med tilføjelserne af
Anquan Boldin og Donte Stallworth. De har
allerede Derrick Mason og Mark Clayton, og
Ray Rice, som er en stjerne. Plus en ung og
atletisk offensiv linje. Endelig er brikkerne
på plads, så Joe kan tage et stort skridt i sin
udvikling.”
Brett Hollander, WBAL Radio
31
Buffalo Bills genopbygger igen og nu med en ny head coach i form af Chan Gailey. Men holdets mange ubekendte betyder, at holdet næppe når langt i 2010.
Hvis Buffalo Bills’ fans ikke længere tror
på de lovende, optimistiske ord, er det ikke
svært at forstå.
Gennem ét årti har de hårdt prøvede tilhængere forud for sæson efter sæson hørt, at vendepunktet var kommet, og at Buffalo nu gik
bedre tider i møde. Blot for så at se, at det
stadig ikke var tilfældet. Holdet har nu i ti
sæsoner i træk misset slutspillet, har ikke siden 1999 haft en ”winning season” og efter
en 2009-sæson med blot seks sejre er Bills nu
ikke mere end en eftertanke i NFL - og ikke
mindst i den stærke AFC East, hvor Bills synes langt efter Jets, Patriots og Dolphins.
Det er ellers ikke fordi, at den 91-årige ejer
Ralph Wilson gennem årtiet ikke har forsøgt
at tilfredsstille tilhængerne. Etablerede Drew
Bledsoe blev hentet ind som den nye stjerne.
Førsterundevalget J.P. Losman skulle være
Bills’ ”franchise quarterback”. Legendariske Marv Levy vendte tilbage som general
manager. Og sidste år skulle kontroversielle
Terrell Owens bringe Bills i slutspillet. Men
intet har virket, redningsfolkene har skuffet,
og bøflerne hænger med bagdelen i den tunge
ende af NFL.
Nu forsøger Ralph Wilson så igen. Med ansættelsen af Buddy Nix som general manager og Chan Gailey som head coach håber
den aldrende ejer at have skabt en supererfaren, succesrig duo, som kan bringe Bills
op blandt de bedste. Efter at Dick Jauron i
november røg på porten har Bills alene siden
2000 haft seks forskellige cheftrænere, og i
Gailey får Bills en offensivt indstillet head
coach, som tidligere havde succes i samme
rolle hos Dallas Cowboys, men som ikke
har ledet et NFL-hold siden 1999. Valget af
70-årige Nix, der har en lang karriere som
talentspejder og personel-assistent, bag sig,
var overraskende, men Wilson mener, at Nix
har en force i, at han har erfaring med alle
aspekter af rollen som football-leder.
Om det er nok til at bringe Bills i slutspillet,
er tvivlsomt. For 2010 er (endnu) et genopbygningsår, hvor Bills jagter sin identitet, og
hvor forsvaret skifter fra et 4-3- til et 3-4-system. Og Nix erkender da også, at holdets
fans ikke gider høre mere om, hvordan Bills
når i slutspillet. Holdet skal bare nå dertil uanset hvad.
- Det er dét, jeg altid har sagt: ”Fortæl mig
ikke om dine fødselssmerter, vis mig bare
babyen”. Det er dét, vi skal gøre. Vi skal vise
babyen, og babyen vinder, siger han.
Quarterbacks
Buffalo mener, at de allerede har fremtidens
quarterback på holdet, og derfor udnyttede
holdet ikke muligheden for på draft day at
vælge eksempelvis Tim Tebow, Jimmy Clausen eller Colt McCoy. Det betyder, at trioen
Trent Edwards, Brian Brohm og Ryan Fitzpatrick nu er Bills’ quarterbacks. Kritikere
peger på, at der ikke er den store forskel mellem de tre – uden at det skal forstås positivt.
Edwards er førstemanden. Han har startet 30
kampe i karrieren, men var i 2009 plaget af
en hjernerystelse og mistede starterrollen.
Han er fysisk set en god quarterback, der
også er mobil og intelligent (han har en uddannelse i politisk videnskab fra det fornemme Stanford-universitet), men i 2009 syntes
han at miste selvtilliden og tog for få chancer.
Selvtilliden skal han genvinde, hvis han skal
være en gevinst bag center. Ryan Fitzpatrick
tog over for Edwards i sidste sæson og startede otte kampe, og han har en god arm, men
hans kast er ofte upræcise, og han laver mange fejl. Brohm, som er kommet til Buffalo fra
Green Bay, satte rekorder i college football,
men han er ikke en ledertype og kræver tid til
at modnes i NFL.
Running backs
Buffalo kan prale af at have én af de bedste
grupper af running backs i NFL anført af Fred
Jackson, der i 2009 fik sit store gennembrud
ved at løbe for 1062 yards (herunder 212
yards i sæsonfinalen mod Colts), og da han
samtidig returnerede spark for 1014 yards,
blev han den første spiller i NFL-historien,
der i samme sæson nåede over 1000 yards i
begge kategorier. Jackson er en dygtig running back mellem de to tackles, hvor han effektivt kan flytte kæderne.
Han bliver i 2010 suppleret af kæmpetalentet
C.J. Spiller, som Bills valgte med niendevalget i første runde af draften i april. Rookien
hører til blandt de mest underholdende spillere, der er gået i NFL i mange år, fordi han
med sin fart (4,27 sekunder på 40 yards),
ufattelige smidighed og skarpe retningsskifte
kan undvige et helt forsvar på vej mod end
zone. Hos Clemson scorede super-playmakeren utrolige 21 touchdowns af mindst 50
yards, og han kan tage NFL med storm, som
Titans’ Chris Johnson også har gjort det.
Chan Gailey har masser af idéer til, hvordan
han kan bringe Spiller, som har ”Offensive
Rookie of the Year”-potentiale, i fordelagtige dueller. Spillers ankomst er skidt nyt for
førsterundvalget fra 2007, Marshawn Lynch,
der trods en udmærket karriere er belastet
af flere dumme sager. Han har længe været
rygtet på vej væk, men er fortsat i Buffalo.
Corey McIntyre er en solid fullback.
Receivers
Bills’ receiver-gruppe var i 2009 som helhed skuffende, og profilen Lee Evans havde
ikke én af sine bedste sæsoner, mens Terrell
Owens ikke fik sin kontrakt forlænget, selvom han ikke lavede ballade.
Evans greb i 2009 blot 44 bolde, men han
er den eneste receiver, som modstanderen
frygter. Han er utrolig hurtig, kan ”strække”
banen ud og er en playmaker, men han kan
få det svært i et angreb, hvor modstanderen
holder nøje øje med ham. For anden-receiveren – sandsynligvis Steve Johnson – er mere
en klassisk slot receiver, der bruger hurtige
bevægelser til at vriste sig fri, end en egentlig
starter. Hurtige Roscoe Parrish faldt i unåde
under den gamle trænerledelse, men kan
genopstå under Chan Gailey. Donald Jones
og David Nelson er andre reserver. Shawn
Nelson og Derek Schouman er de to tight
ends, som vil få mest spilletid. Nelson, der
dog har karantæne i de første fire kampe,
har en glimrende kombination af størrelse
og hurtighed, mens solide Schouman er på
vej tilbage ovenpå en korsbåndsskade. David
Martin er som udgangspunkt i truppen, indtil
Nelson er tilbage.
Offensiv linje
I årevis har Bills forsøgt at skabe en stærk
angrebslinje, og selvom det endnu ikke er
lykkedes – enheden tillod i 2009 procentvis
flest sacks i NFL - kan holdet dog glæde sig
over, at fire startere returnerer. Nemlig de to
guards, Eric Wood og Andy Levitre, som var
de to topvalg i sidste års draft, samt center
Geoff Hangartner og venstre tackle Demetrius Bell. Som startende højre tackle står
34-årige Cornell Green klar. Green har været
hos fire forskellige hold, og han skal være
den rutinerede brik på en linje med mange
unge talenter, selvom han i bedste fald kun
er en middelmådig starter. Buffalo venter sig
meget af Wood og Levitre, der har den rette,
hårdføre indstilling, men Wood brækkede i
sidste sæson benet på grum vis, og det hæmmer hans forberedelser, selvom hans genoptræning er gået fantastisk. Bell – et tidligere
syvenderundevalg – er projekteret på venstrekanten, og han er søn af NBA-legenden
Karl Malone. Han kan få en svær 2010-sæson oven på en skadesplaget 2009-sæson,
hvor han i otte kampe tillod fem sacks.
Defensiv linje
I det nye 3-4-forsvar, der ledes af den erfarne, nyankomne defensive koordinator George Edwards, er der vendt helt op og ned på
starterpladserne oppe foran, hvor det ventes,
at Kyle Williams – presset af rookie og andenrundevalg Torrell Troup – skal bemande
den vigtige plads som nose tackle.
Williams er ikke nogen stor fyr – 6’1, 306
pund – og det kan skabe problemer for en
spiller, der ellers er stærk og hårdfør. På den
ene kant som ”5-technique” defensive end
står Marcus Stroud, der skuffede lidt i 2009
som defensive tackle, hvor han blev skubbet
meget rundt af modstanderen. Han har tabt
sig i offseason, så han er i bedre form og et
bedre fit til sin nye position. Det ventes, at
enten Spencer Johnson eller Dwan Edwards
tager over som starter på den anden yderkant.
Johnson er en kvik spiller om end uden en
ideel størrelse, mens Edwards er en energifyldt herre. Rookie Alex Carrington bringer
dybde til gruppen.
Linebackers
Aaron Schobel overvejede længe fremtiden,
og så fik Bills nok at usikkerheden. De fritstillede spilleren, der i alt har lavet 78 sacks
for Bills, og siden stoppede den dygtige passrusher så karrieren. Det betyder, at Aaron
Maybin, skal tage over efter Schobel. Førsterundevalget fra 2009 skuffede som rookie,
men er et godt fit som outside linebacker og
har et eksplosivt førsteskridt og et upoleret
potentiale. Chris Kelsay starter modsat Maybin og er en erfaren herre. Chris Ellis er en
god reserve.
I bare 12 kampe i 2009 lavede Paul Posluszny hele 111 tacklinger, og han er en hårdfør
og supersolid inside linebacker, som reelt
er blevet forsvarets krumtap. Den tidligere
Broncos-spiller, Andra Davis, har erfaring
fra et 3-4-forsvar, men er i sin karrieres efterår, mens Kawika Mitchell kan presse på
for snaps. Keith Ellison kan både agere indvendig og udvendig, og Reggie Torbor skaber dybde.
Defensive backs
Bills’ secondary er ét af de bedste i NFL, og
i 2009 havde bøflerne det næstbedste kasteforsvar i ligaen.
Det anføres af andenårsspilleren, free safety
Jairus Byrd, der som rookie imponerede dybt
ved at lave ni interceptions – flest i NFL – og
ved at blive valgt til Pro Bowl. Byrd er en
klassisk playmaker, der dygtigt læser spillet
og bringer sig i position til at få hænderne på
bolden, og fremtiden ligger for hans fødder
eller hænder, om man vil. Hans makker som
strong safety kan være George Wilson, der i
2009 lavede hele 103 tacklinger, men førsterundevalget fra 2006, Donte Whitner, presser
på for spilletid og kan ende med at bemande
jobbet.
Leodis McKelvin, Terrence McGee og
Drayton Florence, former en stærk trio på
cornerback. Førstnævnte missede i sidste
sæson alle på nær tre kampe på grund af en
lægskade, men han er et stort talent, der har
Pro Bowl-potentiale. Han er hurtig, atletisk
Værd at vide
Kampprogram
2009: 6-10, #4 i AFC East
Stadion: Ralph Wilson Stadium
Underlag: AstroPlay
Website: www.buffalobills.com
Head coach: Chan Gailey
Offensiv koordinator: Curtis Modkins
Defensiv koordinator: George Edwards
Topvalg i draften: RB C.J. Spiller
Vigtigste tilgange
OT Cornell Green, DL Dwan Edwards, ILB
Andra Davis, LB Reggie Torbor.
Vigtigste afgange
WR Terrell Owens, WR Josh Reed, TE Derek
Fine, OG Brad Butler, DE Ryan Denney
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 26. december 2. januar og har et fremragende instinkt. McGee læser
også effektivt spillet, men har dog ikke størrelsen (5’9, 198 pund) til at matche de største
receivers, som der nu findes flere af i AFC
East i form af Randy Moss, Braylon Edwards
og Brandon Marshall. Drayton Florence vil
formentligt starte modsat McGee, men han
kommer til at kæmpe med McKelvin om
snaps. Reggie Corner og Ashton Youboty giver en god dybe på positionen.
Special teams
Det er soleklart, at Buffalo Bills mistede
et meget værdifuldt kort, da special teams
koordinator Bobby April i januar brugte en
klausul i sin kontrakt for at slippe ud af den,
selvom han formelt set havde to år tilbage
af aftalen. Aprils afsked betyder, at Bills har
sagt farvel til ligaens måske bedste udvikler
af special teams, og det bliver interessant
at følge, om en stærk enhed kan bevare niveauet. Der kommer dog et frisk pust udefra
i form af rookie C.J. Spiller, der hos Clemson
scorede en NCAA-rekord syv touchdowns
på kickoff-returneringer. Han er dødsensfarlig med bolden i hænderne, men det skræmmende for modstanderen er, at Bills allerede
har to gode return-specialister i Roscoe Parrish, der dygtigt returnerer punts, og Leodis McKelvin, som med sin hurtighed viser
frygtindgydende potentiale på kickoff-returneringer. Bills har samtidig to gode sparkere
i form af kicker Ryan Lindell, der i 2009
ramte plet på hele 28 af 33 field goal-forsøg,
og Brian Moorman, som stadig er kendt som
en meget, meget stabil punter.
Alt i alt
Presset på Chan Gailey er stort, men han kan
næppe skabe mirakler fra dag ét. For angrebet har flere ubekendte, og forsvaret skifter
til et 3-4-system, men er ikke på plads i 2010.
Når Bills samtidig hører hjemme i den stærke AFC East, hvor Jets og Patriots med rette
drømmer om en plads i Super Bowl, og hvor
Dolphins synes forstærket, er det svært at se,
hvordan Buffalo skal nå meget mere end en
håndfuld sejre.
Årets gennembrud
Modstander
Miami Dolphins
@ Green Bay Packers
New York Jets
Bye
@ Baltimore Ravens
Chicago Bears (i Toronto)
Detroit Lions
Pittsburgh Steelers
@ Minnesota Vikings
Cleveland Browns
@ Miami Dolphins
New England Patriots
@ New York Jets
”WR Steve Johnson: Selvom han har måttet
vente på sin chance, så har syvenderundevalget fra 2008 arbejdet sig op ad holdets depth
chart og er blevet belønnet med jobbet som
starter modsat Lee Evans.
Johnsons arbejdsomhed under træningerne, og
det, at han er blevet til sent efter næsten hver
eneste træning, har givet ham plusser hos trænerstaben. Johnson griber naturligt, løber fine
ruter og giver holdets quarterbacks et godt
mål. Med udsigten til ikke at blive presset af
andre wide receivers på holdets depth chart,
så har Johnson alle chancer for at blive et godt
mål i 2010.”
Joe Buscaglia, WGR Sports Radio 550
18
John Fox beholdt trods en skuffende 2009-sæson sit job som head coach for Carolina Panthers. Men hvordan
klarer hans hold - med flere afgange end tilgange - sig i denne sæson?
Carolina Panthers er en underlig størrelse.
For hvor gode er de?
Det er det spørgsmål, der synes svært at besvare oven på en skuffende 2009-sæson, hvor
forventningerne var enorme, og en efterfølgende offseason, hvor flere etablerede navne
forlod panterne og fandt andre græsgange.
I sidste sæson drømte de ellers med rette om
Super Bowl i Carolina. Holdet syntes stærkt
besat, men tre nederlag i sæsonens tre første
kampe kunne hurtigt få enhver drøm til at
briste, og kun tre sejre i de tre sidste kampe i
sæsonen betød, at Panthers nåede op på otte
sejre. Holdet missede dybt skuffende slutspillet, og dermed har Carolina aldrig i head
coach John Fox’ levetid formået at nå i slutspillet i to sæsoner i træk.
Det kunne have kostet Fox hans job, der syntes i overhængende fare, men ejeren Jerry
Richardson valgte at frede sin cheftræner,
der dermed i 2010 går ind i sit sidste kontraktår. Han har meget at bevise. Det samme
har general manager Marty Hurney, der også
risikerede jobbet, men Hurney virker overraskende nok ikke tynget af presset om at vinde
”her og nu – ellers er det ud”.
For i forberedelserne til den kommende sæson har Hurney og Co. nemlig ikke investeret
store summer i free agents, der på kort sigt
kunne have forbedret mandskabet. Og dét
selvom det er et år uden et lønloft. Faktisk
har Carolina mistet mere, end mandskabet
har hentet ind. Ikke mindst i form af det unge
holds største forsvarsprofil gennem tiderne,
defensive end Julius Peppers, som tager sit
cv med 81 sacks og fem Pro Bowls med til
Chicago. Panthers har også sagt farvel til
den stærkt udskældte quarterback Jake Delhomme, som for seks år siden førte Carolina
i Super Bowl, men som i april tudbrølende
måtte sige farvel på et pressemøde, efter at
han var blevet fyret.
Alligevel har Panthers stadig en stærk trup,
og det skyldes ikke mindst Marty Hurney. 26
af hans 32 seneste draft picks er stadig en del
af holdet, og det skamroses han for.
- Jeg mener, at Marty Hurneys fremragende
job taler for sig selv, siger holdpræsidenten
Danny Morrison. Han håber, at 2010 bliver
året, hvor Fox og Hurneys drenge endelig når
rigtigt langt.
Quarterbacks
Med Jake Delhomme som fortid i Carolina, er
starterpladsen nu Matt Moores. Den 25-årige
spiller er en af de mest uprøvede startende
quarterbacks i NFL med alt i alt kun en halv
sæson som førstemand på bagen, men i 2009
imponerede han dog ved at kaste otte touchdowns og kun to interceptions. Moore har en
stærk arm og træffer kloge beslutninger, men
hvis Panthers virkelig troede, at han med sikkerhed er fremtidens mand bag center, havde
holdet næppe valgt både Jimmy Clausen og
Tony Pike i draften. Clausen faldt uventet
både ud af top 10 og første runde og ned til
bunden af anden runde af draften i april, selvom han er et stort talent.
Men en arrogant, for selvbevidst attitude og
en dominerende far har frastødt mange NFLhold, der frygter, at Notre Dame-stjernen
med den elitære baggrund ikke vil kunne få
et helt omklædningsrum til at bakke op om
sig. Clausen er dog meget mere talentfuld
end Moore, og derfor skal Moore ikke kludre
meget i det, før han bliver sat på bænken.
Pike – valgt i sjette runde – er et udviklingstalent.
Running backs
I DeAngelo Williams og Jonathan Stewart
har Panthers én af NFLs bedste running
back-duoer – hvis ikke den bedste. De to supplerer hinanden perfekt og blev i 2009 den
første duo i NFL-historien, hvor begge backs
toppede 1100 yards-grænsen, og de gjorde
samlet set Carolina til ligaens tredjebedste løbeoffensiv. Williams, der løb for 1117
yards, er den hurtigste af de to og den største
playmaker, som i 2009 scorede touchdowns
af både 77 og 66 yards. Pro Bowl-spilleren
kan med sine finter tørre forsvarsspillerne
godt og grundigt, og han har et fremragende
overblik. Stewart, som nettede 1133 rushing
yards, er en bulldozer, som kan hamre bolden op gennem midten af forsvaret og flytte
modstandere på sin vej. Han er ultra-hårdfør.
Andenårsspilleren Mike Goodson er et talentfuldt tredjevalg med fart i benene, men
han er ”begravet” bag Williams og Stewart,
mens Tony Fiammetta erstatter solide, fyrede
Brad Hoover som fullback.
Receivers
Steve Smith bliver ved med at producere,
selvom han i de seneste sæsoner har været
omgivet af ustabile quarterbacks og undermiddel receiver-kollegaer. Den blot 5 fod 9
inches-lille wideout greb 65 bolde i 2009, og
hans forrygende antrit, hårdførhed og polerede ruteløb gør ham svær at mandsopdække,
og han har år efter år Pro Bowl-potentiale.
Flere andre wideouts skal supplere Smith,
men ingen af dem virker på nogen måder
skræmmende.
Dwayne Jarrett har været en enorm skuffelse
i NFL (33 catches i tre sæsoner), men har dog
i denne offseason virket mere fokuseret end
tidligere under overvågning af en ny wide
receivers coach. Han kan starte – i mangel
af bedre. De to rookies, Brandon LaFell og
Armanti Edwards, vil også kæmpe for snaps.
LaFell har størrelsen og styrken som en
NFL-receiver bør have, men han skuffede
som senior hos LSU. Edwards er en eksplosiv, konverteret quarterback fra Appalachian
State, som blev landskendt, da hans upåagtede skole for nogle år siden sensationelt slog
det dengang toptunede Michigan. Han kan
blive en fremragende slot receiver, men skal
altså lære en helt ny position at kende. David Gettis og Charly Martin skaber dybde i
en generelt svag gruppe af anden-, tredje- og
fjerdereceivere. Jeff King er en blokerende
tight end, mens Dante Rosario er et stort mål
som gribende tight end. Gary Barnidge viser
lovende takter.
Offensiv linje
Carolinas angrebslinje har flere stærke kort
og bliver anført af center Ryan Kalil, der
ganske vist er mindre end den gennemsnitlige center i NFL (6’2, 295 pund), men han bevæger sig utroligt godt og smidigt, er teknisk
virkelig dygtig og frem for alt intelligent. I en
alder af 25 år tegner fremtiden lys for ham,
og han imponerer især på løbeblokeringer.
I november brækkede venstre tackle Jordan
Gross sit ene ben, og han landede derfor
på injured reserve-listen, men han bør være
klar til den kommende sæson. Evaluatorer
i ligaen hævder, at Gross er én af de mest
stabile offensive tackles i NFL, og han laver få fejl. Højre tackle Jeff Otah er enorm
(6’6, 330 pund) og en rigtig, rigtig god run
blocker, som til gengæld har sine problemer
i kasteopdækningen. Men han var en væsentlig årsag til, at Panthers i 2009 satte en
holdrekord i rushing yards. Venstre guard er
Travelle Wharton, der også kan bemande en
plads som offensiv tackle, mens Mackenzy
Bernadeau ventes at starte som højre tackle.
Han er linjens svageste kort. Fleksible Geoff
Schwartz er reserve, mens 330-pund store
Duke Robinson er røget på injured reserve.
stærk, men enheden led et alvorligt tilbageslag, da weakside linebacker Thomas Davis
i juni for anden gang på bare syv måneder
rev korsbåndet over. Davis var midt i en Pro
Bowl-kaliber sæson i 2009, da han i november i et opgør mod Saints første gang skadede
knæet alvorligt. Hans genoptræning gik dog
forbavsende hurtigt og han var på vej tilbage
på rekordtid, men i en træningsøvelse i sommer, hvor han løb baglæns, røg korsbåndet
igen. Carolina har ikke udelukket, at Davis
kan vende tilbage sidst i sæsonen, men holdet får i 2010 selv i bedste fald ikke meget
glæde af den ultrahurtige linebacker, som i
maj løb 40 yards på 4,47 sekunder.
Defensiv linje
Flere spillere skal træde i karakter, nu hvor
Julius Peppers er taget til Chicago. Det ventes, at kombinationen af Charles Johnson,
Everette Brown og Tyler Brayton vil tage
over. Brayton er effektiv mod løb, men trækker som regel indvendig i oplagte kastesituationer, hvorefter Brown overtager Braytons
plads på flanken. Panthers handlede i sidste år
draft holdets 2010-førsterundevalg til 49ers
for at kunne vælge Brown, men han er p.t.
ikke mere end en eksplosiv pass rusher, der
bidrager marginalt mod løb. Det forventes
han dog at blive bedre til. Charles Johnson er
energisk, men i sig selv ikke specielt farlig.
Rookie Eric Norwood kan få snaps som både
defensive end og linebacker, mens en anden
rookie, Greg Hardy, er begunstiget med et
særligt talent, men han umoden, underlig –
hævder evaluatorer - og svær at håndtere.
Ed Johnson, Derek Landri og Louis Leonard
deler tjansen på defensive tackle-positionen.
Defensiv koordinator Ron Meeks kender
Johnson fra deres tid sammen i Indianapolis.
Han er et mindre problembarn, der dog viser
gode takter som run-stopper på banen, 325pund store Leonard vender tilbage oven på
en brækket ankel. Han er en klassisk ”space
eater”, mens Landri er en eksplosiv herre.
Carolina kan gøre flere forskellige ting for
at kompensere for tabet. Middle linebacker
Jon Beason er blandt de bedste i NFL på sin
position, men han kan tage over for Davis
som weakside linebacker. Det vil han gøre
effektivt, men Carolinas trænerstab ser ham
hellere starte i midten. Beason, der har været
i Pro Bowl to år i træk, har lavet mindst 138
tacklinger i alle sine tre første sæsoner i ligaen og er samtidig effektiv i kasteopdækning,
og med Peppers’ afgang er han nu forsvarets
ubestridte leder. Dan Connor kan starte som
middle linebacker, efter at flere hold angiveligt har ønsket at handle sig til ham. Connor
er ikke lige så god en NFL-spiller som college-spiller – han er alle tiders førende i tacklinger i Penn States historie med 419 stops –
men han er en kapabel starter. Hurtige James
Anderson starter som strong side linebacker,
mens Jamar Williams – som Carolina i april
handlede sig til i Chicago – kan fungere som
reserve for Anderson og i midten.
Linebackers
Linebacker-gruppen er på papiret virkelig
Defensive backs
Chris Gamble og Richard Marshall er startende cornerbacks og de lavede i 2009 begge
fire interceptions. Førstnævnte er den bedste af de to, og med 88 kampe som starter
i sine seks sæsoner i NFL er han en erfaren
herre. Marshall er hurtigere end Gamble og
effektiv til at stoppe løbespil. Andenårsspilleren Captain Munnerlyn ventes at fungere
Værd at vide
Kampprogram
2009: 8-8, #3 i NFC South
Stadion: Bank of America Stadium
Underlag: Græs
Website: www.panthers.com
Head coach: John Fox
Offensiv koordinator: Jeff Davidson
Defensiv koordinator: Ron Meeks
Topvalg i draften: QB Jimmy Clausen
Vigtigste tilgange
DT Ed Johnson, LB Jamar Williams
Vigtigste afgange
QB Jake Delhomme, FB Brad Hoover, WR
Muhsin Muhammad, DE Julius Peppers, DT
Damoine Lewis, DT Maake Kemoeatu, S
Chris Harris.
Dato
12. september 19. september 26. september
3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 23. december 2. januar som nickelback. Han er kun 5 fod 8 inches,
men han er en meget hårdfør spiller. Charles
Godfrey er startende free safety – han bliver
stadig bedre, men bliver ind i mellem brændt
på de dybe kast – mens Sherrod Martin efter
en udmærket rookie-sæson (tre interceptions
i begrænset spilletid) nu er startende strong
safety. Det er han, efter at Carolina i april
handlede erfarne, fumble-skabende Chris
Harris til Chicago i bytte for Jamar Williams.
Special teams
Jeff Rodgers er ny special teams-koordinator oven på en 2009-sæson, hvor Carolinas
special teams-enhed var skidt kørende på
returneringer. Han overtager en enhed, som
40-årige John Kasay på 16. år stadig sparker for – han har været hos Panthers lige så
længe, at holdet har eksisteret. Han er stabil,
og trænerstaben stoler på ham. Todd Carter
ventes at sparke kickoffs, som Kasays ben
ikke kan holde til, mens Jason Baker er en
effektiv punter.
Returnerings-enhederne skal være bedre, og
Panthers skal være klart bedre til at stoppe
modstanderens tilbageløb. Captain Munnerlyn er en hurtig herre i topfart, og han vil
formentligt returnere punts, som han også
gjorde det i 2009, mens Mike Goodson sandsynligvis igen vil returnere kickoffs. Rookie
Armanti Edwards kan dog også få en rolle.
Alt i alt
Meget afhænger i 2010 af, om John Fox er i
stand til at få det optimale ud af de helt unge
spillere, der går ind på vigtige positioner –
som for eksempel quarterback-, receiver-,
defensive linje- og linebacker-positionerne.
For Carolina kan komme langt med duoen
Williams/Stewart og et generelt solidt forsvar, men skal holdet toppe NFC South, kræver det især et gennembrud fra Matt Moore,
som ikke må lave urutinerede fejl samt hjælp
fra et par overraskelser i form af spillere, der
træder i karakter, nu hvor Peppers og Delhomme er væk. Det kan i 2010 blive alt fra
seks til ni sejre.
Årets gennembrud
Modstander
@ New York Giants
Cincinnati Bengals
Chicago Bears
Bye
San Francisco 49ers
@ St. Louis Rams
New Orleans Saints
Baltimore Ravens
@ Cleveland Browns
@ Seattle Seahawks
Atlanta Falcons
Arizona Cardinals
@ Atlanta Falcons
”DE Charles Johnson: Med Julius Peppers
i Chicago er det nu op til Johnson at stå for
et pass rush. Ingen forventer, at Johnson vil
levere samme dominerende præstationer som
Peppers, men han er nødt til at være mere
end bare den ”flashy” reserve, han har været
de sidste tre år. Johnson er formentligt den
stærkeste spiller i truppen, og hans evne til at
stoppe løbet giver ham en fordel over Everette
Brown i forhold til at starte ... Hvis han spiller
godt, så har Panthers en chance for at stykke
noget sammen på forsvaret, men hvis han ikke
leverer, så kan det blive et langt år for et hold,
der har udskiftet 75 procent af linjen.”
Darin Gantt, The Rock Hill Herald
25
Jay Cutler må ikke skuffe igen, hvis Chicago Bears skal i slutspillet. En ny, karismatisk offensiv koordinator og en
freak af en defensive end skal hjælpe ham i 2010.
”Frelseren” kaldte nogen ham. ”Den vindende quarterback” kaldte andre ham.
Forventningerne var skyhøje, da Jay Cutler
med et stort smil på tværs af ansigtet en aprildag sidste år blev introduceret som Chicago
Bears’ nye franchise quarterback. Bjørnene
havde trods alt i Denver indfanget en Pro
Bowl-spiller, der i en alder af bare 26 år allerede var en stjerne i NFL. Men havde millioner af Bears-fans verden forventet, at Cutler
ville blive redningsmanden hos et hold, der
i 2009 kun vandt syv kampe, blev de slemt
skuffede. For med en ustabil Jay Cutler bag
center vandt Chicago nemlig igen kun syv
kampe, og Cutler illustrerede meget godt
problemerne ved at kaste NFL-høje 26 interceptions.
Nu er det 2010, og endnu en skuffende sæson med Cutler og Co. i problemer dur ikke.
Derfor hentede ledelsen på den første dag i
februar en gråhåret mand med briller til The
Windy City. Mike Martz – eller ”Mad Mike”,
som kritikerne hånligt kalder ham på grund
af hans aggressive kastefilosofi – er manden,
der som ny offensiv koordinator skal få Cutler tilbage på sporet og på den måde hjælpe
Bears i slutspillet.
Martz var ved årtusindeskiftet arkitekten bag
St. Louis Rams’ berømte, eksplosive ”Greatest Show on Turf-”angreb med Kurt Warner
i spidsen, men har siden levet en omtumlet tilværelse, der har bragt ham til Detroit,
San Francisco og altså nu Chicago. Her skal
Martz arbejde med en quarterback, der ifølge
træneren har ”Kurt Warners præcision med
en stærkere arm”. Martz har ellers som tvanalytiker været kritisk overfor Cutler, men
siden de to er blevet forenet, har de kun talt
pænt om hinanden. Mike Martz’ ankomst er
dog langt fra den eneste store overskrift fra
en begivenhedsrig offseason i Chicago. På
free agency-periodens første dag kompenserede Bears nemlig for, at holdet for andet år
i træk ikke havde et førsterundevalg i draften, ved at gå ”shop-amok”. Holdet spenderede hele 121 millioner dollars (i maksimum
værdi) på tre spillere: Den femdobbelte Pro
Bowl-profil og mest attraktive free agent i år,
defensive end Julius Peppers, running back
Chester Taylor og tight end Brandon Manu-
maleuna. Alene Peppers fik en aftale til 91
millioner dollars, der sikrede ham 42 millioner dollars i garanterede penge. De tre skal
sammen med Martz og den nye defensive
coordinator Rod Marinelli gøre en afgørende
forskel for et hold, der i 2010 ved, at head
coach Lovie Smith og general manager Jerry
Angelo får sparket, hvis Bears endnu engang
skuffer og - for fjerde sæson i træk oven på
Super Bowl-deltagelsen i februar 2007 - ikke
når i slutspillet.
Quarterbacks
Selvsikre Jay Cutler har en arm i superklassen, han er meget hårdfør og mobil, og
førsterundevalget fra 2006-draften har alle
muligheder for år efter år at blive en Pro
Bowl-spiller. Men noget var galt i 2009, hvor
Cutler ganske vist ikke fik megen hjælp fra
resten af offensiven, men hvor han også gjorde livet svært for sig selv. Han lavede dumme
fejl, og på kontoen står, at han endnu aldrig
i hverken college eller NFL har produceret
en sæson med flere sejre end nederlag, og at
han beskrives som en lidt arrogant leder. På
banen havde Cutler især problemer i ”lommen”. Han virkede ikke komfortabel lige bag
center, og derfor virkede det besynderligt på
iagttagerne, at trænerstaben ikke forsøgte at
sende den mobile spiller mere ud af “lommen”, hvor han ifølge statistikken er klart
bedst. I Denver kastede han 12 procent af
boldene uden for lommen, i Chicago var det
kun omkring seks procent. Mike Martz vil
uden tvivl forsøge at ændre ved det faktum
– han har rost Cutlers særlige mobilitet – og
potentialet til at skabe en stærk quarterback/
koordinator-duo er der helt bestemt i det
komplekse, kasteivrige system, som Martz
har bragt med sig. Det kan blive ”Jay Cutlers
år”. Men det er også to massive egoer, der
skal arbejde sammen, og derfor bliver deres
samarbejde yderst interessant at følge. Todd
Collins og Caleb Hanie er reserver for Cutler.
Running backs
I Matt Forté og Chester Taylor har Bears reelt to startere, og begge spillere vil få en stor
portion muligheder i et angreb, hvor Martz
især gerne bruger sine running backs som
receivere.
Forté havde en skuffende 2009-sæson efter
en overraskende god rookie-sæson i 2008,
hvor han imponerede ved at løbe for 128
yards og gribe 63 bolde. Men i sidste sæson
blev det kun til 929 yards og blot 3,6 yards
pr. carry, og han virkede mindre beslutsom
og mindre eksplosiv i sine retningsskift. Han
skal oppe sig i 2010, hvis han vil holde Taylor væk fra banen, men det gavner ham, at
han har nogle gode hænder, og derfor kan
Martz stole på ham. Den 29-årige Taylor er
nemlig en bundsolid, erfaren running back,
og han har vist store evner som Adrian Petersons reserve i Minnesota. Han er – som Forté
– en virkelig dygtig pass-catcher samtidig
med, at han blokerer effektivt. Garrett Wolfe
er tredjevalg – han har fået de seneste to sæsoner spoleret af skader - mens Jason McKie
er fullback, og Desmond Clark er H-back.
Receivers
Devin Hester kan ifølge Mike Martz blive
Bears’ udgave af Az-Zahir Hakim, der først i
”nullerne” imponerede som slot receiver hos
Rams. Hesters hurtighed og playmaker-evner er en uhyggelig force, men han er stadig
ikke nogen poleret wideout, og derfor vil en
mere begrænset rolle i angrebet måske være
gavnlig. Devin Aromashodu fik sidst i 2009
sit store gennembrud, hvor han i de sidste fire
opgør greb 22 bolde, og den 6 fod 2 inchesstørrelsen receiver har størrelsen og hænderne til at udvikle sig til det tætteste, som
Jay Cutler får på en ”go-to-guy”. Andenårsspilleren Johnny Knox imponerede som rookie, hvor han var en farlig dyb trussel. Earl
Bennett, der var Cutlers yndlingsmål, da de
begge var hos Vanderbilt i college football, er
en possession receiver og reserve.
Brandon Manumaleanu regnes for at være
blandt de bedste, blokerende tight ends i
ligaen, og sådan én er der brug for i Mike
Martz’ angreb, hvor tight end’en historisk
set ikke får en stor rolle som pass catcher.
Det lover ikke godt for førsterundevalget fra
2007, Greg Olsen, der endnu ikke har levet
op til sit Pro Bowl-potentiale. Der har været rygter fremme om, at Olsen var på vej
væk i en handel, men selv afviser han, at han
frygter for sin rolle i offensiven. Det er dog
tvivlsomt, om Olsen trods sit åbne sind vil få
helt så mange bolde kastet i sin retning, som
han har været vant til (108 kast i sin retning i
2009 – flest hos Bears).
Offensiv linje
I 2009 oplevede venstre tackle Chris Williams i sin første sæson som starter både
op- og nedture. Førsterundevalget fra 2008,
der fungerede som starter på højre og venstre
kant, er meget mobil og let på fødderne, men
har stadig meget at lære. I højre side starter
Frank Omiyale med de 37 inches-superlange
arme. Han havde en omtumlet 2009-sæson,
hvor han både var bænket og agerede som
guard. Kevin Shaffer kan dog presse ham for
spilletid. Den seksdobbelte Pro Bowl, center
Olin Kreutz, har i mange år været blandt de
bedste på sin position. Han er en leder, der
har startet 118 kampe i træk, og han bliver
for femte sæson i træk flankeret af den solide
venstre guard Roberto Garza. Josh Beekman
vil også gerne starte som guard (i højre side),
som han har gjort det 20 gange før, men Johan Asiata, der i 2009 var i holdets practice
squad, er kommet ud af ingenting og er på
vej ind i førstekæden. Det samme er Lance
Louis, som kan starte som højre guard. James
Marten skaber dybde på tackle-positionerne.
Defensiv linje
Julius Peppers er den uden tvivl mest talentfulde defensive linjemand, som Bears har
haft i årevis. Den hele 6 fod 7 inches-store
pass rusher har et enormt vingefang og er en
skræmmende atlet. Han er uhyre smidig og
eksplosiv, og selvom han er ustabil – og ind i
mellem forsvinder ud af kampe – er han med
25 sacks de sidste to sæsoner en spiller, som
modstanderen konstant bør holde øje med.
Modsat Peppers vil Israel Idonjie og Mark
Anderson tilsammen tage sig af de mange
snaps. Idonjie har altid været en solid reserve, men ikke mere, mens Anderson aldrig er
vendt tilbage til den form, han var i som rookie i 2006, hvor han lavede 12 sacks.Tilgangen af Peppers vil skabe ekstra plads til Tommie Harris, som kan være blandt de bedste
”3-technique” defensive tackles i NFL, men
førsterundevalget fra 2004 har i de senere
sæsoner skuffet, hvilket ikke mindst skyldes
knæskader. Nu er han dog fit, og han forventer sig selv meget af 2010. Anthony Adams
starter ved siden af Harris – Bears vil gerne
erstatte ham, men reserver som Marcus Harrison har ikke formået at tage starterpladsen
fra ham. Ex-tredjerundevalget Jarron Gilbert
er blevet fyret.
Linebackers
Middle linebacker Brian Urlachers 2009-sæson blev en kæmpe skuffelse. Allerede i første spillerunde var sæsonen nemlig slut, da
han skadede sit højre håndled alvorligt. Tabet af den seksdobbelte Pro Bow-spiller var
enormt for Bears, der i den 32-årige stjerne
har en profil, der binder ”Tampa 2”-forsvaret
sammen. Hurtige, effektive og erfarne Urlacher er nu tilbage, og det bør kunne forbedre
NFLs 17. bedste forsvar. Ved sin side har Urlacher fortsat sin tro væbner – den femdobbelte Pro Bowler, weakside linebacker Lance
Briggs. Han er hårdfør, stærk og meget stabil og har i alle de seneste seks sæsoner lavet mindst 100 tacklinger. Han er samtidig
effektiv i coverage og farlig på blitzes – i
2009 lavede han karrierehøje 2,5 sacks. Pisa
Tinoisamoa og Nick Roach vil duellere om
pladsen som strongside linebacker. Tinoisamoa har altid stortrivedes i et cover 2-system, mens Roach i 2009 lavede ti tacklinger
for tab – flest på holdet. Veteranen Hunter
Hillenmeyer er reserve.
Defensive backs
Charles Tillman er Bears’ bedste defensive
back. Tillman er en stor fyr (6’1, 198), der
kan matche større receivers, men som samtidig effektivt kan hjælpe til i forhold til at
stoppe løb. Hans seks forcerede fumbles i
2009 var næstbedst i NFL. Kollegaen Zack
Bowman er også en fysiskbetonet cornerback, der blev bedre og bedre, som 2009-sæsonen skred frem. Her lavede han seks interceptions, og selvom han til tider havde sine
store problemer, er han solid. Både Tillman
og Bowman har dog døjet med skader, der
bekymrer. Nyankomne Tim Jennings fra
Colts skaber blandt andre dybde i en enhed,
Værd at vide
Kampprogram
2009: 7-9, #3 i NFC North
Stadion: Soldier Field
Underlag: Græs
Website: www.chicagobears.com
Head coach: Lovie Smith
Offensiv koordinator: Mike Martz
Defensiv koordinator: Rod Marinelli
Topvalg i draften: S Major Wright
Vigtigste tilgange
RB Chester Taylor, DE Julius Peppers, CB
Tim Jennings, S Chris Harris
Vigtigste afgange
RB Kevin Jones, FB Jason McKie, OT
Orlando Pace, DE Alex Brown, DE Adewale
Ogunleye, CB Nathan Vasher
Dato
12. september 19. september 27. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 28. november 28. november 5. december 12. december 20. december 26. december 2. januar der har mistet Nathan Vasher. Siden Lovie
Smith i 2004 tog over som head coach, har
Bears haft 40 forskellige safety-duoer, og
Smith jagter stadig den mest ideelle duo. I
2010 ventes det, at Chris Harris starter som
free safety, mens Danieal Manning er strong
safety, men de to kan bytte plads. Harris, der
kommer fra Panthers, hvor han de sidste tre
sæsoner forcerede 12 fumbles, er en oplagt
strong safety, idet hans force er at stoppe løbet. Manning er en glimrende atlet, der har
startet 40 kampe siden 2006. Al Afalava,
der som rookie sidste år overraskende var i
førstekæden i 13 kampe, og Bears’ topvalg i
draften, Major Wright (valgt i tredje runde),
samt Craig Steltz skaber en god dybde..
Special teams
Dave Toub er kendt som en dygtig special
teams-koordinator, og i Robbie Gould har
han en god kicker. Sikre Gould har gennem
karrieren ramt plet på 85,9 procent af sine
field goal-forsøg – tredjebedst i NFL-historien – og alene i 2009 scorede han på samtlige
15 field goal-forsøg indenfor 40 yard-linjen.
Brad Maynard placerer sine punts godt, og
så har Bears i Devin Hester, Johnny Knox og
Danieal Manning tre farlige return-specialister. I 2010 skal Hester formentligt returnere
flere spark, end han gjorde i 2009 (i alt 31),
men det vil hovedsageligt være punts, som
den dødsensfarlige spiller skal returnere. Tim
Shaw førte i 2009 hele ligaen i special teamstacklinger men er nu hos Titans.
Alt i alt
Chicago Bears er i et afgørende år. Skuffer
holdet igen, ryger head coach Lovie Smith
og general manager Jerry Angelo sandsynligvis ud. Bears’ ejerskab kan ikke tåle at se
millioninvesteringerne gå på ferie den 2. januar efter den sidste regulære sæson-kamp,
og derfor skal Cutler, Peppers og Co. godt
fra start. Det bliver dog ikke let i den stærke
NFC North, der byder på to tophold i Packers
og Vikings, men Bears er trods alt et bedre
hold end sidste år og har NFLs letteste program.
Årets gennembrud
Modstander
Detroit Lions
@ Dallas Cowboys
Green Bay Packers
@ New York Giants
@ Carolina Panthers
Seattle Seahawks
Washington Redskins
Bye
@ Buffalo Bills
Minnesota Vikings
@ Miami Dolphins
Philadelphia Eagles
@ Detroit Lions
@ Minnesota Vikings
New York Jets
@ Green Bay Packers
”WR Devin Aromashodu: Bears har ikke en
receiver i truppen, der nogensinde har grebet
for flere end 1000 yards i en sæson. Men de
bør få mindst én i år. Devin Hester synes at
være den oplagte kandidat på grund af holdets
investering i ham (fire-årig, 40 millioner
dollars-kontraktforlængelse i 2008), men ingen spillere sluttede i 2009 af mere ”hot” end
Aromashodu. Han var hurtig, havde fremragende hænder og solide evner som ruteløber.
Især i Monday Night-sejren over Minnesota
Vikings (syv catches for 150 yards - herunder
en 39-yard afgørede scoring). Han har - ud
fra enhver betragtning - haft en fortrinlig
offseason.”
Sean Jensen, The Chicago Sun-Times
28
Cleveland Browns har kun været i slutspillet én gang siden 1999, og sidste år vandt Eric Manginis mandskab kun
fem kampe. Nu skal der styr på butikken, og derfor er Mike Holmgren blevet ansat som præsident.
Vi skal tilbage til slutspillet og i Super Bowl.
Sådan lød det fra 62-årige Mike Holmgren,
da han tirsdag den 5. januar blev introduceret
som ny president i Cleveland. Ikke overraskende måske – alle hold har naturligvis de
endemål – men den tidligere NFL-træner kan
dog prale med, at han ved, hvordan et hold
kommer dertil.
I San Francisco, Green Bay og Seattle, hvor
han enten var assistenttræner, head coach eller general manager, nåede han alle steder i
Super Bowl, og i de to sidstnævnte destinationer var han arkitekten bag et hold, der gik
fra at være tabere til vindere. Så Holmgren
ved, hvad han taler om, og derfor blev det anset som et klogt træk af Browns’ ejer Randy
Lerner, at han hyrede den succesrige NFLtræner, som ny, magtfuld, operationel leder
af Browns-organisationen. For Cleveland har
i den grad brug for en vinderattitude. Bortset fra hele ti sejre i 2007 har Cleveland i de
seks andre sæsoner siden 2002 ikke vundet
flere end seks sejre, og kun én gang siden sit
comeback til NFL i 1999 har holdet været i
slutspillet. I 2010 blev det kun til fem sejre
i en sæson, hvor ydmygelserne var mange.
Som at holdet indledte med blot fire offensive touchdowns i de første ni kampe, at det
tabte til lige så elendige Lions i et opgør, der
blev kaldt ”The Bad Bowl”, og at det kun
blev til én sejr i de første 12 kampe. Alligevel fik den stærkt kritiserede head coach Eric
Mangini under Holmgrens nåde - og efter
bare ét år på bagen - lidt overraskende lov til
at beholde sit job. Og det skyldes unægtelig,
at Mangini sluttede 2009 af på toppen ved at
føre Browns frem til fire sejre i de sidste fire
kampe, og at han under to lange dagsmøder
med Holmgren i januar fik overbevist sin nye
chef om, at de sammen kan vende skuden.
For nedturen skal vendes. Det er derfor, at
Mike Holmgren er kommet til Cleveland.
Quarterbacks
Der har været spekuleret meget i, om Mike
Holmgren som den måske rendyrkede “West
Coast-angreb”-discipel i NFL-verdenen ville
insistere på, at Browns kører sin egen version
af den legendariske offensiv, hvori Holmgren
selv har oplært stjerner som Joe Montana,
Steve Young, Brett Favre og Matt Hassel-
beck. Men selvom Holmgren uden tvivl vil
sætte sine egne fingeraftryk på angrebet, som
var NFLs svageste i 2010, forventedes det,
at Browns under ledelse af offensiv koordinator Brian Daboll generelt holder fast i den
angrebsfilosofi, der blev installeret i 2009.
En filosofi, der er baseret på Patriots’ kastebaserede ”Erhardt-Perkins”-angreb med
med mange løb op gennem midten. Daboll
har dog - om han kan lide det eller ej - fået
Holmgrens tro væbner Gil Haskell som sin
assistent, og Haskell skal lære Daboll om
West Coast-angrebets mange muligheder.
Frontføreren i offensiven bliver den nye starter, Jake Delhomme, som skal tage over efter
de seneste sæsoners skuffelser bag center,
ex-førsterundevalget Brady Quinn, som er
handlet til Denver, og Derek Anderson. Delhomme måtte efter syv sæsoner som anfører
bag center tudbrølende forlade Carolina efter
en elendig 2009-sæson, hvor han kastede 18
interceptions i bare 11 kampe. Det er spørgsmålet, hvor meget 35-årige Delhomme har
tilbage at tilbyde – især fordi hans våben i
Cleveland synes svagere end våbene i Carolina – men han bør alligevel være en opgradering over både Quinn og Anderson.
Holmgren hentede i Seattle sin topreserve
gennem flere år, Seneca Wallace, som skal
stå klar bag Delhomme, mens Holmgren i
tredje runde af draften i april valgte Texas’
Colt McCoy, som den nye president har store
forventninger til. Den intelligente McCoy er
den mest vindende quarterback i historien i
større college football-sammenhæng, og en
completion percentage i 2008 på vanvittige
77,6 procent er en NCAA-rekord. Den vidner om hans store præcision.
Running backs
Hvis man skal tro på tanken om, at en god afslutning på en sæson er en god begyndelse på
den næste, står Browns forud for 2010-sæsonen ualmindeligt godt stillet i forhold til løbeoffensiven. I de sidste fire kampe – alle sejre – førte Browns sammenlagt NFL i rushing
yards med 900 yards, og Jerome Harrisons
561 rushing yards i de sidste tre kampe er såmænd den tredjehøjeste total i NFL-historien
over tre kampe. I en sejr over Chiefs løb Harrison alene for en holdrekord 286 yards, og
hans indtræden på scenen gjorde veteranen
Jamal Lewis overflødig – i februar blev han
fyret.
Harrison er ikke nogen stor fyr (5’9, 205
pund), men han er hårdfør og har et godt antrit og er nøglen til succes, selvom han måske
ikke er en 300 carry-back. Han svor i juni, at
han vil vise sine kritikere, at han godt kan
klare en stor arbejdsbyrde. Harrison skulle
have hjælp af blandt andre rookie Montario
Hardesty, men han er røget på IR-listen med
en skade, og det betyder, at Peyton Hillis i
stedet skal fungere som reserve med den tidligere Clemson-profil James Davis som tredjevalg. Super-playmakeren Joshua Cribbs
er samtidig et skræmmende våben i Browns
“Wildcat”-formation, hvor han i sidste sæson
skaffede hele 6,8 yards pr. løb. Lawrence
Vickers er en dygtig fullbacks.
Receivers
Midtvejs i sidste sæson valgte Browns at
byte sin mest talentfulde wide receiver i årevis, problembarnet Braylon Edwards, til Jets,
og den handel satte sine spor på en receivergruppe, som ret beset hører til blandt NFLs
allersvageste.
Meget af ventet af Mohamed Massaquoi, der
sidste år førte holdet i receptions med bare 34
styk. Andenårsspilleren er en rimelig hurtig
herre, der er god til at skaffe flere yards efter
at have grebet bolden (skaffede i 2009 i gennemsnit 18,4 yards pr. catch – tredjebedst i
NFL), men han synes ikke at være et klokkeklart bud på en ”go-to guy”, som Delhomme
kan regne med. En anden receiver, der er i
”år to”, er Brian Robiskie, som var udnævnt
til at være mere NFL-klar end den gennemsnitlige rookie, men som i 2009 kun fik begrænset spilletid og blot greb syv bolde. Robiskie har dog haft nogle gode forberedelser
til sæsonen og kan stå foran sit gennembrud
– måske som starter. Joshua Cribbs har stadig
meget at lære som wideout, men Cleveland
vil forsøge at få bolden i hænderne på den
elektriske playmaker, mens hurtige, letbenede Chansi Stuckey blandt andre også vil
være en del af mixet. Tight end Ben Watson,
der aldrig helt levede op til forventningerne i
New England, er nu i Cleveland, og han bringer en utrolig masse erfaring og viden om,
hvordan man får succes samt en imponerende hurtighed og gode evner som blokeringsspiller med sig. Han er en klar opgradering
på tight end-positionen.
bliver Rogers rykket fra nose tackle til defensive end, så Browns kan få den stadig bedre
spillende Ahtyba Rubin ind i midten. Han
imponerede som afløser for Rogers, da denne
i 2009 missede fem kampe med et brækket
Offensiv linje
ben. 32-årige Robaire Smith, der i 2009 laEfter at have tilladt 23 sacks i de første ni vede 62 tacklinger, og den 31-årige, erfarne
kampe tillod Browns kun syv i de sidste syv Kenyon Coleman vil tage sig af den anden
kampe, og det lover godt for 2010-sæsonen. defensive end-position, hvis Rogers rykker
Frontføreren på linjen er venstre tackle Joe ud på kanten.
Thomas, der i hele NFL hører til blandt de
bedste på sin position. Evaluatorer siger, at Linebackers
han er ligaens mest stabile offensive tackle, Outside linebacker Kamerion Wimbley –
og Thomas dominerer i kraft af sin styrke, førsterundevalget fra 2006 – er nu i Oakland
mobilitet og intelligens. Den hårdføre, ag- ovenpå et skuffende ophold i Cleveland, og
gressive linjemand er samtidig en stærk run- det betyder, at andre nu skal tage over i lineblocker. Ved sin side har Thomas den meget backer-korpset. Den hårdføre, intense Matt
mobile, intelligente venstre guard Eric Stein- Roths potentiale er godt, men han er ikke nobach, der dog har sine problemer overfor gen profileret pass-rusher. Marcus Bernard større defensive linemen.
lavede mindst en halv sack i hver af de sidste
fire kampe i 2009 og er skubbet Scott Fujita
Center Alex Mack havde en udmærket roo- ud af startopstillingen. Fujita, der vandt Sukie-sæson, hvor han startede alle 16 kampe per Bowl med New Orleans Saints i februar,
og spillede samtlige downs, og førsterunde- må derfor som udgangspunkt tage til takke
valget fra 2009 har hele pakken til at blive med en reserverolle.
en dygtig midtermand i mange år fremefter.
Hans succes var forklaringen på, at Browns Chris Gocong – hentet i Philadelphia – gjorpå 63 procent af alle spil i 2009 løb mellem de det udmærket på kanten i Eagles’ 4-3-syen guard og centeren (Mack) – tredjeflest af stem, selvom fire sacks i karrieren vidner
den slags løb i NFL. I højre side vil rookie dog ikke om meget, men Browns har store
Shawn Lauvao overtage fra 328 pund-store forventninger til ham, selvom han vil blive
Floyd Womack på højre guard, mens run brugt som inside linebacker ved siden af
blocker Tony Pashos, som fik sin 2009-sæ- D’Qwell Jackson. Jackson en force, og han
son hos 49ers spoleret af et brækket skulder- førte i 2008 hele NFL i tacklinger med 154
blad, eller John St. Clair vil starte som højre styk, men han fik 2009-sæsonen spoleret af
tackle.
en skulderskade, der sendte ham på IR-listen.
Flere andre linebackers som David Bowens,
Defensiv linje
Jason Trusnik, Kaluka Maiava og Eric BarCleveland kan sammensætte 3-4-forsvars- ton er også en del af rotationen og kan også
linjen på flere forskellige måder. Den mest få spilletid.
talentfulde linjemand er Shaun Rogers, der
med sine 350 pund er et enormt køleskab at Defensive backs
rokke ved, og samtidig er han en god atlet, Browns’ secondary står til at få et helt nyt
der især i de senere sæsoner omsider har nået udseende. Én ting er formentligt meget sandsit fulde Pro Bowl-lignende potentiale. Ro- synligt: At rookie og syvendevalget i første
gers undslap heldigt en karantæne af NFL runde af draften, Joe Haden, med tiden stari en sag om ulovlig våbenbesiddelse og er ter på den ene cornerback-position, men p.t.
derfor med fra starten af sæsonen. Ideelt set er han reserve. Haden har de atletiske evner,
Værd at vide
Kampprogram
2009: 5-11, #4 i AFC North
Stadion: Cleveland Browns Stadium
Underlag: Græs
Website: www.clevelandbrowns.com
Head coach: Eric Mangini
Offensiv koordinator: Brian Daboll
Defensiv koordinator: Rob Ryan
Topvalg i draften: CB Joe Haden
Vigtigste tilgange
QB Jake Delhomme, QB Seneca Wallace,
TE Ben Watson, OT Tony Pashos, LB Chris
Gocong
Vigtigste afgange
QB Derek Anderson, QB Brady Quinn, RB
Jamal Lewis, OLB Kamerion Wimbley
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 26. december 2. januar overblikket og selvsikkerheden til med tiden
at blive det tætteste, som Browns kommer på
en ”shutdown cornerback”. Et andet nyt ansigt er Sheldon Brown, der skifter fra Eagles,
og som starter på den cornerback-plads. I de
sidste seks sæsoner har Brown startet i alt 95
kampe for Philadelphia, så han kommer med
en utrolig stor erfaring og er en forstærkning,
selvom han ikke er bedre end gennemsnittet.
Eric Wright kan også komme i førstekæden.
Han fik i sidste sæson sit gennembrud, og
Cleveland har store forventninger til ham.
Abram Elam er en dygtig run stopper, der
starter som free safety, mens rookie og andenrundevalg T.J. Ward kan starte som strong
safety med Mike Adams, som også kan agere
cornerback, som konkurrent. Ray Ventrone
tjener til føden som special team’er.
Special teams
Joshua Cribbs er på vej til at kunne kalde sig
historiens bedste returner – i hvert fald hvis
han fortsætter, hvor han slap i 2009. Han har
nu scoret på en NFL-rekord ti returneringer
i karrieren – alene i 2009 scorede han på tre
kickoff-returns og et punt-return – og han er
skræmmende, fordi han både er stor, stærk,
hurtig og har nogle ankelvridende bevægelser. Samtidig er han en fantastisk ”cover
guy” på special teams.
Phil Dawson er en solid kicker, og ”solid”
er også ordet, som man kan bruge om punter
Reggie Hodges.”
Alt i alt
Cleveland Browns er et hold i fremgang,
men spiller for spiller hører Eric Manginis
tropper stadig til blandt de svageste hold i
NFL. I hvert fald på papiret. Angrebet skriger
efter en stabil quarterback og top-receiver,
og forsvaret savner nogle flere profiler på
de forreste syv positioner. Det bliver næppe
til mere end en håndfuld sejre til et Brownsmandskab, der til gengæld synes at have nået
lavpunktet. Nu kan det kun gå fremad - og
det vil det gøre.
Årets gennembrud
Modstander
Kansas City Chiefs
@ Baltimore Ravens
Cincinnati Bengals
Atlanta Falcons
Bye
New York Jets
@ Jacksonville Jaguars
Carolina Panthers
@ Miami Dolphins
@ Buffalo Bills
Baltimore Ravens
Pittsburgh Steelers
”WR Mohamed Massaquoi: Andenårs-receiveren fra Georgia greb som rookie med 34
bolde, delt flest, for Browns. Det er et lavt tal
i forhold til at føre holdet, men omstændigheder holdt tallet nede. Browns’ quarterbacksituation var forfærdelig (Derek Anderon og
Brady Quinn røg ind og ud af startopstillingen), angrebet skulle lære et nyt system, og
hele holdet kæmpede med et kulturchok fra
den krævende nye træner (Eric Mangini). I sit
andet år vil Massaquoi have en erfaren quarterback i Jake Delhomme, han vil være i sit
andet år i Mangini og (Brian) Dabolls system,
og han vil gennemgå den naturlige udvikling
for en andenårsspiller.
Tony Grossi, The Cleveland Plain-Dealer
08
Cincinnati Bengals overraskede positivt i 2009. Men kan holdet i den kommende sæson for første gang i 28 år
levere to sæsoner i træk med flere sejre end nederlag?
2009-sæsonen var en begivenhedsrig sæson
for Cincinnati Bengals.
Undervejs i sæsonen døde den lovende wide
receiver Chris Henry i en dybt tragisk ulykke, der chokerede hele NFL, og den populære defensive koordinator Mike Zimmer mistede sin elskede hustru gennem 27 år, Vikki.
Begge tab rystede Bengals-mandskabet, men
til gengæld fandt Cincinnati i 2009 efter tre
magre år sig selv tilbage i toppen af NFL med
en divisionstitel i AFC North til følge. En imponerende bedrift af head coach Marvin Lewis, der trods blot én slutspilsdeltagelse på
seks år fik endnu en sæson i sædet, og som
trods modgang og en ikke videre prangende
trup leverede sin karrieres måske flotteste
gerning og blev kåret som nyhedsbureauet
APs ”Coach of the Year”. Bengals røg allerede ud af slutspillet i wild card-runden, da Jets
blev endestationen, men det ændrede ikke
ved, at 2009-sæsonen står som noget særligt.
- Vi var heldige med, at vi havde en gruppe
spillere, der formåede at stå stærkere sammen som et hold, sagde Lewis efter sæsonen.
Lewis har dog for længst erklæret, at der er
meget mere at opnå i år, hvor Bengals sigter efter mere end blot én slutspilskamp – og
hvor holdet for første gang i 28 år skal forsøge at nå to sæsoner i træk med flere sejre
end nederlag. Det bliver ikke let, idet holdet
samtidig slås med det på papiret fjerdestærkeste turneringsprogram i NFL, der byder på
ti kampe mod hold, som i 2009 vandt flere
kampe, end de tabte. Men tilføjelsen af wide
receiver Terrell Owens og tight end Jermaine
Gresham – holdets topvalg i draften - bør
gavne en kasteoffensiv, hvis mangler blev
udstillet i slutspillet, og håbet er også, at
quarterback Carson Palmer vil være endnu
mere skarp, hvis han omsider kan slippe af
med sine skader. Forsvaret – stadig anført
af Mike Zimmer, der i januar underskrev en
treårig kontraktforlængelse – var det fjerdebedste i NFL i 2009, og samtidig var både kasteforsvaret og løbeforsvaret i NFLs top 10.
Bengals har ikke siden 1989 været i top 10 i
alle tre kategorier. Det lover godt for 2010.
Quarterbacks
En ikke 100 procent fit Carson Palmer har de
seneste par sæsoner ikke været så produktiv
som tidligere i karrieren, og en passer rating
på 83,6 point var hans hidtil dårligste siden
hans første sæson som starter i 2004. Han leverede samtidig kun én 300-yard-kamp.
Palmer var mere upræcis på sine kast end
normalt, sluttede skidt af, men blev dog heller ikke hjulpet godt på vej af sit arsenal af
kastevåben. Når den 30-årige spiller er helt
klar og helt i form, er han blandt de bedste quarterbacks i AFC, fordi han både har
en stærk arm, har et godt overblik og er en
god atlet - og han har stadig mange gode år
tilbage i sig. Samtidig ved han, at Bengals
ikke har en afløser stående klar i kulissen, så
Palmer får i 2010 alle chancer for at vise sit
gamle ”jeg”. Lillebror Jordan Palmer er reserve for sin mere kendte brormand.
Running backs
Ingen spiller var i 2009 vigtigere på Cincinnatis hold end running back Cedric Benson,
som var holdets store arbejdshest. I blot 13
kampe løb Benson karrierehøje 301 gange
med bolden for 1251 yards og seks touchdowns og nettede i snit 4,2 yards pr. carry.
Den stærke, kraftfulde back kan uden problemer klare en stor arbejdsbyrde (han nettede i snit 23 carries pr. kamp), og især på løb
indvendig mellem de to tackles er Benson effektiv. 27-årige Benson har stadig en relativt
ung krop, han fumbler sjældent (én fumble i
2009) og har antrittet til at sprinte fra et forsvar, hvis han når forbi de første hurdler. I
maj blev Benson dog anholdt for vold på en
bar, men det er tvivlsomt om sagen – trods
Bensons’ lettere kontroversielle fortid – reelt
er så alvorlig, at den får konsekvenser.
på at vise sine ”moves” i den amerikanske
udgave af ”Vild med Dans” og på at føre sig
frem i et datingprogram, er ikke i særklasse
i NFL, som han selv hævder, at han er. Men
han er dog stadig en rigtig god receiver, som
modstanderen skal fokusere på. Også selvom
han ikke er den receiver i NFL, der er sværest at mandsopdække, som han - også selv
– hævder, at han er.
Den seksdobbelte Pro Bowl-profil er hurtig
og læser spillet virkelig godt, fordi han trods
sin flamboyante stil er en meget hårdtarbejdende herre, der knokler for at blive bedre,
og et gennemsnit i 2009 på 14,5 yards pr.
catch er flot. Men de bedste cornerbacks
(Læs: Darrelle Revis) kan lukke ham ned, og
hans temperament løber ind i mellem af med
ham.
Bengals har samtidig hentet en anden kontroversiel herre til Cincinnati. Terrell Owens
er skiftet til bengalerne på en étårig aftale,
efter at blandt andre Ochocinco havde anbefalet holdet at signe ham. I en alder af 36 år
er T.O. ikke så god som tidligere, men han er
til gengæld topmotiveret, efter at flere hold
ikke ville signe ham. Han og Ochocinco kan
skabe en dygtig og særdeles farverig duo.
Bengals havde signet ex-Pro Bowler Antonio
Bryant, men han blev siden fyret.
Receivers
Chad Ochocinco var Bengals’ eneste reelle
receiver-trussel i 2010, og han er stadig holdets klart bedste våben i kasteoffensiven.
Rookie Jordan Shipley fra Texas og Andre
Caldwell er de to topreserver, der begge kan
fungere i ”the slot”. Sidstnævnte har ikke begejstret i NFL og har i gennemsnit kun skaffet patetiske 8,2 yards pr. catch på 62 receptions, men han har Palmers tillid og har haft en
god offseason, mens Shipley er væver, men
dog tyndt bygget. Den hurtige, atletiske tight
end Jermaine Gresham, som Bengals valgte
med 21. valget, kan starte fra dag ét, selvom
han fik sin seniorsæson i college revet væk
på grund af en knæskade. Han giver en helt
ny dimension til Bengals’ angreb og er den
mest talentfulde tight end, som holdet har
haft i årtier. Veteranen Reggie Kelly er tilbage og vil også få en del spilletid, og Daniel
Coats blokerer godt – han kan også stille op
som fullback.
Den karismatiske, selviscenesættende wideout, der har tilbragt en del af denne offseason
Offensiv linje
Angrebslinjen under ledelse af den dygtige
Bernard Scott er en udmærket reserve, der i
sidste sæson trods sin status som sjetterundevalg i draften imponerede med sit eksplosive
antrit. Brian Leonard er en udmærket tredje
down-back, mens Fui Vakapuna er fullback.
offensive line coach Paul Alexander er generelt solid og anføres af den udmærkede
venstre tackle Andrew Whitworth, der især
gør sig bemærket på blokeringer på løbespil,
men som dog i 2009 tillod syv sacks.
Ved sin side som venstre guard har Whitworth enten Evan Mathis eller Nate Livings.
Begge spillere startede i sidste sæson –
Livings i ni opgør og Mathis i syv opgør – og
det er tænkeligt, at de igen i 2010 vil skiftes
til at være i førstekæden. Center Kyle Cook
er en stor fyr, der startede alle 16 kampe i
2009, og han var et godt aktiv på både løb og
kast. Højre guard Bobbie Williams forlængede i denne offseason sin aftale med Bengals,
og hans tilstedeværelse forstærker enheden –
ikke mindst på løb.
På højre tackle vil sjettevalget i første runde
af draften i 2009, Andre Smith, få alle chancer for at vise, at han er det rette valg. Og
det bør han også være.En alt for lang training
camp holdout i 2009 og en efterfølgende
fodskade resulterede i, at den 335 pund-store, stærke linjemand kun fik spilletid i seks
kampe i et ”redshirt år” og hovedsageligt tog
snaps på løbespil – reserven Dennis Roland
var inde på de fleste kastespil, som er en art,
hvor Smith stadig har meget at lære. Men
Smiths talent er – som hans korpus – enormt,
han er en fremragende atlet af en spiller med
den størrelse, og Bengals forventer, at stortalentet en dag vil bemande posten som venstre
tackle.
Defensiv linje
Defensive end Antwan Odom var sensationelt god, inden han i oktober rev akillessenen over. Han førte NFL i sacks med otte
styk i bare seks kampe efter en Pro Bowlkaliber sæsonindledning og viste, at han har
hurtigheden og antrittet til at vriste sig fri af
de fleste blokerende modstandere. Odoms
comeback er utroligt betydningsfuldt for en
Bengals-linje, der i Robert Geathers har en
solid, om end uprangende starter i venstre
side af linjen. Andenårsspilleren Michael
Johnson er en supermobil pass rusher, som
Mike Zimmer forventer får en stor sæson.
Johnson kan både stille op som defensive end
eller som outside linebacker. Rookie Carlos
Dunlap er i besiddelse af et sjældent godt,
naturligt talent – han er stor (6’6, 277 pund),
smidig og hurtig – men alt, alt for usleben og
ufokuseret. Indvendig dominerer den langog rødhårede Domata Peko med sit antrit og
sin styrke, og den 320 pund-store defensive
tackle er flankeret af Tank Johnson – der havde en god 2009-sæson efter skiftet fra Dallas.
Jonathan Fanene og Pat Sims skaber blandt
andre dybde på linjen.
Linebackers
Strongside linebacker Rey Maualuga var
som ventet en god tilføjelse til forsvaret sidste år, hvor han som rookie med sin fysisk
betonede stil og hårde tacklinger satte tonen
for hele defensiven. Maualuga flyver rundt
på banen, men kommer dog også ind i mellem ud af kurs. Ikke mindst udenfor banen,
hvor flere dumme sager må bekymre selv
Bengals’ ellers ofte ubekymrede ledelse. Førsterundevalget fra 2008, Keith Rivers, havde
en solid, ikke opsigtsvækkende 2009-sæson,
men hans talent og mobilitet rækker langt. I
midten starter Dhani Jones – han lavede sidste år 113 tacklinger – og er en stabil force.
Brandon Johnson kommer typisk på banen
i Cincinnatis andre formationer – han er en
virkelig god nickel-linebacker.
Defensive backs
Intet andet hold i NFL har en så stærk cornerback-duo, som Bengals har i Johnathan Joseph og Leon Hall. Joseph havde en storartet
fjerde sæson i NFL, hvor ex-førsterundevalget spillede på et Pro Bowl-niveau. Han gjorde det fremragende i både zone- og mandsopdækning og imponerede samtidig ved at
intercepte seks kast. Hall – også et tidligere
førsterundevalg – var nummer tre i NFL i
forsvarede kast (30 styk) – inklusiv seks interceptions – og hans rappe fodskifte, gode
instinkt, arbejdsmoral og evne til at gøre sig
gældende på løbespil gør ham til en komplet
Værd at vide
Kampprogram
2009: 10-6, #1 i AFC North
Stadion: One Paul Brown Stadium
Underlag: FieldTurf
Website: www.bengals.com
Head coach: Marvin Lewis
Offensiv koordinator: Bob Bratkowski
Defensiv koordinator: Mike Zimmer
Topvalg i draften: TE Jermaine Gresham
Vigtigste tilgange
WR Terrell Owens, CB Adam ”Pacman”
Jones, S Gibril Wilson
Vigtigste afgange
RB Larry Johnson, WR Laveranues Coles, DT
Shaun Smith, PK Shayne Graham
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 8. november 14. november 21. november
25. november 5. december 12. december 19. december 26. december 2. januar cornerback. Joseph og Hall kan sammen lukke ned for de bedste wide receivers i NFL,
mens Morgan Trent og rookie Brandon Ghee
blandt andre skaber dybden på positionen,
hvor nu også alle tiders største problembarn,
Adam ”Pacman” Jones, hører hjemme. Jones
forsøger igen-igen at få karrieren på ret køl.
Ex-Cowboy Roy Williams har de sidste
to sæsoner på grund af skader kun spillet i
sammenlagt syv kampe, men når han er på
banen, er han en hårdtslående strong safety,
som trives i sin tidligere Dallas-koordinator,
Mike Zimmers, forsvarssystem. Williams er
dog ikke til at stole på i kasteopdækning, og
derfor er det godt, at free safety Chris Crocker er så hurtig og mobil, at han kan fungere
som holdets nickel back. Han kompenserer
for Williams’ mangler. Chinedum Ndukwe
med det gode instinkt er topreserve.
Special teams
Mike Nugent og Dave Rayner kæmper hårdt
om pladsen som kicker og afløser for Shayne
Graham. Begge spillere har et stærkt ben,
men savner præcision. Kevin Huber er til
gengæld dygtig til at placere sine punts, men
han skal i sin anden sæson i NFL have mere
højde på sparkene.
Quan Cosby var et godt våben som punt-returner, mens Bernard Scott imponerede som
kickoff-returner ved at skaffe i gennemsnit
31,5 yards pr. return.
Alt i alt
Cincinnati Bengals kan i 2010 lege med de
store drenge, men det kræver, at Cedric Benson er lige så stærk som sidste år, at endnu et
godt kastevåben træder frem, og at forsvaret
stadig er stærkt og hårdtslående. Et skrapt
turneringsprogram og en rigtig god division,
hvor Baltimore Ravens og Pittsburgh Steelers også har noget at skulle have sagt, taler
ikke i Bengals’ favør, men ingen kan ovenpå
2009-sæsonen tillade sig at undervurdere ”tigerne” fra Cincinnati, som sagtens kan genvinde AFC North.
Årets gennembrud
Modstander
Baltimore Ravens
@ Carolina Panthers
@ Cleveland Browns
Bye
@ Atlanta Falcons
Miami Dolphins
Pittsburgh Steelers
@ Indianapolis Colts
Buffalo Bills
@ New York Jets
New Orleans Saints
Cleveland Browns
San Diego Chargers
@ Baltimore Ravens
LB Rey Maualuga: ”Statistisk set havde Maualuga en solid første sæson med 80 tacklinger
og et sack, men går man i dybden, vil man se,
at han var ustabil og stadig forsøgte at finde
ind i en rytme på ydersiden.
Med Dhani Jones i sit sidste kontraktår har
Maualuga i træningssamlingerne oftere spillet
i midten.
Den især ene grund til, at Maualuga måske vil
få et gennembrud, er, at han er mere motiveret
og seriøs omkring football og gerne vil gøre
det godt igen, efter at han i offseason blev
anholdt for spirituskørsel.”
Joe Reedy, The Cincinnati Enquirer
03
Dallas Cowboys drømmer om at blive det første hold, der spiller en Super Bowl på sin egen hjemmebane. Og
drømmen er ikke helt urealistisk.
Så er vi der igen. Med store forventninger
til Dallas Cowboys, som virker stærke, som
igen returnerer det meste af et hold, og som
kun jagter én ting: en plads i Super Bowl.
For det kan blive stort i Dallas i 2010. Rigtigt
stort. Men det er altså ikke første gang, at forventningerne har været lige så enorme som
storskærmen på Cowboys Stadium.
En Super Bowl, som i parentes bemærket i
denne sæson vil blive spillet på Dallas’ egen
hjemmebane, Cowboys Stadium. Tænk sig,
hvis ejeren Jerry Jones kan se sit hold, selveste ”America’s Team”, spille finalen over
dem alle på sit prestigeprojekt, det topmoderne, to år gamle stadion?
Quarterbacks
Tony Romo er nu 30 år og på vej mod toppen af sin ydeevne. Angrebsprofilen leverede
en flot sæson i 2009, hvor han lavede få fejl
(havde en interception percentage på bare 1,6
procent), og hvor han gjorde meget fornuftigt
på banen, samtidig med at han leverede, når
det gjaldt – han sikrede omsider Cowboys
flere sejre end nederlag i december/januar.
4483 passing yards var en personlig rekord,
og den mobile quarterback kastede samtidig
26 touchdowns med en passer rating på flotte 97,6 point. Romos lederevner er et evigt
diskussionsemne, men selv de mest kritiske
kritikere må dog tilkendegive, at han i 2009
blev en bedre, mere respekteret leder, og i
2010 står alt reelt og falder med ham. Jon
Kitna, der har kastet for over 27.000 yards i
karrieren, er en kapabel reserve, der har prøvet lidt af hvert, mens Stephen McGee er et
udviklingsprojekt.
For texanerne vil det være et ”match made
in heaven”.
Men nu skal Dallas Cowboys lige nå dertil
først, og det bliver lettere sagt end gjort. For
Cowboys er ikke helt uden grund blevet beskrevet som teenageren, der fører sig frem
i high school med de store armbevægelser,
men som igen og igen skuffer forældrene, når
karakterbogen bliver uddelt. Det er mere glamour, glitter og smartness, som kun få kan
modstå, end resultater. Og sådan har det været i snart mange år, hvor Cowboys er blevet
betegnet som en mulig mesterskabskandidat,
men hvor det hele – trods hypen og armbevægelserne – er endt i en skuffelse. Sådan
var det også i 2009, hvor Cowboys for første
gang siden 1996 vandt en slutspilskamp og
dermed tog afsked med ”dæmonerne”, som
Jerry Jones forklarede det, men hvor holdet
efterfølgende i divisional playoffs-runden
blev ydmyget af Vikings. Det var skuffende,
men alligevel føler cowboyerne ikke, at det
ser så skidt ud, og head coach Wade Phillips
fik da også lov at fortsætte.
- Vi har et fundament, vi kan bygge på, sagde
Jerry Jones umiddelbart efter kampen.
Og det bringer så historien videre til september 2010, hvor Dallas Cowboys – igenigen - anses for at være et hold, der kan spille
sig i Super Bowl. Et hold, der i 2010 siger
”velkommen tilbage” til 20 af 22 startere fra
sidste sæson – ustabile venstre tackle Flozell
Adams og ligeså ustabile free safety Ken
Hamlin blev begge fyret – og hvor topnavnene Tony Romo, Felix Jones, Miles Austin,
Jason Witten, DeMarcus Ware og Terence
Newman banker på til endnu en stor sæson.
Running backs
Dallas Cowboys har i manges øjne det bedste
trehovedet løbeangreb i NFL, og i 2010 kan
det være et nyt ansigt, der presser sig forrest.
Ovenpå en gennembrudssæson sidste år er
Felix Jones nu Cowboys’ farligste og mest
frygtindgydende running back, og Jerry Jones erkendte efter sæsonen, at holdet sidst i
2009 var tæt på at degradere starter Marion
Barber, så Jones kunne blive førstemand. Jones løb i de sidste seks kampe for 475 yards
og to touchdowns, og flere betegner ham nu
som NFCs svar på Titans’ Chris Johnson.
For den 6’0, 218-pund store, men ultrahurtige, eksplosive og vævre running back er en
forrygende playmaker, som i 2009 skaffede
NFL-høje 5,9 yards pr. carry. Han kan score
touchdown, hver gang han får bolden, men
skader har hæmmet ham i hans første to sæsoner i NFL, og derfor har han til dato kun
fået 146 carries.
Marion Barber synes at være plaget af de
mange hits, som den bulldozende back gennem årene har fået. I 2009 kæmpede han med
blandt andet knæ- og tommelfingerskader, og
Cowboys frygter, at han har toppet – fysisk
set. Derfor vil han formentligt få skåret en
del af sin arbejdsbyrde ned, og det er tænkeligt, at han typisk vil blive brugt i anden og
fjerde quarter, hvor modstanderens forsvarsspillere skal trættes. Barber har tabt ti pund i
offseason i forsøget på at blive hurtigere, det
kan hjælpe ham på banen. Tashard Choice er
et fremragende tredjevalg, der løber hårdt og
fokuseret, og hans mentale egenskaber og arbejdsmoral er enestående. Deon Anderson er
en solid ”lead blocker” som fullback.
Receivers
I 2009 trådte Miles Austin ind på scenen som
én af NFLs bedste wide receivere, da han
greb 81 bolde for NFC-høje 1320 yards og 11
touchdowns og blev valgt til Pro Bowl. Den
engang så skadesplagede spiller er lynende
hurtig, har stabile hænder og førte NFL i
”big play catches” med 25 styk over 25
yards. Romo havde stor tiltro til Austin, men
til gengæld kneb samarbejdet med Roy Williams, som Jerry Jones i 2008 investerede to
førsterundevalg i. Williams er fortsat en slem
skuffelse, og han erkendte i 2009, at han og
Romos spilforståelse slet, slet ikke var tæt på
hinanden. Williams havde svært ved at blive
åben og holde på bolden (otte drops i 2009),
og det er en gåde, hvorfor den fysisk set meget talentfulde spiller stadig ikke har slået til.
Cowboys sendte et kraftigt signal til Roy
Williams ved at bruge holdets førsterundevalg på Dez Bryant, som har et så kæmpe
talent, at selv Williams har erkendt, at Bryant
en dag kan blive NFLs bedste wideout. Rookien er stor, stærk og superatletisk, og hvis
han blive mere moden og undgå de dumheder, der kostede ham en karantæne i det meste af hans sidste sæson i college og en plads
i draftens top 10, vil han hurtigt slå Williams
ud af startopstillingen. Kevin Ogletree er efter Patrick Craytons farvel fjerde receiver.
Tight end Jason Witten, som er Tony Romos
gode ven og sikkerhedsnet, greb i sidste sæson hele 94 bolde, og i en alder af blot 28 år
har han flere gode sæsoner tilbage. Én ting
til forbedring: Kun to Witten-touchdowns i
2009 vidner om, at Cowboys skal være bedre
til at bruge den 6 fod 5 inches-store spiller
nær endzonen. Halvdelen af Cowboys’ snaps
kommer i formationer med to tight ends, og
derfor får reserven Martellus Bennett en del
spilletid. Hans talent er attraktivt, men han
skuffede i 2009, hvor et gennembrud var
ventet.
Offensiv linje
Flozell Adams har i årevis været betegnet
som én af ligaens mest overvurderede spillere, der med et gennemsnit på fem tilladte
sacks og otte straffe pr. sæson slet ikke burde
have været i fem Pro Bowls på 12 sæsoner.
I april fik Dallas så også nok, Adams røg på
porten, og for første gang siden Troy Aikmans tid sidst i halvfemserne er der er ny
mand på den vigtige venstre tackle-positionen. Den forandring er nøglen til Dallas’
succes. For hvis ikke Doug Free, der bliver
Romos nye top-bodyguard, kan håndtere
presset, kommer Cowboys ikke langt. Cowboys kunne lide, hvad de så, da Free i sidste
sæson fik spilletid som højre tackle. Han er
meget mobil og letfodet og tillod kun én sack
i syv kampe som starter. Ex-Ram Alex Barron kan dog konkurrere for spilletid, men et
cv, der byder på intet mindre end 63 straffe
på banen på bare fem sæsoner, er en klar indikation på, hvor ustabil han er. Som højre
tackler starter Marc Colombo, som er en
stærk run blocker, men som i august har døjet
med en knæskade. I hans fravære vil Robert
Brewster tage over. Som højre guard starter
350-pund gigantiske Leonard Davis, der er
en bogstaveligt talt kæmpe force på løbespil,
mens Kyle Kosier er førstemand i venstre
side. Han er bundsolid, men misser måske
flere kampe med en knæskade. I så fald kan
Montrae Holland tage over. Andre Gurode
er stadig blandt de bedste centere i NFL, der
kan blokere de større defensive tackles.
Defensiv linje
All-Pro Jay Ratliff er grundstenen på forsvarslinjen og en af de bedste nose tackles
i hele NFL. Han er stærk og kan holde skansen, men er samtidig let på fødderne, kan
splitte dobbeltblokeringer (seks sacks i 2009)
og jagte quarterbacken. Omkring sig har Ratliff de to defensive ends Igor Olshansky og
Marcus Spears. I 2009 havde sidstnævnte sin
til dato bedste sæson i NFL, men er dog alligevel blevet shoppet i denne offseason. Han
er solid, men ikke bedre end gennemsnittet
af 3-4-defensive ends i ligaen. Ukrainske Olshansky er bedre end Spears og mere stabil.
Han arbejder hårdt og laver til tider det store
spil. Jason Hatcher (der kan presse Spears)
og Stephen Bowen er blandt reserverne.
Linebackers
Outside linebacker DeMarcus Ware er uden
tvivl Dallas Cowboys’ bedste forsvarsspiller
– ikke bare i 2010, men gennem flere år. Spilleren, der i 2008 lavede 20 sacks, kæmpede
sig sidste år gennem en skadesplaget sæson,
men formåede alligevel at lave 11 sacks og
NFL-høje 56 quarterback pressures.
Ware er spilleren, som modstanderen lægger
deres game plan efter at stoppe, fordi han er
så terroriserende, når han med sit eksplosive
antrit, sin forrygende fart og styrke i overkroppen fra ydersiden jagter quarterbacks.
I 2009 fik han stor hjælp af sin makker på
den anden kant, Anthony Spencer. Nogle
iagttagere mener, at Spencer er NFLs bedste
3-4-outside linebacker mod løb, men undervejs i 2009-sæsonen tog han samtidig et tigerspring som pass rusher ved i de sidste otte
kampe (inklusiv slutspillet) at lave otte sacks
og 22 quarterback pressures. Indvendig gjorde nyankomne og erfarne Keith Brooking det
flot som den ene inside linebacker, og selvom
han fylder 35 år i oktober, virker han ikke til
at være på tilbagetog. Han er en leder, man
kan regne med. Den anden startende inside
linebacker, Bradie James, er en effektiv run
stopper, der fem sæsoner i træk har ført holdet i tacklinger. Flere andre står klar i kulissen – som andenrundevalget Sean Lee og
Jason Williams – i dét, der måske er ligaens
bedste linebacker-gruppe.
Defensive backs
Cowboys’ startende cornerback-tandem, Te-
Værd at vide
Kampprogram
2009: 11-5, #4 i NFC East
Stadion: Cowboys Stadium
Underlag: Matrix artificial turf
Website: www.dallascowboys.com
Head coach: Wade Phillips
Offensiv koordinator: Jason Garrett
Defensiv koordinator: Wade Phillips
Topvalg i draften: WR Dez Bryant
Vigtigste tilgange
OT Alex Barron
Vigtigste afgange
OT Flozell Adams, OLB Bobby Carpenter, S
Ken Hamlin, WR Patrick Crayton
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 25. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 25. november 5. december 12. december 19. december 25. december 2. januar rence Newman og Mike Jenkins, er fremragende og var i sidste sæson begge i Pro
Bowl. Newman er en atletisk herre, der dækker effektivt i mand-mod-mand-situationer,
og han hører til blandt de fire-fem bedste cornerbacks i NFL. Jenkins er også ved at være
i den kategori, efter at den 25-årige spiller i
2009 fik sit gennembrud. Han forsvarede 19
kast, er som Newman dygtig i én-mod-énsituationer og har et stort potentiale. Orlando
Scandrick dækker op som nickelback og gør
det generelt godt, selvom han tillader mange
korte receptions.
Alan Ball overtager posten som startende
free safety fra Ken Hamlin. Ball er god i opdækning og har et godt instinkt. Strong safety
Gerald Sensabaugh kom til fra Jacksonville
før sidste sæson og lavede 66 tacklinger. Han
går sæsonen i møde skadet, og i hans fravær
træder rookie Barry Church til. Mike Hamlin
er en anden reserve.
Special teams
Cowboys’ kicker-situation var i 2009 noget
rod, hvor ex-Pro Bowl-spilleren Nick Folk
kiksede, og derfor skal kickoff specialist
David Buehler nu sparke field goals. Som
rookie i sidste sæson forsøgte Buehler sig
ikke på scoringsgivende forsøg, og derfor er
han i den sammenhæng et ubeskrevet blad i
NFL, men 29 touchbacks på kickoffs vidner
om hans kraftfulde sparkeben. Punter Mat
McBriar er dygtig og konsistent, mens running back Felix Jones og rookie wide receiver Dez Bryant formentligt tager sig af henholdsvis kickoff- og punt-returns.
Alt i alt
Man kan argumentere for, at Dallas Cowboys er NFCs stærkeste hold, og derfor er der
grund til at tro, at holdet kan blive det første hold, der deltager i en Super Bowl på sin
egen hjemmebane. Kan holdet undgå skader,
kan Tony Romo og Wade Phillips undgå brølere, og kan Cowboys få momentum med sig
ind i slutspillet, kan alt ske. Og så er Cowboys et seriøst bud på en finaledeltager.
Årets gennembrud
Modstander
@ Washington Redskins
Chicago Bears
@ Houston Texans
Bye
Tennessee Titans
@ Minnesota Vikings
New York Giants
@ Green Bay Packers
@ New York Giants
Detroit Lions
New Orleans Saints
Philadelphia Eagles
Washington Redskins
@ Arizona Cardinals
”OLB Anthony Spencer: På et hold, der vandt
NFC East og returnerer 20 af 22 startere, er
det svært at finde årets gennembrud, men
Spencer er valget på grund af den måde, han
sluttede 2009-sæsonen. Nogle talentspejdere
sagde, at Spencer sidst på sæsonen spillede
lige så godt som nogen outside linebacker
i NFL - bedre end selv DeMarcus Ware ...
I seks af sine sidste otte kampe lavede han
mindst seks tacklinger, mens han i første
halvdel af sæsonen kun havde én kamp med
så mange ... Spencer udnyttede, at angrebene
brugte lang tid på at forberede sig på Ware,
men nu skal angrebene forberede sig på begge
spillere, hvilket bør forbedre Wares sacks og
bringe Spencer på Pro Bowl-radaren.”
Todd Archer, The Dallas Morning News
22
I halvandet år er Denver Broncos’ head coach Josh McDaniels gået sine helt egne veje. Nu handler det om at få
resten af organisationen med, og den bedste vej går gennem sejre på banen. Det ligner et skæbneår for McDaniels.
Den 19. oktober 2009 var mange footballeksperter formentligt klar til at smide sig fladt
på maven og erkende, at de havde taget fejl.
På daværende tidspunkt var Denver Broncos,
- som langt, langt de fleste eksperter havde
dømt til at få en miserabel sæson - ubesejret og 6-0, og alle den nyansatte head coach
Josh McDaniels kontroversielle beslutninger
så ud til at være korrekt truffet. Men da sæsonen var overstået, kunne eksperterne drage et
lettelsens suk over, at de trods alt havde ramt
lidt rigtigt. Denver kollapsede i den sidste
halvdel af sæsonen, tabte otte af de sidste 10
kampe, sluttede 8-8 og uden en slutspilsplads
på kontoen. Og selvom det for Denver-fans
formentligt var skuffende at falde ned fra the
Rockies høje tinder, så kunne de se tilbage på
en godkendt første sæson under McDaniels.
Hvis det første år under McDaniels med
handlen af stjernequarterback Jay Cutler virkede turbulent, så var der noget om snakken.
Men det var intet imod, hvad denne offseason har budt på. McDaniels har sagt farvel til
den defensive koordinator Mike Nolan, har
handlet stjernereceiver Brandon Marshall til
Miami Dolphins, har signet nose tackle Jamal Williams, der er ældre end McDaniels
selv og jo, så lige valgt en quarterback ved
navn Tim Tebow i draftens første runde. En
spiller som nogle eksperter mener aldrig udvikler sig til en NFL-quarterback, men som
McDaniels har gjort til sit personlige projekt
og for evigt vil blive kædet sammen med,
uanset om det går godt ellers skidt.
Så Denver Broncos anno 2010 er ligeså svære at regne ud som McDaniels’ næste træk,
men der er næppe tvivl om, at holdet vil være
topforberedt, når sæsonen går i gang. Den
34-årige cheftræner lever og ånder football,
og når ret skal være ret, så fik McDaniels
masser af produktion ud af sit hold sidste år.
Og mere end mange havde regnet med, selvom offensiven tog et ordentligt dyk og gik
fra at være ligaens næstbedste til det kun 15.
bedste. For forsvaret under Nolan præsterede
helt fantastisk og forbedrede sig fra det fjerde
dårligste til det syvende bedste og lukkede
næsten otte points færre ind pr. kamp (20,8).
Det store spørgsmål er, om den nye defensive
koordinator Don ”Wink” Martindale - der er
forfremmet fra linebackers coach - kan få
forsvaret til at levere på samme høje niveau.
Quarterbacks
McDaniels chokerede mange ved at skille sig
af med den chancebetonede Jay Cutler, men
erstatningen Kyle Orton viste sig som et glimrende fit til systemet og en ganske solid game
manager. Orton completede 62,1 procent af
sine kast og kastede for 3802 yards, begge
dele suverænt bedst i hans fem år lange karriere, og den 6’4 og 225 pund store quarterback kastede i alt 21 touchdowns og kun 12
interceptions. Orton har ikke nogen elitearm
og er ikke særlig mobil, men han er en dygtig leder med en krigers mentalitet, og hans
evne til at undgå fejl er et stort plus. Orton
blev tidligere på sommeren belønnet med en
toårig kontraktforlængelse og går sæsonen i
møde som ubestridt starter, selvom McDaniels i marts handlede sig til Brady Quinn hos
Cleveland Browns. Quinn, et tidligere førsterundevalg, kender McDaniels’ system fra
sin tid under Charlie Weiss hos Notre Dame,
men chancen for, at han får spilletid er ikke
særlig stor. Dertil er han for svingende i sine
præstationer og mangler præcision.
Spilletid bliver der næppe heller meget af til
Tim Tebow. Collegehistoriens formentligt
bedste quarterback er et råt projekt, der kræver masser af skoling og træning, men Tebow
besidder de lederevner og den karisma, der
gør ham til et interessant talent. McDaniels’
tro på, at han kan gøre Tebow til en NFLstarter, er så stor, at mange forventer, at det
atletiske Florida-talent vil være Broncos’
starter, når sæsonen 2011 går i gang.
Running backs
Førsterundevalget Knowshon Moreno skuffede en smule som rookie og nettede kun
3,8 yards pr. carry uden at krydse 100-yard
grænsen én eneste gang. Den 5’11 og 217
pund store running back gik specielt død
sidst på sæsonen, hvor han over de sidste
fire kampe kun snittede 2,6 yard på sine 65
carries, men Moreno kan stå overfor det
store gennembrud i den kommende sæson.
I Denvers mere powerorienterede system vil
Moreno ofte blive hjulpet af en blokerende
fullback, og samtidig vil den tidligere Georgia-profil med et års erfaring have en bedre
forståelse af holdets playbook. Når Broncos
spreder forsvaret ud, er Moreno alsidig nok
til at stille op som slot receiver og til at gribe
bolde fra traditionel udgangsposition. Sidste
år hev running backen 28 bolde ind, og det
tal kan meget vel stige.
31-årige Correll Buckhalter er en solid backup, der nettede 5,4 yards pr. carry sidste sæson, og hans fysiske ligefremme stil passer
godt til, hvad Broncos ønsker at gøre. Både
Moreno og Buckhalter har været plaget af
skader frem mod sæsonstart, og hvis de ikke
kan spille vil backup Lance Ball træde til.
Spencer Larsen vil fokusere på en rolle som
fullback i den kommende sæson.
Receivers
Brandon Marshall er handlet til Miami
Dolphins for to andenrundevalg, og Broncos
skal finde en løsning på, hvordan de erstatter hans 307 receptions for 3710 yards og 23
touchdowns fra de sidste tre sæsoner. Med
tiden håber trænerstaben, at førsterundevalget, wide receiver Demaryius Thomas, kan
trække en stor del af læsset, men Thomas
har igennem længere tid været plaget af en
fodskade. Med sine 6’3 og 229 pund er Thomas ellers en stor mundfuld for de defensive
backs, og hans hurtighed og atletiske evner
gør ham til et meget svært matchup. Thomas
vil kunne strække banen på langs, men læringskurven er ofte stejl for rookie-receivers,
og den tidligere Georgia Tech-profil mangler
meget i forhold til route running.
Vetreranen Jabar Gaffney kender McDaniels’
system ud og ind og vil starte modsat Thomas. Gaffney sluttede stærk i 2009 med 21
receptions for 282 yards i de sidste to kampe,
men hans niveau ligger nærmere en solid andenreceiver. Lille Eddie Royals produktion
tog et ordentligt dyk sidste år, og den 5’10
og 182 pund receiver greb kun 37 bolde for
345 yards uden at nå i end zone. Royal blev
måske brugt for lidt og forkert, for hans force
ligger som slot receiver, og her forventes han
at skulle gøre skade i den kommende sæson. Brandon Lloyd fik to kampe for Broncos sidste år og vender tilbage. Rookie Eric Dekker,
der har været hæmmet af en ”Lisfranc” fodskade, vil se snaps som wideout. Man skal
ikke forvente den store produktion fra holdets tight ends Daniel Graham, Dan Gron-
kowski og Richard Quinn, der dog alle er
alsidige og kan blokere og gribe.
Offensive linje
Den offensive linje skiftede sidste år til et
powersystem, hvilket gav nogle problemer
for en enhed, der i en årrække havde været
vant til at zoneblokere. Det skulle gerne blive
bedre i denne sæson, men skader kan ødelægge den kontinuitet, som er så vigtig for en
sammentømret linje.
På venstre side regnes Ryan Clady for at
være én af de bedste tackles i ligaen. Han er
utrolig atletisk og har 36 ¾ inch lange arme,
og den kombination er svær at hamle op med
for selv de bedste pass rushers. Problemet er,
at Clady blev alvorligt knæskadet i foråret
under en privat basketballkamp, og derfor vil
han ikke være helt på toppen, når sæsonen
starter. Modsat er højre tackle Ryan Harris et
værdifuldt aktiv, og han var hårdt savnet i de
kampe, hvor han var ude på grund af en skade i tåen. Harris er stor, fysisk og med power,
men også han har været hæmmet af skader i
preseaon. Rookie J.D. Walton, valgt i tredje
runde, vil starte på center med erfarne Russ
Hochstein som backup. Han skal dog først
skal blive helt klar ovenpå en større knæoperation. En anden rookie, Zane Beadles, tørner
ud på venstre guard og kan bruges som højre tackle, mens højre guard Chris Kuper er
bundsolid og har forlænget sin kontrakt. Der
er kun meget begrænset erfaring med tackle
D’Anthony Batist, guard Stanley Daniels og
center Eric Olsen som backups.
Defensiv linje
Denver Broncos har betalt aldrende og ofte
skadesplagede Jamal Williams mange millioner af dollars i håb om, at han kan løse deres tilbagevendende problem på nose tackle.
Hvis den 34-årige Williams kan holde sig fit,
er han en glimrende two-down lineman, der
vil opgradere Broncos’ haltende løbeforsvar,
og samtidig kan han aflaste Ronald Fields,
der ikke er et ideelt fit som midtermand. Defensive end Justin Bannan er kommet til fra
Baltimore Ravens og er en solid runstopper
med startererfaring. Den 31-årige lineman er
samtidig alsidig nok til at kunne fungere som
nose tackle, hvis behovet skulle melde sig.
På højre end har Ryan McBean med sine 6’5
og 290 pund en rigtig god størrelse. Han har
holdt veteranen Jarvis Green - signed tidligere i år til alt for store penge - stangen i
training camp, og Green blev cuttet kort før
sæsonstart. LeKevin Smith og Marcus Thomas er andre backups.
Linebackers
Playmaker D.J. Williams er en fantastisk atlet, der flyver rundt og laver masser af spil
fra sin udgangsposition på weak inside linebacker. Den 6’1 og 242 pund hurtige Williams lavede sidste år 122 tacklinger, næst
flest i sin seks år lange karriere, og både hans
3,5 sacks og tre forcerede fumbles var karrierebedst. Denver har sagt farvel til Andra
Davis (Buffalo Bills) og har brugt offseason
på at lege ”Musical chairs” med starterjobbet ved siden af Williams. Det hele er endt
med, at Mario Haggans rykker en tak indad
og overtager tjansen som strong inside linebacker. Haggans er ikke nær så atletisk som
Williams, men han er en bundsolid runstopper, der kan drage meget nytte af en stor, tung
defensiv linje. Wesley Woodyard er en solid
backup i midten, hvor også Joe Mays kan få
spilletid.
Outside linebacker Elvis Dumervil førte ligaen med 17 sacks sidste år, men han kommer
ikke til at forsvare den titel i år. Dumervil har
revet en brystmuskel over og er tabt for sæsonen, og det er et kæmpe tab for Denver.
Presset skal nu i stedet komme fra sidste års
førsterundevalg Robert Ayers, der har lavet
2½ sacks i preseason til trods for begrænset
spilletid. Ayers skuffede sidste år og blev alt
for ofte ”suget” ind i blokeringer, men han
er eksplosiv, når han får frit spil. Der er åben
kamp om starterjobbet modsat Ayers, hvor
Jason Hunter - der sidste år lavede fem sacks
for Detroit Lions - kæmper med det tidligere
Værd at vide
Kampprogram
2009: 8-8, #2 AFC West
Stadion: Invesco Field at Mile High
Underlag: Græs
Website: www.denverbroncos.com
Head coach: Josh McDaniels
Offensiv koordinator: Mike McCoy
Defensiv koordinator: Don Martindale
Topvalg i draften: WR Demaryius Thomas
Dato
10. oktober
17. oktober
24. oktober
31. oktober
7. november
14. november
22. november
28. november
5. december
12. december
19. december
26. december
DE Justin Bannan, DT Jamal Williams, QB
Brady Quinn, LB Akin Ayodele
Vigtigste afgange
WR Brandon Marshall, TE Tony Scheffler,
LB Andra Davis, OC Casey Wiegmann, CB
Alphonso Smith
førsterundebust Jarvis Moss og Baraka Atkins.
Defensive backs
Denvers ”grand old secondary” gjorde det
glimrende i 2009 og tillod kun 58,4 procent
completede kast, hvilket var niende bedst
af alle hold. Alle fire startere, cornerbacks
Champ Bailey og Andre’ Goodman samt
safeties Brian Dawkins og Renaldo Hill, er
31 år eller ældre, og selvom de måske ikke
længere er spillets hurtigste, så har de masser af erfaring og kan lede de yngre kræfter. Andenrundevalget fra 2009, cornerback
Alphonso Smith, som Denver spildte deres
2010-førsterundevalg (#14) på at handle op
for at sikre sig, skuffede enormt som rookie
og blev sendt til Detroit kort inden sæsonstart.
Det giver rookie Perrish Cox, som Broncos
”stjal” i femte runde af draften, chancen for
flere snaps, ligesom Nathan Jones også vil
se intensiveret spilletid. Darcel McBath er
en dygtig cover safety, som trænerstaben har
store forventninger til kan overtage fra aldrende Dawkins, når den tid kommer.
Special teams
Long snapper Lonnie Paxton er en af spillets allerbedste og han leverer bolde til både
kicker Matt Prater - der har et stærkt ben og
er ganske præcis - og punter Britton Colquitt.
Eddie Royal er en giftig returner, der både returnerede et punt og kick off for touchdown
i 2009.
Alt i alt
McDaniels har brug for en succesoplevelse,
hvis ikke hans mange kontroversielle beslutninger skal overhale ham inden om og koste
ham jobbet. Handlen af Marshall, valget af
Tebow, erkendelsen af at Smith var et fejlvalg og fyringen af dyre free agent signings
som blandt andre Jarvis Green, sætter spørgsmålstegn ved McDaniels kompetencer. Denver skal kæmpe med om AFC West for at
tilfredsstille ejer Pat Bowlen, men det sker
næppe med et mandskab, der har mangler for
mange steder.
Årets gennembrud
Modstander
Seattle Seahawks
Indianapolis Colts
@ Tennessee Titans
@ Baltimore Ravens
New York Jets
Oakland Raiders
@ S. Fran. 49ers / London
Bye
Kansas City Chiefs
St. Louis Rams
@ Arizona Cardinals
@ Oakland Raiders
Houston Texans
San Diego Chargers
”WR Jabar Gaffney: Sidste sæson trådte Gaffney i karakter som en legitim angrebstrussel.
Da Eddie Royal var ude i 16. spillerunde, scorede Gaffney to touchdowns, og da Brandon
Marshall og Royal var ude i 17. spillerunde
greb Gaffney for 213 yards - en yard færre
end Broncos-rekorden for receiving yards i en
enkelt kamp.
Marshall er blevet handlet, og hans 100+
grebne bolde skal erstattes på en eller anden
måde. Den bedste kandidat er Gaffney, der
aldrig har leveret høje stats, men han kender
angrebet godt og fik noget selvtillid sidste
sæson.”
Frank Schwab, Colorado Springs Gazette
29
Jim Schwartz fik knebet to sejre ud af Detroit Lions i sin første sæson og efter en massiv oprustning via free
agency og to nye førsterundevalg, håber den sejrssultne organisation nu på flere i 2010.
Det er sjældent, at to sejre over en hel sæson
kan karakteriseres som en forbedring, men
det var faktisk tilfældet med Detroit Lions
anno 2009. Selvom Jim Schwartz’ mandskab
blot trak sig sejrrigt ud af to af 16 opgør, så
var det et par stykker mere end den forfærdelige 2008-sæson, hvor Detroit ramte det
ultimative lavpunkt og ikke vandt en eneste
kamp.
Når man samtidig tager i betragtning, at Lions i store dele af sæsonen startede rookie
quarterback Matthew Stafford, så var det
egentlig meget godt gået af Schwartz, hvis
hold dog fortsat har ufattelig meget arbejde
foran sig, før det er helt ude af det forfærdelige morads.
Glædeligvis, fristes man til at sige, er der
nu ikke længere nogen spillere i truppen fra
den triste Matt Millen-æra, og måske er det
netop dét, som Lions skal fokusere på. Efter
sølle 31 sejre i de seneste 144 kampe (siden
2000) kan Detroit for alvor tale om at have
indledt et nyt kapitel, og fremtiden ser egentlig ganske lys ud med flere unge talenter. Nu
skal det næste skridt tages, og det er bydende
nødvendigt, at det sker i år med en markant
forbedring.
Trænerstaben er intakt på begge koordinatorpositioner, hvor Scott Linehan og Gunther
Cunningham returnerer, selvom ingen af de
to kan prale af et godt stykke arbejde sidste
år. Linehans angreb scorede færre points
(16,4) end i 2008 (16,8), og Cunninghams
forsvar rangerede som ligaens dårligste og
tillod 30,9 points pr. kamp.
Begge kan dog glæde sig over masser af nye
free agent-tilføjelser i form af blandt andre
wide receiver Nate Burleson, tight end Tony
Scheffler, guard Rob Sims samt defensive
end Kyle Vanden Bosch, defensive tackle
Corey Williams og cornerback Chris Houston. Og så skal man ikke glemme de to førsterundevalg, defensive tackle Ndamukong
Suh og running back Jahvid Best. Begge
koordinatorer har derfor en bredere trup at
arbejde med i denne sæson.
Quarterbacks
Matthew Stafford gjorde det solidt som roo-
kie til trods for, at han missede seks kampe
på grund af skader. Lions’ topvalg viste både
lederegenskaber og krigers mentalitet blandt
andet i den mindeværdige kamp mod Cleveland Browns, hvor Stafford kastede det afgørende touchdown få øjeblikke efter at have
revet skulderen ud af led. Den 6’3 og 232
pund store quarterback kastede i alt for 2267
yards, 13 touchdowns og 20 interceptions og
gav flere gange prøver på sin ekstremt stærke
arm, men nu skal han bevise, at han er mere
end det og tage det næste skridt. Det gøres
ved at lave færre fejl og complete flere end de
kun 53,3 procent det blev til i 2009. Staffords
job er ikke truet af hverken veteranen Shaun
Hill eller Drew Stanton, men førstnævnte har
erfaring som starter og kan træde til, hvis det
kræves.
Running backs
Lions har store forventninger til rookie running back Jahvid Best, som holdet handlede
sig tilbage i første runde for at vælge. Den
5’10 og 195 pund store Best er en lynhurtig, alsidig type med en playmakergen som
ganske få, og den tidligere California Golden
Bear har imponeret trænerstaben med sin
evne til at absorbere og forstå alt, hvad Lions
har smidt mod ham. Best er dødsensfarlig i
de åbne områder og kan tage bolden til end
zone fra alle steder på banen, og Lions vil
bruge ham både som traditionel running back
og som receiver.
Kevin Smith rev korsbåndet over sidste år
og sluttede på injured reserve, hvilket var
en trist udgang på en skuffende anden sæson. Det store, fysiske Smith nettede kun 3,4
yards pr. carry over 13 kampe, og det var et
pænt drop i forhold til hans produktion som
rookie. Med sine 6’1 og 211 er Smith en helt
anden type end Best, men de to burde give
Lions et slagkraftigt løbeangreb. Maurice
Morris er backup, mens Jerome Felton er
fullback.
Receivers
I Calvin Johnson har Detroit en af ligaens
bedste unge wide receivers og en spiller, der
egenhændigt kan dominere og afgøre kampe.
Den atletiske ”Megatron” har stensikre hænder og suveræn hurtighed, men 2007-draftens andenvalgte spiller havde problemer
sidste år, hvor det kun blev til 67 receptions
for 984 yards og fem touchdowns. Det var
et markant fald i forhold til 2008-sæsonen,
men med til historien hører, at Johnson var
plaget af skader, og i store dele af sæsonen
arbejdede med en rookie quarterback og var
modstandernes fokuspunkt.
Derfor har det været en prioritet at finde en
spiller, der kan tage presset af Johnson, og
med signingen af Nate Burleson har Lions
fundet deres mand. Burleson er kommet til
fra Seattle, hvor han sidste år hev 63 bolde
ind for 812 yards og tre touchdowns, og den 6’0 og 198 pund store receiver er en solid
route runner, der med sin fysik kan vriste
sig fri af tæt opdækning ved line of scrimmage. Bryant Johnson skuffede enormt i sit
første år hos Detroit, hvor han kun greb 36
bolde for 426 yards. Johnson vil formentligt
komme til at spille en endnu mindre rolle i år,
fordi Lions ofte vil bruge formationer med
to tight ends og kun to receivers. Derfor har
Detroit også kun fem receivers med Dennis
Northcutt og Derrick Williams som de to sidste.
Tight end Brandon Pettigrew rev korsbåndet
over sidste år og fik spoleret dele af sin rookiesæson, men det tidligere førsterundevalg
fik alligevel givet flere prøver på sit store
talent. Pettigrew, der greb 31 bolde for 352
yards, vil i år blive brugt mere som inlineblocker, mens den atletiske tilføjelse Tony
Scheffler skal gribe bolde ned ad banen.
Offensiv linje
Den offensive linje var endnu en gang hullet som en si og tillod quarterback Stafford
at blive ramt alt, alt for mange gange. Linjen
opgav 43 sacks, og heraf stod venstre tackle
og Staffords primære bodyguard Jeff Backus
for de 9,5. Backus har startet 144 kampe i
træk og har masser af erfaring, men i en alder
af snart 33 år bliver hans manglende evne til
at følge med de hurtigere defensive linemen
udstillet. Rob Sims, der er kommet til fra Seattle Seahawks, vil starte på venstre guard,
hvor han med sin fysiske spillestil passer
godt til systemet. I midten er center Dominic Raiola fortsat linjens vigtigste aktiv og
bidrager med både intelligens og erfaring. Stephen Peterman gjorde det glimrende i den
første del af sæsonen på højre guard, inden
han blev alvorligt skadet og missede de sidste syv kampe. Han er en dygtig run blocker
med masser af power i benene til at flytte sine
direkte modstander. Gosder Cherilus, et tidligere førsterundevalg der ikke har levet op
til sit potentiale, blev bænket sidste år men har med sine 6’7 og 318 pund fremragende
størrelse til at starte på højre tackle. Corey
Hilliard kan bruges som backup på begge
tackle-positioner, mens rookie Jason Fox er
et råt, atletitsk talent.
Defensiv linje
Schwartz har opgraderet den defensive linje
med signings af defensive end Kyle Vanden
Bosch og defensive tackle Corey Williams
samt valget af defensive tackle Ndamukong
Suh i dette års draft. Dermed kan Schwartz
mønstre en markant bedre linje, end Lions
har haft de sidste mange år, og det bliver interessant at se, hvad Schwartz kan få ud af sine
tilføjelser. Schwartz kender Vanden Bosch
fra tiden hos Tennessee Titans, og cheftræneren ved, at han altid kan regne med en 200
procent indsats fra den højenergiske lineman.
Vanden Bosch vil starte på højre defensive
end, og det betyder, at Cliff Avril vil få chancen på venstre defensive end. Lions håber,
at den lynhurtige Avril, der sidste år lavede
5,5 sacks og forcerede tre fumbles som rotationsspiller, kan håndtere alle tre downs, men
det kræver, at han forbedrer sig mod løbet.
Turk McBride, Willie Young og det tidligere
Seattle Seahawks-førsterundevalg, Lawrence Jackson, er backups på defensive end.
Detroit forbedrede deres løbeforsvar fra elendige 5,1 yards pr. carry (2008) til 4,4 yards
pr. carry (2009), og en stor del af forklaringen var den 330 pund store defensive tackle
Sammie Lee Hill. Hill startede 12 kampe,
men han vil i denne sæson fungere som backup og kan udvikle sig bag Williams og Suh.
Efter et par skuffende sæsoner i Cleveland
Browns’ 3-4 system er Williams nu tilbage i
et system, der passer ham langt bedre. Sidst
Williams spillede i en ”40”-front (hos Green
Bay Packers) lavede han 14 sacks på to sæsoner, og den 6’4 og 320 pund atletiske tackle
vil primært blive brugt som 3-tech med fokus
på at bryde gennem den offensive linje.
Der er enorme forventninger til Suh, der var
altdominerende som senior i college. Suh
har gjort det fremragende ved forsommerens
træninger, og Lions har planer om at flytte
ham rundt på linjen for at forvirre modstandernes angreb. Den 6’4 og 300 pund muskuløse lineman er enormt stærk, bevæger sig
hurtigt langs med linjen og kan bryde dobbelte blokeringer, men Suh vil næppe lave
mange store spil bag line of scrimmage men
i stedet fokusere på at stoppe løbet.
Linebackers
Det tidligere førsterundevalg Ernie Sims er
blevet handlet til Philadelphia, og i stedet vil
det tidligere syvenderundevalg, Zack Follett,
starte på højre outside linebacker. Follet, der
startede 12 kampe som rookie, er en fanfavorit på grund af sine hårde special teams-hits,
men han har imponeret så meget i opdækning, at han nu også er i spil som nickel linebacker. Erfarne strong side linebacker Julian
Peterson var en solid run stopper i sit første
år for Lions, hvor han dog skuffede som pass
rusher og kun lavede fem sacks. Lions havde
tænkt sig at bruge den 32-årige profil på flere
blitzes i denne sæson, men de planer er skrottet, og i stedet vil Peterson fokusere på opdækning. Ny starter som middle linebacker
er den 6’3 og 228 pund store DeAndre Levy,
der har et godt instinkt og elsker kontakt. Han
har mangler i opdækning og tager ofte chancer, men han har masser af udviklingspotientale og kan meget vel starte de næste mange
år. Rocky Boiman er backup til Levy, der er
tvivlsom til sæsonpremieren på grund af en
lyskeskade. Landon Johnson, kommet til fra
Carolina Panthers, er en alsidig backup, der
kan bruges på alle tre linebackerpositioner.
Defensive backs
For andet år i træk vil der være stor udskfitning i den bageste kæde, hvor free safety
Værd at vide
Kampprogram
2009: 2-14, #4 NFC North
Stadion: Ford Field
Underlag: FieldTurf
Website: www.detroitlions.com
Head coach: Jim Schwartz
Offensiv koordinator: Scott Linehan
Defensiv koordinator: Gunther Cunningham
Topvalg i draften: DT Ndamukong Suh
Dato
10. oktober
17. oktober
24. oktober
31. oktober
7. november
14. november
21. november
25. november
5. december
12. december
19. december
26. december
WR Nate Burleson, TE Tony Scheffler, OG
Rob Sims, DT Corey Williams, DE Kyle Vanden Bosch, CB Chris Houston, CB Jonathan
Wade, CB Alphonso Smith
Vigtigste afgange
DE Dewayne White, ILB Larry Foote
Louis Delmas er den eneste tilbageværende
starter fra sidste år. Delmas, der meget vel
kan være en superstjerne i svøb, spillede
fremragende som rookie men var et af de få
lyspunkter i en secondary, der for andet år i
træk tillod flere end 68 procent completede
kast samt en quarterback rating på hele 107
points. Delmas er en næsten komplet safety, der både er dygtig mod løb og kast og
som også kan bruges på blitzes. Lions har
fortsat et kæmpe hul på strong safety, hvor
C.C. Brown skal kæmpe med den undraftede rookie Randy Phillips om starterjobbet.
Amari Spievey og John Wendling er backups. Uanset hvilken tandem der starter på
cornerback, vil den næppe skræmme nogen.
Nyerhvervelsen cornerback Chris Houston
har en stor fan i Cunningham, der som defensiv koordinator for Kansas City Chiefs
tilbage i 2007 uden held lobbyede for, at holdet skulle vælge ham i første runde. Houston
er en lidt mindre cover corner med et godt
vinderinstinkt, men han vil få problemer med
de større fysiske receivers. Jonathan Wade
har imponeret i offseason og har været den
mest stabile cornerback i truppen. Wade er
blæsende hurtig (4,36 sek.) men skuffede i
fire år hos St. Louis Rams. Det skuffende
2009-andenrundevalg, cornerback Alphonso
Smith, er kommet til fra Denver Broncos i
en handel.
Special teams
Den 40-årige kicker Jason Hanson havde
ikke sit bedste år i 2009 men er ikke i fare
for at miste sit job. Punter Nick Harris havde
heller ikke et superår, men begge forventes
at hæve niveauet. Aaron Brown vil returnere
kickoffs mens punt return-jobbet er i spil.
Alt i alt
Der er grund til optimisme hos Detroit, der
bør kunne forbedre 2009-resultatet markant.
De kommer næppe til at kæmpe med om
NFC North, men hvis Schwartz og Co. kan
hive en fem-seks sejre ud af deres relativt
unge mandskab, så vil sæsonen være mere
end godkendt.
Årets gennembrud
Modstander
@ Chicago Bears
Philadelphia Eagles
@ Minnesota Vikings
@ Green Bay Packers
St. Louis Rams
@ New York Giants
Bye
Washington Redskins
New York Jets
@ Buffalo Bills
@ Dallas Cowboys
Chicago Bears
Green Bay Packers
@ Miami Dolphins
Minnesota Vikings
”MLB DeAndre Levy: Levy, et tredjerundevalg fra 2009, startede otte kampe som outside
linebacker som rookie. I år skal han styre
forsvaret som middle linebacker.
I sidste sæson var Levy nødt til at lære at
spille alle tre linebacker-positioner, og han har
sagt, at den erfaring, er en af nøglerne til at
klargøre ham til de nye ansvarsområder. Hans
85 tacklinger var tredjeflest på holdet i 2009.
Med en komplet ny defensiv linje foran sig, så
skulle Levy få flere muligheder for at lave spil
i denne sæson, specielt når han er så hurtig.”
Tim Twentyman, The Detroit News
02
I sit andet år som starter førte quarterback Aaron Rodgers de grønne ”Cheeseheads” til slutspillet, og nu håber
Green Bay Packers på, at det bliver til mere end blot en enkelt kamp i det forjættede land.
Der var rigtig meget at glæde sig over for
Green Bay Packers i 2009, der med 11 sejre sluttede som nummer to i NFC North og
avancerede til slutspillet. Det var en markant
forbedring i forhold til de seks sejre i 2008,
og det bedste af det hele var næsten, at quarterback Aaron Rodgers med en supersæson
og en Pro Bowl-billet beviste, at Packers kan
regne med ham som starter de næste mange,
mange år. At Packers’ flotte regulære sæson
fik en brat stopper med et smerteligt nederlag
på 45-51 til Arizona Cardinals kunne ikke
slette indtrykket af, at Green Bay er på den
helt rigtige kurs. Truppen er ung, i 2009 ligaens yngste for fjerde år i træk, og spillerne
er i overvejende grad kommet til via draften.
Det er derfor spillere, som i det store hele
passer til Packers’ system og filosofi, og derfor har head coach Mike McCarthy også i år
en god mulighed for at levere et resultat, der
som et minimum kan måle sig med slutspilspladsen fra sidste år.
der i sit andet år som starter beviste, at han
har evnerne til at blive en af ligaens helt store
profiler og en franchise quarterback. Rodgers kastede for 4434 yards og 30 touchdowns, løb for 316 yards og fem touchdowns
og completede imponerende 64,7 procent af
sine kast. Samtidig var Rodgers, til trods for
at han ofte var under hårdt pres, dygtig til at
ungå fejl, og den 26-årige quarterback blev
således kun intercepted syv gange på 541
kast. Nu håber Packers’ trænerstab, at Rodgers kan tage endnu et skridt op ad læringsstigen, og derfor vil de i år give den intelligente quarterback mere ansvar ved line of
scrimmage. Med sine 6’2 og 220 pund har
den hårdføre Rodgers glimrende størrelse,
og han har både mobilitet og en stærk arm
til at kaste alle ruter. Syvenderundevalget fra
2008, Matt Flynn, har fortsat et solidt greb
om jobbet som backup. Flynn har ikke den
stærkeste arm, men han er præcis på de korte- og mellemlange ruter.
Packers’ angreb var historisk godt i 2009
og leverede som det første hold i ligaens historie en quarterback (Aaron Rodgers), der
kastede for flere end 4000 yard, en running
back (Ryan Grant), der løb for flere end 1200
yards og to wide receivers (Greg Jennings
og Donald Driver), der hver greb for flere
end 1000 yards. Samtidig scorede Packers
franchisebedste 461 points, og offensiven
endte som NFL’s bedste. Fordi koordinator
Joe Philbins angreb har så mange strenge at
spille på og søger de mest fordelagtige matchups, vil forsvarene også i år få svært ved at
stoppe Packers’ angreb.
Running backs
Ryan Grant er en uvurderlig del af Packers’
angreb til trods for, at han ikke får nær så meget opmærksomhed. Grant deltog sidste år
for første gang i en hel training camp i sin tid
hos Packers, og det gav bonus for den 6’1 og
226 pund store back. Grant løb i alt for 1253
yards, men vigtigere var det, at hans gennemsnitlige antal yards pr. carry steg fra 3,9 til
4,4. Grant scorede 11 gange langs jorden, og
Packers kunnes specielt være glade for deres playmaker i december måned, hvor han
snittede 5,0 yards pr. carry over fire kampe
og scorede fem gange. Den hårdføre Grant er
en ligefrem back, der passer godt til Packers’
zonesystem, og han bliver normalt bedre og
bedre, jo større arbejdsbyrde han får. Sidste
år nettede Grant således 7,0 yards pr. carry i
de kampe, hvor han løb bolden flere end 21
gange. Packers kan derfor med sindsro give
Grant bolden igen og igen også velvidende,
at han kun fumblede én gang på 282 carries
i 2009.
Dom Capers tryllede og leverede mirakler i sit første år som defensiv koordinator.
Selvom Capers ikke havde ideelt personel til
sit 3-4 system, så formåede han at løfte forsvaret, der endte som ligaens næst bedste og
kun tillod 18,6 points pr. kamp - næsten fem
points færre end i 2008. Forsvaret gik sukkerkoldt i slutspillet mod Cardinals, og med
samme personel til rådighed skal Capers nu
bevise, at hans aggressive one-gap system
ikke overpræsterede i sidste års regulære sæson.
Quarterbacks
McCarthy har stor tiltro til Aaron Rodgers,
Der er ikke meget dybde bag Grant, hvor
2007-andenrundevalget Brandon Jackson
er eneste backup. Han er en dygtig receiver og er blevet bedre til at opsamle blitzes,
men han er ikke nogen særlig erfaren runner.
Packers har beholdt tre fullbacks i truppen i
form af John Kuhn, der kan skaffe de tunge
yards, Korey Hall, der er en udmærket receiver samt rookie Quinn Johnson der er udpræget lead blocker.
Receivers
De sidste år har Packers haft en misundelsesværdig receivergruppe, men enheden synes ikke nær så stærk som tidligere. Først og
fremmest blev den 35-årige veteran Donald
Driver opereret i knæet tidligere på året, og
han er endnu ikke helt oppe i gear. Samtidig
er Drivers niveau faldende, og selvom han for
sjette år i træk greb for flere end 1000 yards
(1061 yards og seks touchdowns), så havde
han ikke nogen særlig god sæson i 2009.
Greg Jennings leverede for andet år i træk en
solid sæson og greb 68 bolde for 1113 yards
og fire touchdowns. Jennings løber fremragende ruter og er trods sine 5’11 og 198 pund
virkelig hårdfør og kan gribe i tung trafik ind
over midten. Han har stensikre hænder, illustreret ved, at han kun tabte 4,69 procent af
de bolde, der blev kastet hans vej. Samtidig
er Jennings dygtig til at skaffe yards og snittede 6,53 yards med bolden i hænderne, hvilket var karriere bedst. De sidste tre sæsoner
har Jennings leveret 21 spil for 40+ yards,
flest af alle i ligaen. James Jones og Jordy
Nelson kommer til at kæmpe om jobbet som
tredjevalg, og begge har haft et rigtig godt
forår. Nelson har sikre hænder, mens Jones er
bedre ind over midten trods sine mindre gode
ruter. Brett Swain blev knæskadet midtvejs
gennem sidste sæson men er fortsat femtevalg. Tight end Jermichael Finley kan meget
vel få sit helt store gennembrud i sin anden
sæson. Finley er utrolig atletisk og snittede
12,3 yards pr. catch for samlet 676 yards og
fem touchdowns, og med sine 6’5 og 247
pund er han et meget kedeligt matchup for
defensive backs og linebackers. Finley kom
for sent til flere holdmøder sidste år og skal
stramme op på sin disciplin, men hvis det
sker, så kan han blive et af årets helt store
oplevelser. 29-årige Donald Lee er på vej ind
i sit sjette år som Packer men må tage til takke med en rolle som backup til Finley. Tom
Crabtree er en fremragenede blocker.
Offensiv linje
Packers’ offensive linje kan næsten kun forbedre sig efter at have tilladt ligaværste 51
sacks i 2009. McCarthy og co. forsøgte ellers
at lave et mindre generationsskift men måtte
halvvejs gennem sæsonen hente tackle Mark
Tauscher tilbage i folden. På det tidspunkt så
det sort ud på højre tackle, hvor Allen Barbre (på injured reserve) slet ikke kunne få det til
at fungere og allerede i første halvleg af sæsonpremieren tillod to sacks og fem hits på
Rodgers. Siden blev det ikke meget bedre,
og Tauscher trådte direkte ind og opgraderede linjen i betragtelig grad. Derfor vil den
33-årige veteran - der fortsat er ganske mobil
- endnu en gang starte og for 11. år i træk.
34-årige Chad Clifton tager endnu en tørn på
venstre tackle, mens førsterundevalget Bryan
Bulaga må sande, at der er lidt længere til
spilletid end først antaget. Bulaga kommer til
at fungere som backup for Daryn Colledge
på venstre guard. I midten har center Scott
Wells masser af erfaring og er en dygtig run
blocker. Sidste år mistede han ellers jobbet
som starter til Jason Spitz i training camp
men vandt det siden tilbage, og med Wells
ved roret er Packers godt besat i midten. Ved
hans side skal Josh Sitton forsøge at følge op
på en god 2009-sæson, hvor han startede alle
kampe på højre guard. Sitton er en alsidig,
fysisk type, der sjældent laver fejl. Spitz, der
har masser af startererfaring, er en af mange
backups.
Defensiv linje
Den defensive linje havde svært ved at lægge
pres på modstandernes quarterbacks men var
til gengæld fantastisk til at lukke ned for running backs. Linjen var en væsentlig årsag til,
at Packers for første gang i holdets historie
havde ligaens bedste løbeforsvar og kun tillod 83,3 yards rushing pr. kamp og 3,6 yards
pr. carry. Linjen får et lidt andet udseende i år,
fordi startende defensive end Johnny Jolly er
suspenderet på ubestemt tid af NFL. Derfor
vil den 330 pund store, tunge Ryan Pickett der sidste år startede som nose tackle - flytte
en tak ud og overtage Jollys plads på defensive end. Pickett er en dygtig runstopper, men
er ikke nær så dygtig til at slippe igennem
den offensive linje. Andenårsspilleren B.J.
Raji overtag startertjansen som nose tackle,
og han blive en god mundfuld for de centere,
han kommer til at stå overfor. Raji vejer på
den gode side af de 330 pund, er bomstærk
og er samtidig utrolig atletisk og kan derfor
bidrage på alle tre downs. På højre side af
linjen er defensive ends Cullen Jenkins en
hurtig type, der kan skabe kaos bag line of
scrimmage, og som lavede fem sacks sidste
år. Packers draftede Mike Neal i anden runde,
og han er en fremtidens mand. Førsterundevalget fra 2007, Justin Harrell, har fortsat en
plads i truppen trods en skuffende karriere.
et højt, højt niveau til trods for, at han er blevet 34 år. Woodson lavede ni interceptions og
returnerede tre for touchdown, og han blev
fortjent kåret til AP NFL Defensive Player
of the Year. Woodson er en intelligent spiller, der kan lukke modstandernes bedste receivers ned, og Packers har brug for endnu
en stor sæson fra veteranen. Travon Williams
vil indlede sæsonen som starter i stedet for
35-årige Al Harris, der fortsat ikke er klar
ovenpå en alvorlig knæskade og begynder
sæsonen på PUP-listen. Williams har udviklet sig godt gennem årene, men han har ikke
Harris’ klasse og var tidligere nickelback.
Linebackers
Selvom han de sidste to år har lavet ni inPackers ramte jackpot med valget af outside terceptions, så mangler han stabilitet og har
linebacker Clay Matthews i første runde af det svært overfor de større fysiske receivers. draften 2009. Matthews leverede et brag af Undrafted rookie Sam Shields er en træneren rookiesæson og lavede 10 sacks, og den favorit og allerede primær nickel back, men
arbejdsivrige linebacker har et hurtigt første nogle vil hævde, det siger mere om kvaliteskridt og er samtidig en dygtig run stopper. ten hos backups Brandon Underwood, Jarrett
Når Packers går i nickelformationer (4-2-5) Bush og Patrick Lee, end om Shields niveau.
vil Matthews ofte være at finde på line of Free Nick Collins blev for andet år i træk
scrimmage med hånden i jorden. Brad Jones valgt til Pro Bowl og er en dygtig centerfielstartede otte kampe som rookie, efter Aaron der med stor rækkevidde. Han har lavet 13
Kampmann rev korsbåndet over. Jones gjor- interceptions de sidste to sæsoner og fik en
de det glimrende og lavede blandt andet fire treårig kontraktforlængelse i foråret. Strong
sacks, og med Kampman nu hos Jacksonville Atari Bigby, der også starter på PUP-listen ,
skal Jones kæmpe med Brady Poppinga om er en udmærket runstopper og rammer hårdt.
snaps på venstre outside linebacker. MACK- Rookie Morgan Burnett vil starte indtil da.
linebacker Nick Barnett er igen styrmand i med Charlie Peprah som backup. Derrick
midten. Barnett døjer stadig med lidt efterve- Martin vil fortsat gøre mest gavn på special
er fra en korsbåndsskade i 2008 og fik foreta- teams.
get et mindre operativt indgreb i januar, men
han vil være helt klar til sæsonstart. Barnett Special teams
er atletisk og hurtig og danner en stærk duo Tim Masthay har et stærkt ben og har vunmed BUCK-linebacker A.J. Hawk. Hawk det jobbet som punter, mens Mason Crosby
gjorde det udmærket sidste år, men han har forsat har et solidt greb om kickertjansen,
ikke levet op til prædikatet som højt førster- selvom han missede for meget i 2009. Jordy
undevalg, og med en garanteret grundløn på Nelson er Packers’ bedste returner.
10 millioner dollars, hvis han er i truppen,
når sæsonen 2011 går igang, kan dette meget Alt i alt
vel være ”throwback”-linebackerens sidste Packers har et suverænt angreb, der kan
år hos Packers. Brandon Chillar er endnu en trække et stort læs, hvis den offensive linje
gang backup i midten.
kan passe på Rodgers. Hvis forsvaret, med de
spørgsmålstegn der nu engang er, kan præDefensive backs
stere som sidste år, så kan Super Bowl meget
Charles Woodson fortsætter med at spille på vel vente.
Værd at vide
Kampprogram
2009: 11-5, # 2 i NFC North
Stadion: Lambeau Field
Underlag: DD GrassMaster (naturligt græs)
Website: www.packers.com
Head coach: Mike McCarthy
Offensiv koordinator: Joe Philbin
Defensiv koordinator: Dom Capers
Topvalg i draften: OT Bryan Bulaga
Dato
10. oktober
17. oktober
24. oktober
31. oktober
7. november
14. november
21. november
28. november
5. december
12. december
19. december
26. december
Ingen
Vigtigste afgange
OLB Aaron Kampmann, DE Mike Montgomery, P Jeremy Kapinos, FS Matt Giordano,
CB Will Blackmon
Årets gennembrud
Modstander
Buffalo Bills
@ Chicago Bears
Detroit Lions
Miami Dolphins
Minnesota Vikings
@ New York Jets
Dallas Cowboys
Bye
@ Minnesota Vikings
@ Atlanta Falcons
San Francisco 49ers
@ Detroit Lions
New York Giants
Chicago Bears
TE Jermichael Finley: ”Finley fik i anden
halvdel af sidste sæson noget af et gennembrud, da han i de sidste syv kampe greb 38
bolde for 416 yards og fire touchdowns. Nu er
han på vej ind i sin tredje NFL-sæson, og det
ser ud til, at han de næste par år vil blomstre som playmaker og en mulig elite-tight
end. Packers har i Greg Jennings allerede én
receiver, som forsvarene skal holde øje med,
og med Finleys kombination af størrelse,
atletiske evner og gode hænder, vil han være
et andet mål ned af banen, som forsvarene
skal holde ekstra øje med. Hvis han kan holde
sig skadesfri, vil han ikke kun levere gode tal,
men hans tilstedeværelse vil også gøre spillerne omkring ham mere produktive.”
Pete Dougherty, The Green Bay Press-Gazette
13
En plads i slutspillet er stadig målet for Houston Texans. Men holdet synes stadig at være en tand efter rivalerne
fra Colts i AFC South.
I 2009 tog Texans endnu et skridt i den rigtige retning. Og igen var det ikke langt nok.
Holdet kom tættere end nogensinde i holdets otteårige historie på en plads i slutspillet, men Jets’ sejr over Bengals i 17. spillerunde betød, at Texans-spillerne igen måtte
se på foran tv-skærmen, da NFL indledte
”knockout”-delen på vej mod Super Bowl.
Fire runder før afslutningen på den regulære
sæson havde Texans ellers kun vundet fem
kampe, men fire sejre i sidste ende bragte
Houstons tilbage – og den første sæson med
flere sejre end nederlag med sig.
Med det mål i bogen skal Gary Kubiaks tropper nu nå i slutspillet. Alt andet vil være en
stor skuffelse.
- I forhold til, hvordan vi håndterede at være
”5-7” og kæmpede os tilbage på ”9-7”, vil
alt andet end slutspillet være en skuffelse. Vi
skal finde en måde at komme i slutspillet på,
siger quarterback Matt Schaub.
Det positive er, at Houston i Schaub og ”AllWorld”-receiver Andre Johnson har NFLs
mest potente kasteduo, at spillernes selvtillid er vokset, og at forsvaret er ungt og stadig bedre. Det negative er, at Houston stadig
ikke har fundet en måde at klare mosten i
AFC South.
Sidste år tabte Texans fem af otte divisionsopgør – igen tabte holdet begge kampe mod
Colts – og så længe texanerne ikke kan slå
divisionsrivalerne, vil en slutspilsplads ikke
være indenfor rækkevidde. Colts er fortsat
divisionens bedste mandskab, og selvom
Houston igennem flere år har syntes stærkere
og stærkere, nytter det ingenting, når det stadig er Peyton Manning og Co., som sidder
på magten.
Houston kan dog glæde sig over, at de andre
rivaler – Titans og Jaguars – begge virker til
at være en tand efter Texans, og derfor bliver
2010 måske udelukkende en duel mellem Indianapolis og Houston.
Quarterbacks
I 2009 var Matt Schaub for første gang i kar-
rieren helt skadesfri, startede alle 16 kampe,
og resultatet var en sæson med NFL-høje
4770 passing yards og en billet til Pro Bowl.
Han havde samtidig en passer rating på flotte
98,6 point.
29-årige Schaub har en stærk arm, kaster
mere præcist end de fleste og er blevet en
bedre leder og mere respekteret af holdkammeraterne, fordi han mestrer Kubiaks system så godt. Intet andet hold i NFL er for
eksempel bedre til at køre ”bootlegs” på
”play fakes” som Schaub og Houston. Den
fyrede Arizona-quarterback Matt Leinart har
skrevet en etårig aftale med Houston og skal
kæmpe med Dan Orlovsky om jobbet som
primær reserve.
Running backs
Steve Slaton var en skuffelse i sit andet NFLår oven på en ellers overraskende flot rookiesæson.
Slaton fumblede syv gange på bare 11 kampe, virkede ikke til at kunne håndtere en byrde som en arbejdshest og måtte til sidst se
sin sæson slutte på grund af en nakkeskade.
Det står nu klart, at Texans gerne ser, at en
anden spiller kan tage et større arbejdspres,
så Slaton i højere grad kan fungere som en
”chance of pace”-back, som han med 5’9,
215-pund spinkle krop og rappe fodskifte er
bedre beregnet til.
Rookie Ben Tate fra Auburn, som Texans
valgte i anden runde, var udset til at få mange
snaps, men han rev korsbåndet over i en træningskamp i august. Det betyder, at Arian Foster kan begge få en mere prominent rolle og
måske endda starte. Foster er let på fødderne,
og han sluttede 2009-sæsonen af ved at løbe
for i alt 216 yards i de sidste to kampe. Head
coach Gary Kubiak har i denne sommer rost
Fosters arbejdsmoral til skyerne. Også nyankomne Derrick Ward (ex-Buccaneers) vil få
carries i Texans’ backfield. Fullback Vonta
Leach er nådesløs som ”lead blocker”.
Receivers
Andre Johnson er ikke bare NFLs bedste
wide receiver, han er også én af de allerbedste spillere i hele ligaen. Som menneske gør
han ellers ikke meget væsen af sig. Han er
stille og uden de store armbevægelser, men
på banen er han er enormt mål (6’3, 228),
der med sin nærmest unikke kombination af
størrelse, muskler og hurtighed er umulig at
dække én-mod-én. Han kan både gribe bolde
tværs over banen og sprinte dybt og gribe
bomben, og så gør han holdkammeraterne
bedre, fordi han trækker modstandere til sig.
Alene i 2009 kastede Schaub bolden NFLhøje 171 gange i retning af Johnson, der greb
101 af kastene (og tabte kun syv af boldene)
for 1569 yards (for andet år i træk flest receiving yards i NFL) og ni touchowns.
Kevin Walter er den spiller, der nyder bedst
af Johnsons tilstedeværelse, fordi han får
masser af plads at boltre sig på. Den store
wideout (6’3, 215) har nogle sikre hænder
og griber det meste indenfor en kort og mellemlang radius, hvor han typisk skal levere
varen. Den festglade Jacoby Jones er endnu
ikke slået til, og selvom han er en hurtig
herre, når han ikke langt, hvis han ikke bliver moden. David Anderson er en possession
receiver.
Owen Daniels vender tilbage, efter at han
skadede sit knæ i november, og han kan –
når han er fit – være én af NFLs hurtigere
tight ends og i øvrigt mest stabile: Han har
de sidste 24 kampe grebet sammenlagt 110
bolde. Men to korsbåndsskader i samme knæ
sætter alvorlige spørgsmålstegn ved hans
holdbarhed. Joel Dreessen er reserve, mens
James Casey, der var rookie i 2009, er et udviklingsprojekt.
Offensiv linje
Texans’ angrebslinje er solid, men ikke prangende og grundstenen skal være venstre
tackle og ex-førsterundevalg Duane Brown.
Den yderst mobile, smidige offensive tackle,
der passer perfekt til zoneblokeringssystemet, er blevet mere poleret, men han tillod
dog 7,5 sacks i 2009 og blev kaldt for seks
false starts og har sine problemer i kasteopdækning. Brown har startet 32 af 32 mulige
kampe i karrieren og bør kun blive bedre.
Højre tackle Eric Winston er p.t. en bedre
linjemand end Brown. Hans korte arme (32
1/4 inches) har altid hæmmet ham, men han
har alligevel gjort det godt i NFL. Winston er
bedre i kasteopdækning end som run blocker.
Chris Myers er ikke nogen dominerende
center, men han passer som de to andre også
godt til systemet, mens Kasey Studdard startede 14 kampe som venstre guard, efter at
Chester Pitts blev skadet. Studdard gjorde et
så hæderligt stykke arbejde, at han formentligt starter igen i 2010. Antoine Caldwell, en
konverteret, hårdtarbejdende center, og Mike
Brisiel, som missede 11 kampe i 2009 på
grund af en fodskade, duellerer om pladsen
som højre guard. Wade Smith er topreserven.
Defensiv linje
Mario Williams er en ”All-Pro”-defensive
end, som modstandere ved kan dominere
kampe, hvis han får lov til det. I 2009 var
han plaget af en skulderskade, men formåede
alligevel at lave ni sacks og typisk trække to
blokeringer til sig. Williams er en freak af en
atlet med en gigantisk rækkevidde, et kvikt
antrit og en superstærk overkrop, og han hører til i eliteklassen blandt NFLs bedste forsvarsspillere.
Den anden starter på kanten, Antonio Smith,
er en kraftfuld spiller, der har en god energi,
og som kan fungere effektivt overfor både
løb og kast. Andenårsspilleren Connor Barwin er upoleret, men har en speed, der siger
spar to, og drafteksperten Dave-Te Thomas
(fra NFL Draft Scout.com) har tidligere fortalt Draftday.dk, at Barwin med tiden kan
blive den bedste spiller fra Houstons 2008
draft-klasse.
Det er dog tvivlsomt, om den profeti holder
stik trods hans potentiale. Defensive tackle
Amobi Okoye har endnu ikke levet op til forventningerne – han var et top 10-valg i 2007
– og har indtil nu kun været en gennemsnitlig starter, der til tider har ”flashet” sit talent.
Ved sin side har han den stadig kun 23-årige
tredjeårsspiller Shaun Cody, der startede 13
kampe i 2009 og gjorde det udmærket. Frank
Okam og rookie Earl Mitchell er blandt reserverne.
Linebackers
Linebacker-gruppen er gået fra at være en
force til – i hvert fald i de første fire kampe
– at være et spørgsmålstegn. For til stor skuffelse for Texans er NFLs regerende ”Defensive Rookie of the Year”, Brian Cushing, sat i
karantæne i første kvartal, fordi han har brugt
et ulovligt præparat. Cushing var fremragende i sin første sæson i NFL, hvor han med sin
fysiske stil gjorde hele forsvaret bedre, lavede 133 tacklinger og fem sacks, og hvor han
også interceptede fire kast. Men han er ude i
de første fire kampe, og den formodede afløser som strongside linebacker, Xavier Adibi,
er ganske vist hurtig, men mangler styrke og
størrelse.
Middle linebacker DeMeco Ryans er en profil. Han er ikke velsignet med imponerende
fysiske evner, men hans instinkt, spilforståelse og intelligens krydret med en teknik i
topklasse og store lederevner gør ham til den
dobbelte Pro Bowler, som han er. Weakside
linebacker Zach Diles er hårdfør og stærk –
og undervurderet. Kevin Bentley og Darrell
Sharpton er reserver.
Defensive backs
Her har vi ”balladen”. Dunta Robinson er
taget til Atlanta, og cornerbackens afsked efterlader enheden som Houstons måske største akilleshæl. Ny starter bliver rookie Kareem Jackson, som Texans til de lokale fans’
store overraskelse brugte 20. valget i første
runde af draften på. Jackson er dygtigt skolet
af Nick Saban hos University of Alabama, og
han er både meget hårdfør og smidig, men
han har endnu ikke spillet ét eneste spil i
NFL, og derfor vil han lave sine fejl. Glover
Quin – en andenårsspiller – starter modsat
Jackson og gør det godt i ”man coverage”,
selvom han er sårbar overfor play fakes. Superhurtige Brice McCain, der har løbet 40
yards på 4,33 sekunder, er en fin nickelback.
Strong safety Bernard Pollard var en glimrende nyerhvervelse, efter at han forud for
sidste sæson skiftede fra Chiefs, og han tri-
Værd at vide
Kampprogram
2009: 9-7, #2 i AFC South
Stadion: Reliant Stadium
Underlag: Græs
Website: www.houstontexans.com
Head coach: Gary Kubiak
Off. koordinator: Rick Dennison
Def. koordinator: Frank Bush
Topvalg i draften: CB Kareem Jackson
Vigtigste tilgange
TE Derek Fine, FB Justin Griffith, OL Wade
Smith, LB Danny Clark, PK Neil Rackers,
QB Matt Leinart, RB Derrick Ward
Vigtigste afgange
QB Rex Grossman, CB Jacques Reeves, K
Kris Brown, CB Dunta Robinson
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 1. november 7. november 14. november 21. november 28. november 2. december 13. december 19. december 26. december 2. januar vedes i Texans’ system, hvor han blev bedt
om at tænke løb før kast – modsat i Kansas
City. Den tankegang gør ham mere angribende, og han står foran en stor sæson, forudser
defensive backs coach David Gibbs, der vil
blive ”overrasket”, hvis Pollard ikke lander
i Pro Bowl efter sæsonen. Eugene Wilson er
en middelmådig free safety. Reserve Dominique Barber er ustabil.
Special teams
Kicker Kris Brown skuffede i 2009, hvor han
i to kampe i træk missede field goal-forsøg,
der kunne have udlignet modstanderens føring, og hvor samlet 11 spark ikke nåede
indenfor rammen. Derfor lavede holdet en
toårig aftale til 4,1 millioner dollars med
Neil Rackers fra Arizona, der er kendt for sit
stærke ben, og som kun missede ét spark i
2009. Han erstatter Kris Brown. Den 42-årige punter Matt Turk er effektiv og får masser
af ”hang time” på sine spark, hvilket giver
holdkammeraterne mulighed for at nå ned ad
banen og dække op. Derfor havde Texans i
2009 også NFLs næstbedste punt coverageenhed. Jacoby Jones returnerer blandt andet
spark.
Alt i alt
Houston Texans må bare ikke skuffe igen,
hvis Gary Kubiak vil beholde jobbet. Han
er elsket af sine spillere, men ejeren Bob
McNair kan ikke blive ved med at bruge
sine milliarder tjent på energiindustrien på
et hold, der ikke når i slutspillet. For siden
1960 har kun to nye franchises (Saints, Falcons) brugt længere end otte år på at nå i sit
første slutspil. Det bliver ikke let at komme
i slutspillet, for Texans hører stadig til i AFC
South, hvor den onde ånd Colts, som Houston kun har slået én gang i historien, også
bor. Og sejre nok til en wild card-plads kan
også blive svært at nå. Texans skal nemlig
møde de fire hold fra den stærke NFC East
samt Chargers, Jets og Ravens, som vil være
nogle svære modstandere. Derfor er meget
mere end ni sejre sandsynligvis ikke indenfor rækkevidde.
Årets gennembrud
Modstander
Indianapolis Colts
@ Washington Post
Dallas Cowboys
@ Oakland Raiders
New York Giants
Kansas City Chiefs
Bye
San Diego Chargers
@ New York Jets
Tennessee Titans
Baltimore Ravens
@ Tennessee Titans
@ Denver Broncos
”RB Arian Foster: Houston Texans lavede
i 2009 en aftale med Arian Foster – en undrafted free agent, som eller var ventet at ville
have været et højt draft pick i 2008.
Med sine 6’1 og 229 pund er Foster en reel
”every down”-back med en fantastisk styrke.
Han vil ikke falde igennem som del af kasteangrebet i forhold til at gribe bolde og samle
blitzes op.
Arian Foster bør få sit gennembrud i 2010, nu
hvor han er blevet en del af Texans’ eksplosive kasteangreb, anført af den bedste wide
receiver i football, Andre Johnson.”
Geoff Mueller, BattleRedBlog.com
01
Indianapolis Colts leverede en næsten perfekt sæson i 2009. I den kommende sæson er holdet atter en stærk Super
Bowl-kandidat.
Safety Antoine Bethea sagde det mest kontant. Skuffelsen over nederlaget i Super
Bowl til Saints ”æder ham op indefra”. For
målet for 2009-sæsonen var at blive mestre.
Intet mindre. Det var derfor, at Colts i 16.
spillerunde foretog en dybt kontroversiel
beslutning ved at trække profilerne ud af
opgøret mod Jets. Forud for kampen havde
Colts vundet de 14 første kampe i træk og
kunne blive det blot andet hold i historien,
som gik ubesejrede gennem de 16 regulære
sæsonkampe. Men for Colts var frygten for
skader i jagten på en Super Bowl-sejr så stor,
at holdet var villig til at trække på reserverne,
selvom det så kostede en sejr mod Jets – og
kostede muligheden for at lave en historisk
bedrift. Men lige meget hjalp det altså. For
quarterback Peyton Mannings fatale interception, som Saints’ Tracy Porter returnerede
for touchdown, resulterede i Super Bowlnederlaget.
Det var ellers en sæson af urimelige dimensioner, som superstjernen indtil da havde leveret. En sæson, der for alvor bragte Manning
op blandt historiens største quarterbacks.
Med ligaens svageste løbeangreb stående
bag sig, uden Marvin Harrison og Anthony
Gonzalez til sin rådighed - og med en rookie
(Austin Collie) og et upåagtet ex-sjetterundevalg (Pierre Garcon) som to af sine fire
bedste kastevåben formåede Manning alligevel at hente sin NFL-rekord fjerde titel som
ligaens MVP. Han var både holdets leder og
største stjerne – og i en klasse for sig. Head
coach Jim Caldwell imponerede samtidig i
sin første sæson som cheftræner – han satte
flere milepæle og ledte Colts frem til en syvende sæson i træk med mindst 12 sejre, og
holdet slog samtidig i 2009 NFL-rekorden
for flest sejre i træk med 23 triumfer (over to
sæsoner). Larry Coyer var et frisk pust som
en ny, mere blitzglad defensiv koordinator,
og i år har Colts i øvrigt en ny offensiv koordinator i Clyde Christensen, men forgængeren Tom Moore, som siden 1998 har været
Mannings mentor, fortsætter som konsulent.
Og så længe maskinen Manning selv bestemmer slagets gang, ændrer det alligevel næppe
det store.
Quarterbacks
Peyton Manning synes hvert år at være på
toppen af sine ydeevne, men alligevel formår
han - helt ufatteligt - at hæve sit nærved perfekte spilleniveau yderligere, fordi han har et
nærmest autistisk ønske om at forbedre selv
de bittesmå detaljer i sit spil.
I 2009 leverede han omstændighederne taget
i betragtning måske karrierens største sæson,
hvilket absolut ikke siger så lidt, når vi taler
en om mand, der tre gange tidligere har været NFLs MVP. Han satte en holdrekord med
393 completions, slog med en completion
percentage på 68,8 procent sin personlige rekord og kastede for hele 4500 yards. Han var
rasende produktiv og mentalt stærk – gang på
gang bragte han ved hjælp af effektive, luftbårne angrebsserier Colts tilbage i kampene.
Hans evne til at scanne banen før snappet,
ændre spillet til egen fordel og herefter udføre spillet med en kynisme af sjældent set
karat er vanvittig god. Han er samtidig holdbar og uhyggelig stærk til at kaste bolden dér,
hvor kun hans receivere kan gribe den. Curtis
Painter er en svag reserve, som Colts håber
ikke at skulle sende på banen.
Running backs
Løbeangrebet var i 2009 en dybt skuffende
enhed, som var rangeret som NFLs dårligste,
men som dog heller ikke fik meget hjælp fra
angrebslinjen.
De to, tidligere førsterundevalg, Joseph Addai og Donald Brown, kunne i sidste sæson
slet ikke komme ud af starthullerne, og ingen af de to formåede at skaffe mere end 3,7
yards pr. carry.
Addai er hårdfør, smidig og kæmpede for sagen, men han skabte aldrig den stabilitet på
spil efter spil, som Manning havde behov for.
Han havde ikke én eneste 100 yard-kamp.
Til gengæld er han én af NFLs bedste pass
blockers på sin position, han er en dygtig,
pålidelig pass catcher, og ti touchdowns vidner om, at han formår at finde endzonen, når
chancen byder sig. Brown, Colts’ topvalg i
2009, døjede som rookie med skader, men
er hurtig og arbejdsom og har løbet for 2000
yards i college football. Hvis Addai fortsat
underpræsterer, vil Brown få flere handoffs.
Mike Hart får ikke mange muligheder bag
de to, men den skadesplagede, lille back siger selv, at han ikke har været så fit siden sit
junior-år hos Michigan i college football.
Receivers
Med Anthony Gonzalez’ tilbagekomst er receiver-gruppen nu utroligt dyb og talentfuld.
”Gonzo” nåede i 2009 kun at få spilletid i én
quarter, før spilleren, der skulle erstatte legenden Marvin Harrison, så sin sæson slutte
på grund af en knæskade. Den hurtige og ultra-pålidelige wideout er nu tilbage, men det
er hans plads som starter ikke nødvendigvis
i en gruppe, hvor positionerne konstant kan
skifte ejermand.
For i det tidligere førsterundevalgs fravær
blomstrede Pierre Garcon og Austin Collie
nemlig op – og mere til. Garcon greb 47 bolde og skaffede i gennemsnit hele 16,3 yards
pr. catch, og i AFC-finalen blev han noteret
for en rekord 11 catches, samtidig med at han
også scorede et touchdown i Super Bowl.
Garcon er et muskelbundt med en frygtet fart
i benene og Colts’ bedste dybe våben. Vævre
Collie var en sensation som slot receiver. For
at det 23-årige fjerderundevalg allerede i ”år
1” ville være så effektiv og føre alle rookiereceivers i NFL med 60 receptions, havde de
færreste nok forventet.
Oven i de tre unge receivere kan Colts så
lægge veteranen og Pro Bowler Reggie Wayne, som i 2009 for sjette år i træk greb bolde
for mindst 1000 yards og i øvrigt greb 100
bolde. Smidige, polerede Wayne og Mannings samarbejde er enestående, og Wayne
er samtidig en leder, der ikke har misset en
kamp siden 2001.
Tight end Dallas Clarks 101 catches var
næstflest af en tight end i NFL-historien, og
han scorede samtidig ti touchdowns. Den
31-årige arbejdshest med de utroligt sikre
hænder er Mannings sikkerhedsnet, men han
har samtidig hurtigheden og mobiliteten til
at gribe dybe kast, og især hans evne til at
”splitte” de to safeties på løb ned gennem
midten er utrolig. Han kan både stille op ”inline” og som slot receiver og er et kæmpe
problem for modstanderens forsvar. Jacob
Tamme er reserve, mens Gijon Robinson
er H-back. Colts forventer sig meget af den
dygtige blokeringsspiller, rookie Brody Eldrige.
Offensiv linje
I 2009 går enheden en omstilling i møde.
Den dybt respekterede offensive line coach
Howard Mudd er gået på pension og erstattes af sin protegé, Pete Metzelaars. Samtidig
forsøger Colts at skabe en mere fysisk stærk
og stor linje, som kan lave flere huller til løbeangrebet. Det har resulteret i, at den gennemsnitlige Colts-linjemand ved indgangen
til training camp vejede 310 pund - eller syv
pund mere end på samme tid året før.
Tanken om, at ”Big is Better” har kostet den
290-pund store (eller lille) venstre guard
Ryan Lilja jobbet, selvom han startede alle
19 kampe i 2009. Det er dog stadig enhedens
mindste mand, Jeff Saturday (295 pund), der
er den bedste. Den firedobbelte Pro Bowlcenter har startet 154 kampe siden 2000 og
er med sin spilforståelse og stabilitet en næsten ligeså vigtig del af angrebet som Peyton
Manning. Han døjer forud for sæsonen med
en knæskade. Højre tackle Ryan Diem var en
Pro Bowl-reserve, og han er mere end solid,
mens Charlie Johnson gjorde det hæderligt
som venstre tackle. Han var den startende
venstre tackle i NFL, der i 2009 tillod færrest
sacks (2,5 styk), men meget af hans ”succes” skyldes dog i lige så høj grad, at Peyton
Manning er uovertruffen til at slippe af med
bolden.
Indvendig har ex-Arena Football-spilleren
Kevin DeVan sine problemer som startende
højre guard, selvom han er hårdtarbejdende.
Uprangende Jamey Richard eller Mike Pollak starter som venstre guard. Ex-andenrundevalg og draft bust Tony Ugoh kan bemande
flere pladser og måske endda starte.
Defensiv linje
Dwight Freeney og Robert Mathis er fortsat
NFLs bedste defensive end-duo, og de er
store playmakers, som kan cementere sejren
med store spil. I 2009 lavede Freeney – med
fem Pro Bowls på bagen - samlet 13 ½ sacks,
og han er én af historiens mest kaosskabende
pass rushers. Han passer perfekt til Colts’ cover 2-system, fordi han er så ekstremt eksplosiv på kanten, og når Colts fører, dominerer han på kastespil. Mathis er også hurtig og
hårdtarbejdende med en forrygende balance,
og i 2009 lavede han i alt 9,5 sacks og 18
quarterback pressures.
I Super Bowl, hvor Freeney var skadet, og
hvor den lille Mathis blev holdt i skak af
Saints’ store Jon Stinchcomb, blev det dog
udstillet, hvordan forsvaret har problemer,
når de to ikke er i omdrejninger. Derfor brugte Colts’ sit førsterundevalg i draften på Jerry
Hughes, som også er en ”speed rusher”, og
som lavede 28,5 sacks i sin college karriere.
Han vil være en del af rotationen. Colts-trænerne elsker defensive tackle Daniel Muir,
som førte alle linjemænd med 52 tacklinger.
Han, run stopper Antonio Johnson og energibundtet Eric Foster gør det alle godt indvendigt. Andenårsspilleren Fili Moala skal nu til
at præstere.
Linebackers
Colts holder sjældent på linebackerne, når
de bliver free agents, men i Gary Bracketts
tilfælde gjorde president Bill Polian en undtagelse. For Polian ved, at Brackett er forsvarets anfører. Den blot 235 pund-store middle
linebacker er en leder på og udenfor banen,
der ikke er det største naturlige talent, men
som til gengæld er intelligent, teknisk poleret
og arbejdsom. Hårdtslående Clint Session er
utroligt mobil, hurtig og smidig – han lavede
i 2009 i alt 101 tacklinger – og han fungerede
perfekt i Larry Coyers mere aggressive system, hvor Session kunne jagte quarterbacken. Philip Wheeler er startende strong side
linebacker og solid, men ikke nogen playmaker. Rookie Philip Angerer vil sandsynligvis
allerede som rookie få en del spilletid.
Defensive backs
I 2009 fik holdet overraskende meget ud af
flere upåagtede talenter. En dybt skadespla-
Værd at vide
Kampprogram
2009: 14-2, #1 i AFC South
Stadion: Lucas Oil Stadium
Underlag: FieldTurf
Website: www.colts.com
Head coach: Jim Caldwell
Offensiv koordinator: Clyde Christensen
Defensiv koordinator: Larry Coyer
Topvalg i draften: DE Jerry Hughes
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 1. november 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 9. december 19. december 26. december 2. januar Vigtigste tilgange
CB Justin Tryon
Vigtigste afgange
QB Jim Sorgi, OG Ryan Lilja, DE Raheem
Brock, CB Marlin Jackson, CB Tim Jennings
get enhed, der både måtte se NFLs tidligere
Defensive Player of the Year, Bob Sanders,
og ex-førsterundevalg Marlin Jackson (nu
i Philadelphia) sidde udenfor med skader,
kunne ellers have pakket sammen, men i stedet tråde unge talenter frem. Jerraud Powers
er fremtidens mand som startende cornerback, og hans ”football IQ” er imponerende
for en andenårsspiller, mens Jacob Lacey,
som forsvarede 13 kast, var en overraskende
god nickel back. Begge vil have samme roller i 2010. Kelvin Hayden er den erfarne cover 2-cornerback med fem sæsoner på bagen,
og så er der strong safety, den superstabile
Antoine Bethea, som i 2009 præsterede en
Pro Bowl-kaliber sæson.
Det er efterhånden en bonus, hvis den evigt
skadede forsvarsstjerne, safety Bob Sanders,
der i karrieren har misset flere kampe, end
han har startet, kommer på banen. Han er atter meldt klar, men i Melvin Bullitt har Colts
en fremragende tredje-safety. Cornerback
Justin Tryon er kommet til Colts i en handel
med Redskins.
Special teams
37-årige Adam Vinatieri gør comeback efter
at have fået sin 2009-sæson spoleret af en
knæskade, og den måske kommende Hall
of Famer er en pålidelig kicker. Pat McAfee
får få muligheder som punter, men han er et
stort talent, som samtidig i 2009 sparkede de
i gennemsnit længste kickoffs i NFL. Running back Devin Moore skal returnere både
kickoffs og punts.
Alt i alt
Colts har vundet mindst ti kampe i 10 af de
sidste 11 sæsoner, og derfor er Peyton Manning og Co. altid et hold, der skal regnes
blandt favoritterne, og igen i 2010 synes
holdet at være duksen i AFC South. Holdet
er flere år i træk kommet helt tæt på Vince
Lombardi-trofæet uden at kunne hæve det.
Men så længe Manning er bag center, kan
Colts altid kan gå hele vejen. Og Colts synes
endda på papiret stærkere end i 2009.
Årets gennembrud
Modstander
@ Houston Texans
New York Giants
@ Denver Broncos
Kansas City Chiefs
Bye
Houston Texans
Cincinnati Bengals
San Diego Chargers
Dallas Cowboys
@ Tennessee Titans
@ Oakland Raiders
Tennessee Titans
”RB Donald Brown: Førsterundevalget fra
Connecticut viste momentvise tegn på sit
potentiale som reserve for Joseph Addai som
rookie. Men man havde altid fornemmelsen
af, at der var mere at komme efter.
Colts kan ofte godt lide at bruge to running
back backs, så Brown vil få sine chancer.
Hvis Brown får lige så mange boldberøringer som Addai, der er på vej ind i sit sidste
kontraktår, så forvent at han skaffer flere end
fire yards pr. carry bag en større, stærkere
angrebslinje. 1000 rushing yards og 250
receiving yards via et dusin catches synes ikke
helt umuligt.”
Phillip B. Wilson, The Indianapolis Star
27
Hvis head coach Jack Del Rio skal bevare sit job, skal Jacksonville Jaguars nå i slutspillet. Men det bliver ikke let
med et hold med få profiler.
Jacksonville Jaguars er som en flad leverpostejmad.
Der er ikke noget galt med den, og den er
ikke det værste mad, man kan få serveret,
hvis man er sulten. Men den hæver sig ikke
over middelmådigheden, er farveløs og består af intet opsigtsvækkende. Og den vil altid blive overtrumfet af den højtbelagte ”æg
og rejer”-mad eller stykket med roastbeef.
For det mest kulørte ved Jaguars-mandskabet
er reelt den blå-grønne hjemmedragt. Holdet
savner i den grad profiler – holdets eneste
store navn er running back Maurice JonesDrew - samt en identitet. For hvad er Jaguars
offensivt? Et hold, der vinder via løb med Jones-Drew eller via kast, som offensiv koordinator Dick Koetter ønsker det? Og hvad med
defensiven, der lige nu er i en overgang fra
et delvist 3-4-system til et 4-3-system? Hvad
kan man forvente af den enhed?
Spørgsmålene er mange, svarene er få, og
oven i identitetskrisen kæmper Jaguars for livet i Jacksonville. I 2009 blev syv af holdets
otte hjemmekampe udsat for ”tv-blackouts”,
fordi holdet solgte for få billetter til kampene, og det har fået spekulationerne omkring,
at Jaguars er på vej til det attraktive marked i
Los Angeles, til at leve i fuldt flor.
Men ejeren Wayne Weaver har ikke givet op
endnu overfor det nordlige Florida. I det sidste halve år har holdet indledt en aggressiv
kampagne – hjulpet på vej af blandt andre
Jaguars-legenden Tony Boselli – i forsøget
på at få fuldt hus på Jacksonville Municipal
Stadium. Men tilskuerne kommer formentligt kun, hvis Jaguars hæver sig over middelmådigheden.
Og det skal de gøre under ledelse af en head
coach i Jack Del Rio og en quarterback i David Garrard, som ved, at de skal føre Jaguars
i slutspillet for hver især at undgå fyresedlen.
Sidste år sluttede de to og resten af jaguarerne af med at tabe de sidste fire kampe, efter at
holdet – lidt overraskende og takket være en
række lette modstandere på stribe – pludselig
var forbavsende tæt på slutspillet.
Men Jaguars kom ikke deri, og sæsonen blev
– ja - middelmådig. Syv sejre, ni nederlag.
Præcis som tiden under Del Rio også har været det. Som cheftræner for Jaguars har han
vundet 57 kampe og tabt 59. ”Middelmådigt”
er i den grad et dækkende ord.
Quarterbacks
David Garrard er en udmærket ”game manager”, men i en kasteglad NFL-verden, hvor
man ikke når langt uden en rigtig god quarterback, er det ikke længere nok ”bare” at
være stabil.
De dage, hvor han var en ung, lovende quarterback, der var blandt de 12-14 bedste quarterbacks i NFL, er forbi. Den 32-årige spiller
bliver nu oftere kritiseret end rost, og selvom
han stadig har en god armstyrke, kaster præcist og er en af de bedre ”scramblers” i NFL,
er 15 touchdowns i 2009 langt fra godt nok.
Slet ikke, når han så oven i købet fumbler 14
gange, ikke har et særligt godt overblik og
kan fremvise en dyr aftale til 60 millioner
dollars over seks år. Det må også bekymre
Jaguars-staben, at han efter 19 sejre i sine
første 30 kampe som starter siden kun har
vundet 12 af 32 opgør.
Jaguars – der undlod at vælge den lokale helt,
Tim Tebow, i draften – har dog ikke noget
bedre bud, for Luke McCown bør kun være
det, han er: en reserve.
Running backs
Jaguars smed forud for 2009-sæsonen legendariske Fred Taylor på porten, og Maurice
Jones-Drew beviste, at det ikke var helt tosset.
Med karrierehøje 312 løb for karrierehøje
1391 yards og 16 touchdowns viste den blot
5 fod 7 inches-lille running back nemlig til
manges overraskelse, at han kan være en
hårdfør arbejdshest. Når Jaguars gav JonesDrew bolden i flere end 20 tilfælde, vandt
Jaguars seks af otte kampe, og spilleren med
det eksplosive antrit og det ekstremt lave
tyngdepunkt gav flere modstandere store hovedpiner. Den dynamiske spiller er med stor
margen Jaguars’ største våben og en playmaker i eliteklassen og i øvrigt også en fremragende blokeringsspiller, der griber bolden
effektivt (53 catches i 2009).
Rashad Jennings ventes i 2009 at få en større rolle, end han havde som rookie, og den
235-pund store spiller supplerer Jones-Drew.
Rookie Deji Karim har imponeret Jaguars
med et opsigtsvækkende retningsskifte, og
han har med sin 4,3 sekunders-hastighed
”home run”-evner. Greg Jones, der ofte døjer
med skader, er en god fullback.
Receivers
Mike Sims-Walker begyndte i 2009, hvor han
var skadesfri, at leve op til sit potentiale, og
han udviklede sig til at være Garrards ”go-toguy”. Han er en stor, fysiskbetonet wideout
med pålidelige hænder (kun to tabte bolde på
111 kast i hans retning), og han bør kun blive
bedre. Men han har ikke nogen elitefart og
er ikke en playmaker som andre holds topreceivere.
5 fod 8 inches-lille Mike Thomas er ideelt
set en slot receiver, men i en gruppe, hvor
der mangler større kvalitet, kan han havne
i startopstillingen. 48 catches som rookie
i 2009 var mere end godkendt, og han er
blandt Jaguars’ få playmakere, men han vil
have sit hyr med større cornerbacks. Jarrett
Dillard er en solid receiver – og i sit andet
år i NFL – men han er stadig upoleret, mens
Tiquan Underwoods hurtighed er opsigtsvækkende.
Tight end Marcedes Lews er undervurderet
som blokerende tight end, hvor han gør et
virkelig flot stykke arbejde, men som pass
catcher har han aldrig helt levet op til sin status som ex-førsterundevalg. Zach Miller, der
har døjet med en fodskade, har et interessant
potentiale.
Offensiv linje
To meget væsentlige, men alt andet end farverige valg i 2009-draften har sandsynligvis
givet Jaguars to startere gennem de næste
mange år på to af de mest vitale positioner.
I førsterundevalget Eugene Monroe og andenrundevalget Eben Britton har Jacksonville nemlig nu en henholdsvis startende venstre og højre tackle. Sidstnævnte var faktisk
bedre end sin mere profilerede og teknisk set
bedre og mere mobile kollega, fordi han var
mere brutal og nådesløs, men begge spillere
har en meget lys fremtid forude. Britton imponerede samtidig på ”pulls” – iagttagere peger på, at han allerede som rookie var blandt
de bedste i NFL til den disciplin.
Der er kamp om pladserne indvendigt. Højre
guard bliver enten Uche Nwaneri eller Vince
Manuwai, der er kommet sig over en alvorlig
knæskade, mens venstre guard formentligt
bliver vil blive besat af nyankomne Justin
Smiley, der som Britton er dygtig på ”pulls”,
og som Jacksonville har hentet lidt længere
nede mod syd – i Miami. Førnævnte Nwaneri får samtidig alle muligheder for at overtage pladsen som startende center fra Brad
Meester, som er i sin karrieres efterår. Forud
for sæsonen synes Meester dog at holde fast
i pladsen.
Defensiv linje
Sidste sæsons “3-4”-eksperiment fungerede
ikke som håbet – Jaguars’ forsvar hørte til
i ligaens dårligste halvdel, og defensiven
lavede sølle 14 sacks. Derfor er der nu fire
angribende jaguarer i forreste led – anført af
veteranen, defensive end Aaron Kampman,
som er skiftet fra Green Bay.
30-årige Kampman passer perfekt ind i systemet, og hans hårdtarbejdende stil med en
motor, som hele tiden kører i højeste gear, er
lige en stil efter general manager Gene Smiths
hoved – han vil bygge holdet op omkring
spillere med den rette indstilling. Kampman
er på vej tilbage ovenpå en knæskade, men
jubler helt sikkert over at være tilbage i et
4-3-system, hvori han i årene 2006 til 2008
lavede i alt 37 sacks, efter at han sidste år
var et skidt fit i Packers’ 3-4-system. Den anden starter på kanten, Derrick Harvey, har et
forrygende førsteskridt og skal nu for alvor
bevise, at han var et førsterundevalg i 2008
værdigt, efter at han kun har lavet sølle 5,5
sacks i de første 25 kampe som starter.
Holdkammeraterne må se langt efter defensive tackle John Henderson. Efter otte sæsoner i Jacksonville blev Henderson fyret,
men afløserne står klar i form af Terrence
Knighton og rookie Tyson Alualu. Som rookie i 2009 imponerede Knighton alt og alle
– ikke mindst mod løb – og Jaguars har tilsyneladende fået en enorm gevinst ud af det
tredjerundevalg.
Holdet håber også, at Alualu bliver en gevinst, selvom Jaguars ifølge mange eksperter
strakte sig alt for langt for at få Californiaspilleren, som overraskende blev valgt med
tiendevalget i første runde. Men Jaguars er
vilde med Alualu, der som Kampman har
en motor, som hele tiden kører ”non-stop”,
og hans energiske, vilde stil gør ham til en
spiller, der konstant knokler i forsøget på at
skabe kaos. Hans antrit passer samtidig godt
til systemet.
Linebackers
Kirk Morrison er kommet til Jacksonville
fra Oakland i en draft day-handel, og han
forstærker en allerede udmærket enhed i
midten. Den rimeligt mobile Morrison laver
mange tacklinger (han har lavet 116 i hver
af sine første fem sæsoner i NFL) og vil helt
klart opgradere enheden, hvorfor et fjerderundevalg i bytte synes at være en god pris.
I 2009 lavede SAM-linebacker Daryl Smith
109 tacklinger, men hans største force er i
kasteopdækning, mens han også viser takter
som blitzer. Justin Durant var i 2009 ikke et
ideelt fit i midten, men nu kan han rykke tilbage til ydersiden, hvor hans hurtighed (40
yards på 4,51 sekunder) for alvor bliver en
styrke. Undrafted rookie Russell Allen overraskede positivt i 2009, hvor han var i sin
første NFL-sæson, og han har potentiale til
at starte på sigt.
Defensive backs
Andenårsspilleren Derek Cox og veteranen
Rashean Mathis bemander de to cornerbackpladser. Den frygtløse Cox brød allerede
som rookie i 2009 ind på scenen, satte sig
på en plads i førstekæden og hans hurtighed
og størrelse (6’1, 190) gør ham til en spiller
med et godt potentiale, og så lavede han sam-
Værd at vide
Kampprogram
2009: 7-9, #4 i AFC South
Stadion: Jacksonville Municipal Stadium
Underlag: Græs
Website: www.jaguars.com
Head coach: Jack Del Rio
Offensiv koordinator: Dirk Koetter
Defensiv koordinator: Mel Tucker
Topvalg i draften: DT Tyson Alualu
Dato
10. oktober 18. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 26. december 2. januar Vigtigste tilgange
WR Kassim Osgood, OG Justin Smiley, DE
Aaron Kampman, LB Kirk Morrison
Vigtigste afgange
WR Torry Holt, OT Tra Thomas, DE Quentin
Groves, DE Reggie Hayward, DT John Henderson, S Reggie Nelson, LB Clint Ingram
tidig hele 72 tacklinger. Mathis skal i gang
med sin ottende NFL-sæson, og karrierens
trængsler er ved at sætte sine spor – ikke
mindst i form af skader. Han er bestemt en
udmærket cornerback, men han tager mange
chancer, og man kan argumentere for, at Cox
nu er den bedste af de to. Tyron Brackenridge
er en lille, energisk nickel back, som dog qua
et mindre godt talent har sine problemer på
banen.
Det skuffende førsterundevalg fra 2006, safety Reggie Nelson, har fået sparket og er
blevet handlet til Cincinnati Bengals efter
flere triste sæsoner. Gerald Sensabaugh fik
også en fyreseddel på ”cut day”, og derfor
går Jaguars sæsonen i møde med hårtslående
Anthony Smith på strong safety, mens Sean
Considine vil overtage som free safety. Considine elsker at stikke næsen frem i ”boksen”,
men han er skidt kørende i opdækning og kan
blive presset af Courtney Greene.
Special teams
Josh Scobee har tilbragt dele af offseason i
selskab med sparker-guruen Gary Zauner,
der med sine råd skulle sikre, at Scobee ikke
gentog en skuffende 2009-sæson, hvor han
missede ti field goal-forsøg. Han gør det dog
godt på kickoffs. Punter Adam Podlesh er
pålidelig og har et stærkt ben. Mike Thomas
ventes at returnere både punts og kickoffs –
han gør det glimrende i de discipliner – og så
er det værd at bemærke, at Jaguars i Montell
Owens og nyankomne Kassim Osgood nu
har to af de bedste special-teamers i NFL.
Alt i alt
Sorry, Del Rio, men det ser ikke ud til, at
det bliver en 2010-sæson, hvor dit hold når i
slutspillet, og det kan koste dig jobbet. Jaguars’ forsvar ser ganske vist stærkere ud end
i 2009, men angrebet mangler stadig meget,
og det kan meget vel blive den sidste sæson,
hvor David Garrard er starter. I den stærke
AFC South ligner Jacksonville i bedste fald
det tredjebedste hold, og holdet vil næppe
vinde mere end højst syv-otte kampe.
Årets gennembrud
Modstander
Denver Broncos
Philadelphia Eagles
Indianapolis Colts
@ Buffalo Bills
Tennessee Titans
@ Dallas Cowboys
Bye
Houston Texans
Cleveland Browns
@ New York Giants
@ Tennessee Titans
Oakland Raiders
Washington Redskins
@ Houston Texans
”DE Derrick Harvey: Harvey har på en måde
været en skuffelse, siden holdet handlede op i
første runde for at vælge den tidligere Florida
Gator. 5,5 sacks over to sæsoner giver ikke
grund til at tro, at Harvey vil få et gennembrud, men den talentfulde end forbedrede sig
markant som sidste sæson skred frem, og han
har en langt mere talentfuld defensive line
coach i Joe Cullen i denne sæson. For første
gang i sin NFL-karriere vil Harvey have spillere omkring sig, der allerede har vist deres
værd, og det skulle føre til færre dobbeltteams og chips (fra den offensive linje). Vi er
ikke sikre på, om Harvey nogensinde kommer
til at føre ligaen i sacks, men hans spil skulle
blive markant forbedret i 2010.”
Charlie Bernstein, ESPN Radio 1420
26
Todd Haley oplevede en svær første sæson som head coach for Kansas City Chiefs men kom trods alt ud med fire
sejre. Med tilføjelser af to erfarne koordinatorer synes Chiefs styrket før den kommende sæson.
Kansas City Chiefs kan i øjeblikket ikke
prale af, at være en af ligaens mest vindende
franchises. Faktisk har de røde fra Arrowhead
kun vundet 10 af de sidste 48 kampe, og
selvom Chiefs sidste år fordoblede antallet af
sejre fra 2008 og vandt fire kampe, så blev
2009-sæsonen nøjagtig ligeså svær for rookie head coach Todd Haley, som forventet.
Angrebet sejlede, defensiven ligeså men Haley så alligevel tegn på forbedring og er overbevist om, at hans mandskab blev bedre, som
sæsonen skred frem. Kigger man på truppen
er den nu også i bedre stand, end da Haley
overtog tidligt sidste år. Og med tilføjelser af
running back Thomas Jones, guard Ryan Lilja og valg af supertalentet safety Eric Berry
og det menneskelige joystick Dexter McCluster i draften har Chiefs opgraderet truppen.
skal træffe bedre beslutninger og arbejde
med sin præcision og teknik. Tilføjelsen af
Weis bør hjælpe på Cassels udvikling. Weis
er kendt som en quarterbackguru, og hans offensive system ligner meget det, som Cassel
havde succes i hos Patriots. Derfor er der et
begrundet håb om, at den intelligente Cassel
kan hæve niveauet i sit andet år som Chiefs’
starter.
fortsat på sin unge receiver men har også udtalt, at det er tid til, at Bowe træder i karakter
og får det hele til at hænge sammen, hvis han
vil være en af ligaens bedste receivers. Glædeligt er det derfor også for Chiefs, at Bowe
har arbejdet hårdere og mere målrettet i offseason. Bowe oplevede sin korte karrieres
værste sæson sidste år og greb kun 47 bolde
for 589 yards og fire touchdowns, men han
har alle de atletiske og fysiske egenskaber,
Det tidligere andenrundevalg Brodie Croyle der skal til for at kunne dominere, og kun
spiller på en etårig aftale og vil stå klar, hvis hans mentale tilgang sætter grænser. Aldrenikke Cassel leverer eller bliver skadet. Cro- de Chris Chambers var holdets bedste receiyle har selv tidligere været plaget af mange ver sidste år og greb 45 bolde for 730 yards
skader og er skrøbeligt bygget, men han har og to touchdowns. Den 5’11 og 210 pund
arbejdet hårdt i vægtrummet i foråret for net- store Chambers løber fortsat snorlige ruter
op at kunne absorbere de mange hits.
og er ganske hurtig, men i en alder af 32 år
er det tvivlsomt, hvor mange flere rigtig gode
Running backs
sæsoner Chambers har i sig.
Med ansættelsen af de to erfarne koordina- Chiefs har klogeligt skilt sig af med running
torer Charlie Weis og Romeo Crennel har back Larry Johnson, der til sidst kun var en Rookie Dexter McCluster er slot receive og
Haley desuden fået styrket trænerstaben i distraktion, og i hans fravær trådte anden- en uhyggelig hurtig én af slagsen. Som runbetragtelig grad. Begge koordinatorer var årsspilleren running back Jamaal Charles ning back hos Ole Miss leverede den lille
med i New England Patriots’ guldalder fra frem i rampelyset og spillede helt fantastisk. playmaker det ene store spil efter det andet,
2001-2004, hvor de vandt tre Super Bowls, Charles nettede utrolige 5,9 yards pr. carry, og den 5’8 og 165 pund ”store” McCluster
og selvom de hver især ikke har haft succes løb for 1120 yards og syv touchdowns, og i er dødbringende for et forsvar, når først han
som cheftrænere, så er de prima assistenter.
seks kampe brød Charles et løb for flere end får en smule plads. McCluster vil blive brugt
20 yards. Charles har sublim hurtighed og er alle vegne og også stille op som running back
Weis vil fungere som offensiv playcaller, næsten umulig at fange i de åbne områder, og under center i ”Wildcat”-formationer.
men Haley vil også være inde over et an- og eneste minus er Charles’ problemer med Dybden på positionen er et problem med Tergreb, der sidste år rangerede som ligaens ot- fumbles (tre mistede fumbles sidste år).
rance Copper, Quinten Lawrence og Jeremy
tende dårligste og kun nettede 303,2 yards pr.
Horne som reserver.
kamp. Angrebet vil trække på en stærk grup- Charles løb 190 gange sidste sæson, og selvpe af running backs og som udgangspunkt om det tal formentligt vil stige en smule, så Tight end Leonard Pope er en gammel Havære balanceret, men Weis er en mester i at er han ikke bygget til mange flere carries, og ley-kending fra Cardinals og har med sine
udnytte svagheder og vil udfordre forsvarene derfor er 32-årige Thomas Jones hentet hos 6’8 og 264 pund åbenlyse fordele i matchups
med både finurlige spil og masser af dybe New York Jets. Jones har krydset de 1000 med defensive backs. Problemet er, at Pope
bolde. Defensivt er Crennel fantastisk til at yards de seneste fem sæsoner og har scoret aldrig har fået det til at fungere, og derfor vil
skjule sit 3-4 forsvars planer, og defensiven 29 gange de sidste to år, men han har mistet rookie Tony Moeaki hurtigt overtage starterbør forbedre sig betragteligt i forhold til sid- noget af sit eksplosive antrit og vil fungere i jobbet. Moeaki har imponeret i offseason og
ste år, hvor den var ligaens tredje dårligste.
en eller anden form for rotation med Charles. er en solid, allround tight end. Brad Cottam
Alt i alt giver de to profiler Chiefs et bund- har været plaget af en nakkeskade og starter
Quarterbacks
solidt løbeangreb, der vil hjælpe til at tage på PUP-listen, men han er en dygtig pass
Matt Cassel havde et svært første år som presset af Cassel. Jackie Battle er reserve, catcher.
startende quarterback for Chiefs, der i foråret mens Mike Cox og Tim Castille vil deles om
2009 gav den tidligere New England Patriot jobbet som fullback.
Offensiv linje
en seksårig aftale til 63 millioner dollars.
Den offensive linje var ganske enkelt forCassel completede blot 55,0 procent af sine Receivers
færdelig i den første del af 2009-sæsonen
kast for 2924 yards, 16 touchdowns og 16 Sidste år var Dwyane Bowe ikke i kridthuset og hjalp på ingen måde quarterback Cassel,
interceptions og så til tider hjælpeløs ud bag hos Haley, fordi det tidligere førsterundevalg der blev sacked 24 gange i sine seks første
en skidt kørende offensiv linje. Den 6’4 og tidligt på sæsonen mødte op ude af form og kampe som starter. Linjen blev dog væsent230 pund store quarterback har fremragende siden blev suspenderet fire kampe for brug ligt bedre, som sæsonen skred frem, og i de
størrelse, en stærk arm og er mobil, men han af præstationsfremmende stoffer. Haley tror sidste seks kampe tillod den således kun otte
sacks. Førsterundevalget Branden Albert er
fortsat primær oppasser for Cassel på venstre tackle, men han spillede under niveau i
store dele af 2009-sæsonen og tillod ni sacks,
(femteflest af alle venstre tackles) og lavede
seks false starts (tredjeflest af alle venstre
tackles). Albert, en konverteret guard, har
lange arme og er atletisk, men han skal gøre
det bedre i sit tredje år. Ved hans side er Brian Waters trods sine 33 år fortsat en virkelig
dygtig guard. Center Rudy Niswanger kommer til at kæmpe med erfarne 37-årige Casey
Wiegmann, der efter to sæsoner hos Denver
Broncos vender tilbage til Chiefs.
Højre side ser noget bedre ud ved indgangen til sæsonen, end den gjorde på samme
tid sidste år. Ryan Lilja er kommet til fra Indianapolis Colts og vil starte på højre guard,
og den 6’6 og 330 pund store run blocker
Ryan O’Callaghan beviste sent på sæsonen,
at han er Chiefs’ bedste kort som starter på
højre tackle. Dybden på linjen udgøres af Jon
Asamoah på guard og Barry Richardson på
tackle.
Defensiv linje
Clancy Pendergast formåede ikke at løfte
Chiefs’ forsvar ud af elendigheden, og den
defensive enhed sluttede sæsonen som ligaens tredjedårligste forsvar med 388,2 tilladte
yards pr. kamp. Det skuffende resultat kostede Pendergast jobbet, og den nye defensive
koordinator Romeo Crennels første opgave
bliver at rette op på en defensiv linje, der
har to top-fem førsterundevalg i Glenn Dorsey og Tyson Jackson. Jackson spillede skidt
som rookie men blev bedre i den sidste del af
sæsonen, men det tidligere tredje overall valg
skal hæve sit niveau i år. Med sine 6’4 og 295
pund har Jackson god størrelse og styrke,
men han mangler antrit og er mere udpræget
runstopper. Modsat gjorde Dorsey det hæderligt i sit andet år, dog uden at imponere
særlig meget. Med sine 6’1 mangler han noget højde i at være et ideelt fit som 3-4 defensive end, men han kan med sin styrke holde
offensive blokeringsspillere væk og tvinge
running backs ind i trafik. Alex McGee og
Wallas Gilberry vil presse på for spilletid i
år. Gilberry førte sidste år Chiefs’ defensive
linjemænd med 4,5 sacks og fem quarterback
hurries og kan få en rolle som pass rusher på
tredje downs. Midten skal styres af Ron Edwards, der ikke
er en hel ideel løsning som fuldtidsstarter
men dog gjorde det udmærket sidste år. Edwards er ikke typen, der kan holde flere linjemænd væk, men han er ganske robust og har
en god balance. Free agent-signingen Shaun
Smith vil presse Edwards for snaps.
Linebackers
Tamba Hali var en glædelig overraskelse
som outside linebacker og leverede sin bedste præstation, siden han blev drafted i første
runde i 2006. Hali forcerede fire fumbles,
lavede 8,5 sacks og trak talrige ”offensive
holdings”, og han har et uhyggeligt hurtigt
første skridt og kan flyve mod quarterbacken.
Modsat vender 34-årige Mike Vrabel tilbage
på en etårig aftale. Veteranen har mistet sit
eksplosive antrit og lavede kun to sacks sidste år, men han kender Crennels system til
hudløshed og vil være et godt, alsidigt aktiv.
Youtube-helten Andy Studebacker lavede 26
tacklinger i de sidste otte kampe og vil være
en udmærket rotationsspiller.
Det tidligere førsterundevalg Derrick Johnson var i Haleys skammekrog i store dele af
sidste sæson, men han får en ny chance i år og
har arbejdet hårdt i offseason på at spille sig i
startopstillingen. Johnson er lynhurtig og kan
dække et stort område, og han er ligeledes en
teknisk dygtig tackler. Johnson kæmper med
Demorrio Williams om spilletid, mens Jovan
Belcher slås med Corey Mays om snaps på
den anden inside linebacker-position. Mays
lavede 85 tacklinger sidste år, tredjeflest af
alle Chief-spillere.
Defensive backs
Haley har store forventninger til tredjeårs-
Værd at vide
Kampprogram
2009: 4-12, #4 i AFC West
Stadion: Arrowhead Stadium
Underlag: Græs
Website: www.kcchiefs.com
Head coach: Todd Haley
Offensiv koordinator: Charlie Weis
Defensiv koordinator: Romeo Crennel
Topvalg i draften: S Eric Berry
Dato
10. oktober
17. oktober
24. oktober
31. oktober
7. november
14. november
21. november
28. november
5. december
12. december
19. december
26. december
RB Thomas Jones, OC Casey Wiegmann, OG
Ryan Lilja, DT Shaun Smith
Vigtigste afgange
OG Andy Alleman, S Mike Brown, OG Mike
Goff, TE Sean Ryan, WR Bobby Wade, S
Jarrad Page
spilleren, cornerback Brandon Flowers, der
i sit andet år trådte i karakter og blandt andet lavede fem interceptions. Flowers er
ikke spillets hurtigste, men han er en fysisk
tackler, der ikke er bleg for at levere et stort
skrald. Starteren modsat, Brandon Carr, er
heller ikke noget lyn, men han har størrelse
(6’0 og 205 pund) og er ligeledes en dygtig
tackler. Den aggressive rookie Javier Arenas
og Travis Daniels skal kæmpe om spilletid
som nickel back.
Chiefs har boostet deres bageste forsvar med
valget af safety Eric Berry i årets draft. Berry
er et mega talent, der vil starte fra dag ét, og
Chiefs kan glæde sig over at have fået fingre
i noget nær den komplette pakke. Den atletiske Berry er en playmaker med hurtighed
og fysisk til både at manøvrere den bageste
del af banen og deltage ved line of scrimmage, når løbet skal stoppes. Ved hans side
ligner femterundevalget Kendrick Lewis et
godt bud på en starter. Lewis vil rotere med
31-årige Jon McGraw, der også er en dygtig
special teamer. Den utilfredse Jarrad Page er
blevet handlet til New England Patriots, og
derfor er Reshard Langford og Donald Washington reserver.
Special teams
”Mr. Irrelevant” anno 2009 var ikke så ”ligegyldig”, for kicker Ryan Succop gjorde det
fremragende som rookie og ramte på 25 af
29 field goals. Punter Dustin Colquitt holder
fortsat et højt niveau. Chiefs har haft problemer med punt og kickoff returns, men det
burde være slut med valgene af Javier Arenas
og Dexter McCluster, der begge er specialister.
Alt i alt
Med tilføjelsen af de to erfarne koordinatorer
Weis og Crennel synes Chiefs godt på vej.
Spiller for spiller hører truppen dog fortsat til
blandt ligaens svageste, og derfor skal Chiefs
næppe håbe på det helt store i år. En sæson
med en smule fremgang i forhold til sidste år
vil være godkendt for Kansas City.
Årets gennembrud
Modstander
San Diego Chargers
@ Cleveland Browns
San Francisco 49ers
Bye
@ Houston Texans
Buffalo Bills
@ Oakland Raiders
@ Denver Broncos
Arizona Cardinals
@ Seattle Seahawks
Denver Broncos
@ San Diego Charges
@ St. Louis Rams
Tennessee Titans
Oakland Raiders
”WR Dexter McCluster: Selvom han er
rookie og ikke har vist noget endnu, så er den
”fem-fod-ingenting”-store receiver måske den
hurtigste NFL-spiller, som jeg nogensinde
har set. Jeg kan ikke huske, at jeg i nyere tid
har set en spiller med hans unikke evne til at
cutte, til at stoppe på en ”femøre” og til skifte
retning og fortsætte i højeste gear ... Men den
vigtigste grund til, at jeg tror, han får et stort
gennembrud, baseres på, at han ikke viser
tegn på tvivl i forhold til at kunne begå sig på
dette niveau. Alle jer, der elsker fantasy football: Hvis I ikke vælger den her knægt i tredje
runde, så vil I fortryde det hele sæsonen. Han
vil stensikkert nå i end zone flere gang i denne
sæson.”
Nick Athan, Warpaint Illustrated
16
Miami Dolphins formåede ikke at kvalificere sig til slutspillet sidste år, men holdet har tilføjet store free agentnavne på både angreb og forsvar og vil kæmpe med om divisionstitlen i AFC East.
Nogle vil sige, at Miami Dolphins med syv
sejre og ni nederlag tog et skridt tilbage i
2009. Andre vil påpege, at de syv sejre var et
væsentligt mere realistisk billede af holdets
niveau end de 11 sejre og den slutspilsplads,
der blev udgangen på sæsonen 2008.
Sandheden ligger nok et eller andet sted midt
imellem, men der er ingen tvivl om, at Miami
er på rette kurs men måske blot mangler at
finjustere nålen for at kunne tage skridtet i
den helt rigtige retning.
I hvert fald har head coach Tony Sparano
og præsident Bill Parcells formået at skabe
et fundament, som Dolphins kan bygge på i
mange år frem, og det fundament er blevet
styrket med vigtige free agent tilføjelser på
begge sider af bolden. Wide receiver Brandon Marshall giver Dolphins en rigtig førstereceiver, og forsvaret har i inside linebacker
Karlos Dansby fået en virkelig stor profil.
og 14 interceptions, og han har med sine 6’3
og 230 pund prototype størrelse. Henne har
en stærk arm og er en hårdfør quarterback,
der vil hænge i lommen til sidste sekund,
men han skal træffe bedre beslutninger. Han
har en tendens til at zoome ind på sit mål og
stole for meget på sin arm, og sidste år sluttede han med 10 interceptions i de sidste 10
kampe. Alligevel vil Dolphins i år forsøge at
drage nytte af Hennes armstyrke ved oftere
at lade den 25-årige quarterback gå dybt i
banen.
Tyler Thigpen, der har startererfaring fra sin
tid hos Kansas City Chiefs, og den ultrapræcise Pennington vil kæmpe om jobbet som
reserve til Henne. Thigpen er mobil og kan
skabe noget på egen hånd, men han har ikke
kvalitet til at starte over en længere periode.
Det har Pennington, hvis det skulle blive
nødvendigt, men i en alder af 34 år og med
tonsvis af skader på sit cv, vil den løsning
være forbundet med en vis risiko. Det tidliLæg dertil, at Miami har ansat Mike Nolan gere anderundevalg Pat White er blevet fyret
som ny defensiv koordinator i stedet for Paul efter end skuffende rookiesæson.
Pasqualoni, hvis forsvar sidste år blot rangerede som det 22. bedste og tillod 349,3 yards Running backs
pr. kamp. Nolan er kommet til efter blot én Dolphins havde ligaens fjerde bedste løbeansæson hos Denver Broncos, hvor han udførte greb og nettede i alt 2498 yards rushing, og
mirakler med et forsvar, der i 2008 rangerede holdet returnerer alle nøglespillere på posisom det fjerde dårligste, men som sluttede tionen. Ronnie Brown er restricted free agent
sidste sæson som det syvende bedste. Miami og på udkig efter en kontraktforlængelse,
håber, at Nolan også kan få succes med sit men hans mange skader er et problem. Sidaggressive 3-4 system hos dem.
ste år sluttede Brown igen på injured reserve
med en alvorlig fodskade, og den 28-årige
Dan Henning er fortsat offensiv koordinator running back begyndte først at træne i beog har i Marshall fået et nyt legetøj. Det bety- gyndelsen af august. Når han er helt klar, så
der ikke, at man skal forvente et Miami-hold, er Brown en vigtig del af Miamis offensiv.
der kaster 30-35 gange pr. kamp, men Mars- Han løber, griber og kaster, og han besidder
halls tilstedeværelse vil give Henning flere et naturligt indstik for at finde de åbne huller
muligheder. Derfor kan Dolphins’ allerede og kan også fungere som receiver. Sidste år
seværdige angreb blive endnu mere interes- spillede Brown ni kampe, nettede 4,4 yards
sant, og der er næppe tvivl om, at vi igen i år pr. carry og scorede otte gange. Ricky Wilvil se Henning lege med talrige formationer liams mangler nu kun 900 yards rushing i
og opstillinger i forsøget på at skjule, om der at slå legendariske Larry Csonkas franchise
er tale om et løb, kast eller sågar begge dele. rekord, og sidste år krydsede Williams for
første gang siden 2003 de 1000 yards, da han
Quarterbacks
løb for 1121 yards og imponerende 4,7 yards
Chad Henne gjorde det solidt i sit første år pr. carry. Selvom Williams er blevet 33 år, er
som starter, efter han tog over i tredje spil- han fortsat et godt aktiv, og Miami vil gøre
lerunde for den skadede Chad Pennington. rigeligt brug af veteranen, der ofte vil være at
Henne startede i alt 13 kampe, completede finde på banen samtidig med Brown. Patrick
60,8 procent af sine kast for 12 touchdowns Cobbs skal kæmpe med Lex Hilliard om job-
bet som tredjevalg. Lousaka Polite er en rå
lead blocker, der også kan bruges, når der
skal skaffes hårde, korte yards.
Receivers
Miami er gået ”all in” ved at sende to andenrunde draftvalg til Denver Broncos for wide
receiver Brandon Marshall. Marshall har
flere gange været i problemer uden for banen, og det bliver interessant at se, hvordan
den karismatiske receiver tackler et konstant
pulserende Miami, hvor de kendte fester året
rundt. Når Marshall spiller op til sit bedste,
kan han være nærmest ustoppelig indenfor
stregerne. Med sine 6’4 og 230 pund er han
et uhyre trist matchup, og han har grebet for
mindst 1120 yards og seks touchdowns i hver
af sine tre sidste sæsoner. Selvom Marshall
ikke har elite hurtighed og mere er en possession receiver, så er han dygtig til at skaffe
yards med bolden i hænderne.
Tilføjelsen af Marshall vil give mere plads
til Miamis andre receivers. Brian Hartline
gjorde det godt som rookie og greb 31 bolde
for 506 yards og tre touchdowns, men han
mangler hurtighed over de længere distancer
og arbejder derfor primært på de kortere ruter. Davone Bess skaber ofte kaos som slot
receiver og er intelligent og dygtig til at justere sine ruter, hvis det oprindelige spil bryder sammen. Han har stensikre hænder og
greb sidste år holdbedste 76 bolde. Dybden
er tvivlsom med to undraftede rookies, Marlon Moore og Roberto Wallace, som fjerdeog femtevalg.
Tight end Anthony Fasano greb 31 bolde
men scorede kun to touchdowns. Han kan
fungere som receiver og være en mulighed i
end zone, men han vil ligesom John Nalbone
primært blokere.
Offensiv linje
Den offensive linje er angrebets helt store
styrke og har kvalitet på alle fem positioner. Det hele starter med venstre tackle Jake
Long, der til fulde har levet op til sin status
som topvalget i draften 2008, og den fremragende run blocker er ved at udvikle sig til
en af ligaens absolut bedste på sin position.
Long - der har tilføjet ekstra pund og samtidig minimeret sin fedtprocent - er en hårdfør
type med lange arme, og han elsker at sende
sine direkte modstandere i græsset. Med sine
6’7 og 317 pund er Long et svært matchup
for mange forsvarsspillere, men selvom han
i sit andet år forbedrede sig i opdækning ved
kast, så er det fortsat et område, Pro Bowlspilleren skal arbejde på.
Vernon Carey er mere atletisk end mange
andre højre tackles, og da han samtidig besidder rå styrke, er han en glimrende starter.
Inderkredsen blev sidste år styret af center
Jake Grove, der var en klar opgradering efter
sin ankomst fra Oakland Raiders. Men Grove
er ofte skadet og skal kæmpe med den mere
mobile Joe Berger om starterjobbet i midten.
På guards har Dolphins placeret Nate Garner
på injured reserve og fyret Donald Thomas.
Derfor skal den rå og stærke Richie Incognito og rookie John Jerry klare ærterne på
henholdsvis venstre og højre side af linjen.
Tackle Pat McQuistan er kommet til via en
handel med Dallas og er en af mange reserver.
Defensiv linje
Jason Ferguson har indstillet karrieren, men
det gør næppe meget, da Dolphins i Randy
Starks synes at have fundet det helt perfekte
fit på nose tackle. Starks har ikke ideel størrelse og styrke til positonen, men han har de
egenskaber, som passer til Nolans aggresive
3-4 front. Derfor vil Starks, der sidste år spillede fremragende på defensive end, i år blive
bedt om at angribe mere i stedet for blot at
holde skansen. Han er samtidig virkelig alsidig og kan bruges alle steder på linjen. Paul
Soliai er backup og har god størrelse, men
han holder ikke altid et højt niveau. På defensive end har Miami mistet Phillip Merling,
der har revet akillessenen over og er tabt for
sæsonen. Derfor vil der allerede tidligt blive
brug for den førsterundevalgte rookie Jared
Odrick, der som college senior blev valgt
til Big Ten Defensive Player of the Year
2009. Odrick er en god all round type, hvis
motor altid kører i højeste gear. Hvor meget
han kommer til at spille afhænger af Tony
McDaniels’ niveau. På venstre defensive end
forventer trænerstaben mere pres fra Kendall
Langford. Den 6’6 og 294 pund store forsvarsspiller har styrke og er meget atletisk,
og han vil også kunne forbedre sine tre sacks
fra 2009 i Nolans system.
Linebackers
Der er grund til at forvente store ting fra en
gruppe af linebackers, der har fået tilgang
af Karlos Dansby. Dansby er kommet til fra
Arizona Cardinals, hvor han i mange år var
den helt store profil, og han har bestemt ikke
skuffet i training camp, hvor trænerstaben
har været imponeret over hans rækkevidde
og evner til at bestride positionen. Dansby
har de sidste to sæsoner lavet 228 tacklinger,
og selvom det kun blev til en sack sidste år,
så er han en dygtig blitzer. Ved hans side huserer Channing Crowder fortsat, men den 6’2
og 250 pund store linebacker vil blive presset
af Tim Dobbins, som Sparano forventer vil få
op mod 40 snaps pr. kamp.
Dolphins’ outside linebackers vil ofte få frit
lejde til at jagte quarterbacken, men fans skal
til at lære nye navne i stedet for Joey Porter
og Jason Taylor, der begge er væk. På højre
side starter sackfænomentet Cameron Wake,
der kom til sidste år og lavede seks sacks i en
reserverolle. Den atletiske Wake har et uhyggeligt antrit og kan nærmest blæse forbi sine
modstandere, og han kan meget vel få det
helt store gennembrud i år. På venstre outside linebacker vil rookie andenrundevalget
Koa Misi få chancen som pass rusher på kaste-downs. Misi spiller med stor intensitet og
energi, og han har ligeledes et eksplosivt første skridt, men han er et arbejdsprojekt som
konverteret defensive end. Atletiske Ikaika
Alama-Francis vil som udgangspunkt starte
modsat Wake men det ufærdige talent, der
er konverteret fra defensive end, vil primært
fungere som run stopper. Bobby Carpenter
og Quentin Moses er reserver.
Defensive backs
Miami fik masser ud af rookie cornerbacks
Værd at vide
Kampprogram
2009: 7-9, #3 i AFC East
Stadion: Sun Life Stadium
Underlag: Græs
Website: www.miamidolphins.com
Head coach: Tony Sparano
Offensiv koordinator: Dan Henning
Defensiv koordinator: Mike Nolan
Topvalg i draften: DT Jared Odrick
Dato
10. oktober
17. oktober
24. oktober
31. oktober
7. november
14. november
18. november
28. november
5. december
12. december
19. december
26. december
ILB Tim Dobbins, ILB Karlos Dansby, OG
Richie Incognito, WR Brandon Marshall, CB
Benny Sapp, LB Bobby Carpenter
Vigtigste afgange
OLB Joey Porter, OLB Jason Taylor, WR Ted
Ginn Jr., S Gibril Wilson, ILB Akin Ayodele
Vontae Davis og Sean Smith, der begge imponerede i deres første år, selvom de kun
kombinerede for fem turnovers. Davis er en
atletisk freak der til tider gambler og derfor
risikerer at blive brændt for store spil, som
det skete i 2009. Smith er med sine 6’4 og
214 pund væsentligt større end mange andre
cornerbacks, men det går ikke ud over hans
behændighed, og han har ingen problemer
med at matche de større fysiske modstandere. Smith har haft en skidt training camp, og
derfor er det et kæmpe problem, at veteranen
Will Allen er blevet placeret på injured reserve og er tabt for sæsonen. Det betyder, at
Benny Sapp, hentet hos Minnesota Vikings,
er primær reserve, og han var meget skidt
kørende sidste år og forsvarede kun 35,1
procent af de bolde, der blev kastet hans vej.
Jason Allen, et tidligere førsterundebust, er
fjerdevalg, hvilket siger meget om kvaliteten
på positionen. Strong safety Yeremiah Bell,
der lavede karrierebedste tre interceptions
sidste år, er et kedeligt bekendtskab for de
angrebsspillere, der lægger vejen forbi. De
kan godt regne med et voldsomt hit fra Bell,
der i år får Chris Clemson ved sin side på free
safety. Clemons er ikke nær så fysisk som
Bell men derimod bedre i opdækning og skal
patruljere den bageste del af banen. Tyrone
Culver og rookie femterundevalgte Reshad
Jones er backups.
Special teams
Punter Brandon Fields har et udmærket ben
og er dygtig til at placere sine spark. Kicker
Dan Carpenter har i sine to første sæsoner
scoret på 46 af 53 field goals og har fået forlænget sin kontrakt. Running back Patrick
Cobbs skal returnere kickoffs, mens Davone
Bess stadig er en glimrende punt returner.
Alt i alt
Miami har forsøgt at give offensiven ekstra
krydderi med tilføjelsen af Marshall, og forsvaret bør forbedre sig under Nolan, selvom
den bageste enhed har store problemer. Miami vil kæmpe med om AFC East, men hvor
langt det rækker, må tiden vise.
Årets gennembrud
Modstander
@ Buffalo Bills
@ Minnesota Vikings
New York Jets
Bye
@ Green Bay Packers
Pittsburgh Steelers
@ Baltimore Ravens
Tennessee Titans
Chicago Bears
@ Oakland Raiders
Cleveland Browns
@ New York Jets
Buffalo Bills
Detroit Lions
”WR Brian Hartline: Af alle Brandon
Marshalls medstjerner vil mit bud være wide
receiver Brian Hartline. Han er hurtigere,
end han har ry for at være. Han er klog, og (i
sidste sæson, red.) leverede han flest yards af
alle (Miamis receivers), når han havde bolden
i hænderne.
Omar Kelly, The South Florida Sun-Sentinel
06
Minnesota Vikings var snublende tæt på at nå Super Bowl i 2009 men faldt i NFC-finalen efter en interception af
Brett Favre. Efter endnu en tur i Favres offseason show, er Vikings klar til at tage de sidste skridt.
Den dag Brett Favre virkelig indstiller karriern, altså sådan virkelig indstiller karrieren,
så bliver offseason en lille smule kederligere.
Nu skal det ikke forstås sådan, at veteranens
”skal, skal ikke” emmer af dramatik, for den
tid er for længst ovre. Den gængse holdning
har hele tiden været, at Favre - trods en ankeloperation og langsommelig genoptræning - ville tage en sæson mere, men ”Kaptajn B’s
Offseason Circus” holder alligevel gryden i
kog i de ellers meget stille sommermåneder.
Således også i år, hvor Favre i begyndelsen
af august fuldstændigt overtog scenen, da
rygter om, at han havde sendt en SMS til
nogle holdkammerater med beskeden ”This
is it” ramte medierne. Møllen malede, skribenter og eksperter konkluderede, og Favre
var næsten som forventet kryptisk og tavs.
Men selvfølgelig var det ikke forbi, og når
sæsonen sparkes i gang natten til fredag den
10. september dansk tid, så vil Favre stå bag
center for Vikings.
Veteranen sluttede traditionen tro med at
kaste en interception i sin potentielt sidste
kamp, hvilket kostede Vikings en plads i
Super Bowl, og sådan kan man jo ikke ende
sin karriere. Favre har et håb om at vinde et
sidste mesterskab, og derfor vender han også
tilbage til sin 20. sæson.
Når alt er sagt og skrevet om sæsonen 2009,
så leverede Favre til fulde den vare, som
Minnesota havde håbet. Med den 40-årige
”gunslinger” bag center, var Darrell Bevells
angreb ustoppeligt i store dele af sæsonen
og scorede 29,4 points. pr. kamp kun overgået af New Orleans Saints. Bevell åbnede
et ellers stringent West Coast-angreb op, og
Favre gjorde Sidney Rice og Percy Harvin
til nogle af 2009-sæsonens store oplevelser,
mens running back Adrian Peterson næsten
kun deltog i en birolle. Angrebet har potentiale til at blive godt i år men næppe ligeså
godt som i 2009, da wide receiver Rice starter sæsonen på PUP-listen og ikke er med de
første seks kampe.
Defensivt er Leslie Fraziers cover-2 forsvar
solidt uden at være prangende. Den defensive linje er fortsat fantastisk og stopper nå-
desløst modstandernes running backs, men
der er mangler på det bageste forsvar, der
sidste år tillod 63,7 procent completede kast.
Den enhed vil endda være uden cornerback
Cedric Griffin, der ikke når at blive klar til
sæsonpremieren.
Quarterbacks
I sit 19. år i ligaen leverede Favre en af karrierens bedste sæsoner og completede hele
68,4 procent af sine kast for 4202 yards, 33
touchdowns og blot syv interceptions. Veteranen tog allerede tidligt på sæsonen styringen, og Vikings transformerede sig fra et løbefokuseret angreb til en mere eksplosiv og
dynamisk offensiv. Samtidig formåede Favre
at skære kraftigt ned på de spil, hvor han tidligere bare ”tog chancen”, og veteranen traf
væsentligt bedre beslutninger end tidligere i
karrieren.
Trods skader og en dåbsattest, der snart viser 41 år, så vil Favres spillestil ikke ændre
sig. Han vil fortsat hænge i lommen til sidste sekund med risiko for at blive smadret
i græsset, og han vil fortsat levere mindeværdige comebacks, som altid har været et
kendetegn. Favres vindermentalitet kan løfte
Vikings til et andet niveau, og hvis han formår at bevare sidste år kirurgiskes præcision
(seks kampe med completion procent på over
72,4), så finder Minnesota ikke nogen bedre
mand bag center; deltagelse i training camp
eller ej. Eneste lille minus er, at Favre er blevet opereret i anklen i offseason, og det er
værd at holde et vågent øje med, hvor meget
skaden påvirker den aldrende quarterback.
Tarvaris Jackson er restricted free agent og
går sæsonen i møde som reserve. Han er en
udmærket game manager, men hvis Vikings
over en længere periode skal starte den mobile quarterback, så vil det være et problem.
Sage Rosenfels er handlet til New York Giants, og derfor er rookie Joe Webb, en konverteret wide receiver, tredjevalg.
Running backs
Adrian Peterson var sidste år nærmest bare
passager i Favres angreb, og den 6’1 og
217 pund store running back løb bolden
49 gange færre og for 377 yards færre end i
2008. Samtidig havde Peterson store proble-
mer med fumbles, og det overskyggede det
faktum, at ”All Day” scorede hele 18 touchdowns. De mange fumbles (20 styks over tre
sæsoner, heraf 13 mistet) er et problem, som
Peterson har arbejdet på at løse. Og det er
nødt til at blive løst, for Peterson kan godt
regne med en større arbejdsbyrde i denne sæson, specielt i starten af sæsonen, hvor Rice
ikke er spilleklar. Vikings vil heller ikke tøve
med at give bolden til Peterson, hvis aggressive og fysiske spillestil kan løbe et forsvar i
sænk. Rookie Toby Gerhart mangler hurtighed, men han er en stout, energisk type på
237 pund. Albert Young, der kaldes ”Little
Chester (Taylor)” for sin evne til at opsamle
blitzes, vil være et aktiv på tredje downs.
Fullback Naufahu Tahi er fortsat en ganske
solid blocker.
Receivers
Favre transformerede Vikings’ receivers til
superstjerner og ingen nød mere godt af Favres tilstedeværelse end Sidney Rice. Den 6’4 høje, atletiske Rice fik sit helt store gennembrud og leverede det ene spektakulære catch
efter det andet, hvilket fik Viking-fans til at
mindes tiden med Randy Moss. Rice greb
i alt 83 bolde for 1312 yards og otte touchdowns, men Minnesota går sæsonen i møde
uden deres nye profil, hvis hofteskade er så
generende, at Rice starter sæsonen på PUPlisten og ikke er med i de første seks kampe.
Dermed er meget overladt til playmakeren
Percey Harvin, der som rookie viste sig at
være ligeså god, som annonceret. Den vævre
Harvin scorede seks gange, viste sig overraskende fysisk holdbar og greb flere af sine 60
bolde i tung, tung trafik ned gennem midten.
Harvin var sent på sæsonen plaget af slem
migræne, og det er et problem, som er blevet
værre i løbet af sommeren, og som overvåges
nøje. Bernard Berrian gled ind i en mindre
rolle sidste år, og selvom ”B-Squared” greb
flere bolde end i 2008, så faldt hans gennemsnitlige yards pr. catch fra 20,1 til 11,2. Greg
Camarillo er kommet til fra Miami og er
tredjevalg, mens Greg Lewis runder en tyndt
besat receivergruppe af.
Tight end Visanthe Shiancoe var et favoritmål for Favre og leverede karrierens bedste
sæson med 56 receptions og for tight ends
franchise bedste 11 touchdowns. Han vil igen
i år være et farligt mål ind over midten og i
end zone. Jim Kleinsasser er en ondskabsfuld
inline blocker.
Offensiv linje
Bryant McKinnie spillede skidt og tillod ni
sacks og blev blandt andet bænket sent i december i en kamp mod Carolina Panthers.
Han er ikke længere på niveau med ligaens
allerbedste men stadig en solid skanse på
Favres venstre side. Venstre guard Steve
Huthinson var plaget af skader og blev valgt
til Pro Bowl mere på grund af navn end spil,
og selvom den 32-årige lineman fortsat er en
god run blocker, så har han ikke helt fordoms
tiders niveau. I midten gjorde John Sullivan
det solidt som center, men han mangler styrke og klarer primært sine opgaver på grund
af god teknik. På højre guard er Anthony
Herrrera en stærk run blocker, men han kan
blive presset af rookie Chris DeGeare. Den
kæmpestore Phil Loadholt på 6’8 og 343
pund startede sin rookiesæson rigtig godt
men lavede alt for mange fejl sent på sæsonen. Et år på bagen bør hjælpe på den store
run blockers spil. Ryan Cook er en alsidig reserve, men dybden på linjen er tynd, og overordnet har kvaliteten set bedre tider.
Defensiv linje
Vikings’ løbeforsvar ramte ikke helt topniveauet i 2009, men modstanderne fandt ikke
mange yards langs jorden og blev i snit holdt
til 87,1 yards og 3,9 yards pr. carry. Den defensive linje styres fortsat med hård hånd af
”The Williams Wall”, Ted og Kevin, der fylder godt op i midten.
Selvom de to gange Williams har høj kvalitet, så er det på tide, at Vikings begynder at
se sig om efter alternativer til den ekstremt
stærke Pat Williams, der er blevet 37 år. Han
er kontraktfri efter denne sæson og er en
yderst vigtig brik for linjen, fordi han nærmest suger offensive linjemænd til sig. Det
betyder, at 3-tech tackle Kevin Williams kan
få rum til at gøre det, han er bedst til, nemlig
skabe kaos bag line of scrimmage.
I defensive end Jared Allen har Vikings en af
ligaens bedste pass rushers, og der er ingen
tegn på, at hans niveau er faldende. Sidste
sæson lavede Allen for andet år i træk 14,5
sacks, og med sine 6’6 og 270 pund samt et
uhyggeligt eksplosivt antrit, er han et næsten
umulig at håndtere en-mod-en. Allen arbejder altid stenhårdt, og han er teknisk stærk og
har et meget lavt balancepunkt.
Hvis det ikke var nok med Allen, så er starteren modsat, Ray Edwards, ligeså stille og
roligt ved at skabe sig sit eget navn. Edwards
har altid været en solid run stopper, men
sidste år lavede den 6’5 og 268 pund store
linjemand 8,5 sacks i den regulære sæson og
yderligere fire styks i slutspillet. Brian Robison er en god substitut for Allen/Edwards,
mens Letroy Guion, Jimmy Kennedy og Fred
Evans er reserver på tackles.
Linebackers
Middle linebacker E.J. Henderson er forsvarets styrmand og står for de defensive kald.
Selvom Jasper Brinkley gjorde det godt som
substitut, da Henderson brækkede benet sidste år, så har Vikings brug for Henderson, der
både er en dygtig cover linebacker og kan
blitze quarterbacken. Brinkley er ikke nær
så dygtig i opdækning og vil være et udsat
mål for quarterbacks, men han er en god run
stopper, der som rookie lavede 31 tacklinger.
Strong side linebacker Chad Greenway holdt
et godt niveau og lavede 99 tacklinger. Det
tidligere førsterundevalg er en atletisk, energisk type, der ofte søger det store brag, og det
resulterer til tider i missede tacklinger. Weak
side linebacker Ben Leber fik mere spilletid i
nickel formationer som følge af Hendersons
skade og var overraskende god i opdæking.
Normalt er Leber, hvis motor altid kører, dog
bedst med front mod bolden. Erin Henderson, lillebror til E.J., og special teams-monsteret Heath Farwell er reserver.
Defensive backs
Den bageste enhed er forsvarets svage punkt,
og den vil i den første del af sæsonen være
Værd at vide
Kampprogram
2009: 12-4, #1 i NFC North
Stadion: Hubert H. Humphrey Metrodome
Kapacitet: 80,242 tilskuere
Underlag: Field Turf
Website: www.vikings.com
Head coach: Brad Childress
Offensiv koordinator: Darrell Bevell
Defensiv koordinator: Leslie Frazier
Topvalg i draften: CB Chris Cook
Vigtigste tilgange
DE Mike Montgomery, WR Greg Camarillo
Vigtigste afgange
QB Sage Rosenfels, OL Artis Hicks, CB Karl
Paymah, RB Chester Taylor
Dato
9. september 19. september 26. september 3. oktober 11. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 20. december 26. december 2. januar uden cornerback Cedric Griffin. Griffin rev
korsbåndet over i NFC-finalen mod Saints og
er allerede dømt ude af premieren, og derfor
vil veteranen Lito Sheppard i stedet starte.
Sheppard spillede sidste sæson hos New
York Jets uden større held, men han er en
solid løsning, selvom han ikke har meget erfaring fra et cover-2. Asher Allen er uerfaren
men har evner som playmaker og er holdets
nickel back. Rookie cornerback Chris Cook,
en stor (6’2, 204) fysisk type, skulle have
startet i stedet for den skadede Griffin, men
Cook er nu selv skadet og bliver ikke klar
til premieren. På venstre flanke er Antoine
Winfield glimrende i press coverage og kan
lukke den ene side af. Winfield er trods sine
5’9 og 180 pund en hårdfør type og en dygtig
run stopper.
Free safety Madieu Williams har sin styrke
i opdækning, men skader har sat begrænsninger for hans præstationer. Ved hans side
bliver den hårdtslående Tyrell Johnson - der
ikke er bleg for at at levere ordentlige brag
- presset af sidste års syvenderundevalg Jamarca Sanford i kampen om startertjansen
som strong safety.
Special teams
Punter Chris Kluwe gjorde det væsentligt bedre end i 2008 og fik også hjælp af
en forbedret coverage enhed. Kicker Ryan
Longwell holder stadig højt niveau. Greg
Camarillo og Bernard Berrian vil deles om at
returnere punts, mens Harvin endnu en gang
er Vikings’ primære kickoff returner.
Alt i alt
Meget afhænger af en ankel og hofte. Hvis
Favre er fit for fight, bør Vikings kunne kæmpe med om NFC North og potentielt komme
langt i slutspillet. Det kræver dog samtidigt,
at Sidney Rice bliver sin hofteskade kvit, for
hvis Vikings må undvære ham gennem hele
sæsonen, så ser det væsentligt mere dystert
ud. Adrian Peterson vil kunne bære Minnesota langt, men det vil dog næppe række til
flere af de sjovere januarkampe.
Årets gennembrud
Modstander
Miami Dolphins
Detroit Lions
Bye
@ New York Jets
Dallas Cowboys
@ Green Bay Packers
Arizona Cardinals
@ Chicago Bears
Green Bay Packers
Buffalo Bills
New York Giants
Chicago Bears
@ Detroit Lions
WR Percy Harvin: ”Sidste år modtog Harvin
hæderen som årets offensive rookie, efter at
han med 60 receptions for 790 yards og seks
touchdowns var Vikings’ næstmest produktive. Men det har måske kun været begyndelsen
for denne utroligt talentfulde og kvikke spiller. Harvin ventes at blive meget mere involveret i angrebet i sin anden sæson, og han kan
meget vel se sig selv i flere forskellige roller
(for eksempel få flere spil fra backfield). Han
viste også, at han kan være en fremragende
kick off-returner (27,5 yards pr. return, to
touchdowns), og det var uden at have haft den
rolle i college. Det eneste, der kan hæmme
ham er kampen mod migrænen.”
Judd Zulgad, The Minneapolis Star Tribune
09
New England Patriots har på rekordtid gennemført et generationsskift, og nu er det så op til en ny flok unge talenter at bevise, at opbygning af mandskabet via draften er den nye ”Patriot Way”.
Ejer Robert Kraft er overbevist om, at den
foryngelseskur, New England Patriots har
gennemgået de sidste to sæsoner, er den nye
”Patriot Way”.
vil stå for at lede angrebet, mens Belichick
og defensive line coach Pepper Johnson og
linebackers coach Matt Patricia vil styre forsvaret.
En franchise, hvis dynasty i begyndelsen af
dette århundrede blev skabt af en kerne af
mindre godt betalte men overordentligt footballsultne veteraner, har nu taget et skridt i
den helt modsatte retning og har bekendt sig
100 procent til at bygge op via NFL-draften.
Nu skal det ikke forstås sådan, at Patriots
førhen har negligeret fødekæden fra collegerækkerne, men head coach Bill Belichick
har ofte valgt at veksle højere draftvalg til
lavere for at få lidt ekstra i fremtidens drafts.
Det har kostet på kvaliteten, og faktisk er der
nu kun få spillere tilbage fra draftårgangene
2005-2007.
Quarterbacks
I en alder af 33 år hører Tom Brady fortsat
til blandt ligaens elite af quarterbacks, men
når ret skal være ret, så spillede den dobbelte
Super Bowl-MVP ikke på højeste niveau sidste år. Selvom Brady ramte på 65,7 procent
af sine kast for 4398 yards, 28 touchdowns
og 13 interceptions, så var hans præstationer
ofte ujævne, og i 10 af sæsonens 16 kampe
kastede Brady således en eller flere interceptions. En stor del af forklaringen kunne
findes i skader. Brady spillede i store dele af
sæsonen med brækkede ribben og en brækket finger, og samtidig var det kun lidt over
et år siden, at han rev sit knæ i stykker. Fuldkommen helet bør den 6’4 og 225 pund store
quarterback kunne hæve niveauet i år, og når
Brady er mentalt og fysisk på toppen, så findes der kun få, som kan matche hans evne til
at lokalisere den åbne receiver. Han tager ofte
de nemme, korte løsninger underneden, hvor
hans præcision er unik, men giver forsvarene
ham en åbnning ned ad banen, så vil de ofte
blive straffet af hans fremragende dybe bold.
Brady er i sit sidste kontraktår, men Kraft har
understreget, at hans franchise quarterback
ikke skal nogen steder. Brian Hoyer er fortsat
reserve og er som Brady en klassisk dropback passer med en god arm.
Belichicks træk har dog betydet, at Patriots
i de sidste to drafts (2009 og 2010) har siddet med en spandfuld draftpicks og har valgt
hele 25 spillere, heraf otte i de to første runder. Alene fra dette års draft forventes flere
rookies at få en større eller mindre rolle på
angreb, forsvar eller special teams, og her
slutter det ikke. Til april har Belichick igen
hænderne fulde og gør, med blandt andet to
førsterundevalg, klar til en ny indsprøjtning
af ungdommeligt talent.
Skiftet fra den gamle til den nye ”Patriot
Way” har ikke båret præg af genopbygning.
Selvom Patriots de sidste to sæsoner ikke har
været i nærheden af en Super Bowl, så har
holdet alligevel vundet 21 regulære sæsonkampe, en divisionstitel og været i slutspillet, Der har derfor snarere været tale om en
transitionsfase, som nu synes fuldendt, og
derfor står Patriots med et styrket mandskab
i forhold til både 2008 og 2009.
Sidste år havde Patriots det tredjebedste angreb og skaffede i snit 397,3 yards pr. kamp,
men offensiven var elendig i red zone og
kunne ikke holde dampen oppe i 60 minutter.
Defensivt lukkede Patriots kun 17,8 points
ind pr. kamp (femtebedst), men der manglede som altid pass rush, og modstandernes
running backs løb i snit for 4,4 yards pr. carry. Patriots har ikke officielt nogen offensiv
eller defensiv koordinator, men Bill O’Brien
Running backs
Patriots har i mange år brugt et rotationsprincip på running back, og denne sæson vil ikke
være anderledes. Det store spørgsmål er i stedet, hvordan rotationen vil se ud, for Patriots’
gruppe af running backs består af aldrende
veteraner som Fred Taylor (34), Sammy
Morris (33) og Kevin Faulk (34) samt Laurence Maroney, der aldrig har levet op til sit
potentiale. Læg dertil BenJarvus Green-Ellis,
som aldrig rigtigt har fået chancen, men alligevel hænger på i truppen. Hvem der vil
bære bolden mest, hvornår og i hvilke kampe
er umuligt at sige, for Patriots ændrer deres
gameplan fra uge til uge, men de mange
backs bidrager hver især med noget forskelligt. Taylor er en intelligent type, der kan
væve sig igennem trafik og cutte på meget
små områder. Morris er mere power, der med
sin hårdføre og buldrende stil kan skaffe de
tunge yards og løbe bolden 15-20 gange pr.
kamp. Faulk er altmuligmanden, der både
kan løbe, gribe og en spiller, som Brady ofte
vil kigge efter på vigtige kastedowns. Og
så er der Maroney, der har alverdens talent,
men mentalt ikke har fået det til at fungere.
Han har hurtigheden til at løbe på ydersiden,
fysikken til at løbe mellem tackles, men han
er alt for ofte skadet og kan i den ene kamp
spille fantastisk for så at være helt ved siden
af sig selv i den anden. Sidste år løb Maroney
for karrierebedste ni touchdowns men for
kun 3,9 yards pr. carry, og han havde et par
kritiske fumbles i løbet af sæsonen. GreenEllis kan lidt af det hele, men mangler at få
en endelig chance for at vise det.
Receivers
Patriots receiver-gruppe er stærkere end længe set, og der er masser af konkurrence om
pladserne bag superstjernerne Randy Moss
og Wes Welker. Welker er mirakuløst hurtigt blevet klar igen, efter han rev korsbåndet
over i 2009-sæsonens sidste kamp, og selvom den lille, hurtige slot receiver næppe er
helt oppe i gear til sæsonstart, så vil han trods
alt være på banen i premieren. Det er yderst
vigtigt for Patriots. Welker opererer typisk
underneden, hvor han sætter sig i de åbne zoner og griber et hav af bolde (323 de sidste
tre sæsoner). Hans lave tyngdepunkt gør ham
i stand til at cutte på meget små områder og
sætte sin direkte modstander af, og i hver af
sine tre sæsoner hos Patriots har den 5’9 og
1985 pund store receiver grebet mindst 111
bolde for 1165 yards.
Den 33-årige Moss er på vej ind i sit sidste år
hos Patriots og har leveret varen med i alt 47
touchdowns over tre sæsoner. Selvom veteranen ofte bliver beskyldt for ikke at give sig
100 procent på hvert spil, så er Moss uhyggelig effektiv. Hans atletiske formåen er i top,
hans bløde, sikre hænder plukker boldene
ned, og han har fortsat masser af hurtighed til
at løbe fra sine direkte modstandere og lave
spil ned ad banen. Forsvarene vil ofte sætte
to eller tre mand på Moss, der vil geare ned,
men når han endelig er i single coverage, så
vil man typisk se ham sprinte forbi sin oppasser og vinke med armen.
Andenårsspilleren Julian Edelman - en Wes
Welker-klon - vil rotere ind som slot receiver, mens Brandon Tate fører an i kampen
om pladsen som tredjereceiver. Der er store
forventninger til både ham og rookie Taylor
Price. Matthew Slater er et special teams-es,
der ikke bidrager meget som receiver.
De sidste år har Patriots ikke brugt deres
tight end særlig meget som receivers, men
det vil ændre sig i år efter tilføjelsen af Alge
Crumpler og valgene af Rob Gronkowski
og Aaron Hernandez i draften. Crumpler er
trods sine 32 år fortsat en solid all round tight
end, mens Gronkowski med sin størrelse og
fysik kan blokere, gribe og vil være et frygtet
mål i end zone. Hernandez er næsten bygget
som en receiver og tilbyder ikke meget i blokeringsspillet, men han er meget atletisk og
bevæger sig smidigt ned ad banen.
Offensiv linje
Den offensive linje returnerer alle startere,
hvis restricted free agent guard Logan Mankins vælger at signe sit restricted free agent
tender inden sæsonstart. Hvis Mankins
gør det, er han en sikker starter på venstre
side, hvor han med sin rå, fysiske spillestil
matcher prototypen på en old school guard.
Bliver Mankins væk, som meget tyder på,
er planen at flytte den normale højre tackle
Nick Kaczur til guard. Kaczur har dog været
plaget af en alvorlig rygskade, der kan koste
ham mange kampe på sidelinjen. Hvis det
bliver tilfældet, vil Dan Connolly overtage
pladsen. Midten styres stadig af intelligente
Dan Koppen, mens mobile Stephen Neal er
fast inventar på højre guard, når han ikke
plages af skader. På tackle vil Patriots som
udgangspunkt have erfarne Matt Light på
ventre side og den 6’8 og 315 pund kæmpestore Sebastian Vollmer på højre tackle. Ryan
Wendell og Matt LeVoir er reserver.
Defensiv linje
Patriots’ defensive linje må undvære den
stærke defensive end Ty Warren, der er blevet placeret på injured reserve, og det er et
kæmpe tab. Uden Warren vil energiske Mike
Wright starte på højre defensive end, men
han har ikke ideel størrelse. Gerard Warren er
kommet til og skal starte på venstre defensive end, mens midten fortsat forankres af den
store, dominerende nose tackle Vince Wilfork, der har forlænget sin kontrakt. Wilfork
er en massiv run stopper med et hurtigt første
skridt, der vil give de offensive linemen problemer, og han er trods sine 325 pund alsidig
og atletisk nok til at stille op på flere steder
af linjen. Unge Myron Pryor er primær reserve til Wilfork, mens Ron Brace har oppet
sig gevaldigt efter en skuffende rookiesæson.
Traditionen tro har en undrafted rookie, defensive end/nose tackle Kyle Love, fået en
plads i truppen.
Linebackers
Belichick ønsker instinktive inside linebackers, og her er Patriots godt besat, selvom
gruppen er ung og ganske uerfaren. Midten
styres af Jerod Mayo, der sidste år ikke ramte
sit topniveau efter at have misset kampe tidligt på sæsonen med en knæskade. Når Mayo
spiller op til sit bedste, er han en hurtig, årvågen profil med talentet til at dominere.
Rookie Brandon Spikes har allerede vundet
jobbet som ”thumber” ved siden af Mayo og
sendt sidste års starter Gary Guyton på bænken. Spikes er ikke den hurtigste, men han
er en benhård run stopper, der læser spillet
rigtig godt og tilbyder masser af lederegenskaber. Sidste års tredjerundevalg, Tyrone
McKenzie, er blevet fyret og fik på grund af
skader aldrig en rigtig kamp i Patriot-trøjen.
Tracy White er kommet til fra Philadelphia
Eagles og er sammen med den undraftede
rookie Dane Fletcher reserve. På ydersiden
er der nærmest traditionen tro spørgsmålstegn ved holdets pass rush. Patriots lavede
kun 31 sacks sidste år, niendefærrest i NFL,
og godt nok vender Tully Banta-Cain tilbage
efter at have forlænget sin kontrakt, men
lokale observatører tvivler på, om han kan
ramme samme niveau som sidste år, hvor det
blev til 10 sacks. Meget tyder på, at andenrundevalget, rookie Jermaine Cunningham,
Værd at vide
Kampprogram
2009: 10-6, #1 i AFC East
Stadion: Gillette Stadium
Underlag: FieldTurf
Website: www.patriots.com
Head coach: Bill Belichick
Offensiv koordinator: Ingen
Defensiv koordinator: Ingen
Topvalg i draften: CB Devin McCourty
Vigtigste tilgange
TE Alge Crumpler, WR Torry Holt, DT Damione Lewis, DT Gerard Warren
Vigtigste afgange
TE Chris Baker, DE Jarvis Green, TE Ben
Watson, OLB Adalius Thomas
Dato
12. september 19. september 26. september 4. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 25. november 6. december 12. december 19. december 26. december 2. januar kommer til starte modsat. Cunningham er
høj, atletisk og med et eksplosivt første skridt
men som konverteret defensive end, vil der
være en transitionsfase. Rob Ninkovich vil
i lighed med de to førnævnte til tider spille
med hånden i jorden, når Patriots går over i et
4-3 system. Marques Murrell har potentiale
som pass rusher.
Defensive backs
Patriots bageste forsvar er ungt og talentfuldt
men mangler erfaring og også sidste års bedste cornerback Leigh Bodden. Bodden forlængede sin kontrakt tidligere på året, men
han kommer ikke i kamp i år på grund af en
skulderkade. Derfor vil dette års førsterundevalg, cornerback Devin McCourty, starte
modsat andenårsspilleren Darius Butler, og
manglen på pass rush og uerfarne cornerbacks har sjældent været en god kombination. Jonathan Wilhite og Terrence Wheatley
er reserver, mens Kyle Arrington er et special
teams-monster. Safety Brandon Meriweather
er en boldjæger med ni interceptions på sit
cv de sidste to år, men han er en gambler og
kan blive brændt for store spil. Ved hans side
får Patrick Chung chancen som strong safety,
en hårdfør run stopper, der kan få problemer
i opdækning. James Sanders er en alsidig
backup med dygtige lederegenskaber. Jarrad Page er hentet via en handel med Kansas
City Chiefs.
Special teams
Kicker Stephen Gostkowski er ofte sikkerheden selv og har benet til at hamre field goals
ind fra 50+ yards. Rookie punter Zoltan Mesko har et meget stærkt ben og er den bedste
Patriots har haft på positionen i mange år.
Punt- og kickoff returns vil blive eksekveret
af flere forskellige spiller, blandt andre Welker, Edelman, Tate og Maroney.
Alt i alt
Patriots er i bedre stand end sidste år, hvor de
vandt AFC East. Angrebet kan bære Patriots
langt, men forsvarets manglende pres og den
uerfarne secondary er et kæmpe problem.
Årets gennembrud
Modstander
Cincinnati Bengals
@ New York Jets
Buffalo Bills
@ Miami Dolphins
Bye
Baltimore Ravens
Minnesota Vikings
@ Cleveland Browns
Indianapolis Colts
@ Detroit Lions
New York Jets
@ Chicago Bears
Green Bay Packers
@ Buffalo Bills
Miami Dolphins
”WR Brandon Tate: Patriots fik heldigt Tate
i tredje runde af 2009-draften. Han faldt så
langt på grund af den knæskade, han pådrog
sig som senior hos North Carolina, men de
stats, han leverede som receiver og returner, indikerede, at man havde at gøre med
en spiller med eksplosive evner i topklasse.
De eksplosive evner blev sat på standby, da
han pådrog sig en ny knæskade som rookie,
men på vej ind i 2010 er Tate igen ved fuld
styrke. Hans hurtighed, eksplosionsevne og
kropskontrol er ufattelig, og han kan blive en
fantastisk komplementær receiver til duoen
Randy Moss og Wes Welker.”
Tom Curran, Comcast Sports New England
05
De forsvarende mestre fra New Orleans Saints returnerer et næsten intakt mandskab. Saints kan igen gå hele
vejen, hvis alt atter flasker sig.
Siden 1980 har kun fire hold formået at løfte
”The Vince Lombardi Trophy” to år i træk.
Og kun ét hold (Patriots) har gjort det de sidste 11 år.
Det er den nøgne kendsgerning, som New
Orleans Saints går 2010-sæsonen i møde
med. For nok er ambitionerne selvsagt store
– og ”helgenerne” har grund til at tro på endnu en sejr i Super Bowl – men de forsvarende
mestre ved også, at historien er imod dem.
For det er bare ikke let at være klassens
duks. Alle vil have én ned med nakken og
er ekstra opsatte, når sidste sæsons mester er
modstanderen. Derfor er vejen mod to Super
Bowl-sejre i træk lang og meget vanskelig,
og derfor skal Saints-spillerne forblive fokuseret hele vejen igennem, mener head coach
Sean Payton:
- Du skal ikke bare tro, at du vender tilbage
til slutspillet. Du skal være fokuseret på detaljerne og ikke lade din hjerne tro, at alt vil
ordne sig, siger han.
Kan folkeheltene fra den hårdt prøvede delstat Louisiana undgå at sove i timen, så er en
“repeat” en oplagt mulighed. I den eventyrlige 2009-sæson, der blev indledt med 13 sejre
i de første 13 kampe, og som kulminerede
med den overraskede Super Bowl-sejr over
Indianapolis Colts, beviste New Orleans, at
holdet er mere end slagkraftigt. Og stort set
hele det hold vender tilbage i 2010, for Saints
har modsat tidligere tiders mestre undgået et
mandefald i free agency.
I Drew Brees har Saints én af NFLs bedste
quarterbacks, han har utallige våben omkring
sig, og det kan blive omtrent lige så godt som
i 2009, hvor Saints i gennemsnit scorede flere point pr. kamp (31,9) og nettede flere total
yards pr. kamp (409) end noget andet hold i
ligaen.
Og forsvaret - under ledelse af defensiv koordinator Gregg Williams - ventes at være lige
så aggressivt og opportunistisk som i 2009,
hvor enheden lavede 39 takeaways. Året før
havde New Orleans ”kun” lavet 22 takeaways, og den forbedring på 17 nye, stjålne
bolde var én af de bedste forbedringer på én
sæson i NFL i hele det sidste årti. Samtidig
scorede Saints hele syv touchdowns via et
forsvar, der var aggressivt, og som i 2009
blitzede mere end nogen anden defensiv i
ligaen.
Quarterbacks
Drew Brees er Saints. Uden en storspillende
Brees bag center hører New Orleans ikke
hjemme i NFLs eliteklasse, og den 31-årige
quarterback er om noget symbolet på eventyret om Saints. Brees var dømt færdig på
grund af en alvorlig skulderskade, men rejste
sig og blev en NFL MVP-kaliber spiller og
i processen førte han samtidig en hel by og
Saints fremad ovenpå orkanen Katrinas hærgen - og til holdets første mesterskab.
Den blot 6 fod 0 inches høje stjerne leverede i 2009 ifølge nogle iagttagere én af de
allerbedste sæsoner, som en quarterback nogensinde har leveret i NFL-historien. Brees
slog helt utroligt Ken Andersons rekord fra
1982 for bedste completion percentage (med
70,62 procent), og han nettede en passer
rating på tårnhøje 109,6 point – den syvendebedste rating nogensinde. 2009 var også
sæsonen, hvor Drew Brees for fjerde sæson
i træk kastede for mindst 4000 yards. Brees
har ikke armen til at fyre bolden 70 yards ned
af banen, men han er uhyggeligt præcis på
lange kast af selv 30 og 40 yards. Han lægger
bolden snorlige i hænderne på sine receivere,
har et fortrinligt overblik og en superhurtig
kasteafvikling, og så har lederen en ro over
sig, når han står i lommen. Chase Daniel er
Brees’ reserve.
Running backs
Saints’ løbeangreb anføres af Pierre Thomas,
der i 2009 fik sit gennembrud, hvor han løb
for 793 yards og skaffede hele 5,4 yards pr.
carry. Den tidligere undraftede free agent er
solid i alle spillets faser, skaffer ekstra yards
efter den første kontakt og løber meget determineret.
Reggie Bush har – som ren running back endnu aldrig levet op til de gigantiske forventninger, som var til ham, da han blev valgt
i draften i 2006, men han er stadig et våben
og en dygtig ”lokkedue”, som modstanderen
er nødt til at fokusere på, fordi han er så hur-
tig med potentielt store ”playmaker”-evner.
Derfor foretager nogle forsvar ind i mellem
nogle uheldige justeringer i forsøget på at
stoppe ham. Han er frygtindgydende i de
åbne områder på banen og skaffede i 2009
imponerende 5,6 yards pr. carry (personlig
rekord), mens han greb 47 bolde. Undraftede
rookie Chris Ivory er tredjevalg, når han vender tilbage efter sin knæskade. Indtil da vil
DeShawn Wynn fungere som reserve. Heath
Evans er primær fullback.
Receivers
I 2009 greb syv forskellige Saints-spillere
mindst 35 bolde, og alle syv førte i mindst én
kamp – inklusiv slutspillet – holdet i catches.
Den statistisk set bedste wide receiver er
den 6’4, 225-pund store possession receiver
Marques Colston, der i 2009 greb 70 bolde
for 1074 yards og ni touchdowns. Colston –
et sjetterundevalg fra 2006-draften – er en af
NFCs bedste wideouts, et fremragende mål i
endzonen og har en fantastisk spilforståelse i
kombination med Brees. Devery Henderson
er den dybe trussel, der i gennemsnit har nettet utrolige 19,7 yards pr. catch i karrieren,
og han taber færre bolde (kun fire ”drops” i
2009) end tidligere i karrieren. Talentfulde
Robert Meachem imponerede sidst i 2009,
hvor han greb 29 bolde i de sidste seks kampe. Han har pålidelige hænder og er hurtig.
Lance Moore, der fik sin sæson spoleret af
skader, er tilbage og kan blive et værdifuldt
våben.
Tight end Jeremy Shockey er konstant plaget af skader og er ikke samme spiller som
først i karrieren, men hans hastighed og sikre
hænder kan volde modstanderen problemer.
David Thomas er en smidig, pass-catching
reserve-tight end. Forventningerne er enorme til rookie Jimmy Graham, der hovedsageligt var basketballspiller hos University of
Miami, men som er i besiddelse af et utroligt,
naturligt talent. Han skal poleres, og så kan
han blive rigtig god.
Offensiv linje
New Orleans har sendt det dobbelte Pro
Bowl-valg Jammal Brown til Washington, og
dermed ligger det fast, at Jermon Bushrod,
som i 2009 erstattede en hofteskadet Brown
som venstre tackle, vil være starter i 2010.
Bushrod viste ind i mellem flotte tegn på sit
talent – han gjorde det godt i NFC-finalen
overfor Vikings’ Jared Allen – men han har
stadig meget at lære, og han ”ser bedre ud”
på banen, end han er, fordi Brees slipper så
hurtigt af med bolden. Den meget mobile
rookie Charles Brown fra USC kan med tiden presse Bushrod for spilletid. Jon Stinchcomb blev valgt til Pro Bowl efter en udmærket sæson, hvor han især gjorde det godt som
run-blocker. Saints har NFLs måske bedste
guard-kombination i Jahri Evans og Carl
Nicks, og Evans er måske den bedste af dem
alle. Han er en komplet spiller uden egentlige
svagheder, og han er stærk, fysiskbetonet og
teknisk poleret. Nicks er en 343 pund-stor,
aggressiv og oksestærk bulldozer, der på løb
dominerer sin direkte modstander. Jonathan
Goodwin er en over-middel center, som er
meget stærk. Zach Strief kan bemande begge
tackle-positioner, hvis behovet er der.
Defensiv linje
Defensive end Will Smith vendte tilbage i
topform i 2009, hvor han stortrivedes i Gregg
Williams’ system og lavede 13 sacks, efter at
han året forinden kun havde lavet tre. Smith
har ikke noget varemærke, men er en komplet linjemand, der knokler hårdt for sagen,
og som klart er Saints’ bedste pass rusher.
Hans motor kører ”non-stop”. Efter sæsonafslutningen blev den ustabile Charles Grant
fritstillet, og det betyder, at nyankomne Alex
Brown bliver et førstevalg som defensive
end. Han lavede kun halvanden sacks i 2009
og kan mærke presset fra en anden nyerhvervelse, Jimmy Wilkerson.
Defensive tackle Sedrick Ellis – et top 10valg i 2008-draften – har i sine første sæsoner i NFL ikke ligefrem fået iagttagere til at
råbe ”wow!” i benovelse, men han er solid,
arbejder hårdt og viser momentvise eksempler på sit talent, selvom han ikke smadrer
”lommen” så ofte, som han gjorde det hos
USC. Han har især haft svært ved at splitte
dobbeltblokeringer. Remi Ayodele starter
som nose tackle ved siden af Ellis og gør det
godt, mens Anthony Hargrove, der er kommet langt, siden han var stofmisbruger, supplerer de to.
Linebackers
Jonathan Casillas har pådraget sig en alvorlig fodskade og er tabt for sæsonen, og hans
plads som startende weak side linebacker
overtages af Scott Shanle. Shanle, der ikke er
spektakulær, men som gør et hæderligt stykke arbejde og misser få tacklinger, var ellers
udset til at erstatte veteranen og lederen på
strong side, Scott Fujita, der har forladt Saints
i free agency. Starter på strong side bliver nu
i stedet Jo-Lunn Dunbar. Saints har dog flere
muligheder og kan beholde Shanle på strong
side, hvis ankelskadede Stanley Arnoux viser
sig at være det ”idelle fit på weak side”, som
nogle mener. Jonathan Vilma er en meget
dygtig middle linebacker, der patruljerer fra
sidelinje til sidelinje, og som samtidig effektivt dropper tilbage i kasteopdækning. Vilma
er quarterbacken i Saints’ forsvar og i forhold
til hele NFL en top 5-spiller på sin position.
Clint Ingram starter på PUP-listen.
Defensive backs
Gregg Williams’ system fungerer ikke, hvis
han ikke har nogle dygtige defensive backs
til rådighed, der kan dække ”én-mod-én”, og
så er det godt, at han i Tracy Porter og Jabari
Greer har én af ligaens bedste cornerbackduoer. Porter – helten fra Super Bowl, hvor
han returnerede en Peyton Manning-interception for et afgørende touchdown – er god
i mandsopdækning og har et godt potentiale,
men er mindre fysiskbetonet i sit spil end
Greer, som samtidig er hurtig. Sidstnævnte
gav et meget positivt indtryk i 2009 i sin
første sæson i New Orleans efter skiftet fra
Buffalo. Her tillod han kun en completion på
37,9 procent af alle kast, der blev sendt i hans
retning, hvilket ifølge Stats Inc. var næstbedst
i NFL, og han tillod sølle 4,8 yards pr. catch.
Til Porters store overraskelse brugte Saints
32. valget i draften i april på endnu en cor-
Værd at vide
Kampprogram
2009: 13-3, #1 i NFC South
Stadion: Louisiana Superdome
Underlag: Momentum Turf
Website: www.neworleanssaints.com
Head coach: Sean Payton
Offensiv koordinator: Pete Carmichael Jr.
Defensiv koordinator: Gregg Williams
Topvalg i draften: CB Patrick Robinson
Dato
9. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 25. november 5. december 12. december 19. december 27. december 2. januar Vigtigste tilgange
DE Alex Brown, DE Jimmy Wilkerson, LB
Clint Ingram
Vigtigste afgange
QB Mark Brunell, RB Mike Bell, OT Jammal
Brown, DE Charles Grant, LB Scott Fujita
nerback, Patrick Robinson fra Florida State.
Hans fysiske potentiale er i topklasse, men
han underpræsterer for ofte, og derfor han har
brug for et år eller to som reserve, hvilket han
kan få i Saints’ dybe secondary. Her huserer
nickelback Randall Gay også. I en alder af
34 år havde free safety Darren Sharper nærmest sensationelt en ”NFL Defensive Player
of the Year”-kaliber sæson, hvor han lavede
NFL-høje ni interceptions, returnerede tre af
dem for touchdowns og samlet skaffede en
ligarekord 376 yards på sine returneringer.
Han er en playmaker i midten af Saints’ secondary, men er blevet opereret i sit ene knæ,
og derfor er han på PUP-listen og ude i sæsonens første seks kampe. Førsterundevalget
fra 2009, Malcolm Jenkins, som haft nogle
fremragende sæsonforberedelser, tager i mellemtiden pladsen fra Sharper. Roman Harper
er en værdifuld strong safety, der især excellerer mod løb. Usama Young skaber blandt
andre dybde i den bagerste kæde.
Special teams
Garrett Hartley blev i januar udødeliggjort i
New Orleans, da han i overtiden i NFC-finalen sparkede Saints i Super Bowl, og han er
meget pålidelig (har scoret på 27 af 29 field
goal-forsøg i karrieren), mens punter Thomas
Morstead i 2009 havde en overraskende god
rookie-sæson. Han sparker også kickoffs.
Saints’ coverage-enheder var elendige i 2009,
hvor holdet især havde uhyre svært ved at
stoppe modstanderens punt returns. Til gengæld er Reggie Bush en potentielt farlig punt
returner, mens lynhurtige Courtney Roby er
en undervurderet kickoff returner.
Alt i alt
Historien er imod New Orleans, men sjældent har en mester været i en så god position
til at gentage bedriften og vinde Super Bowl
for andet år i træk, som Saints er det. Ikke
mindst fordi Drew Brees er bag center. Det
kræver dog, at alt igen går op i en højere enhed, og at New Orleans ikke bliver ramt af
for mange skader.
Årets gennembrud
Modstander
Minnesota Vikings
@ Sam Francisco 49ers
Atlanta Falcons
Carolina Panthers
@ Arizona Cardinals
Cleveland Browns
Pittsburgh Steelers
@ Carolina Panthers
Bye
Seattle Seahawks
@ Dallas Cowboys
St. Louis Rams
@ Baltimore Ravens
@ Atlanta Falcons
”WR Robert Meachem: Førsterundevalget fra
2007-draften blomstrede op i sidste sæson.
Det tog ham noget tid, men han begyndte
endelig at vise den kombination af størrelse
og hurtighed, der fik Saints til at vælge ham
i første runde. Han supplerede Lance Moore
som tredje-receiveren i tre-receiver-formationerne, der er blevet et stabilt element i Saints’
højeksplosive angreb. Meachems 45 catches
var en personlig rekord og var femtebedst
på holdet. Men hans 722 receiving yards var
tredjebedst bag Marques Colston og Devery
Henderson ... Hvis Meachem fortsætter med
at udvikle sig og får mere selvtillid, kan han
presse Henderson for starterjobbet modsat
Colston.”
Jeff Duncan, New Orleans Times-Picayune
12
New York Giants underpræsterede i 2009. Kan holdet, der stadig har masser af kvalitet, i denne sæson leve op til
forventningerne?
New York Giants vandt trods alt otte kampe.
Men spørger man den ene af de to holdejere,
Jim Mara, føltes det nærmere som om, at
hans underpræsterende mandskab kun vandt
to kampe.
For 2009 var en sæson, der langt fra levede
op til Mara, hans medejer Steve Tisch og alle
andre Giants-folks forventninger. Især når
det kun var to år siden, at Giants vandt Super
Bowl, og ét år siden at holdet var NFCs toprangerede mandskab.
- Jeg er skuffet over det hele. Jeg er utilfreds
med alle. Det er bare ikke acceptabelt at præstere sådan, lød de barske ord fra Mara efter
8-8-sæsonen, hvor ”giganterne” blev skubbet
omkuld og sluttede med en skuffende tredjeplads i NFC East – og en sæsonafslutning
inden slutspillet begyndte.
Skader - mange af slagsen vel at mærke gjorde helt sikkert livet surt for Tom Coughlins drenge, men det er trods alt ikke en undskyldning for et hold, som ifølge eksperterne
var spækket med gode reserver. Og 427 tilladte point – tredjeflest i holdets historie –
var noget nær en katastrofe. Det kostede da
også den udskældte defensive koordinator
Bill Sheridan sit job, og han bliver erstattet af
Bills’ midlertidige head coach fra slutningen
af sidste sæson, Perry Fewell. Han har allerede fået flere lovprisninger med på vejen, og
det ventes, at han vil kunne løfte et forsvar,
der har mange profiler, som skuffede i 2009.
I 2010 vil alt andet end en slutspilsplads være
en enorm skuffelse. Ikke mindst fordi Giants
i den kommende sæson får en hel ny hjemmebane til rådighed i form af New Meadowlands Stadium til 1,7 milliarder dollars, som
erstatter legendariske Giants Stadium.
Quarterbacks
Eli Manning havde i 2009 sin statistisk set
hidtil bedste sæson i NFL, hvor han satte personlige rekorder for completion percentage,
yards, touchdowns og passer rating, og han
gjorde det i en sæson, hvor han var generet
af en fodskade og skulle kaste til et nyt, ungt
arsenal af receivere.
Han er blevet bedre og bedre med årene og
er nu også en leder på og udenfor banen, som
holdkammeraterne respekterer og lærer af.
Manning laver stadig dumme fejl (14 interceptions, otte turnovers via fumbles), men
det er ved at være nogle år siden, at New
York-pressen for alvor var på nakken af ham.
Den 29-årige profil bliver måske aldrig en
top fem-quarterback i NFL, men mindre kan
også gøre det, og han er spilleren, der med
sin arm kan vinde kampe for Giants og føre
dem tilbage, når holdet er langt bagud. Nyankomne Jim Sorgi, der var reserve for storebror Peyton hos Colts, skulle være primær
reserve, men han er røget på IR-listen med en
skulderskade, og derfor er nyankomne Sage
Rosenfels nu Mannings førstesubstitut.
Running backs
I 2008 havde Giants NFLs allerbedste løbeangreb, men i 2009 formåede holdet ikke
at producere en 1000 yard-rusher, og både
Brandon Jacobs og Ahmad Bradshaw kunne
ikke få rigtigt gang i benene.
Jacobs formåede ikke i én eneste kamp at
løbe for mere end 92 yards men var dog også
hæmmet af både skader og en underpræsterende angrebslinje. Når den 264 pund tunge
Jacobs er fit, får taget et par skridt og kommer op i fart, er han en bulldozer, der kan
plove sig vej gennem forsvarsmuren, men
hans retningsskifte er ikke godt, og derfor
kan han blive stoppet, hvis han ikke har et
par åbne meter foran sig. Bradshaw døjede
med skader i begge sine ankler og fødder, der
efterfølgende krævede operationer, og det er
et problem, men når han er skadesfri, er han
en hurtig, smidig running back, der supplerer Jacobs, som spaghetti supplerer bolognese. Danny Ware er tredjevalg, og Madison
Hedgecock har startet alle 80 kampe i sine
fem første sæsoner i NFL – han sænker hovedet og plover ind i modstanderen i jagten
på den perfekte blokering.
Receivers
Steve Smith fik i 2009 et kæmpe gennembrud. Oven på Plaxico Burress’ afgang trådte
Smith i karakter og leverede intet mindre
end den bedste sæson, som en Giants-receiver nogensinde har leveret. Smith greb 107
bolde – flest i NFL – og 25 flere bolde, end
Amani Toomer greb i 2002, da han satte en
franchise-rekord. Smith er ikke nogen stor
playmaker, men han er ultra-pålidelig, kvik,
hårdfør og gør livet lettere for Eli Manning.
I januar var han den første Giants-receiver
siden Homer Jones i 1968, der repræsenterede Giants i Pro Bowl. Talentfulde Hakeem
Nicks imponerede som rookie, hvor han greb
47 bolde og nettede hele 16,8 yards pr. catch.
Andenårsspilleren er holdets største playmaker, og med sin fysik er han svær at stoppe.
Mario Manningham er en meget dygtig reserve, der ville kunne starte for mange andre
hold. Han lavede en række mentale brølere,
men han er rasende smidig og hurtig – og
berømt for sit skarpe ”double move”. Der er
ekstra pres på andenårsspilleren Ramses Barden, idet både Domenik Hixon og Sinorice
Moss er ude for sæsonen med skader. Barden
greb kun én bold som rookie, men med sine 6
fod 6 inches er han et kæmpe mål i endzonen.
Kevin Boss er en mobil pass-catching tight
end, som Manning har tiltro til, og som greb
42 bolde i 2009, men han er kun en gennemsnitlig blokeringsspiller.
Offensiv linje
For fjerde år i træk har Giants’ angrebslinje
nøjagtigt samme udseende, men efter at enheden gennem de tre første sæsoner virkede
skarp og effektiv, blev den i 2009 skubbet alt
for meget bagud. Med en gennemsnitsalder
på 30,4 år er det snart tid til, at der skal ske
udskiftninger.
Venstre tackle David Diehl vil aldrig få nogen præmie for sin stil – han har de sidste tre
sæsoner tilladt i alt 28 sacks og har det vanskeligt i dueller med dygtige edge rushers.
Men han giver sig fuldt ud og er en god run
blocker. Højre tackle Kareem McKenzie er
stærk som run blocker, men ustabil når han
skal blokere på kastespil og har døjet med
flere skader.
Chris Snee – Tom Coughlins svigersøn – hører til blandt NFLs tre-fire bedste guards, og
han er både meget mobil og samtidig kvik.
Som højre guard dominerer han i alle spillets
facetter. Rich Seubert erfaren og intelligent
som venstre guard, men linjens svageste led,
og han vil hurtigt blive presset af det tidligere
Philadelphia Eagle-førsterundevalg Shawn
Andrews. 33-årige Shaun O’Hara er en Pro
Bowl-center med en fremragende spilforståelse og en vital rutine. Han synes dog at have
sine allerbedste dage bag sig. Giants havde
håbet, at mobile Will Beatty ville være klar
til at træde ind i førstekæden som venstre
tackle, men han skuffede i training camp.
Defensiv linje
Linjen var så absolut Giants’ største skuffelse i 2009. Tilføjelserne af Chris Canty og
Rocky Bernard til en allerede meget, meget
stærk enhed gav troen på, at New York kunne
mønstre en skræmmende forsvarslinje, men
bøfferne oppe foran skuffede fælt.
Ledelsen tog konsekvensen og sendte et
kraftigt signal ved at bruge topvalgene i draften på henholdsvis defensive end Jason Pierre-Paul (første runde), som, Giants mente,
havde det største potentiale af nogen spiller
i hele draften, og defensive tackle Linval Joseph (anden runde). Pierre-Paul er en freak
af en atlet, der har evnerne til at hamre rundt
om hjørnet af angrebslinjen og jagte quarterbacken, men han er stadig meget upoleret og
har ikke den bedste spilforståelse, hvorfor
han ikke er klar til at starte. Joseph er en superstærk, 330-pund okse, der vil lukke ned
for løbespil, men hans teknik skal også finpudses.
Mens de to talenter bliver klar til livet i en
professionel liga, vil Giants på kanterne satse
på især Justin Tuck, Mathias Kiwaunka og
Osi Umenyiora. Tuck var i 2009 stærkt generet af en skulderskade, men når han er fit,
er han en komplet defensive end i Pro Bowlklassen. Kiwaunka og Umenyiora er ude i en
heftig duel om pladsen som den anden starter
på ydersiden. Sidstnævnte skuffede i 2009,
hvor han blev bænket og erstattet af den hurtige Kiwanuka, der var mere effektiv, men
ingen skal være i tvivl om, at Umenyiora føler, at han er den bedste af de to (det har han
selv sagt), og når den 260 pund-eksplosive
end er i topform, er han også en elite-passrusher. Dave Tollefson er et lovende talent.
Barry Cofield, der blev bedre, som 2009-sæsonen skred frem, er en ”space eater” som
defensive tackle, massive 6’7, 300-pund
store Chris Canty skal vise sit værd som en
”3-technique”-tackle, mens Rocky Bernard
skal levere varen ovenpå en skuffende første
sæson i New York. De tre vil deles om de
indvendige snaps.
Linebackers
Antonio Pierce fik sparket, og Giants mistede
dermed forsvarets krumtap og en spiller med
et forbilledligt instinkt, men sandheden var
dog også, at veteranen havde mistet et skridt
eller to.
Holdet håber, at nyankomne Keith Bullock
kan være en mere frisk udgave af lederen
Pierce, selvom Bullock faktisk er to år ældre.
Men han virker til at have mere tilbage oven
på 11 sæsoner i Tennessee, hvor han alene de
sidste ni år i gennemsnit har lavet 107 tacklinger pr. sæson. Bullock, der er født i New
York City, er strongside linebacker og holder sammen på et korps, der tæller Michael
Boley som weakside linebacker og Jonathan
Goff i midten. Boley er en playmaker og en
virkelig god atlet, der i 2009 som mange andre Giants-spillere døjede med skader, mens
lettere ukendte Goff får en stor rolle som ny
midterskanse. Phillip Dillard og andenrundevalget fra 2009, Clint Sintim, er blandt reserverne.
Defensive backs
Giants håber, at safety Kenny Phillips’ knæ
er så fit, så ex-førsterundevalget kan blive
en stor faktor i 2009, hvor han kan få sit
gennembrud. Gigt i knæet er dog en alvorlig lidelse, som Phillips døjer med, og som
endda har fået nogle læger til at spekulere i,
at karrieren er i fare. Selv beroliger Phillips
dog med, at det ikke er så slemt, og hvis den
hurtige, instinktive safety kan vende tilbage i
topform, vil det være en stor bonus. Sker det
ikke, kan Giants satse på de to nyankomne
Antrel Rolle og Deon Grant, der skal forstærke en underpræsterende safety-enhed.
Værd at vide
Kampprogram
2009: 8-8, #3 i NFC East
Stadion: New Meadowlands Stadium
Underlag: FieldTurf
Website: www.giants.com
Head coach: Tom Coughlin
Offensiv koordinator: Kevin Gilbride
Defensiv koordinator: Perry Fewell
Topvalg i draften: DE Jason Pierre-Paul
Vigtigste tilgange
QB Jim Sorgi, QB Sage Rosenfels, OG Shawn
Andrews, S Antrel Rolle, S Deon Grant
Vigtigste afgange
QB David Carr, DT Fred Robbins, MLB
Antonio Pierce, OLB Danny Clark, S Aaron
Rouse, P Jeff Feagles
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 25. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 26. december 2. januar I marts fik Rolle en kæmpe kontrakt (37
millioner dollars over fem år), og forventningerne til ham er store i ”The Big Apple”.
Rolle har en næse for bolden og kan levere
nogle hårde hits og vil formentligt patruljere
allerbagerst. Grant laver ikke mange store
spil, men tillader heller ikke helt så mange,
som Michael Johnson gjorde det som starter
i 2009. Johnson, der er reserve, er klart bedst
som ”box-safety”.
Cornerback Corey Webster skuffede en smule i 2009, hvor han tillod for mange completions, men han er, når han er bedst, en selvsikker, hårdfør cornerback, der kan matche de
allerbedste wide receivers. Terrell Thomas
imponerede i 2009, hvor han lavede fem interceptions, og starter modsat Webster, mens
førsterundevalget fra 2007, Aaron Ross, der
i sidste sæson døjede med en lægskade, er
nickel back.
Special teams
Skotten Lawrence Tynes er fortsat Giants’
kicker. I 2009 scorede han på 27 af 32 field
goal-forsøg, og han er generelt solid, mens
rookie Matt Dodge ventes at overtage punterjobbet efter aldrende Jeff Feagles, som sagde
stop efter 22 år i ligaen. Dodge har et stærkt
ben. Domenik Hixon var både kickoff- og
pun-returner og en udmærket én af slagsen,
men han er ude for sæsonen, og derfor skal
Giants havde fundet nogle nye ”return”-folk.
Blandt dem Danny Ware og Aaron Ross.
Alt i alt
Havde New York Giants hørt hjemme i NFC
West, ville holdet måske have vundet ti eller
11 kampe i 2009, men så mange sejre blev
det slet ikke til i den stærke NFC East, hvor
konkurrencen igen i 2010 vil være ultraskarp.
Alligevel er et tocifret antal sejre indenfor
radaren, hvis New York-mandskabet kan
undgå de mange skader, der generede holdet
i sidste sæson - og hvis Perry Fewell kan få
rettet op på et underpræsterende forsvar. Men
modsat sidste år er Giants ikke på forhånd en
oplagt Super Bowl-kandidat.
Årets gennembrud
Modstander
Carolina Panthers
Tennessee Titans
Chicago Bears
@ Houston Texans
Detroit Lions
@ Dallas Cowboys
Bye
@ Seattle Seahawks
Dallas Cowboys
Washington Redskins
@ Minnesota Vikings
Philadelphia Eagles
@ Green Bay Packers
”LB Michael Boley: Boley kom til Giants sidste år men hans sæson blev ødelagt af hofteog knæskader. De få tidspunkter, han var
skadesfri, fangede han dog alles øjne, når han
viste glimrende hurtighed og evner som pass
rusher - to ting, som Giants har manglet fra
linebackers de sidste år. Nu er Boley skadesfri
og spiller under en ny defensiv koordinator
(Perry Fewell), der synes at ville slippe pass
rusheren løs. Han vil måske ikke lave et stort
antal sacks, men med veteran Keith Bullock
ved sin side og en stærk, hurtig og dyb defensiv linje foran sig, kan Boley få stor indflydelse på forsvaret. Han kan meget vel ende som
den mest indflydelsesrige linebacker, Giants
har fået via free agency i mange år.”
Ralph Vacchiano, The New York Daily News
07
Head coach Rex Ryan har en stærk tro på, at New York Jets kan vinde Super Bowl i denne sæson. Men hvis det
skal lykkes, skal Jets undgå de dumme nederlag, der sidste år var ved at koste dem slutspilsdeltagelsen.
Når head coach Rex Ryan kigger i sin krystalkugle, så ser han et Super Bowl mesterskab forude. Kun få trænere ville offentligt
gå ud med sådan en udmelding, men den karismatiske chef siger normalt tingene lige ud
af posen og har selvtilliden til at svare sine
kritikere. Sidste år bekendtgjorde Ryan således også, at han ikke havde taget jobbet hos
Jets for at ”kysse Bill Belichicks ringe”, og
selvom Jets ikke vandt AFC East, så nåede de
grønne alligevel slutspillet og helt til AFCfinalen. Så hvorfor ikke et par sejre mere i
denne sæson, kan man med rette spørge sig
selv?
Når Ryans forudsigelse alligevel klinger en
smule hult, så handler det ikke om manglen
på talent. Jets har et bundsolidt mandskab,
der tager udgangspunkt i et frygtindgydende
forsvar og en offensiv, der kontrollerer kampene ved at løbe bolden igen og igen.
Men når man kigger på sidste sæson, så vil
kritikere argumentere for, at Jets aldrig burde
have været i slutspillet. For det kom de kun
via sejre i de to sidste kampe mod Indianapolis Colts og Cincinnati Bengals, der begge
nærmest lagde sig fladt på maven og sparede
de bedste spillere, fordi de var kvalificeret.
Og der er unægteligt langt fra ikke at nå slutspillet til at kalde sig selv for Super Bowlkandidat.
Ryan har alligevel en pointe, for hvis Jets i år
kan undgå dumme nederlag til de hold, som
alligevel ikke når slutspillet, så har de grønhvide fra the Meadowlands et stærkt nok
hold til at spille med i januar. Og når man
først er i slutspillet, så kan alt som bekendt
sket.
Den offensive koordinator Brian Schottenheimer - hvis angreb sidste år løb i hele 59
procent af tilfældende - vil i år kunne mønstre en balanceret offensiv med en mere erfaren Mark Sanchez bag center. Sidste år
scorede Jets 348 points, hvilket var 57 points
færre end i 2008, men det antal bør kunne
forbedres med flere eksplosive kastespil i
playbooken.
Defensivt er der ingen grund til at tro, at
ligaens bedste forsvar, der kun tillod 14,8
points sidste år, vil falde af på den. Alle
mand vender tilbage, og forsvaret har endda
fået tilgang af cornerback Antonio Cromartie
og outside linebacker Jason Taylor. Det kan
være de to brikker, der kommer til at gøre en
forskel på en god sæson og en uforglemmelig
sæson.
Quarterbacks
Mark Sanchez gjorde det til tider fortrineligt i
sin første NFL-sæson, og selvom 2009-draftens femtevalgte gennemlevede de traditionelle rookiekvaler, så kan kun får betvivle, at
Jets har fundet deres franchise quarterback.
Sanchez startede 15 kampe og kastede 12
touchdowns og 20 interceptions, men vigtigst af alt sluttede den 23-årige quarterback
rigtig godt af i slutspillet og completede
blandt andet 80 procent af sine kast i Wild
Card-runden mod Cincinnati Bengals. Med
sine 6’2 og 225 pund har Sanchez god størrelse, og selvom hans armstyrke næppe vil få
folk op af stolene, så er der ingen begrænsninger i hans spil. Sanchez besidder desuden
en fremragende arbejdsmoral, har stærke lederevner og udstråler både ro og selvtillid.
Veteranen Mark Brunell er ny backup og tilføjer erfaring. Kellen Clemens er faldet ned
som tredjevalg og er på vej ind i sit sidste
kontraktår.
Running backs
NFL’s bedste løbeangreb har mistet deres
primære arbejdshest, idet Thomas Jones er
taget til Kansas City Chiefs. Dermed skal
Jets finde 1402 yards rushing og 14 touchdowns, og det vil primært blive andenårsspilleren Shonn Greens opgave at løfte arven
fra Jones. Jets valgte Greene i tredje runde af
draften i 2009, og den 5’11 og 225 pund store
running back gjorde det suverænt som rookie
og nettede 5,0 yards pr. carry i de 14 regulære
sæsonkampe, han deltog i. I slutspillet gik det
endnu bedre, og Greene løb for 273 yards, for
6,0 yards pr. carry og to touchdowns i de to
første slutspilskampe. Jets synes derfor godt
stillet med den hårdføre Greene ved roret,
selvom han er uprøvet som fuldtidsstarter.
Hans no-nonsens spillestil vil passe godt ind
i Jets’ filosofi. Veteranen LaDainian Tomlison er kommet til fra San Diego Chargers,
hvor han ikke havde den store succes de sid-
ste år. Kritikere hævder, at L.T. har mistet et
skridt og ikke har mere tilbage i tanken, men
Ryan kalder ham ”ligaens bedste tredje down
back” og tror på, at Tomlinson kan være en
værdifuld spiller i en mere begrænset rolle.
Veteranen kan i modsætning til Greene også
fungere som receiver. Fjerderundevalget Joe
McKnight mangler størrelse men kan skabe
alt ud af ingenting i de åbne områder med
sin hurtighed og balance. Han er sammen
med Danny Woodhead reserve. Den 38-årige
fullback Tony Richardson er blevet fyret, så
derfor skal ”The Terminator” John Conner
fungere som lead blocker.
Receivers
I forhold til samme tidspunkt sidste år, så er
Jets’ receivergruppe som forvandlet.
Tidligt på sæsonen handlede Jets sig til
Cleveland Browns’ Braylon Edwards, og han
nåede at deltage i 12 kampe, hvor det blev til
680 yards receiving og fire touchdowns. Edwards har alverdens talent, men han mangler
alt for ofte fokus og taber stadig for mange
lette bolde. Som restricted free agent spiller
Edwards på en etårig aftale og står foran karrierens vigtigste sæson.
Det gælder også for Santonio Holmes, som
Jets har handlet sig til hos Pittsburgh Steelers.
Super Bowl-MVP’en fra 2008-sæsonen er i
karantæne i sæsonens første fire kampe, men
når han vender tilbage, giver han Sanchez et
mål dybt i banen. Sidste år greb den 5’11 og
192 pund tunge angrebsspiller 79 bolde for
1248 yards og fem touchdowns, og Holmes
har været fremragende i training camp, hvor
han har fået snaps på alle tre receiver-positioner. Indtil Holmes er tilbage vil Jerricho
Cotchery starte modsat Edwards. Han er en
arbejdsom type, der elsker at gå ind over
midten og gribe i tung trafik, og selvom Cotchery er ikke den hurtigste, så er han dygtig
med bolden i hænderne. Sidste år greb han 57
bolde for 821 yards og tre touchdowns. Brad
Smith og det tidligere 2009-tredjerundevalg
fra Miami Dolphins, Patrick Turner, runder
gruppen af.
Tight end Dustin Kellers er en virkelig atletisk spiller, der med sin hurtighed og fysik
er et svært matchup for alle forsvarstyper.
Keller greb sidste år 45 bolde for 522 yards
og to touchdowns. Ben Hartsock bruges primært som blocker og greb blot en enkelt bold
i 2009.
vil også se tid som defensive end modsat
Shaun Ellis, som egentligt ikke er et ideelt
fit som 3-4 end. Ellis gjorde det dog godt sidste år og lavede 6,5 sacks, og selvom han er
blevet 33 år, så er han fortsat en god allround
Offensiv linje
end. Matt Kroul og Mike DeVito vil rotere
Jets har en af ligaens mest dominerende run ind på linjen, mens det tidligere førsterunblocking offensive linjer men har sagt farvel devalg, Vernon Gholston - der med rette kan
til veteranen Alan Faneca. Det efterlader et kaldes et bust - igen har fået en plads i truphul på venstre guard, som andenårsspilleren pen, selvom han ikke har gjort noget som
Matt Slauson som udgangspunkt vil udfylde. helst for at retfærdiggøre det. Ryan har dog
Slauson er en 6’5 og 315 pund stor pløjer, der fortsat stor tiltro til sin atletiske linjemand.
kender offensive line coach Bill Callahans filosofi efter at have arbejdet under ham både Linebackers
i college og hos Jets. Andenrundevalget Vla- I David Harris og Bart Scott har Jets en fænodimir Ducasse er et teknisk råt talent, men menal duo til at styre midten af 3-4 forsvaret.
han har masser af udviklingspotentiale og er Mens Scott ikke får nok kredit for konstant
fysisk stor og stærk. Manglende erfaring på at have fingrene nede i skidtet, så var han en
venstre guard stiller større krav til venstre stor årsag til, at Harris sidste år oplevede sin
tackle D’Brickashaw Ferguson, der har fået bedste sæson og lavede 127 tacklinger, 5,5
en ny, stor aftale. Ferguson har lange arme sacks, to interceptions og forcerede to fumbog er meget atletisk, men han tillader alt for les. Harris er en næsten komplet linebacker,
mange sacks og lod modstanderne sende der flyver rundt på banen og laver spil her,
Sanchez i græsset otte gange sidste år.
der og allevegne, og som også er i stand til
at time sine blitzes. Scott er en ekstremt fyI midten er Nick Mangold nu på kontrakt sisk type, hvis hårde stil nærmest er en pertil og med 2016, og den stærke, ondskabs- sonifikation af Ryan. Calvin Pace var i kafulde center vil levere ”business as usual”. På rantæne de første fire kampe sidste år men
højre guard er Brandon Moore en solid run nåede alligevel op på otte sacks, hvilket var
blocker, der har problemer med de hurtigere karrierebedst fra hans side. Den 6’4 og 265
modstadere. Tackle Damien Woody er på vej pund store outside linebacker er meget eksmod de 33 og har et faldende niveau. Wayne plosiv og har en god næse for at finde vej til
Hunter er reserve.
quarterbacken, men Pace brækkede foden i
preseason og kommer næppe på banen før til
Defensiv linje
oktober. Med Pace ude vil veteranen Jason
Jets’ løbeforsvar var endnu en gang stærkt og Taylor, der er kommet til fra divisionsrivatillod kun 3,8 yards pr. carry - nok til at ran- lerne fra Miami Dolphins, træde ind i en stargere som ligaens fjerdebedste på den konto. terrolle. 31-årige Bryan Thomas er fortsat en
Det positive var, at forsvaret trods det tidlige solid runstopper.
tab af nose tackle Kris Jenkins (korsbåndsskadet) faktisk forbedrede sig med Sione Defensive backs
Pouha i startopstillingen og kun tillod 98,6 Selvom Jets kunne mønstre ligaens bedste
yards pr. kamp mod 115,7 med Jenkins på kasteforsvar, så havde den bageste enhed
nose tackle. Det var dog den omvendte ver- til tider store problemer. Superstjernen Darden i 2008, da Jenkins også var skadet, og relle Revis spillede som vanligt fantastisk og
med den 6’4 og 360 pund store ”space eater” kom i vejen for hele 31 kast og lavede seks
tilbage bør 3-4 forsvarets midterposition interceptions. Men modstanderne udstillede
kunne mønstre en rigtig god rotation. Pouha ofte Dwight Lowery og Lito Sheppard, og
Værd at vide
Kampprogram
2009: 9-7, #2 i AFC East
Stadion: New Meadowlands Stadium
Underlag: FieldTurf
Website: www.nyjets.com
Head coach: Rex Ryan
Offensiv koordinator: Brian Schottenheimer
Defensiv koordinator: Mike Pettine
Topvalg i draften: CB Kyle Wilson
Vigtigste tilgange
CB Antonio Cromartie, WR Santonio Holmes,
K Nick Folk, S Brodney Pool, OLB Jason
Taylor, RB LaDainian Tomlinson
Vigtigste afgange
OG Alan Faneca, S Kerry Rhodes, CB Lito
Sheppard, RB Leon Washington
Dato
13. september 19. september 26. september 3. oktober 11. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 25. november 6. december 12. december 19. december 26. december 2. januar derfor valgte Jets Kyle Wilson i første runde
af årets draft og har handlet sig til San Diego
Chargers’ Antonio Cromartie. Revis kandiderer stærkt til at være NFLs bedste på sin
position og kan egenhændigt lukke de bedste
receivers ned, og selvom han kan få problemer med de allermest fysiske modstandere,
så er han garant for et hav af store spil sæsonen igennem. Off season og training camp
har dog for Revis’ vedkommende været præget af et langt holdout og ønske om en ny
kontrakt, og kort før sæsonstart har Revis så
fået sin nye aftale. Den atletiske Cromartie er
en playmaker med et fantastisk talent, men
han mangler lidt for ofte fokus og kan blive
brændt for store spil. Wilson er en instinktiv og aggressiv cover-corner med et veludviklet konkurrencegen.
Den hårdt rammende Brodney Pool er kommet til fra Cleveland Browns og bliver Jets’
defensive koordinator Mike Petinin kaldt for
en opgradering over Kerry Rhodes. ”Hvide
Lyn” aka Jim Leohard har ikke størrelsen
med sig (5’8, 185 pund), men han er en snu
og intelligent type, der kan styre det bageste
forsvar. Eric Smith er en fysisk type, der er
primær reserve.
Special teams
Punter Steve Weatherfords stærke ben passer godt til det ikke altid venlige klima i the
Meadowlands, og han kan også sparke kickoffs. Kicker Nick Folk mistede selvtilliden i
Dallas men genfandt den hos Jets, og Ryan
har offentligt udtalt, at han ikke er ”bekymret
for Folk”. Rookies Joe McKnight og Kyle
Wilson vil være i spil som returnere.
Alt i alt
Jets har et rigtig godt mandskab og kan nå
langt i denne sæson. Det kræver dog, at løbeangrebet er ligeså godt som sidste år, og at
forsvaret igen kan præstere på et højt niveau.
Hvis det sker vil Jets være en seriøs kandidat
til at vinde en stærk AFC East, men de har
ikke råd til igen at lade andre bestemme deres slutspilsskæbne.
Årets gennembrud
Modstander
Baltimore Ravens
@ Miami Dolphins
@ Buffalo Bills
Minnesota Vikings
@ Denver Broncos
Bye
Green Bay Packers
@ Detroit Lions
@ Cleveland Browns
Houston Texans
Cincinnati Bengals
Miami Dolphins
@ Chicago Bears
Buffalo Bills
”TE Dustin Keller: Den mest sandsynlige
kandidat er Dustin Keller, der fulgte en solid
anden sæson i 2009 op med et gennembrud i
slutspillet, hvor han scorede i alle tre af Jets’
slutspilskampe og skaffede 99 yards mod
Cincinnati.
Jets’ tilføjelser i offseason vil kun være med
til at forstærke Kellers chancer. De tilføjede
Santonio Holmes til en wide receiver-gruppe,
der inkluderer Braylon Edwards og Jerricho
Cotchery.
De spillere vil åbne banen og give Keller flere
fordelagtige muligheder, hvor hold vil dække
ham med en linebacker eller safety.”
Greg Bishop, The New York Times
23
Oakland Raiders har i mange år hungret efter sejre, men måske er vendepunktet lige om hjørnet. I hvert fald er
Tom Cable fortsat head coach, og han har opgraderet holdet med en ny koordinator, quarterback og linebacker.
Når Oakland Raiders indleder sæsonen den
12. september mod Tennessee Titans, vil der
blive sat lidt af en milepæl sådan rent trænermæssigt. For når kampen fløjtes i gang
vil head coach Tom Cable for tredje sæson i
træk stå med det overordnede ansvar, og det
vil være første gang siden Raiders’ seneste
”storhedstid”, at den samme træner tre sæsoner i træk står i spidsen for de sølv-sorte.
rangering som det syvendedårligste.
Så der forestår trænerstaben en stor opgave,
men ikke større end at Raiders ligeså stille
og roligt kan krybe mod en .500 sæson. Det
kræver blot tre sejre flere end i sidste sæson.
Quarterbacks
Med Russell smidt på porten er starterrollen overladt til Campbell. For et hold, der
Siden Jon Gruden i 1998 til 2001 førte Rai- har skreget på en bare middelmådig starter
ders til 38 sejre på fire sæsoner har ingen an- siden dagene med Rich Gannon, vil Campden head coach holdt mere end to sæsoner. bell nærmest blive betragtet som en frelser,
Efter 11 sejre i 2002 floppede Bill Callahan og han vil få lang snor af både trænerstab og
fælt og fik sparket, og hans efterfølger, Norv fans. Det tidligere førsterundevalg, hvis karTurner, formåede i to sæsoner kun at vinde riere siden collegetiden har været præget af
ni kampe, inden han røg ud til fordel for ejer talrige forskellige koordinatorer og systemer,
Al Davis’ gamle ven Art Shell. Under Shell i har underskrevet en toårig aftale og kommer
2006 ramte Raiders med to sejre et lavtpunkt til at arbejde under Jackson, der senest har
ikke set værre siden 1961, og Davis kunne været med til at udvikle Joe Flacco i Baltinæsten ikke få sparket problembarnet Lane more. Jackson er en dygtig læremester, der
Kiffin hurtigt nok ud. Kiffin holdt 2007 og i Campbell har en intelligent, mobil quarde første fire kampe af 2008, før Cable tog terback med en stærk arm. Den 6’5 og 230
over.
pund tunge Cambell gjorde det egentlig også
ok som starter for Redskins og kastede i 52
Og selvom Cable også har været marionet- kampe 55 touchdowns og 38 interceptions,
dukke i Davis’ ”skal jeg beholde dig, skal jeg Han store problem har i virkeligheden været,
fyre dig, skal jeg beholde dig, skal jeg fyre at han er for længe om at træffe sine beslutdig”, ja så holder den 45-årige træner altså ninger, og det har kostet 81 sacks de sidste
endnu; og på tredje sæson.
to sæsoner. Men når Campbell bestemmer
sig, så er han en ganske præcis quarterback,
På en eller anden facon er kontinuiteten på hvilket hans completion procent på 61,2 også
trænerfronten et eksempel på, at Raiders går viser.
mod bedre tider. Der er skabt stabilitet, og det
har givet Cable mulighed for at hente den an- Bruce Gradkowski startede fire kampe sidste
erkendte Hue Jackson ind som offensiv ko- år og gjorde det udmærket, men hans præciordinator. Andre eksempler på, at fremtiden sion halter (54,7 procent gennemførte kast),
tegner lysere, er opgøret med det eklatante og han mangler armstyrke. bust fra draften 2007, quarterback JaMarcus
Russell, der blev fyret i maj. Den fyring kom Running backs
efter, at Raiders i april havde handlet sig til Mange hold ville misunde det talent, som
Washington Redskins’ quarterback Jason Raiders har på running back, men det er
Campbell og ved draften i april havde levetid til, at Michael Bush og Darren McFadret et overraskende sikkert valg ved at nappe den viser stabilitet og ikke mindst evnen til
linebacker Rolando McClain i første runde.
at holde sig skadesfri. Justin Fargas er væk,
og Cable har erklæret åben kamp om jobbet
Tre solide, sikre træk af Raiders, hvis fans som startende running back mellem Bush og
i den grad har brug for succes. Siden Calla- McFadden, der hver især tilbyder noget helt
han nåede Super Bowl i 2002 har Raiders på forskelligt. Bush er bygget som en fullback
syv sæsoner blot vundet 29 kampe, og sidste og kan med sine 230 pund og hårde spillestil
år blev det blot til fem sejre. Angrebet var trætte ethvert forsvar. Han kan bryde tackforfærdeligt og scorede kun 12,3 points pr. linger, men han forsøger for ofte at væve sig
kamp, defensiven næsten ligeså slem med en igennem i stedet for at bruge sin fysik. Hans
størrelse betyder dog, at han vil få mange
carries nær end zone. McFadden er en helt
anderledes type. Han er bygget mere skrøbeligt og skaffer ikke mange yards efter kontakt. Sidste år nettede han kun 3,4 yards pr.
carry, men hans blik for spillet, behændighed
og hurtighed gør, at han til hver en tid kan gå
hele vejen på et givent spil. Så længe han er
fit for fight, vil han derfor være svær at holde
på bænken. Fit har McFadden desværre alt
for sjældent været, og han har misset kampe
med skader i tåen, skulder og knæ. Samtidig
har han haft problemer med fumbles, men
running backen siger selv, at han nu er helt
på toppen, og derfor kan han få sit store gennembrud i år. McFadden er også en dygtig receiver og vil fungere som tredje down back.
De to sidste sæsoner har Bush og McFadden
løbet for sammenlagt 1,866 yards, men de tal
vil stige uden Fargas i rotationen. Rock Cartwright og Michael Bennett skal ikke forvente
meget spilletid, med mindre Bush og McFadden bliver skadet.
Fullback Luke Lawson er i karantæne de første fire kampe, og i hans fravær vil Marcel
Reece træde til.
Receivers
Blæsende hurtige Darrius Heyward-Bey kan
strække banen på langs men var en giganstisk
skuffelse som rookie og levede ikke tilnærmelsesvis op til sit draftvalg som nummer
syv. ”DHB” greb sølle ni bolde, og hans ikke
alt for store hænder havde sæsonen igennem
problemer med at holde fast på boldene. Ultimativt sluttede Heyward-Bey sit første år
med en skade i foden. Meget tyder dog på, at
Heyward-Bey kan få et gennembrud i denne
sæson. Han har tilføjet 10 pund rå muskelmasse, og hans indstilling og arbejdsmoral
har været forrygende gennem hele foråret og
sommeren. Vigtigt er det også, at han tidligt
har udviklet god kemi med Campbell.
Når skadede Chaz Schilens bliver klar, vil
han starte på modsatte flanke. Han løber
ligesom gode ruter og er hurtig på de kortere distancer. Med Schilenz på sidelinjen
vil Louis Murphy træde ind som starter. Han
kan med sin fart true forsvarene dybt i banen, og han greb sidste år for 531 yards og
fire touchdowns. Der er kamp om jobbet som
tredjevalg mellem den lynhurtige rookie Jacob Ford, Yamon Figurs og 5’11 og 185 pund
store Johnnie Lee Higgins.
Sidste år var Raiders skidt kørende i red
zone, og derfor vil Cable gøre mere brug af
den 6’5 og 255 pund atletiske tight end Zach
Miller. Som så mange andre af Raiders’ receivers var Miller sidste år hæmmet af dårligt
quarterbackspil, og derfor greb han kun for
444 yards og tre touchdowns. Med Campbell
bag center bør de tal kunne forbedres betragteligt. Miller er desuden en dygtig blocker og
kan bruges på alle tre downs.
Offensiv linje
Sidste sæson havde Raiders’ offensive linje
igen store problemer og tillod 49 sacks, kun
overgået af Pittsburgh Steelers (50) og Green
Bay Packers (51). Trænerstaben havde store
forventninger til, at Mario Henderson kunne
løfte opgaven som startende venstre tackle,
men den solide teknikker skuffede og tillod
10,5 sacks, flest af alle venstre tackles i NFL.
Den 6’7 høje Henderson er ellers ganske atletisk, men han har problemer med de hurtigere forsvarsspillere, der forstår at nå ned i et
leje, hvor Hendersons højde pludselig bliver
en bagdel. Venstre guard Robert Gallery var
plaget af et hav skader sidste sæson og deltog
kun i seks kampe, men med sine 6’7 og 325
pund er han en stor, dominerende runblocker.
I midten har den kæmpestore rookie Jared
Veldheer vundet jobbet som center, hvor han
med sine 6’8 godt kan få det svært mod de
defensive tackles, der forstår at spille med et
lavt tyngdepunkt. Mobile Samson Satele må
derfor tage plads på bænken. Guard Cooper
Carlisle og tackle Langston Walker udgør en
mindre prangende duo på højre side af linjen.
33-årige Carlisles niveau har været dalende
de sidste to sæsoner, og han kan blive presset
af rookie Bruce Campbell. Erik Pears er reserve på tackle, mens Khalif Barnes er blevet
rykket ind som reserve på højre guard
Defensiv linje
Den defensive koordinator John Marshall
blitzer sjældent, og derfor skal de fire forreste skabe presset i 4-3 systemet. Og Raiders
kan få gang i god rotation på linjen, hvor
Richard Seymour nu er blevet flyttet en tak
indad og udelukkende vil blive brugt som
tackle. Det burde hjælpe et løbeforsvar, der
endnu en gang haltede og tillod 4,5 yards pr.
carry og blev løbet over ende for 155,5 yard
pr. kamp. Raiders vil også forvente pres fra
Seymour, der sidste år lavede fire sacks og
17 quarterback hurries, og han spiller med en
styrke og balance, der gør ham i stand til at få
overtaget i en-mod-en situationer. Ved hans
side er Tommy Kelly en middelmådig starter,
hvis niveau alt for ofte svinger. John Henderson er backup til de to tackles. På flankerne
stiller Raiders med to nye startere i form af
rookie Lamarr Houston (venstre end) og andenårsspilleren Matt Shaughnessy. Houston
er en glimrende pass rusher, hvis motor ofte
kører i højeste gear, mens Shaughnessy imponerede som rookie og lavede fire sacks i
en begrænset rolle. Trevor Scott, der sidste år
lavede syv sacks som weak side linebacker,
er blevet flyttet tilbage til defensive end, hvor
han skal rushe i nickel formationer.
Linebackers
Raiders har store forventninger til rookie
middle linebacker Rolando McClain, der
var den cetrale forsvarsprofil hos collegemestrene fra Alabama. Førsterundevalget
er utrolig fysisk og rammer som en truck,
og hans evne til at dække op giver Raiders
mulighed for at bruge ham på alle tre downs
og i nickel formationer. På strong side er Kamerion Wimbley ny starter og kommet til fra
Cleveland Browns. Wimbley har tidligere i
karrieren givet prøver på sine evner som pass
rusher, men han har ikke spillet linebacker i
et 4-3 system i hverken college eller NFL,
og kun tiden vil vise, om han kan få succes i
Marshalls system. Sidste år lavede Wimbley,
et tidligere førsterundevalg, syv sacks for
Browns. Med Scott tilbage på defensive end
vil Quentin Groves indtage starterrollen som
weak side linebacker - en position han ikke
har spillet siden collegetiden hos Auburn. At-
Værd at vide
Kampprogram
2009: 5-11, #3 i AFC West
Stadion: Oakland Coliseum
Underlag: Græs
Website: www.raiders.com
Head coach: Tom Cable
Offensiv koordinator: Hue Jackson
Defensiv koordinator: John Marshall
Topvalg i draften: LB Rolando McClain
Vigtigste tilgange
QB Jason Campbell, OLB Kamerion Wimbley
Vigtigste afgange
QB JaMarcus Russell, DE Greg Ellis, LB Jon
Alston, RB Justin Fargas, LB Kirk Morrison,
DT Gerard Warren
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 26. december 2. januar letiske Thomas Howard og Ricky Brown er
et par erfarne reserver.
Defensive backs
Raiders spiller meget mand-til-mand, hvilket ofte sætter holdets cornerbacks i svære
situationer. Heldigvis for Raiders har de i
Nnamdi Asomugha en af de bedste covercorners, som modstanderne klogt nok kun
vælger at teste i begrænset omfang. Den
6’2 og 210 pund store cornerback behøver
sjældent hjælp fra safeties, der i stedet kan
koncentrere sig om at hjælpe Stanford Rout,
der mange gang vil være på en uriaspost.
Chris Johnson er tredjevalg. Cable mener, at
førsterundevalget fra 2006, safety Michael
Huff, ”endelig er ankommet”, og Huff gjorde
det også bedre sidste år end tidligere i sin
karriere. Han har talentet til at blive en stor
playmaker, men hans tre interceptions kom
alle i de to første kampe. Ved Huffs side er
Tyvon Branch en hårdtslående run stopper,
som trænerstaben mener kan blive en kommende stjerne. Branch lavede 123 tacklinger, flest af alle ligaens safeties, og han har
en næse for at lukke spillene, inden de når
at udvikle sig. Den højenergiske og ekstremt
hurtige Mike Mitchell er også run stopper.
Hiram Eugene er reserve til Huff.
Special teams
I kicker Sebastian Janikowski og punter
Shane Lechler har Raiders to special teamers, der stærkt kandiderer til at være bedst på
deres position. Lechler sparker uortodokst
men meget præcist, mens Janikowski efter
en mindre god 2008-sæson fandt tilbage til
sit høje niveau i 2009. Johnnie Lee Higgins
og Rock Cartwright er punt- og kickoff returners.
Alt i alt
2010 kan blive året, hvor Raiders’ fans igen
får noget at glæde sig over. Stabilitet kombineret med værdifulde opgraderinger har præget Raiders’ offseason, og derfor er der grund
til at tro, at holdet kan vinde to-tre kampe
flere end de fem, det blev til sidste år.
Årets gennembrud
Modstander
@ Tennessee Titans
St. Louis Rams
@ Arizona Cardinals
Houston Texans
San Diego Chargers
@ Denver Broncos
Seattle Seahawks
Kansas City Chiefs
Bye
Miami Dolphins
Denver Broncos
Indianapolis Colts
”MLB Rolando McClain: Alle vidste, at
McClain var god. Han var det ottende valg i
draften og run stopper og leder for de Alabamas mesterskabshold. Men i training camp
McClain har besvaret scouts bekymringer om
hans evner i opdækning, og inside linebackeren er så stor som forventet men dog meget
hurtigere.
Han vil levere et tryk og hjælpe Raiders til deres bedste sæson i årevis og formentligt vinde
prisen som årets bedste defensive rookie.”
Vittorio Tafur, The San Francisco Chronicle
17
Philadelphia Eagles indleder en ny æra med Kevin Kolb bag center, og han skal lede et angreb med masser af
playmakers. Sean McDermotts forsvar vil som altid være skræmmende aggressivt.
Eagles har endegyldigt kappet snoren og
bevæget sig videre fra en flot æra, der med
quarterback Donovan McNabb og Brian
Westbrook som offensive nøglefigurer sikrede organisationen fem NFC East-mesterskaber, otte slutspilspladser, et NFC-mesterskab
og en plads i Super Bowl.
Mens head coach Andy Reid sidste år sagde
farvel til den defensive profil safety Brian
Dawkins, så bød foråret 2010 på afsked med
først Westbrook, der blev fritstillet i februar,
og siden McNabb, der blev handlet til divisionsrivalerne fra Washington Redskins
senere på foråret. Tabene af de to profiler
efterlader ikke store huller, for Eagles har
fremtidssikret sig med et valg for år tilbage
af quarterback Kevin Kolb og ved at vælge
running back LeSean McCoy i draften sidste
år. Begge fik vist deres værd i 2009, men de
er fortsat uprøvede som fuldtidsstartere, og
derfor går Eagles sæsonen i møde med et par
interessante spørgsmål på de positioner.
Sidste år bød endnu en gang på slutspilsdeltagelse efter 11 sejre i den regulære sæson,
men Philadelphia havde både i den regulære
sæson og i wild card-runden problemer med
at lirke Dallas Cowboys’ forsvar op. Resultatet blev ”en slutspilskamp og i bad”, da
Eagles blev sendt hjem fra Dallas med et
nederlag på 14-34 i bagagen. De offensive
problemer var dog et særsyn i en sæson, hvor
Philadelphia scorede 26,8 points pr. kamp,
nok til at rangere som ligaens nummer fem
i den kategori. Angrebet sprudlede ofte med
wide receiver DeSean Jackson i en nøglerolle, og bortset fra tabet af McNabb og Westbrook - der kun deltog i otte kampe på grund
af skader - så returnerer kernen af Marty
Mornhinwegs West Coast-offensiv.
Defensivt gjorde koordinator Sean McDermott sin læremester Jim Johnson, der døde
af leukæmi kort før sæsonstart sidste år, stor
ære. McDermotts forsvar var præcist ligeså
aggressivt som under Johnson, og den unge
koordinator blitzede i et væk, hvilket resulterede i 44 sacks, fjerdeflest i ligaen. Et minus
var dog, at Eagles’ forsvar blev presset til det
yderste og i snit var på banen i 31 minutter og
46 sekunder, kun overgået af seks andre hold.
Derfor skal det relativt unge forsvar blive
bedre til at komme af banen i denne sæson.
Quarterbacks
Tidligere på året handlede Eagles Donovan
McNabb til divisionsrivalerne fra Washington Redskins, og derfor tilhører fremtiden
Kevin Kolb, som holdet valgte i anden runde
af draften tilbage i 2007. Kolb startede to
kampe sidste år og completede 64,7 procent
af sine kast for 741 yards, fire touchdowns og
tre interceptions, men i denne sæson vil der
være helt anderledes fokus på den 25-årige
quarterback. Reid understreger dog, at Kolb
er sin egen, og holdet har store forventninger
til, at han kan udvikle sig til en mangeårig
starter. Med sine 6’3 og 218 pund har Kolb
en glimrende størrelse, og han er intelligent,
en dygtig leder og kommunikerer godt med
sin offensiv. Teknisk har Kolb en hurtig afvikling af sit kast, han læser banen godt og
gør brug af alle sine receivers. Han vil opleve
sine op- og nedture, men på bundlinjen står,
at Eagles i Kolb har en ung, potentiel stjerne,
der kan finde tryghed i en erfaren trænerstab
og et angreb med masser af playmakers.
Michael Vick er rykket op i hierarkiet og er
nu andetvalg. Den atletiske quarterback fik
chancen sidste år efter endt fængselsstraf men
var hamrende rusten både som passer og runner. Ifølge Mornhinweg har Vick nu endelig
genfundet sin form og niveau fra tiden hos
Atlanta Falcons. Hvor meget spilletid Vick
vil få, er umuligt at forudse, men han kan
være effektiv i ”Wildcat”-formationer. Fjerderundevalget Mike Kafka, der er et perfekt
fit for West Coast-systemet, har høstet enorm
ros fra Mornhinweg, der har kaldt rookiens
evne til at absorbere holdets playbook for noget af det hurtigste, han nogensinde har set.
Running backs
Der er dømt endelig skiftedag på running
back, hvor LeSean McCoy går sæsonen i
møde som ubestridt starter. Eagles’ mangeårige og ofte skadede profil Brian Westbrook
blev fritstillet tidligere på sæsonen, og holdet
føler, de er i gode hænder med den alsidige
McCoy, der sidste år til tider fungerede som
starter. Det tidligere andenrunde draftvalg er
en alsidig type, der både kan løbe mellem
tackles og finde plads på ydersiden, McCoy
har også glimrende hænder og kan fungere
som receiver. Når McCoy først kommer ud
i de åbne områder, er han svær at fange, og
Eagles vil gå langt for at få involveret den
dygtige playmaker. Sidste sæson løb McCoy
for 637 yards (4,1 yards pr. carry) og fire
touchdowns, og mens han som rookie havde
problemer med fysikken, så er han nu i sit
livs form. Mike Bell er en benhård reserve,
der kan hamre læderet op gennem midten
og tage de tunge, korte yards - også nær
end zone. Leonard Weaver er ligaens bedst
betalte fullback, og han var suveræn i sidste
sæson, hvor han snittede næsten syv yards
pr. boldberøring og scorede fire touchdowns.
Han vil i år bruge mere tid på at blokere end
på at løbe bolden.
Receivers
Eagles har et par gevaldige playmakers på
receiverpositionen, og forsvarene skal være
vågne for at fange DeSean Jackson og Jeremy Maclin. Jackson brød for alvor igennem
sidste sæson, da han greb for 1167 yards ni
touchdowns og imponerende 18,3 yards pr.
catch, og han er en uhyggelig farlig trussel
i alle spillets facetter. Jackson kan gribe de
korte kast og forvandle dem til masser af
yards, men han har også hurtigheden til at
slå sine modstandere på dybe ruter. Hans alsidighed gør ham utrolig svær at dække op.
I seks af sidste års kampe snittede Jackson
nærmest uhørte 23,3 yards pr. catch, og i tre
af de kampe greb han for mindst 140 yard og
et touchdown. Samtidig strålede Jackson, da
Kolb startede og greb for 250 yards i de to
kampe, hvilket er et godt tegn for fremtiden.
Maclin, valgt som nummer 19 i sidste års
draft, er et rigtig godt supplement til Jackson. Han er ikke nær så hurtig, men han er et
perfekt fit til West Coast-systemet og er også
rigtig dygtig med bolden i hænderne. Maclin
imponerede som rookie med en stabil første
sæson, hvor det blev til 773 yards og fire
touchdowns. Jason Avant er en dygtig slot
receiver, der forstår at løbe sig fri og gribe
få men vigtige bolde. Store Hank Baskett og
rookie Riley Cooper er reserver.
Tight end Brent Celek er en uvurderlig del af
offensiven, og nogle går så langt som at sige,
at han er den vigtigste brik. Med sine 6’4 og
255 pund er han et ubehageligt matchup for
ethvert forsvar, og han har hurtigheden til at
lave spil ned ad banen, hvilket hans 16 spil
for 20+ yards sidste år er et godt bevis på.
Clay Harbor er eneste reserve til Celek.
Offensiv linje
Jason Peters skuffede enormt i sit første år
hos Eagles efter at have underskrevet en kontraktforlængelse til mere end 60 millioner
dollars. Ifølge Football Outsiders ”gradede”
Peters som ligaens værste venstre tackle,
tillod seks sacks og stod også for seks false
starte, næstflest af alle på positionen. I alt lavede Peters 11 staffe for 178 yards, flest af
alle Eagles’ linjemænd, og selvom han er en
glimrende run blocker, så har han de sidste
år været langt fra det niveau, der retmæssigt
sikrede ham en plads som All-Pro i 2007.
Den tidligere tight end er meget atletisk, og
hans lange arme gør ham i stand til både at
holde sine direkte modstandere på afstand,
men skader og kontraktproblemer har fyldt
for meget de sidste år og har hæmmet Peters’
spil. Venstre guard Todd Herremans har været plaget af en fodskade, men den 27-årige
linjemand er normalt en fremragende run
blocker. Midten af linjen styres af solide Jamaal Jackson, der ligeledes er på vej tilbage
efter en korsbåndsskade. Nick Cole er bedst
som guard men kan fungere som backup på
center. Max Jean-Gilles eller Reggie Wells
(kommet til fra Arizona Cardinals) er andre
linjemænd, som kan starte, hvis det kræves.
Mike McGlynn har fungere som reserve på
både guard og center. På højre tackle spillede Winston Justice så godt, at Eagles har
forlænget hans kontrakt.
Defensiv linje
Reid er nærmest i ekstase over den defensive
linje, hvor cheftræneren føler, han har masser af spillere, der virkelig kan lægge pres
på. Specielt har Eagles overflod af dygtige
defensive ends med super-sackeren Trent
Cole som den bedste af dem alle. Den 6’3
og 270 velbyggede Cole har et uhyggeligt
første skridt og er teknisk stærk, og de seneste sæsoner har han også udviklet sig til
en solid run stopper. Hans primære force er
dog et fantastisk pass rush, der har resulteret
i hele 42 sacks siden 2006. Modsat tyder meget på, at Eagles får svært ved at holde dette
års førsterundevalg Brandon Graham ude af
startopstillingen. Michigan-produktet er ikke
nær så eksplosiv som Cole og mangler en
smule højde, men han spiller med en utrolig
energi og arbejder mindst ligeså hårdt som
sin makker. 32-årige Juqua Parker excellerer
som pass rusher og vil sjældent blive brugt
på åbenlyse løbedowns. Det vil Darryl Tapp,
kommet til fra Seattle Seahawks, derimod,
men det tidligere andenrundevalg er også
ganske god til at bringe pres. I midten kan
Eagles mønstre en klasseduo i Mike Patterson og Brodrick Bunkley. De to defensive
tackles er begge dygtige run stoppers men
kan også skabe kaos bag line of scrimmage,
hvis det kræves. Trevor Laws har været plaget af en fod- og baglårsskade de sidste år,
men har har en virkelig god training camp og
kan have skudt sig i stilling til mere spilletid.
Både han og Anthony Dixon er bedst til at
stoppe løbet.
Linebackers
Middle linebacker Stewart Bradley var hårdt
savnet sidste år, efter han missede hele sæsonen på grund af en korsbåndsskade. Nu er
den produktive ”throwback”-profil så tilbage
og klar til at lede forsvaret med sin aggressive spillestil. Bradley er en linebacker af den
gamle skole, der elsker at blande sig i hvad
som helst, men han er meget mere end blot
en hårdfør run stopper og er også glimrende
i opdækning og derfor værdifuld på alle tre
downs. Det tidligere Detroit Lion-førsterundevalg Ernie Sims er kommet til i foråret
og starter på weak side, hvor hans mobilitet
og hurtighed passer rigtig godt til systemet.
Rookie Moise Fokou lignede tidligt på sommeren en starter på strong side, men det bliver i stedet Akeem Jordan, der er en solid
all round linebacker, der kan lidt af det hele.
Omar Gaither er en af flere reserver.
Defensive backs
Eagles er tyndt besat på cornerback, hvor
Værd at vide
Kampprogram
2009: 11-5, #2 i NFC East
Stadion: Lincoln Financial Field
Underlag: DD GrassMaster (naturligt græs)
Website: www.philadelphiaeagles.com
Head coach: Andy Reid
Offensiv koordinator: Marty Mornhinweg
Defensiv koordinator: Sean McDermott
Topvalg i draften: DE Brandon Graham
Vigtigste tilgange
WR Hank Baskett, RB Mike Bell, DE Darryl
Tapp, OG Reggie Wells
Vigtigste afgange
OT Shawn Andrews, CB Sheldon Brown, WR
Kevin Curtis, LB Chris Gocong, QB Donovan
McNabb, RB Brian Westbrook, S Sean Jones
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 15. november 21. november 28. november 2. december 12. december 19. december 26. december 2. januar Asante Samuel og Ellis Hobbs starter. Samuel er fortsat en af ligaens største playmakers
og lavede ni interceptions sidste år, men han
kandiderer også til at være en af de dårligst
tacklende cornerbacks og missede ifølge Pro
Football Focus 19 tacklinger sidste år, flest
af alle i NFL på positionen. Hobbs giver sig
altid fuldt ud, men han har ikke starterkvalitet over en hel sæson og er alt for ofte skadet.
I maj måned mente Joselio Hanson, at jobbet som starter modsat Samuel var ”hans”,
men han er bedre til at dække slot receivers
og er for nuværende reserve til Hobbs. Trevard Lindley og Jorrick Calvin udgør en ikke
prangende dybde. Eagles har store forventninger til rookie free safety Nate Allen, som
McDermont har kaldt ”umulig at bringe ud af
fatning”. Allen har imponeret voldsomt i løbet af sommeren, og Eagles kan med sindsro
gå sæsonen i møde med den atletiske Allen
på free safety. Dimitri Patterson vil presse
Allen for spilletid. Strong safety Quentin Mikell førte holdet med 90 tacklinger sidste år
og er et sikkert kort på den position med Kurt
Coleman som reserve.
Special teams
Eagles har flere giftige returnere men skal
nøje overveje, om de kan tillade sig at risikere skader til punt returner DeSean Jackson og
kick off returner Ellis Hobbs. Punter Saverio
Rocca hører ikke til blandt ligaens bedste og
er for ustabil trods et stærkt ben. Kicker David Akers er blevet 35 år men scorede på 32
af 37 field goals og hans 86,5 procent hit rate
var bedst fra hans ben siden 2002.
Alt i alt
Eagles har et mandskab, der potentielt kan
nå langt i denne sæson, hvis angrebet formår
at holde skruen i vandet og levere på samme
høje niveau som sidste år. Det er dog et meget åbent spørgsmål, for Kevin Kolb er uprøvet som fuldtidsstarter. Forsvaret mangler
dybde og kvalitet på de bageste fire, men hvis
presset fra McDermotts linje er ligeså voldsomt som normalt, så kan det måske opveje
svagheden.
Årets gennembrud
Modstander
Green Bay Packers
@ Detroit Lions
Washington Redskins
Atlanta Falcons
@ Tennessee Titans
Bye
Indianapolis Colts
New York Giants
@ Chicago Bears
Houston Texans
@ Dallas Cowboys
@ New York Giants
Minnesota Vikings
Dallas Cowboys
”QB Kevin Kolb: Det oplagte bud er Kevin
Kolb. Efter mere end et årti, er Donovan
McNabb-æraen slut i Philadelphia, og Kolb
er i en rigtig god position til at indlede sin
æra med succes. De sidste tre år er han blevet
forberedt til dette øjeblik, og i to kampe som
starter i sidste sæson viste han flotte takter ved
at kaste for 717 yards og fire touchdowns.
Han har et stærkt arsenal af hjælpere, og Kolbs holdkammerater har intet andet end godt
at sige om ham. Forvent at Eagles’ angreb
forbliver potent og bliv ikke overrasket, hvis
Kolb i år kaster for flere yards og touchdowns
end McNabb.”
Sheil Kapadia, Philly.com
15
Det har været en opsigtsvækkende offseason i Pittsburgh, hvor ”Little Ben” har skabt overskrifter. Hvad betydning får det for sæsonen?
”Stabilitet” og ”Steelers”.
To ord, der de sidste mange år har hørt uløseligt sammen. For holdet, der har vundet Super Bowl to gange på fem sæsoner, har virket
harmonisk og lige så solidt som det jern, som
den engang så stolte stålby gennem mere end
et århundrede producerede i store mængder,
før stålindustrien brød sammen.
Men så kom dét, der vel bedst kan betegnes
som Steelers’ tilsvarende sammenbrud oven
på en i øvrigt skuffende ”9-7”-sæson uden en
plads i slutspillet.
For i denne offseason har Pittsburgh Steelers trukket opsigtsvækkende meget negativ
opmærksomhed til sig. Eller rettere sagt det
har de to helte fra Super Bowl-sejren for to
år siden - quarterback Ben Roethlisberger og
wide receiver Santonio Holmes.
I marts kom sidstnævnte i søgelyset, da en
kvinde hævede, at Holmes havde kastet
et glas i hovedet på hende, en anklage hun
dog senere trak tilbage. Få uger senere blev
angrebsprofilen så byttet til New York Jets,
og kort tid efter blev det så offentliggjort, at
Holmes stod til fire spilledages karantæne for
brud på NFLs misbrugsregler.
- Vi går i høj grad op i vores eget image,
hvordan vi opfører os og vores adfærdsregler, som head coach Mike Tomlin har forklaret det.
Dagen efter Holmes-handlen skulle det dog
vise sig, at problemerne langt fra var sendt
ud af Pittsburgh.
Ganske vist blev superstjernen Ben Roethlisberger renset i sagen om voldtægt af en
20-årig kvinde på en bar i Georgia, som han
stod anklaget – og nægtede sig skyldig - i.
Men på et pressemøde lagde chefanklageren
i delstaten ikke skjul på, at Roethlisberger
havde handlet moralsk set dybt forkasteligt,
da han på et toilet muligvis havde sex med
den stærkt berusede kvinde. Steelers’ president Art Rooney var rasende, og ”Big Bens”
og “Little Bens” ageren i sagen sendte så store chokbølger gennem Pittsburgh, at Steelers
aktivt forsøgte at handle holdets store leder
og stjerne til et andet hold. Det var et chok
uden lige, der i de aprildage ramte NFL-verdenen.
Det lykkedes ikke at handle Roethlisberger,
der bliver hos Steelers, men han fik seks
spilledages karantæne af NFL for brud på
adfærdskodekset – en karantæne, som siden
blev reduceret til fire kampe. I arbejderbyen
Pittsburgh har de ikke glemt stjernens handlinger. Det er væltet ud med historier om, at
Roethlisberger er en arrogant festabe, hvilket
fik hundreder af Steelers-fans til at levere deres trøje med nummer syv på ryggen tilbage,
mens en flov Ben Rothslisberger gik i terapi
og svor at ændre adfærd. Og han har da også
rettet en smule op på sit image ved at gøre og
sige alt det rigtige og bruge timer på at skrive
autografer til fans.
Men skaden er alligevel sket i en offseason,
der for Steelers’ vedkommende ikke hurtigt
nok kan slutte, så sæsonen kan komme i gang
og fokus kan rettes mod football og væk fra
sagerne udenfor banen.
Quarterbacks
Ben Roethlisbergers karriere hos Steelers er
i fare. Det ved spilleren, der har ført Steelers
frem til to mesterskaber, men som nu ved, at
ét fejltrin mere næppe bliver accepteret.
Når Roethlisberger vender tilbage fra sin karantæne, får angrebet i bedste fald en fysisk
set fantastisk quarterback, som har bevist,
at han kan bide skeer med de bedste. Den
28-årige, ekstremt hårdføre spiller har en
stærk kastearm og er overraskende mobil og
med hans evne til at forlænge spil, kan han
skabe mirakler og det store spil, når ”lommen” er faldet sammen omkring ham. Men
hans evne til at slippe ud af presset, resulterer dog også ind i mellem i, at han holder for
længe på bolden og tager unødvendige sacks.
Men når han er bedst, er Roethlisberger en
vinder, en top fem-quarterback og Steelers’
største profil.
Det er Byron Leftwich bestemt ikke, men
quarterbacken med den stærke arm og de alt
andet end lette fødder skal formentligt i minimum fire kampe stå bag center hos Steelers,
når Roethlisberger er suspenderet. Leftwich
slog aldrig til som et førsterundevalg hos Jaguars og er ustabil, men skulle være manden,
der afløser Big Ben. En skade i knæet har
dog slået ham ud, og bliver han ikke klar til
premieren starter enten mobile Dennis Dixon
eller erfarne Charlie Batch.
Running backs
225-pund store Rashard Mendenhall beviste
i 2009, at han var det førsterundevalg værdigt, som Steelers året forinden brugte på
ham. Den kun 23-årige spiller løb for 1108
yards og er hurtig og svær at stoppe, når han
først er oppe i fart. Han havde flere kampe,
hvor han skuffede, og hans instinkt er ikke i
eliteklassen, men trænerstaben har god grund
til at tro, at Mendenhall er både nutiden og
fremtidens ”featured back”. Han har i denne
offseason tabt ti pund og er tydeligvis hurtigere.
Mewelde Moore er en dygtig reserve, der
især har værdi som ”alt-mulig-mand”. Han
kan løbe effektivt med bolden og gribe den
ud af Steelers’ backfield. Rookie Jonathan
Dwyer vil også få sin portion carries, mens
David Johnson er fullback.
Receivers
Santonio Holmes er nu i New York, men
Steelers er overbeviste om, at de har en fuldgod erstatning i den lynende hurtige Mike
Wallace.
I 2009 nettede han i gennemsnit hele 19,4
yards pr. catch – bedst i NFL. Wallaces evne
til at løbe de rette ruter mod forskellige opdækninger er imponerende, men i 2010 skal
han være mere end en momentvis playmaker
– han skal være én, som Pittsburgh kan regne
med på spil efter spil. 34-årige Hines Ward
supplerer Wallace. Den tidligere Super Bowl
MVP hører til blandt NFLs hårde hunde, men
han er forbavsende konsistent og pålidelig på
alle downs, og trods sin høje alder leverede
han i 2009 karrierens næstmest produktive
sæson, hvor han greb hele 95 bolde for 1167
yards og seks touchdowns. Antwaan Randle El, som Steelers måtte slippe i 2006, er efter et uinspirerende ophold i
Washington tilbage i Pittsburgh. Randle-El
er slet ikke lige så kvik på fødderne, som han
var engang, men han er det bedste bud som
tredjereceiver. Ex-49er Arnaz Battle og rookie Emmanuel Sanders også kan få spilletid.
Tight end Heath Miller er både en stabil, sikker pass-catcher, men også en dygtig blokeringsspiller, mens Matt Spaeth, der primært
blokerer effektivt, får masser af spilletid, når
Steelers gør brug af formationer med to tight
ends.
Offensiv linje
Enheden led et enormt tab, da Steelers’ klart
bedste offensive linjemand, højre tackle Willie Colon, den 28. juni rev akillessenen over
og efterfølgende røg på injured reserve-listen. Afløseren, Flozell ”The Hotel” Adams,
er dog en dygtig herre, som gennem et årti
var startende venstre tackle i Dallas, men
som måske i virkeligheden er et bedre fit som
højre tackle, hvor hans problemer overfor
speed rushers bliver mindre udstillet. Som
venstre tackle starter Max Starks, og han har
det også svært overfor hurtigere defensive
ends, men til gengæld er han en stor force
på løbespil, hvor hans 6’8, 345-pund gigantiske krop kommer til sin ret. Chris Kemoeatu
og Trai Essex starter som guards, og rookie
og førsterundevalg, Maurkice Pouncey, har
indtaget rollen som startende center. Store,
stærke Pouncey har alle evner til at blive en
Pro Bowl-spiller og har ifølge meldingerne
fra Pittsburgh ”domineret” i preseason. Han
kan allerede i den kommende sæson være
enhedens bedste bøf. I 2009 startede ustabile
Justin Hartwig som center – han har tilladt
syv sacks i begge de sidste sæsoner – men
han er nu blevet fyret. Jonathan Scott hører
til blandt reserverne.
Defensiv linje
Casey Hampton fik i offseason en større kontraktforlængelse, og han er stadig blandt de
bedste nose tackles i NFL. I 2009 lavede han
karrierehøje 43 tacklinger, og han er en 325
pund-stor ”space eater”, som typisk trækker
to blokeringer til sig. Defensive end Aaron
Smith har de seneste to sæsoner været en
del skadesplaget – han missede 11 kampe i
2009 – og i en alder af 34 år har han været
bedre, efter at han gennem flere år var én af
NFLs bedste defensive ends i et 3-4-system.
Andenårsspilleren Evander ”Ziggy” Hood er
fyldt med talent og kan presse Smith for spilletid, mens den anden starter er Brett Keisel,
som gør det godt uden at være prangende.
Chris Hoke reserve for Casey Hampton.
Linebackers
James Harrison var NFLs bedste forsvarsspiller i 2008, men skuffede lidt i 2009, hvor
han var mindre dominerende end tidligere.
Han lavede dog ti sacks, og når han er i topform er han en skræmmende farlig outside
linebacker, som har et kvikt førsteskridt, som
er teknisk dygtig, og som bruger sin enorme styrke fordelagtigt. Harrison er alt i alt
en komplet spiller. Han får en fremragende
hjælp af LaMarr Woodley, der ifølge nogle
iagttagere, ligesom Harrison er blandt NFLs
tre bedste outside linebackers. Woodley lavede i 2009 karrierehøje 13,5 sacks – han er
stærk og eminent til at vriste sig fri af blokeringer. Rookie Jason Worrilds (anden runde)
er fremtidens starter på ydersiden.
Indvendig vil James Farrior, Lawrence Timmons og Larry Foote tilsammen tage snaps.
Farrior er i en alder af 35 år på vej i sin karrieres efterår, men han er stadig en lederskikkelse, man kan regne med, mens unge Timmons er supermobil, bevægelig og dygtig på
blitzes. Til gengæld er han måske et bedre
fit på ydersiden, hvor han er primær reserve.
Larry Foote vendte tilbage til Pittsburgh efter
et ophold i Detroit. Han kender Steelers’ forsvar rigtigt godt, men vil som udgangspunkt
ikke starte.
Defensive backs
Steelers-forsvaret var hårdt svækket af, at
Troy Polamalu missede 11 kampe. Den aggressive, langhårede strong safety spillede i
premieren mod Titans som en ”NFL Defensive Player of the Year”, indtil han skadede
sit knæ, og da han atter var fit, fik han kun
spilletid i fire opgør, før han pådrog sig en
Værd at vide
Kampprogram
2009: 9-7, #3 i AFC North
Stadion: Heinz Field
Underlag: Græs
Website: www.steelers.com
Head coach: Mike Tomlin
Offensiv koordinator: Bruce Arians
Defensiv koordinator: Dick LeBeau
Topvalg i draften: OC Maurkice Pouncey
Vigtigste tilgange
QB Byron Leftwich, WR Antwaan Randle
El, WR Arnaz Battle, OT Flozell Adams, LB
Larry Foote, CB Bryant McFadden, S Will
Allen.
Vigtigste afgange
WR Santonio Holmes, RB Willie Parker
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 8. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 23. december 2. januar ny knæskade. Selv mindre gode kasteangreb
gjorde det herefter godt mod ”Steelers minus
Polamalu”, for når han er på banen, dækker
han et kæmpe område, rammer modstanderen med hård kraft og gør medspillerne
bedre, fordi han kan redde dem, når de fejler. Uden ham er det straks værre. Free safety
Ryan Clark vil nyde godt af Polamalus tilbagekomst. Clark valgte i denne offseason at
blive i Pittsburgh og er en ”hard hitter”. Will
Allen, som Mike Tomlin har trænet i Tampa
Bay, er reserve for de to. 30-årige Ike Taylor
er den bedste cornerback i truppen. Han kan
ind i mellem mandsopdække selv de bedste
wideouts tæt, men han tillader også flere
completions, end det er nødvendigt. Bryant
McFadden, som i 2009 tog en enkelt, lidt
skuffende afstikker til Arizona, er tilbage i
Pittsburgh og ventes at starte modsat Taylor.
Dermed ryger sidste sæsons starter William
Gay – nu nickel back - ud på bænken, hvor
blandt andre andenårsspilleren Keenan Lewis også sidder.
Special teams
Kicker Jeff Reed ville gerne have en ny aftale
i offseason – fik det ikke – men melder sig
alligevel til tjeneste. Han er dygtig i de svære
vejrbetingelser, som en sparker skal kunne
håndtere på Heinz Field. Punter Daniel Sepulveda har et stærk ben og er talentfuld. Den
tidligere CFL-profil Antonio Brown ventes at
returnere spark i stedet for en anden ex-CFLprofil, Stefan Logan. Den nye special teamskoordinator Al Everest skal i øvrigt arbejde
med en enhed, der i 2009 havde enorme problemer med at stoppe kickoff-returneringer.
Alt i alt
Meget afhænger af sæsonens første kampe
uden Roethlisberger. Kommer Steelers skidt
fra land, bliver det op af bakke – ikke mindst
fordi AFC North-rivalerne Bengals og Ravens begge ser mindst lige så stærke ud. Men
Steelers har stadig et rigtig godt hold med
mange profiler, og derfor må man ikke afskrive et hold, der synes at trives bedst, når
presset er størst.
Årets gennembrud
Modstander
Atlanta Falcons
@ Tennessee Titans
Baltimore Ravens
Bye
Cleveland Browns
@ Miami Dolphins
Oakland Raiders
@ Buffalo Bills
@ Baltimore Ravens
Cincinnati Bengals
New York Jets
Carolina Panthers
@ Cleveland Browns
”WR Mike Wallace: Som rookie var Wallace
så hurtig i training camp, at holdets quarterback kastede for kort til ham.
Han strøg op som holdets tredje-receiver bag
Hines Ward og Santonio Holmes og greb 39
bolde for NFL-høje 19,4 yards pr. catch.
Nu hvor Holmes er væk, vil han træde ind
som startende split end og bør være et primært
mål med en 1000-yard sæson som en reel
mulighed.”
Ed Bouchette, The Pittsburgh Post-Gazette
04
San Diego Chargers har haft en omtumlet offseason, men det får ikke San Diego-drengene til at sænke forventningerne. Målet er stadig Super Bowl.
Det har været endnu en opsigtsvækkende offseason i San Diego.
For i spillepausen er der tit gang i den hos
holdet, der for nogle år siden eksempelvis
brugte tiden mellem to sæsoner på temmelig
kontroversielt at fyre en head coach (Marty
Schottenheimer), som havde vundet 14 af 16
kampe i den regulære sæson. Men i denne
offseason har der nu alligevel været ekstraordinært uroligt i kulissen.
For Chargers’ fans, der så brændende ønsker et mesterskab, har nemlig måtte se deres elskede hold sende cornerback-profilen
Antonio Cromartie til Jets, se holdet fyre
forsvarskrumtappen Jamal Williams og ikke
mindst den 22. februar se Chargers fritstille
megastjernen og holdets måske største spiller
nogensinde, running back LaDainian Tomlinson. Elskede ”L.T.” blev fyret efter ni rekordsættende sæsoner i San Diego og endte
som Cromartie i New York hos Jets.
Det er dog ikke Tomlinsons farvel, der har
vakt mest opsigt. To restricted free agents’
lange ”holdouts” har nemlig kastet masser af
overskrifter af sig og kan potentielt få betydning for Chargers’ muligheder i 2010-sæsonen.
Både Pro Bowl-receiver Vincent Jackson og
Marcus McNeill, der bemander den vigtige
venstre tackle-position, kommer måske slet
ikke på banen i 2010, hvis deres kontraktknuder ikke bliver løst. De kræver nogle
længerevarende aftaler, der lever op til deres økonomiske krav, og vil ikke signe deres
restricted free agent ”tenders”. Og situationen er så tilspidset oven på en sommer med
slagsmål på ord mellem parterne, at Chargers
har flirtet med at sende Jackson, der oven i
købet er suspenderet tre kampe for brud på
NFLs adfærdskodeks (på grund af spirituskørsel), til et andet hold.
Chargers og head coach Norv Turner kan dog
glæde sig over, at holdet stadig har Philip Rivers bag center, at rookie-running back Ryan
Mathews går en fantastisk fremtid i møde, og
at forsvaret stadig er mere end robust. Derfor
forventer holdet også, at 2010/2011-sæsonen
bliver sæsonen, hvor Chargers omsider ikke
bliver sendt ud af slutspillet før tid. I januar i
år var det således Jets, der var endestationen
i divisional playoffs-runden.
- Vi har det skidt med og er trætte af at nå til
slutspillet og ikke få noget ud af det. Vi vil
vinde en Super Bowl, lyder det således fra
linebacker Stephen Cooper.
Quarterbacks
Med 4254 yards, 28 touchdowns, bare ni
interceptions og en passer rating på 104,4
point beviste Philip Rivers i 2009, at han
er en quarterback i eliteklassen. Pro Bowlspilleren er – sine evner og positionen taget
i betragtning – Chargers’ vigtigste og bedste
spiller, og med sin størrelse (6’6, 228 pund)
er han en robust, hårdfør quarterback, som
har startet alle kampe de sidste fire sæsoner.
Hans kasteteknik er stadig lige så speciel
(grim, vil nogen sige…), som da han forlod
N.C. State i 2004, men det gør ikke noget, så
længe Rivers på sin egen uortodokse måde
er i stand til at kaste så præcist og især imponere på de dybe afleveringer. Læg dertil,
at han er en vindertype, som træffer stadig
bedre beslutninger, og du får en quarterback,
som hører lige under Peyton Manning/Drew
Brees/Tom Brady-klassen. Billy Volek er en
erfaren, dygtig reserve, som har vist sig kapabel til at tage over sidst i kampe.
Running backs
Med Tomlinsons farvel er det nu op til rookie Ryan Mathews at skabe den løbeoffensiv,
som Chargers i årevis – i ”L.T.” storhedstid
– var kendt for at have. Og forventningerne
til Mathews både i og udenfor San Diego er
enorme.
Førsterundevalget bliver allerede nu beskrevet som en mulig, kommende stjernespiller
med Pro Bowl-potentiale, fordi han er bygget som en NFL-back med en stor styrke i
kroppen og er af en hårdfør natur. Samtidig
læser han spillet eminent godt, og der står i
den grad skrevet ”featured back” på ryggen
af den 22-årige spiller, som i 2009 førte college football i rushing yards med 1808 yards.
Når Mathews får brug for en pause, vil 5 fod
6 inches-lille Darren Sproles tage over. Sproles har farten i fødderne og retningsskiftet til
at være et dødbringende missil på både løb
og receptions, og han er faktisk så lille, at
modstanderen ofte overser ham. Han bliver
aldrig en arbejdshest, men som ”change of
pace”-back er han formidabel. Jacob Hester
og Mike Tolbert er to fullbacks, der er bedst
til henholdsvis at skaffe de hårde yards og til
at blokere.
Receivers
Hvis Vincent Jackson ikke kommer på banen i 2010, står Chargers uden holdets største playmaker på receiver-positionen og den
ubestridte første-receiver. Med sine 6 fod 5
inches, 230 pund og glimrende atletiske evner er han en fremragende dyb trussel, som
modstanderen er nødt til at fokusere på.
Modstanderen skal dog også holde øje med
tight end Antonio Gates, som har været i
nu seks Pro Bowls i træk. Gates er ligaens
bedste på sin position, og spilleren med de
usædvanlige atletiske evner er et mareridt for
modstanderen at dække, fordi han både kan
sprinte fra mange forsvarsspillere og dominere dem fysisk set. I 2009 greb Gates, der
hopper som en NBA-spiller, 79 bolde for en
personlig rekord 1157 yards og otte touchdowns, og han gjorde samtidig fremskridt
som blocker. Han er den komplette pakke,
der gør Chargers’ angreb væsentligt bedre.
Kris Wilson og erfarne Randy McMichael er
tight end-resever.
Nyankomne Patrick Crayton (handlet fra
Cowboys), Malcolm Floyd, der var andenreceiver i store dele af 2009, Legedu Naanee,
som har et godt potentiale, samt den underpræsterende Craig ”Buster” Davis, et førsterundevalg fra 2007, skal tage over som for
Jackson, og internt hos Chargers mener de
faktisk, at de vil være i stand til at gøre det så
godt, at tabet af Jackson ikke bliver markant.
Floyd er omtrent lige så stor som Jackson og
kan derfor være svær for mindre cornerbacks
at dække, mens Naanee er hurtig, eksplosiv,
men upoleret. Davis har kun grebet 30 bolde
i en dybt skuffende karriere, men han har haft
en udmærket training camp, og større ting
kan omsider være i sigte.
Offensiv linje
Brandyn Dombrowski vil erstatte Marcus
McNeill, hvis McNeill holder fast i sin holdout. Den 330 pund-enorme spiller er ifølge Norv Turner en bedre run blocker end
McNeill, men Dombrowski har problemer
i kasteopdækningen. I otte kampe som startende højre tackle i 2009 tillod han 3,5 sacks
og begik hele otte forseelser, der kostede et
gult flag. Philip Rivers bør med andre ord
være en smule bekymret ved tanken om sin
nye ”blind side” bodyguard.
På højre kant starter Jeromey Clary, der havde det svært i et skadesplaget 2009, mens andenårsspilleren Louis Vasquez er tilbage som
højre guard efter at have startet 14 kampe dér
i en ustabil rookie-sæson. Kris Dielman, der
de sidste tre sæsoner har været i Pro Bowl,
er angrebslinjens bedste spiller. Han er eksplosiv i sine bevægelser, når bolden bliver
snappet, og er både aggressiv og energisk.
Center Nick Hardwick døjede igen i 2009
med skader, men er - når han er fit – solid og
en lederskikkelse. Tyronne Green er blandt
linjens reserver.
Defensiv linje
Startende nose tackle siden årtusindeskiftet,
Jamal Williams, fik sparket og er nu hos rivalerne fra Denver, og det betyder, at Antonio
Garay nu skal overtage Williams’ bogstaveligt talt store plads.
Garay er selv en massiv herre – 6’5, 320
pund – men selvom han om tre måneder fylder 31 år, har han ikke meget erfaring. Han
har endnu ikke startet en kamp i NFL og har i
en karriere som reserve kun lavet 17 tacklinger. Chargers håber, at den mere talentfulde
rookie Cam Thomas med tiden kan overtage
Garays plads.
På kanterne starter Luis Castillo og Jacques
Cesaire. Førstnævnte er en ideel 3-4-defensive end, som kan bruge sin styrke til at holde
skansen på løbespil, og som samtidig bruger
sin muskelmasse og kraft til at presse modstanderens quarterback. Cesaire er bedst som
pass rusher, men lavede dog kun én sack i
2009. Travis Johnson, Vaughn Martin og Alfonso Booker er reserver.
Linebackers
Hvis Shawne Merriman kan vende tilbage
til sin gamle form, har Chargers én af NFLs
bedste outside linebacker-duoer i Merriman
og Shaun Phillips.
26-årige Merriman har fået de sidste to sæsoner spoleret af diverse skader, og selvom han
startede 14 kampe i 2009, var han slet ikke
sig selv og lavede blot fire sacks. Og forud
for denne sæson døjer han så med en skade
i akillessenen. Når Merriman er helt fit, er
han en intens, eksplosiv pass-rusher, som
modstanderen hele tiden skal holde øje med.
Phillips har et fremragende antrit og besidder
få svagheder, og i 2009 gjorde han det godt
ved at lave syv sacks og forcere syv fumbles – flest i NFL. Førsterundevalget fra 2009,
Larry English, vil med tiden tage over efter
Merriman. Han var ikke den store faktor som
rookie, men hans talent er stort, og han kan
en dag blive en forsvarsprofil.
Indvendig starter Kevin Burnett og Stephen
Cooper – to erfarne, bundsolide inside linebackers. Cooper lavede i 2009 i alt 102 tacklinger, og hans reaktionstid er imponerende,
mens Burnett især er kendt for sin fysik og
sine gode evner i kasteopdækningen. Brandon Siler er en effektiv reserve for de to.
Defensive backs
Sjældent oplever et hold, at en profils afgang
faktisk bliver en samlet gevinst, men det kan
være tilfældet med Antonio Cromarties exit.
Spilleren, der i 2007 lavede hele ti interceptions, var oprørsk og ødelæggende for stemningen på holdet, og derfor begræder holdkammeraterne det næppe synderligt meget,
at han blev handlet til Jets. Uden ham i truppen har Chargers’ defensive backs angiveligt
skabt et stærkere fælles bånd, og det kan gøre
enheden bedre i 2010. Antoine Cason træder
ind i startopstillingen i stedet for Cromartie.
Værd at vide
Kampprogram
2009: 13-3, #1 i AFC West
Stadion: Qualcomm Stadium
Underlag: Græs
Website: www.chargers.com
Head coach: Norv Turner
Offensiv koordinator: Clarence Shelmon
Defensiv koordinator: Ron Rivera
Topvalg i draften: RB Ryan Mathews
Dato
CB Donald Strickland
Vigtigste afgange
QB Charlie Whitehurst, RB LaDainian
Tomlinson, WR Kassim Osgood, TE Brandon
Manumaleuna, NT Jamal Williams, ILB Tim
Dobbins, CB Antonio Cromartie
Han er en smidig cornerback, der er dygtig til
at få hænderne på kast, og han vil blive hjulpet godt på vej af Quentin Jammers’ tilstedeværelse på den anden cornerback-position.
Jammer havde en fremragende 2009-sæson
og er en fysiskbetonet spiller, der er allerbedst på ”jams” ved line of scrimmage, og
som kan dække flere af NFLs bedste cornerbacks ganske effektivt. Donald Strickland er
næste mand i rækken.
Free safety Eric Weddle står foran sit gennembrud. Hans instinkt er formidabelt, og
han kan både dæmme op for løb og kast ganske godt. Steve Gregory eller rookie Darrell
Stuckey skal agere startende strong safety,
men uanset hvem af de to, det bliver, vil
vedkommende være ét af forsvarets svageste
kort.
Special teams
I Darren Sproles har Chargers én af NFLs
bedste return-specialister, og selvom han
ikke havde den allerbedste 2009-sæson, er
han stadig et farligt missil på returneringer.
Nate Kaeding leverede en Pro Bowl-præstation i den regulære sæson, men hans fatale
tre brændte field goals i slutspilsnederlaget
mod Jets er det, som alle husker. De spark
vil plage ham længe. Mike Scifres hører stadig blandt de bedste puntere i NFL. Tabet af
special teams-esset Kassim Osgood kan gøre
ondt.
Alt i alt
San Diego Chargers har en trup, der kan måle
sig med de bedste i NFL, og derfor vil alt andet end minimum en række sejre i slutspillet
være dybt skuffende. Meget afhænger af Philip Rivers, men også af Ryan Mathews, der
som rookie får en vigtigere rolle end langt de
fleste førsteårsspillere, normalt har det.
Chargers er stadig et godt bud på en divisionsvinder i AFC West, men det er tvivlsomt,
om holdet også har Super Bowl-potentiale
som i andre år.
Årets gennembrud
Modstander
@ Seattle Seahawks
Arizona Cardinals
@ Oakland Raiders
@ St. Louis Rams
Tennessee Titans
@ Houston Texans
Bye
Denver Broncos
Oakland Raiders
Kansas City Chiefs
San Francisco 49ers
@ Denver Broncos
”WR Craig ”Buster” Davis: I USA er ordet
”bust” tilegnet folk - især professionelle
idrætsudøvere - der ikke lever op til de høje
forventninger. Det er et uheldigt sammentræf,
at Chargers’ førsterundevalg fra 2009 er en receiver, der har fornavnet Buster. Og Chargersfans er overbeviste om, at Buster Davis har
levet op til navnet ... Når han har spillet, har
Davis dog vist et imponerende talent. Han har
sikre hænder i små områder og en hastighed,
der tillader ham at løbe fra forsvarsspillere.
Chargers spiller formentligt uden stjerne-receiveren Vincent Jackson, der er utilfreds med
sin kontrakt, og som truer med en holdout,
og Davis vil derfor være en betydelig del af
angrebet, hvis han forbliver skadesfri.”
Kevin Acee, The San Diego Union-Tribune
14
Eksperterne er ikke i tvivl: San Francisco 49ers bør vinde NFC West. Men kan Mike Singletarys drenge stå for det
uvante forventningspres?
De er ikke vant til det i San Francisco. I hvert
fald ikke for nylig.
For ikke siden 2003, hvor Jeff Garcia var det
nye stjernefrø bag center, hvor Terrell Owens
var en åbenmundet receiver i sit livs form, og
hvor Dennis Erickson var cheftræneren, har
49ers oplevet så store forventninger, som det
er tilfældet i år.
De fleste eksperter forudser nemlig, at holdet fra den vestlige del af ”The Bay Area”
i den kommende sæson vinder NFC West.
I lange perioder af 1980’erne og 1990’erne
sad 49ers med Montana og Rice som profilerne på divisionen, men siden har skiftevis
St. Louis Rams, Seattle Seahawks og senest
Arizona Cardinals domineret i tabellen. Og i
de seneste syv sæsoner har 49ers i gennemsnit kun vundet fem kampe om året og har
ikke siden 2002 været i slutspillet, selvom
holdet hører hjemme i en svag division.
Men i 2010 skal det være. Det mener både
eksperter, fans og 49er-spillerne selv. Holdet
synes bedre end både Seahawks og Rams,
og Cardinals er lettere såret i den første sæson uden den pensionerede quarterback Kurt
Warner og flere andre profiler. Derfor kan
49ers, der sidste år vandt otte kampe og sejrede i fem af seks divisionsopgør, generobre
NFC West og nå i slutspillet.
- Selvfølgelig, svarer linebacker Patrick Willis på Draftday.dk’s spørgsmål, om det vil
være skuffende, hvis 49ers misser slutspillet
i 2010.
Forventningerne skyldes også, at San Francisco for første gang længe har en række
profiler at trække på. Running back Frank
Gore kan i en god sæson toppe NFC i rushing
yards, receiver-korpset anført af wide receiver Michael Crabtree og tight end Vernon
Davis ser talentfuldt og stærkt ud, og forsvaret tog i 2009 et tigerspring i den rette retning, hvor der navnligt ikke var mange huller
i løbedefensiven.
Og i Mike Singletary har San Francisco en
head coach, der har fået banket den rette
indstilling ind i sine spillere. Den tidligere
linebacker, der er i Hall of Fame, har bevist,
at der er noget om snakken, når han bliver
betegnet som en fremragende motivator. På
godt en sæson fik ”Samurai Mike” eksempelvis omdannet det potentielle problembarn,
Vernon Davis, til en Pro Bowl-spiller og en
ledertype. Men Singletary skal dog stadig
vise større resultater som strateg, før han kan
hæve sig over gennemsnittet af cheftrænere.
Quarterbacks
Det er Alex Smiths’ sidste chance. Spilleren,
der i en alder af 26 år vel ret beset stadig kan
betegnes som et stortalent, får i 2010 endnu
en mulighed for at bevise, at han er fremtidens quarterback. Viser han ikke, at han er
det, går 49ers unægtelig i offseason i en anden retning. Og en skidt sæson fra Smith vil
også være skidt for hele holdet. Men trænerstaben tror på, at 2010 bliver Alex Smiths år.
Da Smith røg ind bag center i anden halvdel
af 2009-sæsonen, hvor han erstattede degraderede Shaun Hill, virkede han mere komfortabel end tidligere i karrieren – ikke mindst
fordi han fik lov at spille i et ”shotgun”-angreb a’ la dét, han kender fra sin tid i college
hos University of Utah i. Et angreb, hvor den
meget mobile quarterback kan rulle ud mod
siderne og derfra sende bolden af sted.
Smith havde en større ro omkring sig, han
lavede færre fejl og nu, hvor han for første
gang i de seneste syv sæsoner i karrieren har
den samme offensive koordinator (Jimmy
Raye) som året før, er der en begrundet grund
til optimisme. Men han er også en spiller, der
hurtigt kan miste selvtilliden, og derfor er det
vigtigt, at han kommer godt fra start. Et andet tidligere topvalg i draften, David Carr, er
primær reserve for Smith og en udmærket én
af slagsen. Den tidligere Raven-quarterback
Troy Smith er nyt tredjevalg.
Running backs
Frank Gore løb i 2010 atter for mindst 1000
yards (1120 yards) – det var en holdrekord
fjerde sæson i træk, han gjorde det – og
samtidig viste den lille, tætbyggede running
back, at han er mere end blot en ”kædeflytter”, som hamrer bolden op gennem midten
af banen. Sammen med de to på papiret mere
dynamiske running backs, Chris Johnson og
Maurice Jones-Drew, var Gore den eneste
back i NFL, som nettede tre touchdowns af
mindst 60 yards. Gore gjorde alt dette i blot
14 kampe, da en ankelskade kostede to kampe og dele af en tredje, og det er da også skader og arbejdsbyrden, der bør bekymre mest
omkring det tidligere tredjerundevalg, som
er blevet én af ligaens bedste på sin position.
Midt i august stoppede Gores topreserve,
tredjerundevalget Glen Coffee, pludselig
karrieren, fordi lysten manglede. I stedet
hentede 49ers veteranen Brian Westbrook til
holdet – han er i sin karrieres efterår, men kan
momentvis levere store spil - mens rookie
Anthony Dixon nu også træder frem i køen.
233-pund store Dixon er en bulldozer, som
dog har utroligt meget at lære. Moran Norris
er fullback, og 49ers stoler på hans evner.
Receivers
Efter flere år, hvor 49ers kun kunne drømme
om dengang, hvor holdet havde wide receivers som Jerry Rice, John Taylor eller Terrell
Owens, er receiver-gruppen nu atter blevet
en styrke.
Det skyldes ikke mindst sidste sæsons førsterundevalg, Michael Crabtree, der efter en
lang og – mener mange – tåbelig kontraktrelateret holdout i 2009 missede fem kampe,
men som til gengæld imponerede i de resterende 11 kampe. Her greb han 48 bolde – ikke
siden Rice i 1985 har en 49ers-rookie grebet
så mange bolde. Crabtree er stor, stærk og
adræt, han er forrygende med bolden i hænderne og har Pro Bowl-potentiale. Josh Morgan starter modsat Crabtree – han fik ikke sit
ventede gennembrud i 2009 – men han er en
solid wideout, der blokerer ganske godt. Ted
Ginn Jr., som var niendevalget i første runde
af draften i 2007 (valgt af Dolphins), blev
i april byttet til San Francisco efter et dybt
skuffende ophold i Miami. Ginn Jr. er blandt
de hurtigste spillere i NFL og giver 49ers en
dyb trussel, som holdet ikke har haft i årevis.
Tight end Vernon Davis – sjettevalget i
2006-draften – havde kraftigt underpræsteret i sine første tre sæsoner i NFL, hvor han
mere var kendt for at være højtråbende end
produktiv. Men i 2009 fik Davis sit længe
ventede gennembrud i den mest produktive
sæson en 49ers-tight end nogensinde har
haft. Davis greb 78 bolde for 965 yards og 13
touchdowns - en tangering af NFL-rekorden
for tight ends. Muskelbundet af en freak har
4,3 sekunders-fart i fødderne, er stor, stærk
og vanskelig at dække - og samtidig én af
NFLs bedste på positionen til at blokere. Reserven Delanie Walker er også en farlig herre
i kasteangrebet og får masser af spilletid.
Offensiv linje
49ers har længe haft en skidt angrebslinje,
men med tilgangen af de to top 20-valg fra
draften, offensive tackle Anthony Davis og
guard Mike Iupati, håber 49ers at have forbedret enheden markant. 323-pund store
Davis starter formentligt som højre tackle,
og han er fysisk betonet og meget kraftfuld i
sit spil og vil være en klar opgradering over
sidste sæsons starter, Adam Snyder, der i
2009 tillod flere sacks (ni) end nogen anden
højre tackle i NFL. Startende venstre guard
Mike Iupati blev regnet for at være draftens
bedste guard. Han er både stor (331 pund),
stærk og samtidig imponerende mobil og har
Pro Bowl-potentiale. Begge spillere skal dog
vænne sig til tempoet i NFL.
Venstre tackle Joe Staley er en 49ers bedste
linjemand – han er talentfuld, utroligt let på
fødderne og blokerer effektivt - mens Chilo
Rachal starter som højre guard. Han er ind
i mellem lidt for aggressiv, men er en force
i løbeangrebet. Center Eric Heitmann er en
solid, erfaren skanse, men han misser indledningen af sæsonen med et brækket ben. David Baas tager over imens. Superstærke Tony
Wragge er en anden reserve.
Defensiv linje
49ers’ forsvarslinje udviklede sig voldsomt
positivt i 2009, hvor den var én af ligaens bedste 3-4-linjer. Nose tackle Aubrayo
Franklin imponerede og blev en grundsten i
forsvaret med Pro Bowl-potentiale. Han har
droppet hele training camp i protest over at
være 49ers’ franchise player, men er nu tilbage. Defensive end Justin Smith er stabil som
få andre. Han holder skansen på ydersiden
og laver mange pressures og tacklinger (han
har samlet set lavet flere tacklinger henover
de sidste ni sæsoner i NFL end nogen anden
defensiv linjemand i NFL). Modsat starter
sindssygt stærke Issac Sopoaga, der var en
væsentlig årsag til, at 49ers i 2009 kun tillod
3,6 yards pr. carry. Det tidligere førsterundevalg, skuffelsen Kentwan Balmer, er handlet
til Seattle, og det betyder, at blandt andre Ray
McDonald, Ricky Jean-Francois og Demetric Evans skaber dybde.
Linebackers
Patrick Willis er – ifølge nogle iagttagere – en
Hall of Famer i svøb. En bemærkelsesværdig
ros, når man tænker på, at den unge, hurtige
inside linebacker kun har tre sæsoner på bagen. Men i de tre sæsoner har Willis hvert år
været i Pro Bowl, han førte i 2009 for anden
gang på tre år NFL i tacklinger (152) og laver samtidig adskillige store spil. Han er en
playmaker og den bedste i ligaen på sin position. Makkeren indvendig er erfarne Takeo
Spikes, der går sin 13. sæson i møde. Han
er bundsolid og imponerede i 2009 med fire
sacks.
På ydersiden savner 49ers stadig en top pass
rusher, selvom holdets pres blev bedre og
bedre, som sidste sæson skred frem. Meget
hurtige Manny Lawson lavede i sidste sæson
6 ½ sacks – flest på holdet – men har endnu
ikke helt indfriet forventningerne som tidligere førsterundevalg. Parys Haralson starter
modsat. Han har ikke det hurtigste antrit,
men kan slå modstanderen med sin energi.
Reserven Ahmad Brooks, der som Lawson
lavede 6 ½ sacks, har et enormt potentiale.
Rookie Navorro Bowman kan med tiden tage
over efter Spikes.
Defensive backs
Nate Clements er ikke længere den cornerback, han var for år tilbage, og spilleren,
som 49ers i 2007 gav en aftale til 80 millioner dollars, er måske heller ikke længere
49ers’ bedste på positionen. Den titel tilhører
Shawntae Spencer. For Spencer imponerede
i 2009, hvor han startede alle kampe og vi-
Værd at vide
Kampprogram
2009: 8-8, #2 i NFC West
Stadion: Candlestick Park
Underlag: Græs
Website: www.49ers.com
Head coach: Mike Singletary
Offensiv koordinator: Jimmy Raye
Defensiv koordinator: Greg Manusky
Topvalg i draften: OT Anthony Davis
Dato
QB David Carr, RB Brian Westbrook, WR
Ted Ginn Jr., OLB Travis LaBoy
Vigtigste afgange
QB Shaun Hill, WR Arnaz Battle, RB Glen
Coffee, RB Michael Robinson, WR Jason
Hill, OT Tony Pashos, ILB Jeff Ulbrich
ste sig at være en bundsolid, fysisk betonet
cover-corner, der gjorde det godt mod topreceivere som Larry Fitzgerald og Andre
Johnson. Clements er også kendt for sin fysik, og han er en fremragende run stopper,
men i en alder af 30 år, er han ikke så hurtig
som tidligere og fik sidste sæson ødelagt af
en skulderskade. Tarrell Brown er blandt andet reserve for de to.
Free safety Dashon Goldson er den bedste
playmaker, som 49ers i årevis har haft på safety-positionen, og han lavede i en 2009-sæson, hvor han var hér, dér og alle vegne, hele
94 tacklinger og fire interceptions. Strong
safety Michael Lewis er bedst i ”boksen”
og mindre god i opdækning. San Francisco
forventer sig meget af rookie og andenrundevalg, Taylor Mays, der forud for draften blev
beskrevet som den bedste atlet på positionen,
som draften nogensinde har set. Han er en
”freak” i forhold til størrelse, styrke og fart i
fødderne, men hans instinkt er ikke det bedste. Reggie Smith er en anden reserve-safety.
Special teams
Joe Nedney er så pålidelig en kicker, som
man næsten kan kræve en kicker, skal være,
og den mest præcist-sparkende kicker i
49ers’ historie, mens Andy Lee er en Pro
Bowl-punter med et forrygende sparkerben.
Ted Ginn Jr. vil med sin fart forbedre 49ers’
return-enhed væsentligt. En enhed, hvor der
også kan være plads til de to rookies Phillip
Adams og Kyle Williams.
Alt i alt
Det skal være i år. Arizona halter uden Kurt
Warner bag center, Seattle er middelmådige,
og St. Louis er stadig blandt NFLs svageste
hold.
San Francisco 49ers har med andre ord alle
muligheder for at vinde NFC West og med
det stadig stærkere hold, som Mike Singletary kan sætte på banen, vil det være en skuffelse, hvis det ikke sker.
Årets gennembrud
Modstander
@ Seattle Seahawks
New Orleans Saints
@ Atlanta Falcons
Philadelphia Eagles
Oakland Raiders
@ Carolina Panthers
Denver Broncos (London)
Bye
St. Louis Rams
@ Arizona Cardinals
@ Green Bay Packers
Seattle Seahawks
@ St. Louis Rams
Arizona Cardinals
”WR Michael Crabtree: Crabtree havde helt
sikkert en betydning i sidste sæson, selvom
han tog ikke del i (træningssamlingerne) i
offseason i 2009 og ikke kom på banen før syvende spillerunde. I år har Crabtree haft gavn
af at kunne arbejde og udvikle et samarbejde
med quarterback Alex Smith siden marts, og
det bør ”booste” receiverens tal.
Endnu en grund til at forvente store ting fra
Crabtree: Tight end Vernon Davis havde en
stor 2009-sæson, og Crabtree vil få gavn af, at
forsvarene koncentrerer sig om ham.”
Matt Barrows, The Sacramento Bee
24
Der blæser helt nye vinde i Seattle, hvor den energiske Pete Carroll har overtaget jobbet som head coach. Carroll
bringer masser af nye inputs, men det er tvivlsomt, om Seattle allerede i år vil kæmpe med om NFC West.
Seattle Seahawks håber, at tredje gang bliver
lykkens gang for Pete Carroll.
Efter to mindre succesfulde forsøg som
NFL-head coach hos New York Jets (1994)
og New England Patriots (1997-1999) skal
Carroll nu bevise, at han har den ”mojo”, der
skal til for at være cheftræner for de store
drenge.
et balanceret angreb med vægt på zoneblokering. Transitionsfasen skulle ikke blive slem
for ligaens kun 21. bedste angreb. Defensivt
har Carroll beholdt den unge, skaldede Casey
”Gus” Bradley til trods for, at forsvaret tillod
24,4 points pr. kamp og rangerede som det
niende dårligste.
Quarterbacks
I maj udtalte Carroll, at der ville være åben
Efter NFL-holdene i årevis uden held har kamp om jobbet som startende quarterback,
forsøgt at lure Carroll væk fra den trygge men når sæsonen går i gang, vil Matt Hasselcollegeramme, så synes tiden er være den beck igen være under center. Seahawks handrette; omgivelserne ligeså. Carroll har fundet lede sig ellers i marts til San Diego Chargers’
et hold i en genopbygningsfase, der geogra- reserve Charlie Whitehurst og signede ham
fisk passer til hans laid back vestkyst-stil, og til en toårig aftale til otte mio. dollars, men
Seattle har ”købt” hans enkle filosofi om at den 28-årige quarterback har ikke formået at
”levere bedre resultater end tidligere, søge presse Hasselbeck i løbet af sommeren.
konkurrencemæssige fordele og maksimere spillernes potentiale”. Filosofien har i hvert Derfor er Seahawks igen overladt til den
fald virket hos collegeholdet USC Trojans, snart 35-årige Hasselbeck, der de sidste sæhvor Carroll i ni sæsoner vandt talrige Pac- soner har haft det svært og har været plaget
10 og nationale mesterskaber.
af flere skader. Godt nok ramte veteranen på
60 procent af sine kast, men hans 17 touchDet er den succes, som Seahawks jagter, efter downs og 17 interceptions var ikke imponeen sæson, hvor Jim L. Mora skuffede enormt rende, og han sluttede forfærdeligt af med ni
som cheftræner og blev fyret i januar. Under interceptions i de sidste tre kampe. Den 6’4
Mora - som fik overdraget jobbet af Mike og 225 pund store quarterback er i sit sidste
Holmgren - vandt Seattle kun fem kampe, og kontraktår, og selvom han fortsat er ganske
selvom holdet igen var ramt af talrige skader, mobil og har strålende lederevner, så kan
så ville Seahawks ”have visket tavlen ren”.
2010 meget vel blive hans sidste i Seattle.
I Carroll får Seattle så et energibundt, der
kun findes få steder i ligaen. Den 58-årige
træner har power som en teenager, sender
high fives til spillere, fans, trænere og ledere,
hører Foo Fighters på sin iPod, laver fanbaserede konkurrencer via Twitter, og ja så
har han også sin egen netkanal ”Pete Carroll
TV”. Det gælder om ”at skabe interesse for
det vi laver”, har Carroll udtalt. Når det så er
sagt, så kan Carroll have nok så meget energi
og nok så mange tricks i ærmet. Hvis ikke
han leverer varen, så vil kritikerne stå i kø
med dommen om, at hans stil er for collegesportens drengerøve og aldrig vil gå i NFL.
De kan sagtens få ret, men for nu skal tvivlen
komme Carroll til gode.
Offensivt har Carroll allieret sig med Jeremy
Bates, der var koordinator for USC sidste år.
Bates valgte sin tidligere chef i hård kamp
med Chicago Bears, og Bates vil installere
Hasselbeck har desuden kun tre gange spillet
alle 16 kampe i sine ni år som starter for Seahawks, så chancen for at Whitehurst får spilletid er til stede. Det tidligere tredjerundevalg fra 2006 har størrelse og en stærk arm,
men Whitehurst har aldrig startet en kamp og
er derfor ganske uprøvet.
snittede den kun 5’8 og 194 pund store back
6,55 yards pr. carry, og selvom han ikke gør
noget exceptionelt godt, så har han hurtighed
og er meget alsidig. Carroll tror på, at Leon
Washington kan blive ”speciel”, og han er
hentet til i en handel med New York Jets. Her
gav den vævre playmaker ofte defensive koordinatorer grå hår i hovedet, men Washington er først ved at komme sig helt ovenpå det
brækkede ben, der sluttede hans sæson før tid
sidste år. Michael Robinson er hentet via free
agency og kan lidt af hvert. Quinton Ganther
er Seattles fullback.
Receivers
På papiret havde Seattle faktisk en rigtig god
receivergruppe i 2009, men den store free
agent signing T.J. Houshmandzadeh leverede
langt fra nogen stor sæson. ”Housh” greb kun
79 bolde, færrest fra hans side siden 2005,
og den 32-årige wide receiver blev fyret, da
truppen kort før sæsonstart skulle barberes
ned til 53 mand. Det giver Carrolls ”fortabte
søn” fra USC, Mike Williams, chancen som
starter. Efter to år ude af football synes det
tidligere top 10-valg fra 2005 at have genfundet motivationen til at spille, og Williams
er ifølge Carroll ikke set bedre siden hans
sophomore år i college. Williams mangler
hurtighed, men han giver Seahawks et stort,
fysisk mål, der specielt vil kunne bruges nær
end zone. Der ikke til at sige, om Williams
virkelig kan få karrieren på rette spor, men
hvis nogen kan give ham det nødvendige
spark, så synes det at være Carroll. Rookie
wide receiver Golden Tate har leveret store
spil i løbet af sommeren og er dødsensfarlig
med bolden i hænderne. Han vil starte som
reserve bag Deion Branch, der efter fire skuffende sæsoner - primært ødelagt af en alvorlig knæskade - er helt klar igen og sluttede
godt af sidste sæson med 18 receptions i de
sidste fire kampe. Branch arbejder primært i
de korte- og mellemlange områder, hvor han
er eminent til at løbe sig fri og ikke er bange
for at tage et stort skrald. Deon Butler er et
interessant talent, der med sin 4,30 hurtighed
kan strække banen på langs. Ben Obomanu
runder gruppen af.
Running backs
Sidste år skaffede Seahawks kun 97.9 yards
rushing pr. kamp, og Seahawks har manglet
en kvalificeret starter på running back, siden
Shaun Alexander stoppede efter 2007-sæsonen. Running backs coach Sherman Smith
tror dog på, at flere forskellige spillere kan
løfte opgaven, fordi gruppen samlet set komplementerer hinanden godt. Tiden vil vise,
om Smith får ret. Starteren Justin Forsett
kan blive den store overraskelse, efter han John Carlson har høstet stor ros fra Hasnettede 5,4 yards pr. carry sidste år. I de to selbeck, der mener, den unge tight end står
kampe, hvor Forsett løb flere end 17 gange, overfor sit store gennembrud. Carlson sco-
rede syv touchdowns sidste år og har grebet
106 bolde i sine to år i ligaen, men han er
ikke blevet brugt meget i preseason og med
en flosset offensiv linje, kan Carlson meget
vel skulle blokere mere i denne sæson. Anthony McCoy og Chris Baker er reserver.
Offensiv linje
Linjen har mistet positionstræner Alex
Gibbs, der kort før sæsonstart valgte at trække sig tilbage. Gibbs var ellers håndplukket
som zoneblokeringsguru, men nu er det i
stedet op til Art Valero at få styr på linjen.
Og der er nok at tage fat på. Legendariske
Walter Jones har indstillet karrieren, og derfor valgte Seahawks Russell Okung med det
sjette valg i draften, og han blev samme aften
i april annonceret startende venstre tackle.
Okung er uhyre atletisk med lange arme
til at holde forsvarsspillerne på afstand, og
hans passion for football er noget, som Seahawks vægter meget højt. Problemet er blot,
at Okung er ankelskadet, og derfor vil Stacy
Andrews - kommet til fra Philadelphia via en
handel - formentligt starte sæsonen som venstre tackle. På venstre guard har Seahawks
den erfarne Ben Hamilton, men han kommer
til at kæmpe om spilletid med Mike Gibson.
I midten får Chris Spencer en ny chance for
at vise, at han kan styre linjen, og han er en
hård nyser ligesom højre guard Max Unger.
Sean Locklear blev sidste år brugt på venstre
side, da Jones var skadet, og det var ingen
større succes. Han er nu tilbage på favoritpositionen på højre tackle. Linjen, der tillod
41 sacks sidste år, har guard Chester Pitts og
tackle Tyler Polumbus som primære reserver.
Defensiv linje
Defensive end Patrick Kerney har indstillet
karrieren, og det efterlader Seahawks uden
en virkelig farlig pass rusher. Selvom Kerney kun lavede 10 sacks de sidste to sæsoner,
så skulle angrebslinjen altid holde øje med
veteranen. Chris Clemons er kommet til fra
Philadelphia Eagles, og han har tidligere
i karrieren vist evner, da han i 2007 lavede
syv sacks for Oakland Raiders. Seahawks ser
ham som en hybrid end/outside linebacker i
deres skiftende 4-3/3-4 formationer, og han
vil kunne bringe noget pres. Red Bryant, en
konverteret defensive tackle, starter modsat
Clemons men er ikke nogen særlig dygtig
pass rusher. Han vil dog opgradere et løbeforsvar, der sidste år tillod 4,1 yards pr. carry
og 12 løb for flere end 20 yards. Det tidligere
førsterundebust Kentwan Balmer er hentet
til efter en meget skuffende karriere hos San
Francisco 49ers. Han giver linjen dybde. I
midten komplementerer Brandon Mebane
og Colin Cole hinanden godt. Mebane har sit
udgangspunkt som 3-tech og skal skabe pres,
mens Cole gør det beskidte arbejde som nose
guard. Craig Terrill og nyligt tilføjede Junior
Siavii er reserver.
Linebackers
2009-førsterundevalget Aaron Curry var annonceret som draftens sikreste valg, men den
tidligere Wake Forest profil spillede blot ok
som rookie. Curry har alverdens talent og er
uhyre atletisk, og han startede også som lyn
og torden. Siden ramte strong side linebackeren den berømte ”rookievæg” og blev fjernet fra nickel formationer. Den 6’2 og 254
pund store Curry lavede i alt 61 tacklinger og
burde være garant for en del flere tacklinger
i sit andet år.
I midten var Lofa Tatupu hårdt savnet, efter
han rev en brystmuskel over i sæsonens femte kamp. Tatupu er nu tilbage og vil indtage
sin vante position som middle linebacker.
Pro Bowl-linebackeren er en suveræn run
stopper og har hurtighed til at dække et stort
område. I hans fravær trådte David Hawthorne i karakter og lavede holdbedste 117 tacklinger, blandt andet 16 tacklinger i sin debut
som starter. ”Heater” er en energisk type, der
blander sig i alting, og med Tatupu tilbage,
vil han indtage en rolle som weak side linebacker. Her vil han starte over Leroy Hill,
der sidste år missede flere kampe på grund
af en lyskeskade. Hill er i karantæne i sæsonens første kamp på grund af overtrædelse af
ligaens misbrugspolitik. Matt McCoy er en
Værd at vide
Kampprogram
2009: 5-11, #3 i NFC West
Stadion: Qwest Field
Underlag: FieldTurf
Website: www.seahawks.com
Head coach: Pete Carroll
Offensiv koordinator: Jeremy Bates
Defensiv koordinator: Gus Bradley
Topvalg i draften: OT Russell Okung
Vigtigste tilgange
DE Chris Clemons, OG Ben Hamilton, RB
Leon Washington, OL Stacy Andrews
Vigtigste afgange
RB Julius Jones, S Deon Grant, DE Patrick
Kerney, DT Cory Redding, OG Rob Sims, DE
Darryl Tapp, QB Seneca Wallace
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 26. december 2. januar god special teamer og er sammen med Will
Herring klar til at træde til, hvis det kræves.
Defensive backs
Det er efterhånden nogle år siden, at Marcus
Trufant kunne kalde sig en af ligaens bedste
cornerbacks, og sidste år var han plaget af
skader og lavede alt for mange fejl. Josh Wilson på 5’9 gjorde det rigtig godt i fraværet
af Trufant og førte holdet med 14 forsvarede
kastm, men han er nu handlet til Baltimore.
Det betyder, at Kelly Jennings, der sidste år
startede syv af 16 kampe uden at være særlig effektiv, beholder sit job modsat Trufant.
Walter Thurmond III vil fungere som nickel
back. Seahawks valgte Earl Thomas i første
runde af årets draft, og den atletiske free safety forventes at kunne gøre en kæmpe forskel. Thomas er utrolig intelligent og læser
spillet virkelig godt, og han vil patruljere den
bageste del af banen på udkig efter et stort
spil. Den 5’10 og 197 pund store Thomas
vil ikke blive brugt oppe i ”boksen”, for det
overlades til veteranen Lawyer Milloy, der
også blev trænet af Carroll hos Patriots i slutningen af 90erne. Milloy er blevet 37 år og
mangler hurtighed men tilbyder masser af
lederegenskaber. Kim Chancellor er reserve.
Special teams
Den 37-årige Olindo Mare satte en franchise
rekord ved at score på 21 field goals i træk,
og han har fortsat et stærkt og præcist ben.
Punter Jon Ryan satte ligeledes en franchiserekord ved at hamre læderet ud på i snit 46,2
yards pr. punt, syvendebedst i ligaen. Seattle
har flere farlige våben, når det gælder returns
blandt andre Washington og Forsett.
Alt i alt
Man skal næppe forvente mirakler i Carrolls
første sæson, men der er grund til at tro, at
holdet kan leve op til filosofien og forbedre
sig en smule ved at vinde mindst én kamp
mere end sidste år. Meget afhænger dog af,
om Hasselbeck kan finde et solidt niveau, og
om forsvaret kan lægge et godt pres. Sker det
ikke, kan det blive en lang sæson.
Årets gennembrud
Modstander
San Francisco 49ers
@ Denver Broncos
San Diego Chargers
@ St. Louis Rams
Bye
@ Chicago Bears
Arizona Cardinals
@ Oakland Raiders
New York Giants
@ Arizona Cardinals
Kansas City Chiefs
Carolina Panthers
Atlanta Falcons
St. Louis Rams
”WR Mike Williams: Sammen med cornerback Kelly Jennings har wide receiver Mike
Williams været en af de positive overraskelser
ved forårets træning.
Efter at være blevet valgt som den 10. spiller
af Detroit Lions i draften 2005 var Williams
tre år senere ude af football efter at have taget
40 pund på og mistet motivationen.
Men efter to års flyverskjul er Williams
tilbage og har imponeret hos Seattle. Han kan
udvikle sig til en dyb trussel og det red zonemål, som Seattle var ude efter, da de gik efter
men tabte kampen om wide receiver Brandon
Marshall i free agency.”
Eric D. Williams, The Tacoma News Tribune
32
Med en ny, måske kommende stjerne bag center håber St. Louis Rams at de dårlige tider nu er forbi – og at lykken
venter forude.
Vædderne prøver i disse år at vende hornene
i den rigtige retning, så de kan komme ud
over stepperne og hen til det forjættede land.
Det sker med en ny anfører.
St. Louis Rams gjorde nemlig – ifølge langt
de fleste eksperter - det eneste rigtige, da
2009-sæsonens dårligste NFL-mandskab (én
sejr i 16 kampe) klokken lidt over to natten
til en fredag i april skulle annoncere, hvem
holdet ville bruge førstevalget i draften på.
For valget blev quarterback Sam Bradford
fra Oklahoma. En utroligt talentfuld, konkurrenceminded og intelligent ”passer” med
dygtige lederevner, der med ét blev ”The
Face of the Franchise”.
I en liga, der bliver stadig mere og mere kasteorienteret, vinder holdene ikke uden god
quarterback, og derfor vidste Rams, at det er
vitalt at have en spiller, der kan sende præcise projektiler gennem luften. Og det kan
Bradford.
- Bradford har alt det, du søger efter hos en
NFL-quarterback, siger Rams’ general manager Billy Devaney.
Bradford bliver grundstenen i et genopbygningsprojekt, der reelt begyndte i 2009, hvor
den respekterede Steve Spagnuolo blev hyret som head coach. Eksperterne er enige
om, at Spagnuolo har “fat” i det rigtige i sin
tilgang til spillet i form af, at spillerne skal
være mere holdorienterede og have en endnu
bedre personlighed end tidligere, hvis de vil
være en del truppen. Men det ændrede dog
ikke ved, at han i sin første sæson kun førte
St. Louis frem til én sejr - og det var mod
svage Detroit. Holdet nettede blot 175 point
og 16 touchdowns, og forsvaret var ringe.
En forklaring på elendighederne var dog
også, at holdet var hårdt ramt af skader (13
spillere endte på injured reserve-listen),
og helt galt var det på receiver-positionen,
hvor Rams i desperation måtte gøre brug af
ukendte navne som Danny Gorrer og Jordan
Kent, fordi blot én receiver (Donnie Avery),
der var på holdet i training camp, stadig var
aktiv, da godt halvdelen af sæsonen var spillet. Desværre fortsætter skadeshelvedet –
Donnie Avery kommer ikke på banen i 2010
på grund af en korsbåndsskade.
Rams håber dog alligevel, at Sam Bradford i
samarbejde med holdets bedste spiller, running back Steven Jackson, som i 2009 førte
NFC i rushing yards, vil sende vædderne i
en mere fordelagtig angrebsposition. Og at et
hold, der kun har vundet seks af de sidste 48
kampe, omsider vil få lidt mere succes.
Quarterbacks
Efter godt syv sæsoner som starter i St. Louis
blev Marc Bulger i april sat på porten, og så
stod det dermed klart, at Rams ville vælge
Sam Bradford, som forud for draften leverede en formidabel Pro Day hos Oklahoma.
Bradford har en hurtig kasteafvikling, en
overmiddel armstyrke, en ufattelig præcision på sine kast (completion percentage
for college-karrieren på 67,6 procent), han
er uhyre fokuseret og arbejdsom og har som
person ”The ’it’ factor”. Han er typen, som
holdkammeraterne vil samle sig omkring, og
han vil som Matt Ryan, Peyton Manning og
Tom Brady gøre og sige alle de rigtige ting.
Han skal dog nu først lære at spille i et ”Pro
Style”-angreb, er spinkel af bygning, og en
alvorlig skulderskade, som han pådrog sig
i oktober, bekymrede i foråret mange drafteksperter, der i det stille satte spørgsmålstegn
ved, om Bradford kan klare mange hårde
”hits” i NFL. Rams mener ikke, det er et problem.
Veteranen A.J. Feeley, der kender offensiv
koordinator Pat Shurmur fra deres seks år
sammen i Philadelphia, har ikke kastet en
bold i den regulære sæson siden 2007 men
vil fungere som mentor og reserve.
Running backs
Steven Jackson løb i 2009 for 1416 yards,
og den store, stærke og samtidig hurtige Pro
Bowl-spiller er en komplet running back,
som både dominerer på løb og på catches,
selvom han spiller i et svagt angreb, hvor han
er hele modstanderens fokuspunkt.
I løbet af de sidste fem sæsoner har den stadig kun 27-årige spiller nettet flere totale
yards end nogen anden spiller i NFL, og han
kan tage styringen af en kamp og lave de
store spil. Samtidig er han hårdfør. I anden
halvdel af 2009-sæsonen spillede han videre
på trods af en rygskade.
Kenneth Darby og Keith Toston er primære
reserver. Ingen af dem skaber benovelse hos
tilskuerne og burde ideelt set erstattes, mens
Mike Karney i 2009 leverede varen som
fullback for Steven Jackson. Han er en solid
”lead blocker”.
Receivers
Rams’ i forvejen mindre gode receiver-korps
led et voldsomt tilbageslag, da Donnie Avery
sidst i august rev korsbåndet over i træningskampen mod Patriots og dermed misser sæsonen.
Avery, som er Rams’ bedste wideout og største playmaker på positionen, vil blive hårdt
savnet, for det bliver nu op til nyankomne
Mark Clayton (handlet fra Ravens) og en
gruppe upåagtede receivers, Danny Amendola, Keenan Burton og rookie Mardy Gilyard, at tage over. Ex-førsterundevalget Mark
Clayton slog aldrig til hos Ravens, men er
en lille, eksplosiv receiver. Amendola greb
43 bolde i 2009 og har haft en flot training
camp, men er bedre som slot receiver, Burton
har vist gode takter, men er ikke mere end en
reserve, og Gilyard er næppe klar til at starte
fra dag ét. Også Brandon Gibson er en del
af mikset. Laurent Robinson ventes at starte
på den ene receiver-position. Han er stor og
stærk og har et godt talent, men sårbar overfor skader.
De to rookies, rimeligt komplette Michael
Hoomanawanui og superatleten Fendi Onobun, viser begge lovende takter som tight
ends og kan få større roller i 2010, hvilket
kan koste Daniel Fells spilletid, selvom han
egentligt var udset til at blive en prominent
faktor.
Offensiv linje
Rookie Rodger Saffold får formentligt en
væsentlig rolle – allerede fra snap ét. Spilleren, som Rams valgte i anden runde af
draften i april, skal bemande posten som
venstre tackle, og dermed skal han passe på
Bradfords blinde side (og sårbare skulder).
Saffold er yderst mobil af en stor linjemand
(6’5, 318) at være, men som rookie får han
det svært på ydersiden – uanset hvad. Højre
tackle Jason Smith er ubetinget holdets mest
talentfulde linjemand, og andetvalget i første runde af sidste års draft har et enormt Pro
Bowl-potentiale. Han fik dele af sin første
sæson i NFL ødelagt af en knæskade og en
hjernerystelse, men viste ind i mellem store
evner som især run blocker. Han skal dog
være mere stabil. Venstre tackle gennem flere
sæsoner, Alex Barron, er handlet til Dallas.
De tre guards, Jacob Bell, John Greco og
Adam Goldberg, kæmper reelt om de to
starter-roller med førstnævnte som en meget
sandsynlig arvtager af den ene. Bell er bundsolid og en god pass blocker. Greco startede
tre kampe i 2009, mens Goldberg har erfaring flere positioner. Center Jason Brown er
blandt de bedste på sin position. Med sine
328 pund kan han – ukarakteristisk for mange centere – effektivt håndtere nose tackles
i et 3-4-forsvar. Nyankomne Hank Fraley er
reserve for Brown.
tacklinger for tab med ni styk, bliver bedre
og bedre. Gibson er ikke noget stort navn,
men få uger før sæsonstart kom han for alvor
i spil til førstekæden og kan starte fra dag ét.
Andenårsspilleren, den dygtige atlet Darell
Scott, skaber bredde bag Robbins og Ryan,
mens blandt andre C.J. Ah You er reserve på
ydersiden.
Linebackers
Rams føler – med rette – at de fik fuld valuta for pengene, da holdet i anden runde
af sidste års draft valgte Ohio States James
Laurinaitis, der var faldet længere gennem
draften, end det måneder forinden var ventet. Laurinaitis lukkede munden på kritikerne
ved at lave 146 tacklinger – flest nogensinde
af en Rams-rookie – og den hårdtarbejdende,
kvikke middle linebacker var en force, som
endda kandiderede til titlen som ”NFL Defensive Rookie of the Year”. Han bør kun
blive bedre og endnu mere stabil.
På kanterne huserer to andre, tidligere Ohio
State-profiler, hvorfor enheden har fået navnet ”Buckeye Brigade”. Larry Grant hører
hjemme i højre side. Han har en god størrelse og blitzer effektivt – og har gjort det
godt henover sommeren. I venstre side starter ex-Buckeye Na’il Diggs – han er en god,
erfaren run stopper, der skal holde styr på de
mange unge talenter i kæden. David Vobora,
der startede 10 kampe sidste år, var i fare for
ikke at få en plads i truppen men klarede det
endelige cut.
Defensiv linje
Chris Long har som andetvalget i 2008-draften endnu ikke levet op til forventningerne,
men den hårdtarbejdende defensive end viste dog i sidste sæson fremskridt som passrusher (15 quarterback hits – flest på holdet),
samtidig med at han allerede er en udmærket
run stopper. Men Rams forventer sig mere af
den talentfulde spiller, der har et potentiale
som få andre i forsvaret. Makkeren som defensive end er James Hall. Han er solid og en
ledertype, der skal være med til at tage over
efter erfarne Leonard Little, som ikke længere er hos holdet.
Defensive backs
Lad det være skrevet med det samme: Rams
kunne godt bruge nogle flere talenter i den
bagerste række.
Indvendig startede Rams i 2009 seks forskellige defensive tackles – i denne sæson bliver de to startere (i hvert fald til at begynde
med) henholdsvis Fred Robbins og Clifton
Ryan eller Gary Gibson. Førstnævnte kender
Steve Spagnuolo fra deres tid sammen hos
Giants, mens Ryan, der i 2009 førte Rams i
For holdets secondary er – på papiret – ikke
videre fyldt med store navne bortset fra
free safety O.J. Atogwe, som endda ikke er
mere værd, end at han som free agent skulle
igennem en tre uger-lang, usuccesrig ”visemig-frem”-turné, før Rams tog ham tilbage.
Siden 2006 har han lavet flere interceptions
Værd at vide
Kampprogram
2009: 1-15, #4 i NFC West
Stadion: Edward Jones Dome
Underlag: Field Turf
Website: www.stlouisrams.com
Head coach: Steve Spagnuolo
Offensiv koordinator: Pat Shurmur
Defensiv koordinator: Ken Flajole
Topvalg i draften: QB Sam Bradford
Dato
QB A.J. Feeley, C Hank Fraley, DT Fred Robbins, LB Na’il Diggs, CB Kevin Dockery, WR
Mark Clayton
Vigtigste afgange
QB Marc Bulger, OT Alex Barron, TE Randy
McMichael, CB Jonathan Wade
og forcerede fumbles kombineret (32) end
nogen anden spiller i ligaen, og han er klart
St. Louis bedste defensive back. Ved sin side
har Atogwe den hårdtarbejdende fjerdeårsspiller Craig Dahl, som dog ikke har det største talent. Kevin Payne er placeret på injured
reserve, mens James Butler, der er skadet i
knæet, kan få snaps med starterne i stedet for
Dahl, når han bliver klar igen.
Ronald Bartell starter i hvert fald som den
ene cornerback – han var i sidste sæson generet af en lårskade og lavede ingen interceptions. Flere andre kan starte modsat Bartell
– herunder Kevin Dockery, som præsterer
over evne, andenårsspilleren Bradley Fletcher som med sine lange arme er et godt fit
i Steve Spagnuolos ”press coverage”-system
og rookie Jerome Murphy. Skader, som flere
af spillerne har døjet med, kan spille ind omkring, hvem der starter i premieren.
Special teams
Donnie Jones havde en flot 2009-sæson, hvor
han dygtigt gjorde Rams’ coverage-enheder
bedre med sine ”directional punts” og placerede en holdrekord 34 punts indenfor
20-yard-linjen.
Kicker Josh Brown er en force, der har
stærkt ben. Han ramte i 2009 plet på seks af
syv field goal-forsøg af 50 yards eller mere.
Danny Amendola, som satte flere holdrekorder som return-specialist, fortsætter med at
returnere spark.
Alt i alt
Det går i den rigtige retning, men Rams har
stadig langt igen, og det siger lidt om holdets
kvaliteter, at der blandt eksperterne ikke er
nogen tvivl om, at Rams fortsat er NFC Wests svageste mandskab – selvom divisionen
er NFLs ringeste. For at Steve Spagnulo skal
få succes med holdet, skal de seneste sæsoners topvalg i draften, Jason Smith og Chris
Long, i hvert fald ikke underpræstere. Meget
mere end fire-fem sejre i 2010 vil være en
stor overraskelse.
Årets gennembrud
Modstander
Arizona Cardinals
@ Oakland Raiders
Washington Redskins
Seattle Seahawks
@ Detroit Lions
San Diego Chargers
Carolina
Bye
Atlanta Falcons
@ Denver Broncos
@ Arizona Cardinals
Kansas City Chiefs
San Francisco 49ers
@ Seattle Seahawks
”WR Laurent Robinson: Wide receiver Laurent Robinson var på vej mod en stor sæson
i 2009, da han pådrog sig en sæsonsluttende
knæskade i tredje runde mod Green Bay. Nu,
hvor han er skadesfri og tilbage på banen,
ønsker Robinson at fortsætte, hvor han slap.
I størstedelen af det sidste årti har Rams haft
en af NFL’s mest produtive duoer i Isaac
Bruce og Torry Holt. Bruce har indstillet
karrieren, og Holt er free agent efter at have
forsøgt sig hos New England Patriots. Rams
har ikke nogen erfaren go-to receiver, og det
hul ønsker Robinson at udfylde. Han har god
størrelse, hurtighed og gode hænder. Hvis han
kan holde sig fri af skader, så kan han levere
store stats i 2010.”
Jim Thomas, St. Louis Post-Dispatch
30
Tampa Bay Buccaneers’ Raheem Morris har fået en ny chance. Hans trup er talentfuld men også ung og uerfaren,
så selvom 2010 bliver et er et genopbygningsår, så er der grund til optimisme på den lange bane.
Raheem Morris’ første sæson som head
coach for Tampa Bay Buccaneers vil ikke gå
i historiebøgerne som en større succes.
Tværtimod blev 2009, der blot bød på tre
sejre i 16 kampe, en stor prøvelse for holdets
fans, hvoraf mange ikke havde den store fidus til Morris allerede inden ansættelsen. Og
kritikerne fik næring, da Bucs tre uger inde i
sæsonen var 0-3, havde tilladt 91 points og
netop havde tabt 0-24 til New York Giants.
Onlinebaserede underskriftsindsamlinger for
”Fyr Morris” myldrede frem, men faktisk
skulle det blive endnu værre, før det blev en
lille smule godt. Bucs tabte således de syv
første kampe, inden de endelig kom på tavlen, men det var en enlig svale. Først i tredjesidste spillerunde kunne de rød/hvide fra
Florida igen strække hænderne i vejret efter
en sejr. Yderligere en sejr fulgte ugen efter,
inden Bucs tabte sæsonens sidste kamp til
Atlanta Falcons og endte med det kedelige
facit: 3-13.
Måske var det den positive afslutning, der fik
general manager Mark Dominic til at holde
igen med at fyre Morris. Det skortede ellers
ikke på rygter om, at Bucs havde set skriften
på væggen og ville udskifte den unge træner
efter kun én sæson, men Morris sidder der
altså endnu, og det er måske ikke helt skidt.
Bucs har gang i et projekt med lang tidshorisont, og derfor må den 33-årige Morris
retfærdigvis også få en reel chance til at opbygge sit hold.
Der er dog ikke meget, der tyder på, at det
kommer til at gå væsentligt bedre i denne
sæson. Selvom Bucs realistisk set godt kan
hive et par ekstra sejre hjem, så vil de næppe
kæmpe med om NFC South eller slutspilspladser, for dertil er truppen fortsat alt for
ung og urutineret, og der mangler kvalitet
på for mange positioner. Men talentmassen
er stor, anført af quarterback Josh Freeman,
som mange spår får sit gennembrud i denne
sæson. Læg dertil et par meget interessante
rookie wide receivers i Mike Williams og Arrelious Benn samt Bucs’ topvalg defensive
tackle Gerald McCoy, der har haft en forrygende training camp. De navne kan tillægges
profiler som tackle Donald Penn, linebacker
Barrett Ruud og cornerback Aqib Talib. Jo,
Bucs har noget at bygge på, men det kommer til at tage tid. Den offensive koordinator
Greg Olson skal igen i år skal lede det West
Coast-baserede angreb, selvom offensiven
rangerede som den femtedårligste i 2009 og
scorede tredjefærrest points. At Olson alligevel vender tilbage er rigtig godt for Freemans
udvikling. Defensivt vil Morris fortsætte som
rorgænger efter fyringen af Jim Bates midtvejs gennem sidste sæson. Med Morris som
ansvarlig forbedrede defensiven sig fra at tillade 29,4 points pr. kamp til kun 17,6 points
pr. kamp, og Tampa er nu igen tilbage i det
traditionelle ”Tampa 2”. Det har dog fået en
makeover og gør brug af blitzes fra linebackers og press coverage fra cornerbacks.
Quarterbacks
Førsterundevalget Josh Freeman gjorde det
som forventet som rookie og oplevede sine
op- og nedture. Den 22-årige quarterback
startede ni kampe, ramte på 54,5 procent af
sine kast for 10 touchdowns og 18 interceptions, og han så ofte ud til at være overmatched. Men Freeman gav også flere prøver på
sit store talent, og mange forventer, at han
allerede i denne sæson kan få det store gennembrud. Med sine 6’6 og 248 pund har han
en imponerende fysisk statur, og det kombineres med en riffel af en arm og glimrende
mobilitet. Hans arbejdsmoral har været i top
i løbet af foråret, hvor Freeman har arbejdet
hårdt med Olson, og det skulle hjælpe til
at nå den nye quarterbacks coach Alex Van
Pelts mål om en completion procent på 65.
Backup Josh Johnson fik fire kampe fra start
sidste år men gjorde det skidt og ramte kun
på 50,4 procent af sine kast. Johnson - der
måler 6’3 og vejer 205 pund - er ligeledes
meget atletisk og et godt fit til et traditionelt
West Coast-system, men han har ikke kvalitet til at starte over en længere periode. Rudy
Carpenter er tredjevalg.
Running backs
Bucs fik ikke meget ud af løbeangrebet sidste
sæson og snittede kun 4,0 yards pr. carry med
fem touchdowns til følge. Det før sæsonen
meget omtalte ”2-2-1” punch fungerede ikke,
og i år vil Bucs lade ”varme” backs fortsætte
med at få snaps i stedet for at give dem en
pause. Det tidligere førsterundevalg Carnell
”Cadillac” Williams er stadig øverst på depth
charten, men efter to alvorlige knæ-/benskader er han er ikke længere så eksplosiv som
tidligere i karrieren. Williams er dog intelligent og har et godt blik for spillet, og han
nyder stor tillid hos Morris. Andenårsspilleren Kareem Huggins er primær reserve efter
en fremragende training camp. Huggins kom
til sidste år som undrafted, og han er en hurtig (4,40) og alsidig back. Kregg Lumpkin er
tredjevalg, mens Derrick Ward - der kom til
sidste år fra New York Giants - er blevet fyret
efter en skuffende 2009-sæson, hvor han blot
nettede 3,6 yards pr. carry. Bucs har store forventninger til fullback Chris Pressley, men i
denne sæson vil den tidligere running back
Earnest Graham fungere som lead blocker.
Trods sine 5’9 og 225 pund er Graham en fysisk herre, der også kan fungere som traditionel running back og receiver. Det giver Bucs
en ekstra dimension.
Receivers
Bucs’ receivergruppe har de seneste sæsoner
ladet meget tilbage at ønske, men der er virkelig noget at holde øje med i den kommende
sæson, hvor flere unge, interessante navne
presser på. Der er specielt enorme forventninger til rookie Mike Williams, der faldt helt
til fjerde runde i draften, på grund af masser
af bekymringer omkring hans personlighed.
Ingen er dog i tvivl om, at Williams har et
kæmpe talent, og Tampa Bay føler, at den
6’2 og 204 pund store receiver er en stjerne
i svøb. Williams har en glimrende fysik og
god kropskontrol, og han er hurtig nok til
at kunne true dybt i banen. Samtidig er han
også et glimrende mål i red zone. Hvem, der
kommer til at starte modsat Williams, er et
åbent spørgsmål. Andenårsspilleren Sammie
Stroughter er favorit, men med sine 5’11 og
189 pund er han mere bygget til at gøre arbejdet som slot receiver. Han er hårdfør og giver
sig altid fuldt ud, og så vandt han Freemans
tillid som rookie, hvor han greb 31 bolde for
334 yards og et touchdown. Maurice Stovall har masser af fysik og bruger sine 6’5
godt, men han har været meget skadet og har
misset 20 kampe i sin fem år lange karriere.
Reggie Brown er kommet til fra Philadelphia
Eagles, og han er et godt fit til systemet med
evner til at løbe ruter underneden og gribe i
tung trafik. Den andenrundevalgte rookie Ar-
relious Benn er et interessant navn, men efter
en mindre god training camp er det rå talent
ikke helt klar til intensiveret spilletid. Det
tidligere førsterundevalg Michael Clayton
fik en ny, stor 24 millioner dollars kontrakt i
februar 2009, men er blevet fyret.
Kellen Winslow hører ikke til blandt eliten af
ligaens tight ends, men han greb 77 bolde for
884 yards og fem touchdowns sidste år. Hans
mange skader er fortsat et problem, men når
han er på banen, er han ofte en produktiv
pass catcher, der kan skabe fordelagtige matchups. 6’7 høje Jerramy Stevens kan bruges
i end zone, mens John Gilmore primært blokerer.
Offensiv linje
Den offensive linje er bygget til et powerskema, men vil mikse zoneblokering ind hist
og her. Gruppen er talentfuld og føres an af
venstre tackle Donald Penn, der i løbet af
sommeren har forlænget sin kontrakt. Med
sine 6’5 og 305 pund har Penn god størrelse
og er ganske mobil, men han kommer ofte
til kort overfor hurtigere forsvarsspillere,
hvilket hans fire holding straffe sidste år er
et godt eksempel på. Keydrick Vincent har
sikret sig jobbet som starter på venstre guard,
hvor han er mere fysisk end den mobile Jeremy Zuttah. I midten er Jeff Faine en årvågen,
erfaren center, der måske mangler lidt power
og styrke men sagtens kan holde defensive
linjemænd stangen. Guard Davin Joseph er
en udpræget run blocker, der sammen med
den kæmpestore tackle Jeremy Trueblood
på 6’8 vil styre højre del af linjen. Dybden
er ikke imponerende med tackle James Lee
og guard/center Ted Larsen som substitutter,
hvis der opstår skader.
Defensiv linje
Bucs tillod hele 4,8 yards pr. carry i sidste
sæson, flest af alle hold, og derfor kom det
ikke som nogen større overraskelse, at Morris valgte at opgradere den inderste del af linjen via draften. Og der er store forventninger
til, at rookie Gerald McCoy tidligt kan sætte
dagsordenen på den defensive linje, for den
tidligere collegestjerne har spillet i noget nær
samme system i hele sin karriere hos Texas
Longhorns. Den 6’4 og 305 pund McCoy har
en fantastisk personlighed og arbejdsmoral,
og det kombineres med en sublim atletisk
formåen. Han er lynhurtig, bomstærk og et
ideelt fit som den 3-tech, Bucs har manglet
siden legendariske Warren Sapp. Bucs vil
forvente masser af spil bag line of scrimmage fra McCoy, der tidligt vil blive parret
med run stopperen Roy Miller. Miller vil
holde skansen som nose tackle, indtil rookie
Brian Price er helt klar til at bidrage. Price
er ligesom McCoy en gap-penetrator, der kan
eksplodere forbi sin direkte modstander men
også har stærke hænder til at holde skansen
mod løb. Ryan Sims er en erfaren reserve i
midten. Defensive end Stylez Greg White
lavede sidste år syv sacks og har garanteret
mere pres på quarterbacken i år. Den 6’3
og 270 pund store end vil få en større rolle
og håber selv på et tocifret antal sacks, men
han er bedst som rusher i nickel formationer.
Tim Crowder er trods sine fire sacks sidste år
mere power end rush. Kyle Moore var meget
skadet som rookie men er nu fit og har tabt 22
pund i forsøget på at forbedre sit antrit. Han
er favorit til at starte som venstre end.
Linebackers
Middle linebacker Barrett Ruud har spillet
på højt niveau igennem det meste af sin karriere og er stærkt utilfreds med, at han ikke
har fået en ny aftale. Selvom Ruud ikke er
den allerhurtigste, så er han en instinktiv og
intelligent spiller med stærke cover-evner.
Han er en produktiv og teknisk dygtig tackler, der sidste år lavede 142 tacklinger. Ruud
flankeres af Quincy Black og Geno Hayes, et
par unge lynhurtige typer, der er i stand til at
dække større områder på banen. Specielt er
der store forventninger til Hayes’ produktivitet efter 98 tacklinger sidste år. Adam Heyward og Dakoda Watson er primære reserver.
Defensive backs
Bucs’ bageste forsvar tillod 62,4 procent
Værd at vide
Kampprogram
2009: 3-13, #4 i NFC South
Stadion: Raymond James Stadium
Underlag: Græs
Website: www.buccaneers.com
Head coach: Raheem Morris
Offensiv koordinator: Greg Olson
Defensiv koordinator: Raheem Morris
Topvalg i draften: DT Gerald McCoy
Vigtigste tilgange
WR Reggie Brown, S Sean Jones
Vigtigste afgange
WR Antonio Bryant, QB Byron Leftwich, DE
Jimmy Wilkerson, P Josh Bidwell, LB Matt
McCoy, S Will Allen, RB Clifton Smith
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 26. december 2. januar completede kast sidste år, men filosofien er
at undgå at opgive de store spil. Derfor tillod
Tampa Bay også kun 36 spil for 20+ yards,
femtefærrest af alle hold, men modstanderne
fandt trods alt store huller hist og her og completede 11 spil for 40+ yards, syvendeflest i
ligaen.
Den 35-årige veteran cornerback Ronde Barber er i sit sidste kontraktår og har tidligere
erkendt, at det kan være karrierens sidste.
Den erfarne Barber kan glæde sig over, at
Bucs vender tilbage til det vante ”Tampa 2”,
for her bliver Barbers manglende hurtighed
ikke udstillet, og han kan i stedet ”sidde i zonen” og reagere via sit fremragende instinkt.
Aqib Talib er ved at udvikle sig til en af ligaens store playmakers og er en fysisk type, der
også kan bidrage mod løb. Han har ikke elite
hurtighed men fremragende boldegenskaber
og har lavet ni interceptions i sine to første
sæsoner. E.J. Biggers er nickel back og vil
formentligt starte premieren, hvor Talib er
i karantæne for brud på ligaens adfærdskodeks. Rookie Myron Lewis og Elbert Mack
er reserver. Free safety Tarnard Jackson lavede fem interceptions sidste år og er en god
boldjæger i den bageste del af banen. Sean
Jones vil starte på strong safety og er ligesom
reserven Sabby Piscitelli bedst i ”boksen” og
garant for store hits.
Special teams
Bucs havde store problemer på kickerpositionen sidste år men synes at have fundet
en langtidsløsning i Connor Barth, der har et
stærkt, præcist ben. Punter Brent Bowden,
valgt i sjette runde, får hurtigt sendt bolden
afsted men er uprøvet. Wide receivers Sammie Stroughter, Preston Parker og Micheal
Spurlock er alle kandidater som returners.
Alt i alt
Bucs vil formentligt opleve fremgang i forhold til sidste år, men det bliver næppe til
meget mere end en håndfuld sejre. Dertil er
truppen stadig for ung og uerfaren, men der
er masser af talent og meget at bygge på.
Årets gennembrud
Modstander
Cleveland Browns
@ Carolina Panthers
Pittsburgh Steelers
Bye
New Orleans Saints
St. Louis Rams
@ Arizona Cardinals
@ Atlanta Falcons
Carolina Panthers
@ Baltimore Ravens
Atlanta Falcons
Detroit Lions
Seattle Seahawks
WR Mike Williams: ”Buccaneers ønsker, at
en wide receiver træder i karakter og bliver
go-to-guy for andenårs-quarterbacken Josh
Freeman. Sidste års primære mål var Antonio
Bryant, som forlod holdet via free-agency, og
den anden starter var Michael Clayton, der
nu kæmper for at blive i truppen som reserve.
Den receiver, der viste de bedste takter i de
organiserede holdaktiviteter og i mini-camps,
var rookie wide receiver Mike Williams
... Williams fik en god start i forhold til at
udvikle et samarbejde med Freeman, og Bucs
tror, at Williams har potentialet til at blive en
fremtrædende NFL-receiver. Som startende
rookie kan Williams gribe 60 bolde for 1000
yards og score fem-syv touchdowns.”
Charlie Campbell, The Pewter Report
20
Tennessee Titans skuffede i 2009, men drømmer om slutspillet i den kommende sæson, hvor Chris Johnson igen
skal bære holdet på sine skuldre.
Det begyndte elendigt, fortsatte fremragende
og sluttede ”so-so” af.
Tennessee Titans’ 2009-sæson var en blanding af det hele. Spørgsmålet er så bare,
hvordan 2010-sæsonen bliver. Reflekterer
Titans i den kommende sæson bedst det
Titans-mandskab, der indledte sidste sæson
med seks nederlag i træk, det Titans-hold,
som vandt de næste fem kampe, eller som
sluttede af med tre sejre og to nederlag? Og
som dermed blev det første ”0-6”-hold, der
sluttede med lige mange sejre og nederlag?
Spørger man Titans-spillere, bliver det i
hvert fald ikke en gentagelse af sidste sæsons
elendige begyndelse. Titans, som sidste år
drømte om Super Bowl, ved, at de er bedre
end det. Og head coach Jeff Fisher ved, at
det gælder om at få momentum med sig fra
første kickoff, hvis holdet vil nå langt.
- Vi er i år nødt til at komme godt fra start,
siger Fisher, der er på vej ind i sin 16. sæson
som cheftræner hos Tennessee.
Let bliver det ikke. Titans hører hjemme i den
stærke AFC South, hvor i hvert fald Colts og
Texans også har noget at skulle have sagt,
og turneringsprogrammet er NFLs hårdeste.
Forude venter ikke-divisionsmodstandere
som Steelers, Giants, Cowboys og Chargers.
Til gengæld kan mandskabet glæde sig over,
at begge koordinatorer for første gang siden
2007 returnerer, og angrebet synes på vej i
den rigtige retning. I Chris Johnson har Titans ”NFLs Offensive Player of the Year” fra
2009, hvor han løb for utrolige 2006 yards og
satte en fantastisk NFL-rekord i total yards
med 2509 yards.
Samtidig er og bliver quarterback Vince
Young bare en vinder. Som starter har Young
nu vundet to tredjedele af alle kampe (26 af
39), og i 2009 overraskede han alt og alle ved
at gøre et flot comeback, efter at han inden
sæsonen syntes at være på karrierens (og livets) sammenbrud. Men efter at Young røg
ind bag center som erstatning for en skuffende Kerry Collins, vandt Titans otte af ti
kampe, og tredjevalget fra draften i 2006 er
nu – igen – fremtidens håb i Tennessee.
Forsvaret, der underpræsterede i 2009 og
tillod 365 yards pr. kamp, er under genopbygning. Indenfor de sidste to sæsoner har
enheden mistet etablerede navne som Albert
Hayneworth, Jevon Kearse, Kyle Vanden
Bosch, Keith Bullock og Nick Harper, og det
betyder, at det er et ungt kuld, som skal tage
over – blandt dem førsterundevalget fra draften i år, defensive end Derrick Morgan.
Quarterbacks
Det var en helt anderledes Vince Young,
som var på banen i 2009 sammenlignet med
2008-sæsonen, hvor han blev bænket. Den
talentfulde quarterback viste langt bedre
beslutningsevner og en større spilforståelse,
og frem for alt var han mere moden, og lod
sig ikke i samme grad som tidligere gå på af
modstand.
Titans kan med rette forvente, at den Vince
Young, som holdet har så store forventninger til, nu er ”ankommet” til NFL. Når den
6’5, 233-pund store spiller er bedst, er han
en meget præcist-kastende quarterback, som
sender en udmærket dyb bold af sted, og som
frem for alt stadig er en skræmmende god
”scrambler”, fordi han er så hurtig og adræt.
Han er på ingen måder i hverken Peyton
Manning- eller Matt Schaub-klassen, men
mindre kan også gøre det, når han har Chris
Johnson som angrebsmakker. Erfarne Kerry
Collins’ tid som starter er formentlig nu forbi
– men han er stadig én af NFLs bedste reserver på positionen.
Running backs
I 2009 blev Chris Johnson den sjette running
back, som løb for mindst 2000 yards, og den
selvsikre tredjeårsspiller, der har antydet, at
han mener, han er verdens hurtigste menneske, sigter nu med egne ord efter – mindst
- 2500 yards.
Johnson løb i den forgangne sæson i 12 af 16
kampe for mindst 100 yards, og med en vanvittig fart i benene, der gør, at enhver, som
kommer på mellemhånd, ikke har en jordisk
chance for at indhente ham, kan han score
touchdown fra alle steder på banen. Det vidner 2009-scoringer af 89, 81, 85 og 69 yards
da også af, og han er måske NFL farligste angrebsspiller netop nu.
Den 24-årige spiller er mere komplet, end
man umiddelbart skulle tro, for han er ikke
bare dødsensfarlig på ydersiden, men også
ganske hårdfør på løb op gennem midten af
banen, samtidig med at han griber bolden effektivt (50 catches for 503 yards). Med seks
år op til de 30 år – typisk grænsen mellem
”sommer” og ”efterår” i karrieren hos en running back – kan Johnson nå at sætte et hav
af rekorder, hvis han fortsætter i samme stil.
Javon Ringer, der er en hårdfør back, er reserve for Johnson, mens Ahmard Hall er startende fullback.
Receivers
Kenny Britt jagter en flot ”sæson to” oven på
en glimrende rookie-sæson, hvor han førte
Titans i receiving yards med 701 yards på
42 catches. Førsterundevalget fra 2009, der
stadig kun er 21 år, er med sine 6 fod 3 inches og 215 pund en stor receiver, der effektivt griber bolden i tæt trafik, og som er et
glimrende mål på ”slants” og i end zone. Han
har dog stadig meget at lære, men talentet
er enormt, og Britt kan i 2010 blive Youngs
”go-to-guy”.
Nate Washington, der døjer med et skadet
håndled, kan strække banen ud og er en
bedre dyb trussel end Britt, men hans hænder er ustabile, mens Justin Gage er bedst på
de korte- og mellemlange ruter. Han er som
Britt en stor fyr – han måler 6 fod 4 inches.
De tre er Titans’ top-receivere, mens der
blandt andre også er forventninger til Lavelle
Hawkins, der har haft en flot training camp,
og rookie Damian Williams, som var en profil hos USC i college football.
Tight end Bo Scaife har de sidste tre sæsoner
i gennemsnit grebet 50 bolde pr. sæson, og
han er et solidt mål, som Vince Young kan
regne med, mens reserven, andenårsspilleren
Jared Cook, er en klart bedre atlet. Han har
haft en god training camp og vil banke på for
spilletid.
Offensiv linje
Tennessee har fortsat én af NFLs bedste
angrebslinjer, og dens arbejde i 2009, hvor
Chris Johnson løb for over 2000 yards, og
hvor enheden kun tillod 15 sacks, vakte naturligt opsigt.
Venstre tackle Michael Roos er en Pro Bowlkaliber spiller, som både er meget mobil og
intelligent, og som kun tillod fem sacks i 16
kampe i 2009 – tredjefærrest i ligaen blandt
venstre tackles med mindst 12 kampe som
startere. Til gengæld tillader han en del pressures og bliver dømt for lige lovlig mange
false starts (seks i 2009), men samlet set er
han en fremragende linjemand og Titans’
bedste i enheden.
Højre tackle David Stewart er bundsolid i alle
spillets faser (kun to tilladte sacks i 2009),
mens guard-kombinationen af Jake Scott og
Leroy Harris ser lovende ud. Scott er især
dygtig på løbespil, mens Harris er skiftet
fra center til venstre guard. Til gengæld er
sidste års starter på den position – Eugene
Amano – rykket ind i midten som afløser for
den ottedobbelte Pro Bowler Kevin Mawae.
Fernando Velasco og Troy Kropog er blandt
reserverne.
Defensiv linje
Med Albert Haynesworth og nu også Jevon
Kearse og Kyle Vanden Boschs afgange er
Titans reelt begyndt forfra på forsvarslinjen.
Defensive tackle Tony Brown er måske den
bedste. Den letfodede spiller lavede fem
sacks i 2009, hvor han var en Pro Bowl-suppleant, og han lægger generelt et godt pres
på modstanderens quarterback, mens makkeren indvendigt enten bliver Jason Jones eller
Jovan Haye. Sidstnævnte har ikke ligefrem
imponeret, efter at han for to sæsoner siden
skiftede fra Tampa Bay, men er hurtigere efter at have tabt 25 pund i offseason, Jones
gør det til gengæld godt som pass rusher. Han
missede ni kampe i 2009 med en skulderskade, men har i bare 20 kampe i karrieren lavet
ni sacks. Også stærke Sen’Derrick Marks
holder sig til i jagten på spilletid.
På kanterne vil hurtige Jacob Ford formentligt bemande den ene starterplads, mens
ex-Eagle Jason Babin – et tidligere førsterundevalg hos Texans - bliver en vigtig del
af en dyb rotation i den anden side. Også
Dave Ball, som i 2003 førte college football
i sacks med 16,5 styk, vil få tildelt snaps,
ligesom William Hayes, som har problemer
med knæet, potentielt kan starte i den ene eller anden side. Endelig er der rookie Derrick
Morgan - 16. valget i første runde af draften i
april. Han er en komplet defensive end, som
skal vænne sig til livet i NFL, men som kan
blive en force, og Tennessee har med rette
store forhåbninger til ham. Skader har dog
generet hans offseason.
Linebackers
Tennessee har sagt farvel til Keith Bullock,
som efter otte flotte sæsoner hos holdet, er taget til New York for at spille for Giants. Med
hans exit vil Stephen Tulloch tage over i midten. Han var ifølge nogle iagttagere den mest
imponerende forsvarsspiller i Titans’ training
camp og i det kontraktår, han er i gang med,
ventes det, at han vil hæve sit spil yderligere.
Outside linebacker Gerald McRath er suspenderet i sæsonens første fire kampe for brug af
ulovlige, præstationsfremmende midler, og
det betyder at lynhurtige Will Witherspoon
(der er skiftet fra Philadelphia), erfarne David Thornton, lettere uerfarne Colin Allred
og rookie Rennie Curran blandt andre vil få
en del spilletid på ydersiderne.
Titans ser uden tvivl frem til, at McRath vender tilbage. Hans potentiale er godt, og han
var overbevisende, når han i sidste sæson var
på banen.
Defensive backs
Enheden skuffede fælt i 2009, hvor det ikke
mindst var de bagerste forsvarsspilleres
skyld, at Titans i sæsonens sjette kamp blev
komplet ydmyget af New England i 59-0-nederlaget.
I den kamp, hvor Patriots’ quarterback Tom
Brady kastede seks touchdowns, var Titans
dog uden sin bedste cornerback, Cortland
Finnegan. Han lavede fem interceptions i
2009 og gjorde det som én af de få generelt
Værd at vide
Kampprogram
2009: 8-8, #3 i AFC South
Stadion: LP Field
Underlag: Græs
Website: www.titansonline.com
Head coach: Jeff Fisher
Offensiv koordinator: Mike Heimerdinger
Defensiv koordinator: Chuck Cecil
Topvalg i draften: DE Derrick Morgan
Vigtigste tilgange
DE Jason Babin, LB Will Witherspoon, LB
Tim Shaw
Vigtigste afgange
RB LenDale White, TE Alge Crumpler, C
Kevin Mawae, DE Kyle Vanden Bosch, DE
Jevon Kearse, MLB Keith Bullock
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 18. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 14. november 21. november 28. november 5. december 9. december 19. december 26. december 2. januar det godt – blandt andre over for Texans’ AllPro-receiver Andre Johnson. Finnegan er
hårdfør og en dygtig cover-corner.
Modsat Finnegan vil andenårsspilleren Jason McCourty starte med rookie Alterraun
Verner fra UCLA som reserve. McCourty
havde problemer som rookie men har et år
under bæltet. Verner er let på fødderne, men
har ikke en god topfart (4,56 sekunder på
40 yards). Ryan Mouton vil ligeledes banke
på for spilletid. Free safety Michael Griffin
var én af skuffelserne i 2009, hvor han tillod for mange store spil. Hans talent er stort,
men han gambler alt for meget. Strong safety
Chris Hope er både dygtig mod løb og kast,
men havde heller ikke én af sine bedste sæsoner i 2009. Vincent Fuller kan fungere som
nickel back.
Special teams
Rob Bironas er fortsat blandt NFLs bedste
kickere. Han kan hamre de lange field goals
ind og er sikker på de korte og mellemlange
spark – han har over hele karrieren scoret på
flere end 90 procent af alle spark indenfor 40
yards. Punter Brett Kern skiftede undervejs
i sidste sæson fra Denver til Tennessee og
gjorde en god figur.
Damian Williams ventes at blive primær
return-specialist – han scorede i sin sidste
sæson i college football på to punt-returns.
Linebacker Tim Shaw, der førte NFL med 30
special teams-tacklinger i 2009, er kommet
til kort før sæsonstart og kan blive en gevinst.
Alt i alt
Titans er en svær størrelse at vurdere, fordi
holdet underpræsterede så meget i 2009, og
derfor er det vanskeligt at forudse, hvordan
holdet vil klare sig i 2010. Angrebet er godt
– trioen Young, Johnson og Britt er i bedste
fald fremtidens stjerneduo – og Titans er begunstiget af en stærk angrebslinje. Forsvaret
har sine spørgsmålstegn, men kan defensiven
forbedre sig, er en wild card-plads en realistisk mulighed.
Årets gennembrud
Modstander
Oakland Raiders
Pittsburgh Steelers
@ New York Giants
Denver Broncos
@ Dallas Cowboys
Philadelphia Eagles
Bye
@ Miami Dolphins
Washington Redskins
@ Houston
Indianapolis Colts
Houston Texans
@ Indianapolis
”WR Kenny Britt: Det har ikke været nogen
stor offseason for Britt, der indledningsvis
dukkede op ude af form, og siden kæmpede
mod generende skader.
Men med en solid training camp har Britt en
chance for at lave et tigerspring i sin anden
sæson i NFL.
Førsterundevalget i 2009-draften førte Britt
som rookie Titans i receiving yards. Nu er han
mere bekendt med angrebet, og med nogle
dygtige veteraner omkring sig bør han være i
en endnu bedre position til at få succes”.
Jim Wyatt, The Nashville Tennessean
19
Washington Redskins håber at nå tilbage til fordums styrke og har investeret kraftigt med ansættelse af Mike
Shanahan og handlen for quarterback Donovan McNabb. Skader og en kvalitetsmæssig tynd trup står dog i vejen.
Det er efterhånden en del år siden, at Washington Redskins virkelig hørte til eliten i
NFL. Faktisk har holdet kun været i slutspillet tre gange, siden legendariske Joe Gibbs
stoppede i 1992 efter tre Super Bowl-trofæer
og otte slutspilsdeltagelser på 12 sæsoner.
Siden har Redskins ikke kunnet finde den
rette formel på trænerfronten. Hverken Richie Petitbon, Norv Turner, Marty Schottenheimer, Steve Spurrier, Gibbs endnu en
gang og senest Jim Zorn har formået at gøre
hovedstadens hold konkurrencedygtigt over
en længere periode, men med ansættelsen af
Mike Shanahan håber ejer Daniel Snyder, at
en ny storhedstid er under opsejling.
Shanahan var ude af football sidste år, efter
at have fået en fyreseddel af Denver Broncos
efter 14 år som head coach. 24 sejre i perioden 2006-2008 var ikke godt nok, og så hjalp
det ikke meget, at Shanahan kunne fremvise
syv gange deltagelse i slutspillet og tre Super
Bowl-sejre siden indførelsen af free agency.
Men det er dét cv, som Snyder tror på, kan
bringe Redskins tilbage til toppen af NFL.
Som i Denver får Shanahan - der også nyder
titlen Executive Vice President of Football
Operations - vide beføjelser og har det sidste
ord i alle footballrelaterede anliggender.
Shanahan har allerede sparket nyt liv i Redskins’ franchise ved at handle sig til quarterback Donovan McNabb hos divisionsrivalerne fra Philadelphia Eagles. Den 33-årige
quarterback er en opgradering over Jason
Campbell, som er blevet handlet til Oakland
Raiders, og det bliver interessant at se, hvad
den offensive strateg kan få ud af McNabb.
Sidste år vandt Redskins kun fire kampe, og
med et systemskift på begge sider af bolden
vil der nødvendigvis være en transitionsfase. Men der er grund til optimisme, for offensivt overtager Shanahans søn og koordinator,
Kyle, et hold, der kun scorede 16,6 points pr.
kamp sidste år og rangerede som det syvende
dårligste i den kategori. Kyle Shanahan kommer fra en lignende stilling som koordinator
for Houston Texans, hvor hans angreb rangerede som ligaens fjerde bedste og scorede
24,2 points pr. kamp. Formlen vil være West
Coast-orienteret med fokus på at etablere løb
via det zoneblokeringssystem, som Shanahan
altid har været et synonym med. Defensivt er
Jim Haslett ansat som koordinator for ligaens
10. bedste forsvar (2009), og Redskins vil de
kommende år tage udgangspunkt i et 3-4 system for første gang i holdets historie.
Quarterbacks
Donovan McNabb er udset til at løse Redskins mangeårige problem på quarterback
og er hentet via en handel hos divisionsrivalerne fra Philadelphia Eagles. Her leverede
den 33-årige veteran sidste år en stor sæson
og kastede 22 touchdowns og kun 10 interceptions for en passer rating på 92.9 points
- karrierens næsthøjeste. McNabb er et rigtig
godt fit til Shanahans system, der lader quarterbacks rulle ud af lommen og kaste i løb,
og det er noget, den mobile McNabb har stor
ekspertise i. Problemet er dog, at McNabb
har været plaget af en ankelskade i det meste
af training camp, og derfor går han sæsonen
i møde uden at være 100 procent klar. Og
en kombination af manglende træning og at
skulle lære et nyt system er aldrig optimal.
Risikoen for, at McNabb er ”rusten”, når han
indtager banen, er ganske stor, og med de
massive forventninger, der er til, at han kan
løfte Redskins’ angreb, kan han næsten kun
skuffe.
Rex Grossman har masser af startererfaring,
og selvom Redskins næppe ønsker, at den
tidligere Chicago Bear-quarterback med den
stærke arm skal starte over en længere periode, så er Washington godt besat med ham
som backup. John Beck har fået en kontraktforlængelse til 2012 og er tredjevalg.
Running backs
Shanahan er blevet genforenet med running
back Clinton Portis, som han selv valgte i sin
tid hos Denver Broncos og siden handlede til
Washington i 2004. Meget er sket siden dengang, og med 2176 carries på sit cv og i en
alder af 29 år, har Portis mistet meget af det
eksplosive antrit, der engang gjorde ham til
et superfit for Shanahans zonesystem. Samtidig har Portis været plaget af flere skader, og
sidste år missede han halvdelen af sæsonen
på grund af en hjernerystelse. Derfor blev det
kun til 124 carries for 494 yards og et enkelt touchdown, og Portis’ bedste dage synes
at være bag ham. I bedste Shanahan-stil vil
Redskins gøre brug af et rotationsprincip, og
Portis vil blive aflastet af Larry Johnson, der
med sine 6’1 og 230 ikke har hurtigheden til
at levere ét cut og brage igennem den offensive linje. Johnson er en tromler, der sidste
år løb for skuffende 3,2 yards pr. carry i 14
kampe for Cincinnati Bengals. Det bedste
fit til Shanahans system kan meget vel være
rookie Keiland Williams, der har masser af
fart i støvlerne. Fullback Mike Sellers er en
ganske solid lead blocker.
Receivers
Redskins må se i øjnene, at de intet har fået
ud af af wide receivers Devin Thomas og
Malcolm Kelly, siden de valgte de to tidligere collegeprofiler i anden runde af draften
i 2008. Skader og meget svingende præstationer har hæmmet de unge talenter, og Kelly
kommer slet ikke på banen i denne sæson efter at være blevet placeret på injured reserve
kort før sæsonstart. Thomas, der blot har
grebet 40 bolde i to sæsoner, er tumlet ned
af Redskins’ depth chart, men hans fysiske
talent er ikke til at tage fejl af, og han kan se
masser af snaps i løbet af sæsonen.
Redskins’ bedste kort er fortsat veteranen
Santana Moss. Trods sine 31 år er Moss fortsat farlig med bolden i hænderne, men han
har mistet noget af sin hurtighed og snittede
kun 12,9 yards pr. catch sidste år, færrest i
hans ni år lange karriere. Moss er startende
”split end”, men vil ofte blive flyttet ind
som slot receiver, når Redskins stiller op i
sæt med tre wide receivers. Jobbet modsat
Moss kan gå til Thomas på sigt, men frem
mod sæsonstart indtages starterrollen af veteranen Joey Galloway. Den 38-årige receiver
er ikke længere nogen stabil dyb trussel, og
at han starter siger lige nu mere om kvaliteten på positionen end Galloways evner. Anthony Armstrong har haft en stærk training
camp og vil presse på for spilletid, men det
samme gjorde sig gældende sidste år, da han
som rookie var hos Miami, og han er trods
sin hurtighed et ubeskrevet blad. Return specialisten, rookie Brandon Banks, og Roydell
Williams runder gruppen af.
Med svingende kvalitet på wide receiver
vil McNabb ofte kigge efter tight end Chris
Cooley. Kyle Shanahans angreb har i Hou-
ston vist, at tight ends kan få en stor rolle som
pass catchers, så forvent at det også bliver tilfældet med den 6’3 og 250 pund store pass
catcher. Sidste år greb Cooley kun 29 bolde
for 332 yards men missede også ni kampe
på grund af et brækket ben. Fred Davis fik
et mindre gennembrud i sit andet år og viste
med seks touchdowns, at han er en atletisk
pass catcher. Han vil igen i år være et svært
matchup for forsvaret omkring end zone.
Offensiv linje
Traditionen tro har Shanahan indført et zoneblokeringssystem, og den offensive linje
vil få et meget andet udseende i år. Rookie
Trent Williams, valgt med det fjerde valg i
årets draft, skal som venstre tackle passe på
McNabb, og han er en meget atletisk type,
der vil kunne følge med selv de hurtigste rushers. Han får dog en ilddåb i de første seks
kampe, hvor han står overfor store navne som
DeMarcus Ware, Mario Williams, Dwight
Freeney m.fl. Ved hans side starter venstre
guard Derrick Dockery fortsat, selvom han
med sine 6’6 og 330 pund ikke nødvendigvis
er et godt fit. Midten styres af erfarne Casey
Rabach, der er intelligent og har startet samtlige 80 kampe, siden han kom til Redskins i
2005. På højre guard er alsidige Artis Hicks
kommet til fra Minnesota Vikings. Han er ligeledes en smart spiller. Det tidligere førsterundevalg fra 2005, Jammal Brown, er hentet
til via en handel med New Orleans Saints.
Brown har 58 kampe fra start på sit cv, men
missede hele 2009 på grund af en skade. Han
er atletisk, kan dominere og er et godt fit som
højre tackle, selvom han er en bedre opdækker end run blocker. Stephon Heyer og Will
Montgomery er de vigtigste reserver.
Defensiv linje
For første gang i holdets historie vil forsvaret
tage udgangspunkt i et 3-4 system. Det er bestemt ikke noget, som behager den dyre linjemand Albert Haynesworth, der gentagende
gange har udtrykt utilfredshed med systemskiftet. Haynesworth, som i sin første sæson
hos Washington var plaget af skader, vil blive
brugt på alle positioner af linjen men vil have
sit udgangspunkt fra højre side. Det er langt
fra hans favoritposition, for det giver ikke
Haynesworth mulighed for i samme grad
at kollapse lommen og lave spil bag line of
scrimmage. Han er dog stærk og fysisk nok
til at klare opgaven, hvis indstillingen er i orden, men det er tvivlsomt om den er det, og
Shanahan har udtalt, at Haynesworth ikke er
garanteret spilletid i sæsonpremieren. Midten skal regeres af nose tackle Ma’ake Kemoeatu, der sidste år var ude på grund af en
overrevet akillessene. Kemoeatu er kommet
til fra Carolina Panthers, hvor han i mange år
har excelleret i at stoppe løbet. Anthony Bryant er reserve. Adam Carriker er hentet hos
St. Louis Rams, og det tidligere førsterundevalg passer bedre som 3-4 defensive end end
som tackle i et 4-3 system. Den hårdtarbejdende Kedric Gholston vil også få masser af
snaps som defensive end. Linjen har masser
af dybde med veteranerne Phillip Daniels og
Vonnie Holliday samt unge Jeremy Jarmon.
Linebackers
Brian Orakpo var fremragende som rookie
og var en kandidat til NFL Defensive Rookie
of the Year efter 11 sacks. Den gode nyhed
er, at konverteringen til 3-4 outside linebacker meget vel kan gøre den eksplosive pass
rusher endnu bedre. Orakpo er en suveræn
atlet, hvis timing af blitzes vil gøre ham til
et uhyggeligt svært matchup for de offensive
linjemænd. Modsat er Andre Carter ikke et
optimalt fit som outside linebacker, og han
kan næppe kopiere sine 11 sacks og tre forcerede fumbles. Den 31-årige veteran er dog en
dygtig run stopper. Reserven Chris Wilson er
alsidig og ligeledes hurtig af bolden. Lorenzo
Alexander er en anden reserve. Indersiden
styres af den produktive London Fletcher,
der sidste år endelig fik en tur i Pro Bowl.
Fletcher har altid stået for et hav af tacklinger
og lavede sidste år 142 styks, men den 5’10
og 245 pund store profil vil få det sværere i
år, når han skal tage imod guards og kæmpe
sig vej gennem trafik. Ved hans side på weak
inside linebacker er Rocky McIntosh virkelig
Værd at vide
Kampprogram
2009: 4-12, #4 i NFC East
Stadion: FedExField
Underlag: Græs
Website: www.redskins.com
Head coach: Mike Shanahan
Offensiv koordinator: Kyle Shanahan
Defensiv koordinator: Jim Haslett
Topvalg i draften: OT Trent Williams
Vigtigste tilgange
QB Donovan McNabb, QB Rex Grossman,
OL Artis Hicks, RB Larry Johnson, CB Phillip
Buchanon, DL Adam Carriker
Vigtigste afgange
QB Jason Campbell, OT Chris Samuels, CB
Fred Smoot, OG Randy Thomas
Dato
12. september 19. september 26. september 3. oktober 10. oktober 17. oktober 24. oktober 31. oktober 7. november 15. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 26. december 2. januar atletisk og lynhurtig. H.B. Blades og Perry
Riley er reserver i midten.
Defensive backs
Redskins’ kasteforsvar var trods godt pres
oppe foran blot middelmådigt i 2009 og tillod 61,4 procent completede kast. De bageste
fire er solide, men gruppen har mangler. Specielt er der problemer på safety, hvor holdet
mangler en rigtig centerfielder til at dække
af. Den rolle var tiltænkt tredjeårsspilleren
Kareem Moore, men han er skadet og kommer ikke i kamp de første uger. I stedet vil
Reed Doughty danne duo med fysiske LaRon
Landry, der er udmærket i opdækning men ligesom Doughty er bedst fremme i boksen. På
cornerback er DeAngelo Hall en playmaker
og Redskins’ bedste kort, men han er også
en gambler, og hans niveau er for svingende.
Carlos Rogers, der starter modsat, har været
plaget af mange skader, og han mangler stabilitet. Både han og veteranen Phillip Buchanon har deres force i mand-til-mand opdækning. Defensive backs coach Jerry Gray ser
en stor stjerne i Kevin Barnes, men andenårsspilleren er fortsat kun fjerdevalg.
Special teams
Kicker Graham Gano kom til i december sidste år og scorede på alle sine fire field goals
trods en brækket fod. Han har et stærkt ben
og har haft en god training camp. Punter
Josh Bidwell missede hele 2009 på grund af
en hofteskade, er 34 år og kan opgraderes.
Buchanon er punt returner mens Brandon
Banks vil returnere kickoffs.
Alt i alt
Redskins drømmer om at nå tilbage til
storhedstiden, men det bliver næppe i år.
McNabbs skade og en ustabil receivergruppe
krydret med aldrende running backs synes
ikke at være den rette formel for succes. Specielt ikke når man også introducerer et nyt
forsvarssystem, der ikke passer til defensivens største profil, Albert Haynesworths,
styrker. NFC East er altid en stærk division,
og Redskins ligner det svageste hold.
Årets gennembrud
Modstander
Dallas Cowboys
Houston Texans
@ St. Louis Rams
Green Bay Packers
Indianapolis Colts
@ Chicago Bears
@ Detroit Lions
Bye
Philadelphia Eagles
@ Tennessee Titans
Minnesota Vikings
@ New York Giants
@ Dallas Cowboys
New York Giants
”LT Trent Williams: Redskins’ førsterundevalg har vist alt det, der skal til for at tro på,
at han bliver en stjerne. Williams, valgt som
nummer fire, har givet prøver på sin fabelagtige fødder og atletiske formåen. Han har en
evne til hurtigt at nå tilbage, hvis han skulle
blive brændt. Når man tænker på, at han i
de første seks uger kommer til at så overfor
elite pass rusher som Dallas’ DeMarcus Ware,
Houstons Mario Williams, Philadelphias Trent
Cole, Indianapolis’ Dwight Freeney, så er det
vigtigt, at Williams allerede nu ser rigtig god
ud. Det eneste spørgsmål, der mangler at blive
besvaret er, om han vil forberede sig tilstrækkeligt.”
John Keim, The Washington Examiner
Stats 2009
2. Drew Brees, NO, 39 styk
3. (d) Aaron Rodgers, GB, 39 styk
4. (d) Tony Romo, DAL, 39 styk
RUSHING YARDS
1. Chris Johnson, TEN, 2006 yards
2. Steven Jackson, STL, 1416 yards
3. Thomas Jones, NYJ, 1402 yards
4. Maurice Jones-Drew, JAC, 1391 yards
5. Adrian Peterson, MIN, 1383 yards
RUSHING TOUCHDOWNS
1. Adrian Peterson, MIN, 18 TDs
2. Maurice Jones-Drew, JAC, 15 TDs
3. (d) Chris Johnson, TEN, 14 TDs
3. (d) Thomas Jones, NYJ, 14 TDs
5. (d) LaDainian Tomlinson, SD, 12 TDs
5. (d) Willis McGahee, BAL, 12 TDs
RUSHING YARDS PR. LØB
1. (d) Felix Jones, DAL, 5,9 yards pr. løb
1. (d) Jamaal Charles, KC, 5,9 yards pr. løb
3. Chris Johnson, TEN, 5,6 yards pr. løb
“BIG PLAY RUSHES” (+10 YARDS)
1. Chris Johnson TEN 49 styk
2. Steven Jackson STL 40 styk
3. Adrian Peterson MIN 38 styk
CATCHES
1. Wes Welker, NE, 123 catches
2. Steve Smith, NYG, 107 catches
3. (d) Andre Johnson, HOU, 101 catches
3. (d) Brandon Marshall, DEN, 101 catches
5. (d) Reggie Wayne, IND, 100 catches 5. (d) Dallas Clark, IND, 100 catches
Elvis Dumervil førte ligaen med 17 sacks i 2009. Desværre for
Denver Broncos og alle NFL-fans er Dumervil ude med en skade.
Photo credit: Eric Bakke, Denver Broncos team photographer
PASSER RATING
1. Drew Brees, NO, 109,6 point
2. Brett Favre, MIN, 107,2 point
3. Philip Rivers, SD, 104,4 point
4. Aaron Rodgers, GB, 103,2 point
5. Ben Roethlisberger, PIT, 100,5 point
PASSING YARDS:
1. Matt Schaub, HOU, 4770 yards
2. Peyton Manning, IND, 4500 yards
3. Tony Romo, DAL, 4483 yards
4. Aaron Rodgers, GB, 4434 yards
5. Tom Brady, NE, 4398 yards
PASSING TOUCHDOWNS
1. Drew Brees, NO, 34 TDs
2. (d) Peyton Manning, IND, 33 TDs
2. (d) Brett Favre, MIN, 33 TDs
4. Aaron Rodgers, GB, 30 TDs
5. Matt Schaub, HOU, 29 TDs
COMPLETION PERCENTAGE
1. Drew Brees, NO, 70,6 procent
2. Peyton Manning, IND, 68,8 procent
3. Brett Favre, MIN, 68,4 procent
4. Matt Schaub, HOU, 67,9 procent
5. Ben Roethlisberger, PIT, 66,6 procent
YARDS PR. KAST
1. Philip Rivers, SD, 8,75 yards pr. kast
2. Ben Roethlisberger, PIT, 8,55 yards pr. kast
3. Drew Brees, NO, 8,54 yards pr. kast
FLEST KASTEDE INTERCEPTIONS
1. Jay Cutler, CHI, 26 interceptions
2. (d) Mark Sanchez, NYJ, 20 interceptions
2. (d) Matthew Stafford, DET, 20 interceptions
LAVESTE INTERCEPTION PERCENTAGE
1. Brett Favre, MIN, 1,3 procent (Syv interceptions på 531 kast)
2. Aaron Rodgers, GB, 1,3 procent (Syv interceptions på 541 kast)
3. Tony Romo, DAL, 1,6 procent (Ni interceptions på 550 kast)
“BIG PLAY PASSES” (+25 YARDS)
1. Eli Manning, NYG, 42 styk
RECEIVING YARDS
1. Andre Johnson, HOU, 1569 yards
2. Wes Welker, NE, 1348 yards
3. Miles Austin, DAL, 1320 yards
4. Sidney Rice, MIN, 1312 yards
5. (d) Reggie Wayne, IND, 1264 yards
5. (d) Randy Moss, NE, 1264 yards
RECEIVING TOUCHDOWNS
1. (d) Randy Moss, NE, 13 TDs
1. (d) Larry Fitzgerald, ARI, 13 TDs
1. (d) Vernon Davis, SF, 13 TDs
4. (d) Roddy White, ATL, 11 TDs
4. (d) Miles Austin, DAL, 11 TDs
RECEIVING YARDS PR. CATCH
1. Mike Wallace, PIT, 19,4 yards pr. catch
2. DeSean Jackson, PHI, 18,5 yards pr. catch
3. Mohamed Massaqoui, CLE, 18,4 yards pr.
catch
“BIG PLAY RECEPTIONS” (+25 YARDS)
1. Miles Austin, DAL 15 styk
2. (d) DeSean Jackson, PHI 14 styk
2. (d) Andre Johnson, HOU, 14 styk
2. (d) Sidney Rice, MIN, 14 styk
FÆRREST LØB FOR MINUS YARDS –
VENSTRE SIDE AF ANGREBSLINJEN
1. Jacksonville (Monroe/Manuwai) 4 løb
2. (d) Atlanta (Baker/Blalock) 7 løb
2. (d) St. Louis (Barron/Bell) 7 løb
MIDTEN AF ANGREBSLINJEN
1. (d) Chicago (Omiyale/Kreutz/Garza) 3 løb
1. (d) Green Bay (Colledge/Wells/Sitton) 3 løb
1. (d) NY Giants (Seubert/O’Hara/Snee) 3 løb
HØJRE SIDE AF ANGREBSLINJEN
1. Jacksonville (Nwaneri/Britton) 6 løb
2. Philadelphia (Cole/Justice) 10 løb
3. Fire hold med 11 løb
SACKS
1. Elvis Dumervil, DEN, 17,0 sacks
2. Jared Allen, MIN, 14,5 sacks
3. (d) Dwight Freeney, IND, 13,5 sacks
3. (d) LaMarr Woodley, PIT, 13,5 sacks
5. Will Smith, NO, 13,0 sacks
QUARTERBACK PRESSURES
1. DeMarcus Ware DAL 56 quarterback pressures
2. Justin Smith SF 44 quarterback pressures
3. Dwight Freeney IND 41 quarterback pressures
4. John Abraham ATL 39 quarterback pressures
5. Robert Mathis IND 37 quarterback pressures
INTERCEPTIONS
1. (d) Darren Sharper, NO, 9 interceptions
1. (d) Charles Woodson, GB, 9 interceptions
1. (d) Asante Samuel, PHI, 9 interceptions
1. (d) Jairus Byrd, BUF, 9 interceptions
5. Syv spillere med seks interceptions
TACKLINGER
1. Patrick Willis, SF 152 tacklinger
2. (d) Jon Beason, CAR 142 tacklinger
2. (d) London Fletcher, WAS 142 tacklinger
2. (d) Barrett Ruud, TB 142 tacklinger
5. Brian Cushing, HOU 134 tacklinger
STUFFS (TACKLINGER BAG LINE OF
SCRIMMAGE – EKS. SACKS)
1. Geno Hayes TB 11 stuffs
2. (d) Jon Beason CAR 9,5 stuffs
2. (d) Andra Davis DEN 9,5 stuffs
2. (d) Mathias Kiwanuka NYG 9,5 stuffs
5. (d) Bart Scott NYJ 9,0 stuffs
5. (d) Kyle Williams BUF 9,0 stuffs
3. 11 spillere med tre fumble recoveries
YARDS PR. PUNT
1. Shane Lechler OAK 43,8 yards pr. punt
2. Donnie Jones STL 41,7 yards pr. punt
3. Dustin Colquitt KC 41,2 yards pr. punt
PUNTS INSIDE 20
1. Ben Graham ARI 42 punts
2. Dustin Colquitt KC 41 punts
3. Mat McBriar 38 punts
FLEST FIELD GOALS – PROCENTVIS
1. Neil Rackers ARI 94,1 procent (16 på 17
forsøg)
2. Ryan Longwell GB 92,9 procent (26 på 28
forsøg)
3. Olindo Mare SEA 92,3 procent (24 på 26
forsøg)
LÆNGSTE FIELD GOAL
1. Sebastian Janikowski OAK 61-yarder
2. (d) Kris Brown HOU 56-yarder
2. (d) Ryan Lindell BUF 56-yarder
YARDS PR. PUNT-RETURN
1. DeSean Jackson PHI 15,2 yards pr. return
2. Wes Welker NE 12,5 yards pr. return
3. Patrick Crayton DAL 12,1 yards pr. return
PUNT-RETURN TOUCHDOWNS
1. (d) DeSean Jackson PHI 2 TDs
1. (d) Patrick Crayton DAL 2 TDs
3. Seks spillere med 1 TD
STATS HOLD
FLEST TOTAL YARDS, KAMP
1. New Orleans Saints
32. Cleveland Browns
FLEST RUSHING YARDS, KAMP
1. New York Jets
32. Indianapolis Colts
FLEST PASSING YARDS, KAMP
1. Houston Texans
32. Cleveland Browns
FLEST +50 YARDS FIELD GOALS
1. (d) Josh Brown STL 6 field goals
1. (d) Sebastian Janikowski OAK 6 field goals
1. (d) Rob Bironas TEN 6 field goals
FÆRREST SACKS TILLADT IFT. ANTAL KAST
1. Indianapolis Colts
32. Buffalo Bills
FLEST POINT
1. Nate Kaeding SD 146 point
2. David Akers PHI 139 point
3. Ryan Longwell GB 132 point
4. Mason Crosby GB 129 point
5. Lawrence Tynes NYG 126 point
FLEST POINT PR. KAMP
1. New Orleans Saints
32. St. Louis Rams
GENNEMSNITLIGT LÆNGSTE KICKOFFS (SPARK TIL)
1. Pat McAfee IND 0,9 yard-linjen
2. Matt Prater DEN 1,1 yard-linjen
3. Michael Koenen ATL 1,3 yard-linjen
TOUCHBACKS PÅ KICKOFFS
1. David Buehler DAL 29 touchbacks
2. (d) Michael Koenen ATL 28 touchbacks
2. (d) Matt Prater DEN 28 touchbacks
FORSVAREDE KAST (INTERCEPTIONS
+ PASS BREAK-UPS)
1. Darrelle Revis NYJ 37 forsvarede kast
2. Dominique Rodgers-Cromartie ARI 31
forsvarede kast
3. Leon Hall CIN 30 forsvarede kast
4. Brandon Flowers KC 28 forsvarede kast
5. Charles Woodson GB 27 forsvarede kast
FLEST KICKOFFS UDOVER SIDELINJEN
1. Shayne Graham CIN 3 kickoffs udover
sidelinjen
2. (d) Mason Crosby GB 2 kickoffs udover
sidelinjen
2. (d) Phil Dawson CLE 2 kickoffs udover
sidelinjen
2. (d) Thomas Morstead NO 2 kickoffs udover
sidelinjen
2. (d) Neil Rackers ARI 2 kickoffs udover
sidelinjen
FORCEREDE FUMBLES
1. Shaun Phillips SD 7 forcerede fumbles
2. Charles Tillman CHI 6 forcerede fumbles
3. Otte spillere med 5 forcerede fumbles
YARDS PR. KICKOFF-RETURN
1. Clifton Smith TB 29,1 yards pr. return
2. Johnny Knox CHI 29,0 yards pr. return
3. Joshua Cribbs CLE 27,5 yards pr. return
FUMBLE RECOVERIES
1. (d) Jay Ratliff DAL 4 fumble recoveries
1. (d) Osi Umenyiora NYG 4 fumble recoveries
KICKOFF-RETURN TOUCHDOWNS
1. Joshua Cribbs, CLE 3 TDs
2. (d) Percy Harvin MIN 2 TDs
2. (d) Ted Ginn Jr. MIA 2 TDs
FÆRREST TOTAL YARDS TILLADT,
KAMP
1. New York Jets
32. Detroit Lions
FÆRREST RUSHING YARDS TILLADT,
KAMP
1. Green Bay Packers
32. Tampa Bay Buccaneers
FÆRREST PASSING YARDS TILLADT,
KAMP
1. New York Jets
32. Detroit Lions
FLEST SACKS LAVET IFT. ANTAL
KAST
1. Miami Dolphins
32. Jacksonville Jaguars
FÆRREST POINT TILLADT PR. KAMP
1. New York Jets
32. Detroit Lions
TIME OF POSSESSION
32. Seattle Seahawks
FLEST TAKEAWAYS
32. Washington Redskins
FLEST TURNOVERS
1. Arizona Cardinals

Læs eksklusive interviews

Transcripción

Documentos relacionados

La Liga-programmet for sæsonen 2015-16

276 FCK-Beitar_CLK.indd

udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg